Forskel mellem versioner af "Litauen"

758 bytes fjernet ,  for 6 måneder siden
m
Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer
(Præsident. https://en.m.wikipedia.org/wiki/Gitanas_Nausėda)
m (Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer)
Ved delingen blev størstedelen af Litauen en del af det russiske imperium. Efter resultatløse opstande i [[Novemberopstanden|1831]] og [[Januaropstanden (1863)|1863]] gennemførte tsaristiske myndigheder en række [[russificering]]spolitikker, herunder et [[forbud mod den litauiske presse]] og lukning af kultur- og uddannelsesinstitutioner, og Litauen blev en del af en ny administrativ region kaldet [[Nordvestlige kraj]].
 
Efter [[den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)]], da de [[Tyske Kejserrige|tyske]] diplomater på [[Berlinerkongressen]] krævede, at Rusland tilbageleverede områder til det [[Osmanniske Rige]], blev forholdet mellem Rusland og Det tyske Kejserrige kompliceret, og det russiske imperium genoptog opførelsen af borge ved dets vestlige grænser som forsvar mod Tyskland. Blandt andet opførtes et 65 km² stort fort i [[Kaunas]].<ref name=kaunas/>
 
Mellem 1868 og 1914 udvandrede cirka 635.000 litauere, næsten 20 % af befolkningen.<ref name=KAUPAS/> Et stort antal af litauere udvandrede til USA i 1867-1868 efter en hungersnød i Litauen.<ref name=KAUPAS/> På trods af udvandringen voksede ideen om et uafhængigt Litauen gennem årene, og denne ide blev grundlaget for det uafhængige Litauen. Under [[Den Russiske Revolution 1905|revolutionen 1905]] blev der dannet en nationalkongres, som samledes 21.—22. november 1905 i Vilnius. Kongressen stillede krav om selvstyre for Litauen og krav om litauisk sprog i kirkerne og skolerne.<ref name=every/><ref name=vardys/>
Litauens udenrigspolitik var domineret af territoriale stridigheder med Polen og Tyskland. Vilnius-området og Vilnius, den historiske hovedstad i Litauen, blev besat af den polske hær under [[Żeligowski]]s mytteri i oktober 1920, og herved oprettedes [[Central-Litauen]], der to år senere blev indlemmet i Polen. I 19 år var [[Kaunas]] den midlertidige hovedstad i Litauen. Litauen tog den polske besættelse af Vilnius meget ilde op og nægtede at oprette diplomatiske forbindelser frem til kort før 2. verdenskrig.
 
[[Klaipeda-regionens historie|Klaipeda-regionen]] var under administration af [[Folkeforbundet]], men i januar [[1923]] rykkede litauiske friskarer ind og besatte området. I marts 1923 fik Litauen kontrol over Klaipeda-regionen, hvilket endeligt blev anerkendt i en konvention vedtaget af Folkeforbundet i 1924.
 
==== Kuppet i 1926 ====
=== 2. verdenskrig ===
 
I [[1940]] efter udbruddet af [[2. verdenskrig]] besatte Sovjetunionen Litauen i overensstemmelse med [[Molotov-Ribbentrop-pagten]].<ref>I. Žiemele. Baltic Yearbook of International Law, [[2001]]. [[2002]], Vol.1 s.10; K. Dawisha, B. Parrott. Konsolideringen af demokratiet i Øst-Centraleuropa. [[1997]] s. 293</ref> Da [[Operation Barbarossa|Tyskland angreb Sovjetunionen]] i [[1941]], trak de sovjetiske tropper sig tilbage, og landet blev besat af tyskerne. Efter tilbagetrækning af de tyske besættelsesstyrker fra Litauen blev den [[Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik]] oprettet. Den Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik blev senere en del af Sovjetunionen i [[1944]].
 
Under de tyske og sovjetiske besættelser fra 1940 til 1954 mistede Litauen omkring 780.000 af sine indbyggere, mange i [[Paneriai-massakren]]. Alene under [[holocaust]] myrdedes omkring 200.000 [[jøder]] i [[massakre]]r i Litauen. Det anslås, at 120.000-300.000 flyttede til andre dele af Sovjetunionen, blev sendt i eksil i [[Sibirien]] eller blev dræbt,<ref name=usds/> mens andre valgte at flytte til lande i vesten.
 
