'''Sahaba''', '''Sahabah''' eller '''Ṣaḥābah''' ([[arabisk (sprog)|arabisk]] : الصحابة, med betydningen ''følgesvende'') betegner mennesker, der fulgte [[Muhammed]], [[islam]]s mest hellige og betydningsfulde [[profet]]. Formen Sahaba el. Sahabah er flertalsform; den singulære form er ''Ṣaḥābi'' (fem. ''Sahabiyyah'').
Indenfor [[sunnisme]] betragtes enhver der har kendte til, havde mødt eller set [[profeten]] [[Muhammed]], derog som derudover tilkendegav sig til [[islam]] som [[religion]], for at være en ''sahābi'' (følgesvend). Som de mest prominente følgesvende regnes sædvanligvis en skare på 50-60 personer, der tilhørte den gruppe, der var tæt knyttet til Muhammed. Den sunnitiske rets og troslære betragter enhver sahabi som et fremragende eksempel på en god muslim, oftest ved at citere et eller flere koraniske fraser for at underbygge denne udlægning. I modsætning til denne holdning, er en shahaba indenfor [[shiisme]] ikke betegnet i ligeså bred forstand. Teknisk set ligger betegnelsen sahaba indenfor shiisme sig mere op ad en følgesvend og fælle i bogstavelig forstand, dvs. har fulgt, arbejdet eller levet med. Derudover begrænses betegnelsen yderligere ved, at ikke alle muslimer, der har fulgt profeten, som værende identiske med det bedste forbilledforbillede (dvs. opfattelsen af at der også kan være dårlige fæller).
