Mineralvand: Forskelle mellem versioner

{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}

'''Mineralvand''', som den forekommer i naturen, stammer fra [[Kilde (vand)|kilde]]r, men adskiller sig fra almindeligt [[kildevand]] ved et særligt stort indhold af opløste faste bestanddele eller ved et rigeligt indhold af opløste luftarter ([[kulsyre]] eller [[svovlbrinte]]) og undertiden ved en særlig høj temperatur. De opløste faste stoffers mængde kan variere lige fra 20 gram til 3.700 gram per [[hektoliter]], og deres art kan være meget vekslende. Hovedmængden kan således udgøres af [[klorid]]er, [[sulfat]]er, [[sulfid]]er, [[karbonat]]er af [[kalium]], [[natrium]], [[kalcium]] eller [[magnesium]], eller af [[jern]]forbindelser (ferrokarbonat eller ferrosulfat). Af betydning er også ofte et større indhold af [[bromid]]er og [[jodid]]er eller af [[lithium]]forbindelser. Temperaturen kan variere fra almindelig kildevandstemperatur, 6—8°, til 90°; de kolde kilder kaldes [[kren]]er, de varme [[termer]]. Mineralvands indhold af opløste stoffer skyldes naturligvis den samlede udvaskende og opløsende indvirkning på jordlagene, som er årsag til, at alt kildevand indeholder sådanne stoffer, og mineralvands særlige karakter har således kun sin grund i de af dem gennemstrømmede, ofte meget dybtliggende jordlags store indhold af let opløselige stoffer.