I forlængelse af de sovjetiske reformtiltag [[glasnost]] og [[perestrojka]] i slutningen af 1980'erne voksede kravet om litauisk selvstændighed frem. Litauen, ledet af [[Sajūdis]], en anti-kommunistisk og anti-sovjetiske uafhængighedsbevægelse, proklamerede Litauens uafhængighed den [[11. marts]] [[1990]].
=== Det uafhængige moderne Litauen (1990-nu) ===
 
Litauen var den første sovjetiske republik til at erklære sig uafhængig, selv om sovjetiske styrker forsøgte at forhindre det. Den [[Røde Hær]] angreb Vilnius' tv-tårn om natten den [[13. januar]] [[1991]] og dræbte 13 civile litauere,<ref name=bbc/> men kunne ikke knække litauernes vilje til selvstyre. De sidste sovjetiske tropper forlod Litauen den 31. august 1993.
 
Den 4. februar 1991 anerkendte [[Island]] som det første vestlige land Litauen, mens [[Sverige]] blev det første land, der åbnede en ambassade i landet. USA og andre vestlige lande havde aldrig anerkendt den sovjetiske annektering af Litauen, Letland og Estland.
 
Litauen blev medlem af [[FN]] den 17. september 1991. Den 31. maj 2001 blev Litauen det 141. medlem af [[WTO]]. 4. januar 1994 blev landet det første af de [[baltiske lande]], som søgte medlemskab i [[NATO]]. Den 29. marts 2004 blev landet medlem af NATO, og i maj samme år medlem af [[Den Europæiske Union]].
[[Fil:LithuaniaPhysicalMap-Detailed.png|thumb|Topografisk kort over Litauen]]
[[Fil:Puckoriu-atodanga-1.jpg|thumb|Pūčkoriai i [[Naujoji Vilnia]] nær [[Vilnius]].]]
Litauen er beliggende i det nordlige Europa. Det har omkring 99 km sandet kyststrækning, hvoraf kun ca. 38 km er direkte ud til [[Østersøen]], hvilket er den korteste kyststrækning blandt landene ved Østersøen. Resten af kysten ligger i læ af [[Den kuriske landtange]]. Litauens største isfrie [[havn]], [[Klaipėda]], ligger ved den smalle udmunding af [[Den kuriske indsø]] ({{lang-lt|Kuršių Marios}}), en lavvandet indsø, der strækker sig mod syd til [[Kaliningrad]]. Den vigtigste flod, [[Nemunas]], og nogle af dens bifloder har international skibsfart.
 
Det litauiske landskab er jævnet ud af smeltende gletsjere efter sidste istid. De højeste områder er [[moræne]]rne i det vestlige og østlige højland med [[Aukštojas bakke]] på 294 m som den højeste. Terrænet har talrige søer, fx [[Vištytis sø]]en og vådområder. Blandet skov dækker næsten 33 % af landet. Litauen ligger på grænsen mellem [[Klima- og plantebælter|kystklima]] og fastlandsklima, med fugtige, milde vintre og somre. Ifølge en geografisk beregningsmetode ligger Litauens hovedstad, [[Vilnius]], kun et par kilometer syd for det [[geografiske centrum af Europa]].
 
[[Plantegeografi]]sk kan Litauen deles mellem de central-europæiske og østeuropæiske provinser med [[borealt klima]]. I henhold til [[WWF Verdensnaturfonden|WWF]] kan Litauen opdeles i to [[økoregion]]er: De [[centraleuropæiske blandede skove]] og [[sarmatisk blandede skove]].
 
