Forskel mellem versioner af "Godfred"

1.120 bytes tilføjet ,  for 11 måneder siden
adskiller noter fra referencer - tilføjer oplysninger om benævnelsen "Godfred den Store"
(Fjerner 'mærkelig' sætning indsat af bruger Haabet i 2003 som jeg egentlig ikke er helt klar over, hvordan den skal forstås eller hvad hensigten er med den)
(adskiller noter fra referencer - tilføjer oplysninger om benævnelsen "Godfred den Store")
|mor =
|ægtefælle =
|børn = Oluf (<small>[[Gesta Danorum]]</small>)<ref>{{efn|Denne Olaf, som nævnes af [[Saxo Grammaticus]] er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med [[Harald Klak]] og [[Reginfred]]. Han er måske også identisk med den Olav, der i ''Heimskringla'' nævnes som Godfreds søn</ref>}}<br />Søn (død 814)<br />[[Horik 1.]] (død 854)<br />Søn (død 827)<br />Søn (død eft. 819)<br />Søn (død eft. 819)<br />[[Holger Danske]] (<small>[[La Chevalerie d'Ogier de Danemarche]]</small>)<ref>{{efn|I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.</ref>}}
}}
'''Godfred''', Gudfred eller '''Gøtrik''' – også benævnt '''''Godfred den Store'''''{{efn|Siden [[2010'erne]] er der set et stigende antal tilfælde, hvor Godfred benævnes som ''Godfred den Store''.<ref>[[Niels Hybel]]: [https://issuu.com/nationalmuseet/docs/vikingeantologi_m_omslag_0605/75 "Det danske riges tilblivelse". I Mads Blom (et al.) (red.): ''Vinkler på vikingetiden'', 2013. (ss. 71-77)] udsendt af [[Nationalmuseet]]</ref><ref>[[Jeanette Varberg]]: "De tidligste danske konger byggede en krigernation", ''[[Kristeligt Dagblad]]'', 23. februar 2018 (s. 10)</ref><ref>[[Anne Knudsen]]: "Et rige født i krig", ''[[Weekendavisen]]'', 13. september 2019, sektion 3, side 7</ref><ref>[[Jeanette Varberg]]: [https://books.google.dk/books?id=c4CqDwAAQBAJ&pg=PT167&lpg=PT167&dq=%22godfred+den+store%22&source=bl&ots=YeM5I79TYd&sig=ACfU3U3MaUhpbe4Z_8dHmR7ztOI7zP_-YQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjLqPv4-dnkAhVSs4sKHeVcAMAQ6AEwEXoECAkQAQ#v=onepage&q=%22godfred%20den%20store%22&f=false ''Viking. Ran, ild og sværd''], [[Gyldendal]], 2019 (s. 167)</ref>}} ({{Lang-la|Godofridus}}; {{Lang-is|Gudrød}}{{kilde mangler}}) (død [[810]]) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}
 
Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk ''[[Gesta Danorum]]'', hvori han omtales som "Gøtrik".
== Franske annaler ==
[[Fil:Schleswig-Königswiesen.jpeg|thumb|På egnen ved [[Slesvig (område)|Slesvig]] prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.]]
Godfred dukker først op i kilderne i år [[804]], da han ankom grænsen mellem kongeriget og [[sakser]]ne i [[Sønderjylland]] med sin [[flåde]] og hele sit [[kavaleri]]. Her udvekslede han [[gesandt]]er med [[Karl den Store]]. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny [[fredsaftale]], da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb [[obotrit]]erne i [[808]] og indtog bl.a. handelscenteret [[Reric]], hvorefter han deporterede handelsfolkene til [[Sliestorp]] (der menes at have ligge ca. fem km øst for [[Slesvig by|Slesvig]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet Sagnomspunden vikingeby fundet] 28. juni 2012 </ref>) Han har ifølge de [[frankisk]]e [[annal]]er bygget [[Dannevirke]], hvilket dog ikke passer med [[dendrokronologi]]ske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold [[Kovirke]]. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over [[Jylland]], [[Vestfold]]<ref>{{efn|Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong [[Harald Klak]], hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.</ref>}} og [[Skåne]], så han har muligvis også regeret over [[Sjælland]] og [[Fyn]]. Godfred støttede [[sakser]]ne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.
 
Angrebene på [[obotritter]]ne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i [[809]] mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb [[friser]]ne i 810 med en flåde på 200 [[langskib]]e. Senere kom efterretninger om, at han var myrdet af en af sine [[soldat]]er. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn [[Hemming (dansk konge)|Hemming]], og det følgende år, i [[811]], blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. [[Drab]]et på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.<ref>[[Aarhus Universitet]]: [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hemming/ ''danmarkshistorien.dk'': "Hemming, død ca. 811-812"]</ref>
 
== Nordiske Sagn ==
 
== Noter ==
{{notelist}}
 
== Referencer ==
{{Reflist|2}}
 
== Litteratur ==
* [[Poul Skaaning]]: ''Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937''; Viborg 2006; ISBN 87-7739-857-2