Forskel mellem versioner af "Kroatien"

6 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
m
Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer
m (retter wikilink)
m (Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer)
| etableret_begivenhed5 = Løsrevet fra<br/>[[Østrig-Ungarn]]
| etableret_dato5 = [[29. oktober]] [[1918]]
| etableret_begivenhed6 = [[Kongeriget Jugoslavien|JugoslavienJugoslaviens]]s dannelse
| etableret_dato6 = [[4. december]] [[1918]]
| etableret_begivenhed7 = [[Kroatiske uafhængighedskrig|Uafhængigheds&shy;erklæring og {{nowrap|-krig}}]]
 
== Etymologi ==
På gammel[[slaviske sprog|slavisk]] betød ''churvatinu'' "bjergboer", hvor ''chur-'' var af samme ordstamme som [[Russisk (sprog)|russisk]] ''gorá'' og [[tjekkisk]] ''hora'' (= bjerg), beslægtet med [[græsk]] ''[[boreas]]'' (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til [[serbokroatisk]] ''hrvat'', dansk "kroat", hvoraf "Kroatien".<ref>Johan Hammond Rosbach: ''Polydoras bok'' (s. 64), forlaget Pax, Oslo 1997, ISBN 82-530-1862-2</ref> Det gav også ophav til ordet "krabat",<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krabat krabat — Ordbog — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og til at "[[slips]]" er kommet til at hedde ''cravatte'' på [[Fransk (sprog)|fransk]].<ref>[http://academia-cravatica.hr/interesting-facts/history/ CRAVAT IN HISTORY | Cravat knots | Cravats | Necktie | Scarf | Croatia | Croata<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Geografi ==
Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater.<ref name="Census2011">[http://www.dzs.hr/Hrv/censuses/census2011/results/htm/H01_01_04/h01_01_04_RH.html Kroatiske statistiske centralbureau - Folketællingen 2011] {{hr sprog}}</ref> Af dem er 2.218.554 [[kvinde]]r og 2.066.335 [[mand|mænd]]. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2103.html?countryName=Croatia&countryCode=hr&regionCode=eu&#hr Cia.gov]</ref>
 
1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ [[natalitet]], som lå under EU-gennemsnittet.<ref name="hzjz">{{webbref |url= http://www.hzjz.hr/publikacije/stanovnistvo2010.pdf |titel=PRIRODNO KRETANJE U HRVATSKOJ U 2010. GODINI |hentet=22 februari 2013 |format=pdf |værk= |udgiver=Kroatiska folkhälsoinstitutet (''Hrvatski zavod za javno zdravstvo'') |sprog=kroatisk}}</ref>
Den store befolkningsmindskning især i 1990-erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration.
 
 
=== Religion ===
I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repræsenterede. Den [[romerskkatolske kirke]] er landets største trossamfund, og ved folketællingen i 2011 bekendte 86,28 % af befolkningen sig til katolicismen. Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhørende de italienske, ungarske, slovenske eller tjekkiske minoriteter.
 
Den [[ortodokse kirke]] er landets næststørste trossamfund. De ortodokse udgør 4,43 % af landets befolkning, og det er fortrinsvis serbere, som tilhører den [[serbisk-ortodokse kirke]]. Blandt de ortodokse regnes også landets makedonske, montenegrinske og russiske minoriteter.
[[Fil:Petar Kresimir IV.JPG|thumb|Statue af Petar Krešimir i [[Šibenik]].]]
 
Kroatias første konge, [[Tomislav]] ([[910]]–[[928]]) fra [[Huset Trpimirović]], blev kronet i [[925]]. Tomislav, ''rex Croatorum'', forenede de to tidligere kroatiske hertugdømmer og dannede en nation af en vis størrelse. Han besejrede den [[Bulgarien|bulgarske]] zar [[Simeon 1. af Bulgarien|Simeon 1.]] i [[slaget på det bosniske højland]]. Middelalderens kroatiske kongedømme nåede sit højdepunkt under kong [[Petar Krešimir 4. af Kroatien|Petar Krešimir 4.s]]s styre ([[1058]]–[[1074]]).
 