[[Fil:Dalia Grybauskaitė 2010.jpg|thumb|[[Dalia Grybauskaitė]] Litauens præsident siden den 12. juli 2009.]]
Litauen erklærede sig uafhængig den [[11. marts]] [[1990]]. Ved de første almindelige valg efter uafhængigheden den [[25. oktober]] [[1992]] støttede 56,75&nbsp; % af det samlede antal vælgere [[Litauens forfatning|den nye forfatning]].<ref name=referenda/> Der var intense drøftelser om forfatningen, især præsidentens rolle. En særskilt folkeafstemning blev afholdt den 23. maj 1992 om spørgsmålet, og her støttede 41&nbsp; % af samtlige stemmeberettigede genopretningen af præsidentembedet.<ref name=referenda/> Til sidst blev et [[semipræsidentielt]] system aftalt.<ref name=lina/>
 
Det litauiske [[statsoverhoved]] er præsidenten, som vælges direkte for en femårig periode. Præsidenten kan højst vælges for to på hinanden følgende perioder. Embedet som præsident er stort set ceremonielt; de vigtigste opgaver er ansvaret for udenrigspolitikken og den nationale sikkerhedspolitik. Præsidenten er hærens [[øverstkommanderende]]. Præsidenten udnævner, efter godkendelse fra Seimas, [[premierminister]]en og, efter premierministerens indstillingen, resten af regeringen, samt en række andre topembedsmænd og dommere ved samtlige domstole.
 
Dommere ved [[Retssag|forfatningsdomstolen]] ({{lang-lt|Konstitucinis Teismas}}), der sidder for ni år, udnævnes af præsidenten (tre dommere), formanden for Seimas (tre dommere) og formanden for højesteret (tre dommere). Det litauiske [[etkammersystem]], Seimas, har 141 medlemmer, der er valgt for fire år. 71 af medlemmerne af Seimas vælges ved [[Valgmetode#Flertalsvalg i enkeltmandskredse|flertalsvalg i enkeltemandskredse]], og de øvrige 70 medlemmer vælges ved [[Valgmetode#Proportionale valgmetoder|landsdækkende forholdstalsvalg]]. Seimasvalg har en spærregrænse på 5&nbsp; %, og kun registrerede partier kan opstille.
 
=== Udenrigsrelationer ===
Litauen blev medlem af [[FN]] den 18. september 1991 og deltager i en række af FN's organisationer og en række internationale aftaler. Landet er også medlem af [[OSCE]] (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa), [[NATO]], [[Europarådet]] og [[EU]] (Den Europæiske Union). Litauen opnåede medlemskab i [[WTO]] (Verdenshandelsorganisationen) den 31. maj [[2001]] og arbejder på at blive optaget i [[OECD]] (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) og andre vestlige organisationer.
 
Litauen har [[Ambassade|ambassaderambassade]]r i 94 lande på seks kontinenter og [[konsulat]]er i to lande. Litauens liberale lovgivning om statsborgerskab har afsvækket spændingerne med nabolandene. Litauens suspension af to etnisk polske kommunalbestyrelser anklaget for at blokere reformer og illoyalitet under august 1991 kuppet nedkølede forbindelserne til Polen, men med markant forøget bilateralt samarbejde og med afholdelse af valg i disse kommuner samt underskrivelsen af en bilateral venskabsaftale i 1994 blev forholdet normaliseret. Selv om en tilsvarende bilateral venskabsaftale blev indgået med Hviderusland i 1995, har Litauen deltaget i EU's og [[USA]]s opfordringer til regeringen i [[Hviderusland]] om at vedtage demokratiske og økonomiske reformer.
 
