Karl Kraus: Forskelle mellem versioner

I [[1896]] forlod han universitetsstudierne uden eksamen for at begynde som skuespiller ved [[Jung Wien]] med blandt andre [[Peter Altenberg]], [[Leopold Andrian]], [[Hermann Bahr]], [[Richard Beer-Hofmann]], [[Felix Dörmann]], [[Hugo von Hofmannsthal]] og [[Felix Salten]]. [[1897]] brød Kraus med gruppen og skrev satiren ''Die demolierte Literatur'' og blev wienkorrespondent for avisen ''[[Breslauer Zeitung]]''. Et år senere angreb han som kompromisløs fortaler for jødisk assimilering grundlæggeren af den moderne zionisme [[Theodor Herzl]] med ''Eine Krone für Zion'' (1898).

 

 

I begyndelsen lignede ''Die Fackel'' tidskrifter som ''Weltbühne'', men blev mere og mere redaktørmæssigt uafhængigt. I det første årti bidrog mange kendte forfattere og kunstnere til tidskrift, blandt andre [[Peter Altenberg]], [[Richard Dehmel]], [[Egon Friedell]], [[Oskar Kokoschka]], [[Else Lasker-Schüler]], [[Adolf Loos]], [[Heinrich Mann]], [[Arnold Schönberg]], [[August Strindberg]], [[Georg Trakl]], [[Frank Wedekind]], [[Franz Werfel]], [[Houston Stewart Chamberlain]] og [[Oscar Wilde]]. Efter [[1911]] til sin død var Kraus for det meste eneste forfatter med undtagelse af en artikel af Strindberg, hvis kvindefjentlige anskuelser han delte. Kraus' værker publiceredes næsten udelukkende i ''Die Fackel'', der kom i 922 udgaver.

Hans sidste værk, som han ikke publicerede af skræk for repressalier fra nazisterne, var en anti-nazistisk polemik ''Die Dritte Walpurgisnacht''. Sidste udgave af ''Fackel'' udkom i februar [[1936]]. Kraus døde af [[emboli]] i Wien den 12. juni 1936 efter kort tids sygdom.

 

 

1911 blev han døbt som [[Romersk-katolske kirke|katolik]], men 1923 forlod han den katolske kirke. Han er begravet på kirkegården [[Zentralfriedhof Wien|Zentralfriedhof]] i Wien.