Det kroatiske samfund gik gennem betydelige ændringer i løbet af 900-tallet. De lokale ledere, ''župani'', blev erstattede af kongens [[vasal]]ler, som tog landområderne fra de tidligere jordejerne, og således indførte en form for [[feudalisme|feudalt system]]. De tidligere mere eller mindre frie bønder blev [[livegen|livegne]] og ophørte med at tjenestegøre som soldater, hvilket på sigt bidrog til at mindske Kroatiens militære styrke.
Det jugoslaviske kommunistforbundet dannede også sin modstandsbevægelse, "partisaner", som blev ledet af den kroatisk-slovenske [[Josip Broz Tito]]. Partisanerne tog afstand fra nationalistiske ideer og planer om et "Storserbien" og "Storkroatien". De allierede støttede i begyndelsen tsjetnikerne, men fra [[1944]] gik de over til at støtte partisanerne. Den [[29. november]] [[1943]] dannede partisanerne en interimsregering, og den jugoslaviske eksilregering i [[London]] blev da udelukket fra indflydelse på fremtidens Jugoslavien. Den [[20. oktober]] [[1944]] kunne styrker fra den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[Den røde hær|røde hær]] og partisanerne rykke ind i [[Beograd]].
 
[[Fil:Denkmal für kommunistische Nachkriegsverbrechen, Mirogoj, Zagreb.JPG|thumb|right|Mindesmærke for Bleiburg-mordene i [[Zagreb]]s gravlund [[Mirogoj]].]]
Efter at have overtaget magten begyndte partisanerne hurtigt at udrydde alle, som kunne stå i vejen for deres politik. I [[Vojvodina]] blev tusindvis af mennesker, som tilhørte de ungarske og tyske minoriteter, myrdet. Mange, som havde samarbejdet med de kroatiske og serbiske lydstater, flygtede nord over og ind i [[Østrig]]. Den 15. maj 1945 overgav 200.000 flygtninge sig til den britiske hær i [[Bleiburg]] i Østrig. Briterne valgte at sende størstedelen af dem tilbage til partisanerne, og i løbet af maj og juni blev skønsvis 30.000 og 200.000 kroater myrdede i det, som kaldes for [[Bleiburg-massakren]].<ref>[http://www.ess.uwe.ac.uk/genocide/yugoslav-hist1.htm Yalta and The Bleiburg Tragedy]. Se også [http://www.cosy.sbg.ac.at/~zzspri/1945Tragedy/index.html Bleiburg tragedy ]</ref> Yderligere tusindvis kroater døde i en dødsmarch gennem Jugoslavien. Ante Pavelić formåede at flygte til [[Argentina]], hvor han levede i mange år, før han blev udsat for et mordforsøg fra Titos agenter. Pavelić blev dødeligt såret og døde senere i [[Spanien]], hvor han blev ført for at få bedre pleje.
 
Kroatien er siden [[2000]] medlem i [[Partnerskab for fred]] (PFF). Den 17. oktober 2007 valgtes Kroatien som et af de ikke-permanente medlemmer af [[FN's sikkerhedsråd]] for perioden 2008-2009.
 
==== NATO ====
Under Nato-topmødet i [[Bukarest]]<ref>[http://defensenews.com/story.php?F=2671410&C=europe U.S. Official: Croatia Deserves To Be Invited To Join NATO Next Year] defensenews.com</ref><ref>[http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/newsbriefs/setimes/newsbriefs/2007/05/13/nb-05 Burns suggests Croatia will be invited to NATO next year] Southeast European Times</ref> den 3. april 2008 fik Kroatien en officiel indbydelse til at komme med i [[NATO]]<ref>[http://daily.tportal.hr/article.aspx?aID=3078&kID=1] T-portal</ref><ref>[http://web.archive.org/web/20080416073914/http://www.iht.com/articles/ap/2008/04/09/europe/EU-GEN-NATO-Balkans.php] Herald Tribune</ref><ref>[http://www.vlada.hr/english/naslovnica/novosti_i_najave/2008/travanj/madarska_za_ubrzanu_ratifikaciju_ulaska_rh_u_nato] Kroatiska regeringen</ref> og siden den [[1. april]] [[2009]] er landet medlem i forsvarsalliancen.<ref name="nato">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/7977332.stm "Nato welcomes Albania and Croatia" (''BBC news'', 1. april 2009)] {{en sprog}}</ref>
 
 
== Media ==
[[FileFil:Zgrada_HRT_Zagreb.jpg|thumb|Radio Zagreb, nu en del af HRT, var den første offentlige radiostation i Sydøsturopa.]]
 