Litauen har diplomatiske forbindelser med 149 lande.<ref name=diplomati/>
[[Fil:Map of GDP per capita in the EU in 2007 (NUTS 3).svg|thumb|Kort der viser gennemsnitsindkomsten i EU]]
[[Fil:Lending and saving data.JPG|thumb|Låne- og opsparingsdata 2007-09]]
Litas, den nationale valuta, har været knyttet til [[euro]]en siden den 2. februar 2002 med kursen 1,00&nbsp;€ = 3,4528&nbsp;LTL.<ref name=econ3/> Før optagelsen i EU havde Litauen den højeste økonomiske vækstrate blandt kandidatlande på 8,8&nbsp; % i tredje kvartal 2003. Litauens økonomi voksede i gennemsnit 8&nbsp; % om året i de fire efterfølgende år drevet af en omfattende udenlandsk lånoptagning, hektisk vækst i privat efterspørgsel, hvor store dele var lånfinansieret; allerede i 2008 udgjorde den private lånoptagning 40&nbsp; % af bankernes samlede låneportefølje.<ref name=litbank/><ref name=econ1/> I 2009 bestod bankernes samlede pengebeholdning af 26 mia.&nbsp;€ hvoraf 20,7 mia.&nbsp;€ var udenlandske lånoptagelser.<ref name=litbank/> Ifølge officielt offentliggjorte tal har EU-medlemskabet givet næring til en styrkelse af turistsektoren. Bruttonationalproduktet styrtdykkede med 14,8&nbsp; % i 2009, mens det i 2010 anslås at blive på til en vækst på 0,4&nbsp; %.<ref name=cia/> I 2009 voksede Litauens offentlige underskud eksplosionsagtigt til næsten 9,5&nbsp; % af [[BNP]]; sammenlignet hermed var underskuddet i 2008 var på 3,2&nbsp; %.<ref name=econ6/> EU accepterede på den baggrund, at Litauen, sammen med [[Malta]], fik udsættelse for nedbringelsen af statsunderskuddet.<ref name=econ6/> Den officielle arbejdsløshed var på 5,8&nbsp; % i 2008, 13,7&nbsp; % i 2009 og anslået til 17,9&nbsp; % i 2010.<ref name=cia/>. Inflationen har siden landets indtræden i EU været rekordhøj: 2,7&nbsp; %<sup>(2005)</sup>, 3,8&nbsp; %<sup>(2006)</sup>, 5,8&nbsp; %<sup>(2007)</sup>, 11,1&nbsp; %<sup>(2008)</sup>, 4,2&nbsp; %<sup>(2009)</sup> og 1,1&nbsp; %<sup>(2010)</sup> ''(anslået)''<ref name=imfx/>. De vigtigste investorlande i Litauen i 2004 var: Danmark (15,2&nbsp; %), Sverige (15,0&nbsp; %), Tyskland (11,4&nbsp; %), Rusland (8,4&nbsp; %) og Finland (7,8&nbsp; %). Mere end 60&nbsp; % af de samlede investeringer i Litauen foretages af de 15 oprindelige EU-lande.
 
Strukturelt foregår der et langsomt skift i retning af en videnbaseret økonomi med særlig vægt på bioteknologi (industriel og diagnostisk). Større bioteknologiproducenter har produktionsanlæg i Litauen, ligesom der produceres laserudstyr. Også mekanisk/elektronisk industri og informationsteknologi (IT) ses som mulige udviklingsområder i Litauen. I følge [[Verdensbanken]] steg værdien af den højteknologiske eksport fra 6&nbsp; % i 2005, 8&nbsp; % i 2006, 11&nbsp; % i 2007 til 11&nbsp; % i 2008 af den samlede eksport (Danmark<sup>2008</sup> 16&nbsp; %, Norge<sup>2008</sup> 20&nbsp; % og Sverige<sup>2008</sup> 16&nbsp; %).<ref name=verden1/> Fra 2008 til 2009 faldt industriproduktionen med 21,6&nbsp; %.<ref name=cia/> Samme år lancerede regeringen en højt profileret kampagne for at tiltrække udenlandske investeringer og udvikle eksporten.<ref name=cia/>
 
I 2009 var de vigtigste eksportmarkeder: [[Rusland]] (13,08&nbsp; %), [[Letland]] (10,13&nbsp; %), [[Tyskland]] (9,54&nbsp; %), [[Polen]] (7,39&nbsp; %), [[Estland]] (7,01&nbsp; %), [[Holland]] (5,02&nbsp; %), [[Hviderusland]] (4,53&nbsp; %), [[Storbritannien]] (4,41&nbsp; %), [[Danmark]] (3,87&nbsp; %), [[Sverige]] (3,37&nbsp; %).<ref name=stat2/> De vigtigste importlande var: Rusland (30,73&nbsp; %), Tyskland (11,10&nbsp; %), Polen (9,97&nbsp; %), Letland (6,29&nbsp; %), Holland (4,03&nbsp; %), [[Italien]] (3,81&nbsp; %), [[Belgien]] (2,98&nbsp; %), Sverige (2,69&nbsp; %), Estland (2,59&nbsp; %) og [[Frankrig]] (2,47&nbsp; %).<ref name=stat2/>
 
Litauen skiftede til euroen den 1. januar 2015.
 
