Vikinger: Forskelle mellem versioner

Perioden fra de tidligst kendte vikingetogter i 790'erne til den [[normanniske erobring af England]] i 1066 bliver normalt betegnet som vikingetiden i [[Skandinaviens historie]].<ref>Peter Sawyer, ''The Viking Expansion'', [https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false The Cambridge History of Scandinavia, Issue 1] (Knut Helle, ed., 2003), p.105.</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/ De sidste årtier af vikingetiden]. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref> Vikingerne brugte [[Norskehavet]] og [[Østersøen]] til at finde ruter mod syd. [[Normannere|Normannerne]] afstammer fra vikinger, som havde bosat sig i området, og havde modtaget overherredømmet of [[Hertugdømmet Normandiet]] i 900-tallet. Ud fra dette synspunkt kan man sige, at vikingerne fortsatte med at have indflydelse i Nordeuropa i flere hundrede år. Ligeledes havde kong [[Harold Godwinson]], der var den sidste angelsaksiske konge i England, også danske forfædre.{{Efn|Godwinsons moder, [[Gytha Thorkelsdóttir]], var datter af den danske stormand [[Thorgils Sprakeleg]], og født og opvokset i [[Uppsala]], [[Sverige]].<ref>[https://www.geni.com/people/Gytha-Thorkelsd%C3%B3ttir/6000000001156548028 Gytha Thorkelsdóttir]. geni.com. Hentet 13/6-2018</ref><ref>[http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=585 Gytha, wife of Godwine]. mercedesrochelle.com. hentet 13/6-2018</ref>}} To vikinger satte sig endda på tronen i England med [[Svend Tveskæg]], der sad i 1013-1014 og hans søn [[Knud den Store]], der var konge af England fra 1016-1035.<ref name="Lund">Lund, Niels (2001). "The Danish Empire and the End of the Viking Age", ''The Oxford Illustrated History of the Vikings''. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, s. 167–181. ISBN 0-19-285434-8.</ref><ref>[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx The Royal Household, "Sweyn"], ''The official Website of The British Monarchy'', 15 March 2015, accessed 15 March 2015</ref><ref name="Lawson">Lawson, M K (2004). "Cnut: England's Viking King 1016-35". The History Press Ltd, 2005, ISBN 978-0-582-05970-2.</ref><ref>[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx The Royal Household, "Canute The Great"], ''The official Website of The British Monarchy'', 15 March 2015, accessed 15 March 2015</ref><ref name="Badsey et al.">Badsey, S. Nicolle, D, Turnbull, S (1999). "The Timechart of Military History". Worth Press Ltd, 2000, ISBN 1-903025-00-1.</ref>

 

 

Allerede i 839, da svenske udsendinge første gang besøgte [[Byzans]], tjente skandinaver som [[lejesoldat]]er i det [[Det Byzantinske Rige]].<ref>Hall, p. 98</ref> I slutningen fa 900-tallet blev der dannet en ny enhed af kejserens livvagt. Traditionelt havde den haft et stort antal skandinavere tilknyttet, og den havde været kendt som [[væringergarden]]. Ordet ''væringer'' stammer muligvis fra norrønt, men på [[Slavisk (sprog)|slavisk]] og [[Græsk (sprog)|græsk]] kan det enten refere til skandinavere eller frankere.<ref>H.S. Falk & A. Torp, ''Norwegisch-Dänisches Etymologisches Wörterbuch'', 1911, s. 1403–04; J. de Vries, ''Altnordisches Etymologisches Wörterbuch'', 1962, pp. 671–72; S. Blöndal & B. Benedikz, ''The Varangians of Byzantium'', 1978, p. 4</ref> Den mest kendte skandinaver, der har tjent i væringergarden, var [[Harald Hårderåde]], som blev konge af [[Norge]] fra 1047 til 1066.<ref name=Hardrade>Philip Dixon, ''Barbarian Europe'', Salem House Publishing (October 1976), 978-0525701606</ref><ref>DeVries (1999) p. 29</ref>