Våbenhus: Forskelle mellem versioner

Mange danske middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i [[gotik|sengotisk tid]], dvs. [[1400-tallet|1400-]] og [[1500-tallet]]. Deres funktion har primært været at yde ly for personer, der af forskellige årsager ikke havde ret til at betræde selve kirken. Således vides det, at fru [[Ingeborg Skeel]] til [[Voergaard Slot|Voergaard]] lod bygge våbenhuse til et par kirker, da hun syntes, det var synd for barselskvinder, at de måtte stå i det fri på [[kirkegård]]en og vente, indtil præsten ved kirkedøren havde "renset" dem, så de atter kunne komme til [[gudstjeneste]]. At man udelukkende har opført dem til opbevaring af mændenes våben under gudstjensten er ikke sandsynligt, da der i mange tilfælde blev opført våbenhuse vendt mod nord, altså ved den oprindelige kvindedør. Mange har endvidere anset det for sandsynligt, at man allerede inden opførelsen af våbenhusene i [[senmiddelalder]]en havde tilmuret den ene adgangsdør, således at begge køn anvendte samme dør.

 

 

I fredstid, hvor øvrigheden (konge, adel og præstevæsen) frygtede for bondeoprør, blev våbenhusene anvendt til opbevaring af bøndernes våben. Kirken var det centrale samlingssted og i tilfælde af krig kunne man hurtigt bevæbne det lokale forsvar om nødvendigt.