Litauen har en fast personskatteprocent på 21&nbsp; % uden progression. De almindelige lønindkomster og pensioner ligger væsentligt lavere end i de øvrige EU-medlemsstater. Ifølge Eurostat-data var gennemsnitsindkomsten i Litauen 55&nbsp; % af EU-gennemsnittet <sup>([[2009]])</sup> <ref name=econ4/> (i 2008 61&nbsp; %), (Danmark 121&nbsp; % <sup>([[2009]])</sup>). De lave lønninger er en central årsag til den omfattende udvandring, der er fundet sted det seneste tiår.
 
Litauen tilbyder særlige incitamenter til investeringer i den højteknologiske sektorer og har en selskabsskat på kun 5-15&nbsp; % (Danmark 25&nbsp; % <sup>([[2009]])</sup>)<ref name=skat/>. En undersøgelse fra 2005 af det britiske Economist Intelligence Unit (EIU) om livskvalitet har Litauen på en 63. plads med et index på 6,033 af 10, (Norge 3. plads, index 8,051, Sverige 5. plads, index 7,937 og Danmark 9. plads, index 7,797).<ref name=econ5/>
 
=== Den finansielle sektor ===
Litauens bank ({{lang-lt|Lietuvos bankas}}) er Litauens centralbank. Banken har sine rødder tilbage i 1768, da Litauen og [[Polen]] var i [[Den polsk-litauiske realunion|union]]. Seimas etablerede i [[1792]] "Bank Polski i Litewski" ({{lang-da|Polens og Litauens bank}}). Imidlertid forhindrede [[Polens tre delinger|Polens deling]] i 1795 den videre opbygning.
 
Efter 1918 benyttede Litauen valuta fra flere forskellige lande. I følge en aftale med den tyske bank "Darlehnkasse Ost" benyttedes tyske mark som betalingsmiddel, men på baggrund af [[Tyskland]]s [[hyperinflation]] i 1922 vedtog Seimas en lov om oprettelse centralbank. Centralbanken blev fra 1940 en del af det sovjetiske banksystem.
 
Efter selvstændigheden 11. marts 1990 blev centralbanken genetableret, og litaen genindført. De første litas var i omløb fra 31. oktober 1991.
Siden 2004, hvor Litauen blev medlem af EU, har centralbanken været medlem af [[Det Europæiske System af Centralbanker]]. Banken er selvstændig i forhold til regeringen og stræber efter en lav og stabil inflation. Centralbankstyret består af en leder, to vicechefer og to yderligere medlemmer. Litauens bank har afdelingskontorer i Kaunas og Klaipeda.
 
Banken fastsætter blandt andet udlånsrenten. Pr. 31. oktober 2010 var udlånsrenten til privatforbrug 16,93&nbsp; %, til huskøb 5,93&nbsp; %.<ref name=bank/>
 
==== Vilnius' fondsbørs ====
==== Banker i Litauen ====
 
Efter selvstændigheden i 1991 privatiseredes Litauens banksektor. Mange af bankerne er siden opkøbt af skandinaviske banker. De tre største banker, som har en samlet markedsandel på 80&nbsp; %<ref name=bank2/> er de to svenske banker [[SEB-bank]] og [[Swedbank]] samt norske [[DnB NOR]] under navnet DnB NORD bankas, Med opkøb af [[Finland|den finske]] bank [[Sampo Bank]] blev [[Danske Bank]] aktiv på det litauiske bankmarked under navnet [[Danske Bankas]]. Fem filialer af udenlandske banker led tab i 2008, mens de resterende tre filialer af udenlandske banker havde overskud. De største underskud var: Swedbank 1.053 mio. LTL, SEB-bank 855,6 mio. LTL, Danske Bankas 433,9 mio. LTL og DnB NORD bankas 402,6 mio. LTL. Også [[Nordea Bank]] Finland Plc, Lithuania Branch led tab, dog kun på 40,5 mio. LTL<ref name=litbank/>. I 2011 blev Snoras bankas – landets femtestørste – lukket af staten, efter at egenkapitalen ikke levede op til det, der foreskrives af loven. Bankens ejere efterforskes for krimininelle transaktioner i forbindelser med bankens kollaps (februar 2012).
 
