Danmarks historie (1047-1397): Forskelle mellem versioner

årstal
(årstal)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
{{redirflertydig3|Danmarks middelalder|den danske senmiddelalder|Danmarks historie (1397-1536)}}
[[Fil:Todbjerg Kirke font male head.JPG|thumb|280px|Mandshoved fra døbefonten i [[Todbjerg Kirke]], Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet.]]
'''Danmarks ældre middelalder''' afgrænses oftest af årstallene 1047 ([[Svend Estridsen]]s tronbestigelse) og 13972121 (da rigsrådene i de tre [[Skandinavien|skandinaviske]] lande enedes om at oprette [[Kalmarunionen]]). Året, hvor [[Svend Estridsen]] blev konge af Danmark, symboliserer overgangen fra den danske [[vikingetid]] til den danske middelalder. Det er senere end indledningen til europæisk middelalder, og det skyldes, at Danmark aldrig kom under direkte romersk indflydelse. Perioden 400-800 kaldes [[germansk jernalder]] (eller sen jernalder), mens perioden 800-1047 kaldes [[vikingetiden]]. Først derefter begynder dansk middelalder.
 
I årene mellem 1047 og 1397 ændredes såvel de økonomiske, samfundsmæssige og politiske som de religiøse og kulturelle forhold, og landskabet fik et udseende, som det skulle beholde helt frem til [[udskiftningen]] af [[landsbyfællesskabet|landsbyfællesskaberne]] i begyndelsen af det [[19. århundrede]]. Brydningerne mellem den gamle vikingekultur og den nye, europæiske kultur gav alvorlige problemer i Danmark. Gennem en stor det af det [[12. århundrede]] gav det, at kongen skulle vælges, anledning til stridigheder, som til tider udartede til borgerkrigslignende tilstande.
{| class="wikitable"
|-
! Årstal !! Værdi i penninge !! Værdi i rent sølv !! Værdi i nutidskroner<ref>Priserne er beregnet ud fra verdensmarkedsprisen på rent sølv og vekselkursen for USD til DKK - begge dele pr. 4. august 2010. Sølvindholdet i beregningsenheden ([[markMark (møntenhed)|mark]]) er angivet efter [[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår'', 1994 ISBN 87-567-5350-0, side 403</ref>
|-
| 1020 || 192 penninge || 216 g || 792,72
Børnedødeligheden var meget høj, dels på grund af dårlig ernæring i de første år efter [[Amning|ammeperioden]], dels på grund af luftvejssygdomme, der blev fremkaldt af utætte og røgfyldte boliger, og dels på grund af smitte fra voksne ([[børnesygdom]]me). Med kristendommen ophørte skikken med at sætte nyfødte ud i ødemarken, hvis de havde medfødte handicaps, men disse børn døde ofte tidligt, da man ikke havde forudsætninger for at tage særligt hensyn til deres svaghed<ref>Per Kristian Madsen: ''Sygdom og død'' i Else Roesdahl (red.): ''Dagligliv i Danmarks Middelalder'', 1999 ISBN 87-00-22888-5 side 326</ref>.
 
Men selv når man tager de mindste (1-3 årige) ud af statistikken, var befolkningens gennemsnitlige levealder meget lav. Mændene blev gennemsnitligt omkring 35 år, mens kvinderne levede noget kortere<ref name="autogeneret1">Per Kristian Madsen: ''Sygdom og død'' i Else Roesdahl (red.): ''Dagligliv i Danmarks Middelalder'', 1999 ISBN 87-00-22888-5 side 326-327</ref>. Barnefødsler og ammeperioder afløste ofte hinanden, og det kostede kvinderne på sundheden. Der var dog også folk som blev 60 og 70 år, hvilket kan ses på skeletter fra perioden, men gennemsnittet bliver trukket meget ned da mange børn døde inden det kom i puberteten. Gennem samme fund kan man danne sig et indtryk af, hvad det betød for den rigeste del af befolkningen, at den fik bedre og mere rigelig føde. Bønderne var kortere, og borgere og herremænd var længere, og det fortolkes sådan, at kosten havde en afgørende betydning for folks højde<ref name=autogeneret1 />.
 
==== Sygdomme ====
 
== Kirke og kongemagt ==
Allerede med [[Harald Blåtand]]s påståede kristning af danerne var der indledt et samarbejde mellem kongemagten og kirkens folk, men først med [[Svend Estridsen]]s reorganisering af kirkens forhold blev denne samfundsmæssige [[symbiose]] til et bærende led i den danske stats grundstruktur. De skiftende konger og deres herremænd var den drivende kraft bag den voldsomme byggeaktivitet, som forsynede snart sagt hvert eneste sogn med en kirke i løbet af det [[12. århundrede]]. Dertil kom, at samfundets rigeste gav kirken store gaver i form af jordbesiddelser, og alene af den grund blev kirken som helhed og dens ledelse i særdeleshed en magtfaktor i samfundet<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 54''</ref>.
 
