Danmarks historie (1047-1397): Forskelle mellem versioner

'''Danmarks ældre middelalder''' afgrænses oftest af årstallene 1047 ([[Svend Estridsen]]s tronbestigelse) og 21211397 (da rigsrådene i de tre [[Skandinavien|skandinaviske]] lande enedes om at oprette [[Kalmarunionen]]). Året, hvor [[Svend Estridsen]] blev konge af Danmark, symboliserer overgangen fra den danske [[vikingetid]] til den danske middelalder. Det er senere end indledningen til europæisk middelalder, og det skyldes, at Danmark aldrig kom under direkte romersk indflydelse. Perioden 400-800 kaldes [[germansk jernalder]] (eller sen jernalder), mens perioden 800-1047 kaldes [[vikingetiden]]. Først derefter begynder dansk middelalder.

! Årstal !! Værdi i penninge !! Værdi i rent sølv !! Værdi i nutidskroner<ref>Priserne er beregnet ud fra verdensmarkedsprisen på rent sølv og vekselkursen for USD til DKK - begge dele pr. 4. august 2010. Sølvindholdet i beregningsenheden ([[Markmark (møntenhed)|mark]]) er angivet efter [[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår'', 1994 ISBN 87-567-5350-0, side 403</ref>

Men selv når man tager de mindste (1-3 årige) ud af statistikken, var befolkningens gennemsnitlige levealder meget lav. Mændene blev gennemsnitligt omkring 35 år, mens kvinderne levede noget kortere<ref name="autogeneret1">Per Kristian Madsen: ''Sygdom og død'' i Else Roesdahl (red.): ''Dagligliv i Danmarks Middelalder'', 1999 ISBN 87-00-22888-5 side 326-327</ref>. Barnefødsler og ammeperioder afløste ofte hinanden, og det kostede kvinderne på sundheden. Der var dog også folk som blev 60 og 70 år, hvilket kan ses på skeletter fra perioden, men gennemsnittet bliver trukket meget ned da mange børn døde inden det kom i puberteten. Gennem samme fund kan man danne sig et indtryk af, hvad det betød for den rigeste del af befolkningen, at den fik bedre og mere rigelig føde. Bønderne var kortere, og borgere og herremænd var længere, og det fortolkes sådan, at kosten havde en afgørende betydning for folks højde<ref name=autogeneret1 />.

Allerede med [[Harald Blåtand]]s påståede kristning af danerne var der indledt et samarbejde mellem kongemagten og kirkens folk, men først med [[Svend Estridsen]]s reorganisering af kirkens forhold blev denne samfundsmæssige [[symbiose]] til et bærende led i den danske stats grundstruktur. De skiftende konger og deres herremænd var den drivende kraft bag den voldsomme byggeaktivitet, som forsynede snart sagt hvert eneste sogn med en kirke i løbet af det [[12. århundrede]]. Dertil kom, at samfundets rigeste gav kirken store gaver i form af jordbesiddelser, og alene af den grund blev kirken som helhed og dens ledelse i særdeleshed en magtfaktor i samfundet<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 54''</ref>.

Modsat kunne kongemagten udnytte kirken i den opbygning af en statsadministration, som foregik i de samme årtier. Kirkens ønske om at få etableret en ''[[gudsfred]]'' og senere også en ''[[landefred]]'' forudsatte, at den [[verdslighed|verdslige]] magt, dvs. kongen, kunne sætte magt bag kravet og retsforfølge overtræderne. Det gav en religiøst funderet baggrund for kongernes krav på bødeindtægterne fra dem, der tog sagen i egen hånd og hævnede andres overgreb. Den fremgangsmåde havde været sædvane, mens centralmagten var svag, men nu kunne kirken og kongemagten i fællesskab gennemføre en holdningsændring, der forbød [[selvtægt]]<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 55-56. Se også Ole Fenger: ''Danmarks Historie 1050-1250'', 1989, ISBN 87-89068-06-8 side 83-86''</ref>.

Denne strid mellem konge og kirke havde i vidt omfang helt indenrigske årsager, men den fik også tilskyndelser og argumentationer fra den sideløbende kamp mellem den [[Tysk-romerske rige|tysk-romerske kejser]] og pavemagten, den såkaldte [[investiturstriden|investiturstrid]]. Både i Europa og i Danmark var kirkens folk delte i forholdet til den verdslige magt, og de forskellige konger og kejsere gjorde skiftevis fælles sag med og mod kirken<ref>[[Benito Scocozza]] og Grethe Jensen: ''Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, 1994, ISBN 87-567-5350-0 side 74-76. Se også Se også Ole Fenger: ''Danmarks Historie 1050-1250'', 1989, ISBN 87-89068-06-8 side 126-129 og side 278-282''</ref>.

** ISBN 87-423-0352-4

** ISBN 87-423-0354-0

** ISBN 87-423-0356-7

** ISBN 87-423-0358-3

** ISBN 87-423-0360-5

** ISBN 87-423-0362-1

** ISBN 87-423-0364-8

** ISBN 87-423-0366-4

** ISBN 87-423-0368-0

** ISBN 87-423-0370-2

** ISBN 87-423-0372-9

** ISBN 87-423-0374-5

** ISBN 87-423-0376-1

** ISBN 87-423-0378-8

** ISBN 87-423-0382-6

** ISBN 87-423-0384-2

** ISBN 87-423-0386-9

** ISBN 87-423-0388-5

** ISBN 87-423-0390-7

** ISBN 87-423-0392-3

** ISBN 87-423-0396-6

* Steffen Heiberg: ''En ny begyndelse – Europas kulturhistorie i Middelalderen”, 2008, ISBN 9788712043386''

* Henning Dehn Nielsen: ''Kirker og Klostre i Danmark'', 1995, ISBN 87-7801-424-7