=== Infrastruktur ===
=== Energi ===
 
[[Ignalina-atomkraftværket]], som i 1990'erne og 2000'erne leverede op til 75&nbsp; % af al elektricitet til Litauen, var bygget under sovjettiden. Anlægget svarede til Tjernobyl-kernekraftværket med sin mangel på en solid struktur. Værket blev lukket som en betingelse for Litauens indtræden i EU: Reaktor nummer 1 blev lukket i december 2004 og reaktor nummer 2 blev lukket ned den 31. december 2009.
 
Gas- og fueloliekraftværket, [[Lietuvos Energija]], i [[Elektrėnai]], er i øjeblikket det eneste værk til dækning af spidsbelastninger. Værket vil være i stand til forsyne det litauiske marked med tilstrækkelig elektricitet frem til 2015. Men konsekvensen er en høj afhængighed af forsyninger af fossile brændstoffer (gas og tung olie) fra Rusland. Elproduktionen i 2005 var på 745&nbsp;[[GWh]]. For igen at reducere denne afhængighed diskuteres opførelse af et nyt atomkraftværk.
En analyse fra 2004 af [[mtDNA]] af den litauisk befolkning viste, at litauerne er tæt på indoeuropæisk og [[finsk-ugrisk]]-talende befolkning i Nordeuropa. En [[haplogruppe]] [[single nucleotide polymorphism|SNP]]-test viste, at litauerne var tættest beslægtet med letterne, esterne, og finnerne.<ref name=dem3/>
 
Ifølge skøn fra 2009 var aldersstrukturen i befolkningen som følger: Aldersgruppen 0-14 år udgjorde 14,2&nbsp; % (mænd 258.423/kvinder 245.115), gruppen på 15-64 år udgjorde 69,6&nbsp; % (mænd 1.214.743/kvinder 1.261.413), mens gruppen på 65 år og derover udgjorde 16,2&nbsp; % (mænd 198.714/kvinder 376.771).<ref name=dem4/>
 
Den litauiske befolkning har været stadigt faldende siden løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1990. 1992 var der lidt over 3,7 millioner indbyggere, i 2000 var der 3,5 mio., 1. januar 2008 var der 3,37 mio. indbyggere, og i 2015 anslår Statistics Lithuania, at befolkningstallet er faldet til 2,810 mio.<ref name=estimat/> Dette fald skyldes både et fødselsunderskud og migration (se nedenfor). I 2002 var der 30.000 fødsler i Litauen (8,6 per 1.000 indbyggere), i 2007 var der 32.250 fødsler (9,6 per 1.000 indbyggere). I 2007 var det nationale gennemsnit af dødsfald 13,5 per 1.000 indbyggere.
 
Siden slutningen af [[2. verdenskrig]] har Litauen oplevet en omfattende vandring fra land til by. I 1959 levede 60&nbsp; % af befolkningen på landet, i 1970 var forholdet afbalanceret, og i 1990 levede 66&nbsp; % af befolkningen i byerne og kun 33&nbsp; % på landet.
 
{| class="wikitable" cellspacing="2" cellpadding="2" style="width:93%;"
Udvandringen fra Litauen er blandt de højeste i EU. Ifølge de officielle skøn er omkring 0,6 millioner mennesker udvandret fra Litauen siden uafhængigheden i 1990.<ref name=EMN1/>
 
Siden 2001 er 258.837 personer officielt udvandret. Den samlede udvandring har siden 2001 været på nær ved 400.000 eller 11,2&nbsp; %. Den største udvandring foregik i 2005 (ca. 48.000) efter landets indtræden i EU samt i årene 2010 og 2011 (ca. 83.000 og 54.000). Som følge af udviklingen i Rusland og Hviderusland er indvandringen fra nabolandene steget, men er fortsat samlet et godt stykke under 1.000 personer i 2011.<ref name=EMN/>
 
{| class="wikitable" cellspacing="2" cellpadding="2" style="width:93%;"
==== Etnicitet ====
 
Langt den største del af befolkningen udgøres af litauere. Der findes derudover en række nationale mindretal i landet.
 