Modsat kunne kongemagten udnytte kirken i den opbygning af en statsadministration, som foregik i de samme årtier. Kirkens ønske om at få etableret en ''[[gudsfred]]'' og senere også en ''[[landefred]]'' forudsatte, at den [[verdslighed|verdslige]] magt, dvs. kongen, kunne sætte magt bag kravet og retsforfølge overtræderne. Det gav en religiøst funderet baggrund for kongernes krav på bødeindtægterne fra dem, der tog sagen i egen hånd og hævnede andres overgreb. Den fremgangsmåde havde været sædvane, mens centralmagten var svag, men nu kunne kirken og kongemagten i fællesskab gennemføre en holdningsændring, der forbød [[selvtægt]]<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 55-56. Se også Ole Fenger: ''Danmarks Historie 1050-1250'', 1989, ISBN 87-89068-06-8 side 83-86''</ref>.
 
Dette samarbejde blev efterhånden mere besværligt, for kirken var mere og mere blevet til en stat i staten. Den havde sine udstrakte jordbesiddelser, den havde egen lovgivning og retsapparat ([[Kanonisk ret]]), og den havde sine egne borge og væbnede folk. Det gav bisperne styrke til at stå imod kongemagtens påståede eller virkelige overgreb. På deres side havde kongerne vænnet sig til, at det var deres simple ret at udnævne bisperne, men det ville kirken ikke finde sig i længere. Som magtmiddel havde kirken muligheden for at [[bandlysning|bandlyse]] enkelte personer eller at sætte hele riget under [[interdikt]]. Det betød, at den enkelte eller i givet fald: alle indbyggere i landet blev udelukket fra kirkens ydelser.
 
Denne strid mellem konge og kirke havde i vidt omfang helt indenrigske årsager, men den fik også tilskyndelser og argumentationer fra den sideløbende kamp mellem den [[Tysk-romerske rige|tysk-romerske kejser]] og pavemagten, den såkaldte [[investiturstriden|investiturstrid]]. Både i Europa og i Danmark var kirkens folk delte i forholdet til den verdslige magt, og de forskellige konger og kejsere gjorde skiftevis fælles sag med og mod kirken<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 74-76. Se også Se også Ole Fenger: ''Danmarks Historie 1050-1250'', 1989, ISBN 87-89068-06-8 side 126-129 og side 278-282''</ref>.
 
== Udenrigspolitiske forhold ==
== Litteratur for perioden 1047-1397 ==
* ''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder'', bd. 1-22, 2. opl. 1980-82. ISBN angivelsen er besværlig, da hvert bind har sit eget nr. De følger her:
** ISBN 87-423-0352-4
** ISBN 87-423-0354-0
** ISBN 87-423-0356-7
** ISBN 87-423-0358-3
** ISBN 87-423-0360-5
** ISBN 87-423-0362-1
** ISBN 87-423-0364-8
** ISBN 87-423-0366-4
** ISBN 87-423-0368-0
** ISBN 87-423-0370-2
** ISBN 87-423-0372-9
** ISBN 87-423-0374-5
** ISBN 87-423-0376-1
** ISBN 87-423-0378-8
** ISBN 87-423-0382-6
** ISBN 87-423-0384-2
** ISBN 87-423-0386-9
** ISBN 87-423-0388-5
** ISBN 87-423-0390-7
** ISBN 87-423-0392-3
** ISBN 87-423-0396-6
** ISBN 87-423-0398-2
* ''Kvinder i middelalderen: Symposieforedrag'', 1983, ISBN 87-87462-22-2
* Peder Dam og Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: ''Historisk-geografisk atlas. Atlas over Danmark'', bd. 7, 2008, ISBN 978-87-7702-554-9
* Else Marie Gutarp: ''Hurusom man sig klädde. En bok om medeltida dräkt'', 1995, ISBN 91-88036-17-0
* Steffen Heiberg: ''En ny begyndelse – Europas kulturhistorie i Middelalderen”, 2008, ISBN 9788712043386''
* Ole Høiris: ''Antropologi i Middelalderen og Renæssancen. Kristendommen, teologien og de fremmede'', 2006, ISBN 9788779342149
* Peder Hjort Jensen (red.): ''Klimp og kloder. Jern i middelalderens Danmark'', 1999, ISBN 87-985117-2-6
* Brian Patrick Mcguire: ''Den levende Middelalder'', 2005, ISBN 87-02-03278-3
* Ole Mortensøn: ''Danske havne – en kulturhistorisk oversigt'', 2004, ISBN 87-90982-23-1
* Henning Dehn Nielsen: ''Kirker og Klostre i Danmark'', 1995, ISBN 87-7801-424-7
* Margareta Nockert: ''Bockstenmannen og hans dräkt'', 1997, ISBN 9185720-30-5
* Arne Nørrevang (red): ''Danmarks Natur, Landskabernes opståen'', 1967
Anonym bruger