Richard von Kühlmann: Forskelle mellem versioner

'''Richard von Kühlmann''' (født [[3. maj]] [[1873]] i [[Konstantinopel]], død [[16. februar]] [[1948]]) var en [[tyskere|tysk]] [[diplomat]] og industrimand. I perioden fra den 6. august [[1917]] til 9. juli [[1918]] var han [[Tysklands udenrigsministre|Tysklands udenrigsminister]].

Kühlmann var i perioden [[1908]] til [[1914]] diplomat på [[Det Tyske Kejserrige]]s ambassade i [[London]], hvor han aktivt studerede de moderne politisk og sociale forhold i [[Storbritanien]] og i [[Irland]], der på daværende tidspunkt var en del af kongeriget. Ved udbruddet af [[første verdenskrig]] blev han kortvarigt udstationeret på ambassaderne i [[Sverige]] og [[Holland]] inden han i september [[1916]] tiltrådte kejserrigets [[ambassadør]] i [[Konstantinopel]], hovedstaden i Tysklands allierede [[Det Osmanniske Rige]]. I Konstantinopel grundlagde han et [[nyhedsbureau]], der blev mediet for Tysklands [[propaganda]] i det Osmanniske rige. I den forbindelse var von Kühlmann aktiv i at opildne [[islam]]isk [[jihad]], blandt andet ved at forsøge at overbevise lokalbefolkningen om Tysklands sympati for islam og ved at uddele [[postkort]], der viste ruiner af kirker nedbrændt af den tyske hær i [[Belgien]].<ref>{{cite book|last=McMahon|first=Henry|title=The War: German attempts to fan Islamic feeling|year=1915|publisher=British Library|location=London|url=http://www.bl.uk/manuscripts/FullDisplay.aspx?ref=IOR/L/PS/11/99_P_4180/1915}}</ref>

Under [[Det armenske folkedrab]] i [[1915]] var Kühlmann oprindeligt modstander af, at udsætte den armenske civilbefolkning for massakrer.<ref name=charney>{{cite book|last1=W. Charney|first1=Israel|title=The Widening Circle of Genocide|date=1994|publisher=Transaction Publishers|isbn=1412839653|page=101|url=http://books.google.com/books?id=I2chrSJCW54C&dq}}</ref> Kühlmann støttede imidlertid den [[Tyrkiet|tyrkiske]] [[nationalisme]] og omtalte massakrerne som "påståede". von Kühlmann lagde vægt på alliancen mellem Tyskland og osmannerne/tyrkerne og betegnede den osmannisk/tyrkiske fremfærd overfor det kristne armenske mindretal som "interne politiske forhold".<ref name=charney /> Efterfølgende tilkendegav von Kühlmann imidlertid, at "Ødelæggelsen af det armenske folk fandt sted i stort omfang. Denne udryddelsespolitik vil i en lang periode være en plet på Tyrkiets navn."<ref name=charney />

I august 1917 blev von Kühlmann udnævnt til udenrigsminister og rejste herefter fra Konstantinopel til [[Berlin]].

Efter Første Verdenskrig var Kühlmann atter aktiv som diplomat. Han skrev bøger og administerede en række ejendomme. Han sad endvidere i en række [[Bestyrelse|bestyrelser]] i den tyske stålindustri. I [[1928]] blev Kühlmann formand for''Deutschen Kulturbund'' (Det Tyske Kulturforbund).<ref>Guido Müller: ''Europäische Gesellschaftsbeziehungen nach dem Ersten Weltkrieg. Das Deutsch-Französische Studienkomitee und der Europäische Kulturbund''. Oldenbourg, München 2005, ISBN 978-3-486-57736-5, p. 451.</ref>

Kühlmann skrev manuskript til sine erindringer, men hans private arkiv brændte under et bombeangreb på Berlin i november [[1943]]. Kühlmann færdiggjorde manuskriptet i september [[1944]]. Efter [[20. juli-attentatet|attentatforsøget på Hitler]] i 1944 , blev von Kühlmann som mange andre tyske embedsmænd anholdt i oktober 1944 af [[Gestapo]], der konfiskerede von Kühlmanns dokumenter. Først i sommeren [[1947]] kunne han aflevere manuskriptet. Han døde før han kunne læse korrektur på de første tryk.