Polakkerne er det største mindretal i Litauen. Polakkerne er koncentreret [[Vilnius apskritis]], i den østlige del af Litauen, især i landdistrikterne omkring [[Vilnius]] og området omkring landsbyen [[Dieveniškės]], hvor der er et stort polsk mindretal. Det polske mindretal er indvandret gennem århundreder under den [[Polsk-litauiske realunion]].
|colspan=11 align="center"|'''Befolkningen fordelt på etnicitet 1979-2010'''
|-
!År!!Litauere!![[Russere]]<ref group=note2 name="rus">Russerne er det næststørste mindretal i Litauen, koncentreret primært i to byer, [[Vilnius]] (14&nbsp; %) og [[Klaipėda]] (28&nbsp; %), og [[Visaginas]] hvor de er flertal (52&nbsp; %)</ref><ref name=visaginas/>!![[Polakker]]<ref group=note2 name="pol">Polakkerne er det største mindretal i Litauen, koncentreret i [[Vilnius apskritis]]</ref>!![[Hviderussere]]!![[Ukraine]]re!![[Jøde]]r!!Andre!!I alt
|-
|-align="center"
|'''1979'''<ref name="stats" group=note2>[http://db1.stat.gov.lt/statbank/selectvarval/saveselections.asp?MainTable=M3010215&PLanguage=1&TableStyle=&Buttons=&PXSId=15610&IQY=&TC=&ST=ST&rvar0=&rvar1=&rvar2=&rvar3=&rvar4=&rvar5=&rvar6=&rvar7=&rvar8=&rvar9=&rvar10=&rvar11=&rvar12=&rvar13=&rvar14= Department of Statistics: Population at the beginning of the year by ethnicity]</ref> || 80&nbsp; % (2.712.200)|| 8,9&nbsp; % (303.500) || 7,3&nbsp; % (247.000) || 1,7&nbsp; % (57.600) || 1,0&nbsp; % (32.000) || 0,4&nbsp; % (14.700) || 0,7&nbsp; % (24.500) <ref group=note2 name="andet 1979">Andre (1979) indeholder: [[tysker]]e 0,1&nbsp; % (2.600), [[tatarerne (tyrkisk folk)|tatarer]] 0,1&nbsp; % (4.000), [[Letland|letter]] 0,1&nbsp; % (4.400), [[Roma (folkeslag)|romaer]] 0,1&nbsp; % (2.300), "andre etniske grupper" 0,3&nbsp; % (11.200)</ref> || 3.391.500
|-
|-align="center"
|'''1989'''<ref name="stats" group=note2/> || 79,6&nbsp; % (2.924.300)|| 9,4&nbsp; % (344.500) || 7,0&nbsp; % (258.000) || 1,7&nbsp; % (63.200) || 1,2&nbsp; % (44.800) || 0,3&nbsp; % (12.400) || 0,8&nbsp; % (27.600) <ref group=note2 name="andet 1989">Andre (1989) indeholder: tyskere 0,1&nbsp; % (2.100), tatarer 0,1&nbsp; % (5.200), letter 0,1&nbsp; % (4.200), romaer 0,1&nbsp; % (2.700), "andre etniske grupper" 0,4&nbsp; % (13.400)</ref> || 3.674.800
|-
|-align="center"
|'''2001'''<ref name="census 2001" group=note2>Department of Statistics: [http://www.stat.gov.lt/en/pages/view/?id=1731 Folketælling (2001)]</ref> || 83,45&nbsp; % (2.907.293)|| 6,31&nbsp; % (219.789)|| 6,74&nbsp; % (234.989)|| 1,23&nbsp; % (42.866) || 0,65&nbsp; % (22.488) || 0,12&nbsp; % (4.007) || 1,49&nbsp; % (52.540)<ref group=note2 name="andet 2001">Andre (2001) indeholder: tyskere 0,09&nbsp; % (3.243), tatarer 0,09&nbsp; % (3.235), letter 0,08&nbsp; % (2.955), romaer 0,07&nbsp; % (2.571), [[Armenien|armenere]] 0,04&nbsp; % (1.477), "andre etniske grupper" 0,18&nbsp; % (6.138) og "ikke oplyst" 0,94&nbsp; % (32.921)</ref> || 3.483.972
|-
|-align="center"
|'''2007'''<ref group=note2 name="stats"/> || 84,6&nbsp; % (2.864.000) || 5,1&nbsp; % (173.300) || 6,3&nbsp; % (212.100) || 1,1&nbsp; % (38.400) || 0,6&nbsp; % (21.200) || 0,1&nbsp; % (3.500) || 2,2&nbsp; % (72.400)<ref group=note2 name="andet 2007">Andre (2007) indeholder: tyskere 0,1&nbsp; % (3.500), tatarer 0,1&nbsp; % (2.900), letter 0,1&nbsp; % (2.600), romaer 0,1&nbsp; % (2.800), "andre etniske grupper" 0,3&nbsp; % (8.900) og "ikke oplyst" 1,5&nbsp; % (51.700)</ref> || 3.384.900
|-
|-align="center"
|'''2009'''<ref group=note2 name="stats"/> || 84&nbsp; % (2.815.700) || 4,9&nbsp; % (165.100) || 6,1&nbsp; % (205.500) || 1,1&nbsp; % (36.100) || 0,6&nbsp; % (20.000) || 0,1&nbsp; % (3.000) || 3,2&nbsp; % (104.500)<ref group=note2 name="andet 2009">Andre (2009) indeholder: tyskere 0,1&nbsp; % (3.100), tatarer 0,1&nbsp; % (2.500), letter 0,1&nbsp; % (2.200), romaer 0,1&nbsp; % (2.300), "andre etniske grupper" 0,2&nbsp; % (7.600) og "ikke oplyst" 2,6&nbsp; % (86.800)</ref> || 3.349.900
|-
|-align="center"
|'''2010'''<ref group=note2 name="stats"/> || 83,1&nbsp; % (2.765.600) || 4,8&nbsp; % (161.700) || 6,0&nbsp; % (201.500) || 1,1&nbsp; % (35.900) || 0,6&nbsp; % (19.700) || 0,1&nbsp; % (3.200) || 4,3&nbsp; % (141.400)<ref group=note2 name="andet 2010">Andre (2010) indeholder: tyskere 0,1&nbsp; % (3.200), tatarer 0,1&nbsp; % (2.300), letter 0,1&nbsp; % (2.200), romaer 0,1&nbsp; % (2.400), "andre etniske grupper" 0,2&nbsp; % (8.200) og "ikke oplyst" 3,7&nbsp; % (122.500)</ref> || 3.329.000
|-
|colspan="10"|'''Noter 2:'''<div class="references-small">
==== Litauisk ====
 