Det statslige fjernsyn ([[Hrvatska Radiotelevizija|HRT]]) driver to nationale kanaler samt en international kanal via satellit og har også seks regionale tv-centre. Der findes to privatejede landsomfattende TV-kanaler og omkring 15 regionale. Der findes tre statsligt ejede og to private landsomfattende radiokanaler og en række forskellige såvel statslige som private regionala radiokanaler.<ref>The World Factbook : “Croatia”: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html</ref>
 
== Uddannelse ==
[[FileFil:University of Zagreb.jpg|thumb|[[Zagreb Universitet]] er det største og ældste kroatiske universitet.]]
Den almene [[skolepligt]] gælder fra 6 eller 7 til 14 eller 15 år. Grundskolen er obligatorisk og bekostes helt af staten. Grundskolen er inddelt i to stadier. I 1-4 klasse undervises hver klasse af en lærer, som underviser i alle fag. Fagene, som indgår, er [[kroatisk]], [[matematik]], ''visuel kunst'' og ''natur- og samfundskundskab''. Fra 5-8 klasse undervises hvert fag af en faglærer, og de fag, som tilkommer, er [[historie]], [[geografi]], [[biologi]], [[fysik]], [[kemi]], med mere.
 
 
=== Arkitektur ===
[[FileFil:Sibenik1_(js).jpg|thumb|[[Šibenik-Katedralen]] er på [[UNESCO]]s [[Verdensarvsliste]].]]
Den kroatiskæ arkitektur er påvirket af landets beliggenhed i Europa. Kirkearkitekturen og profan arkitektur blander stiltræk fra Italien og Østrig med andre former, som kommer fra den [[Byzantiske rige|byzantinske]] eller slaviske verden. Inden for arkitekturen er det måske især [[gotik]]ken, [[renæssancen]] og [[barok]]ken, som sat sit præg på landet.<ref>[http://www.find-croatia.com/architecture-croatia Find Croatia]</ref> Den genuint kroatiske arkitektur opstår med den førromanske stil under fyrst [[Branimir]]. I det middelalderlige kroatiske kongerige på 800–1100-talet udsmykkedes kirker og klostre med et karakteristisk ornamentalt mønster, det så kaldte [[Kroatisk fletmønster|kroatiske flettemønster]].
 
=== Madkultur ===
 
Det kroatiske køkken er mangesidet og opviser mange regionale forskelle.
==== Mad ====
[[Fil:Homar 3.jpg|thumb|[[Hummer]] fra Dalmatien.]]
I [[Zagorje]] (regionen nord for [[Zagreb]]) er madkulturen inspireret af Østrig, og her finder man også de bedste schnitzler i landet. Hovedstaden [[Zagreb]] har sin egen specialitet, ''Zagrebački odrezak'', som er en [[wienerschnitzel]] fyldt med skinke og ost.
 
I [[Slavonien]], en region i det østlige Kroatien, står det ungarske køkken for krydrede [[paprika (krydderi)|paprikapaprikaretter]]retter og reelle gryderetter som ''gulaš''. [[Maneštra]] er en populær grøntsagssuppe, som oprindeligt kommer fra Istrien.
 
I Kroatien findes der også en del madretter, som oprindeligt stammer fra Tyrkiet, og som via nabolandene [[Serbien]] og [[Bosnien-Hercegovina]] er kommet til Kroatien, hvor de er blevet naturaliserede. Mest kendt er ''Ćevapčići'', en slags kødfarsruller som serveres med kartofler eller pommes frites, og ''burek'' som er et luftigt smørdejsbrød, som fyldes med forskellige ingredienser så som kød, ost, kartoffel eller æble.
Kroatien er ikke kun en stor vinproducent. Ølfremstillingen har også gamle aner. De største [[øl]]mærker i Kroatien er [[Ožujsko]] og [[Karlovačko]].
 
En af de almindeligste former for stærk sprit er [[rakia|rakija]] som er en slags [[brændevin]] og forekommer i flere former med smag af blandt andet [[blomme (frugt)|blommeblommer]]r og [[pære]]r.
 
==== Helligdage ====
=== Nationalparker ===
Kroatien råder over 8 [[nationalpark]]er og derudover ti beskyttede [[naturpark]]er. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846&nbsp;km² svarer til ca. 10 % af landets landareal.
# [[National park Brijuni|Brijuni]]
# [[National park Kornati|Kornati]]
# [[National park Krka|Slapovi rijeke Krke]]
# [[National park Mljet|Mljet]]
# [[National park Paklenica|Paklenica]]
# [[National park Plitvička jezera|Plitvička jezera]]
549.389

redigeringer