{{uddybende|Baltiske sprog|Litauisk}}
[[Litauisk]] er et af de [[Baltiske sprog|Østbaltiske sprog]], som også omfatter [[lettisk]] og de to [[dialekt]]er [[žemaitisk]] og [[letgallisk]]. Litauisk er modersmål for 2.694.000 af litauens indbyggere. De baltiske sprog betragtes af [[lingvister]] som nogle af de ældste stadig anvendte [[indoeuropæisk]]e sprog.
 
==== Andre sprog ====
 
[[Polen|Polsk]] er modersmål for ca. 358.000 indbyggere, [[Russisk (sprog)|russisk]] for ca. 344.000, [[Hviderusland|hviderussisk]] for ca. 63.000, [[ukrainsk]] for ca. 45.000, [[tatarisk (sprog)|tatarisk]] for ca. 5.100, [[lettisk]] for ca. 5.000 og [[Krim-karaitter#Sprog|karaim]] for ca. 300. I [[Klaipeda]] og på [[den kuriske landtange]] taler nogle få litauere fortsat [[Tysk (sprog)|tysk]].
 
Gennem den århundreder lange tilstedeværelse af russisk og polsk sprog i Litauen er en del polske og russiske ord og sætninger importeret i litauisk.
<!--
=== Uddannelse og forskning ===
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Lande i Europa]]
[[Kategori:Litauen| ]]
[[Kategori:Lande i Europa]]
[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]
[[Kategori:Etableret i 1918]]
555.172

redigeringer