Svantevit: Forskelle mellem versioner

Ifølge en forkert, [[russiskRussisk (sprog)|russiskbaseret]]baseret [[etymologi]] er betydningen af navnet "verdens-seer" (''svjet'' = verden, ''vid'' = syn). Det første led i navnet er dog [[slavere|oldslavisk]] ''svętъ'' (hellig), mens sidste led kan være ''vit'' (herre, sejrherre) eller ''vid'' (ansigt). Det har også været foreslået at navnet er fra slavisk ''svantev, svitanje'' (morgengry) og [[adjektiv]]suffikset ''it''.

En alternativ teori er, at Svantevit ikke var en oprindelig slavisk gud, men den kristne [[Skt. Vitus]] indarbejdet i vendernes [[hedensk]]e religion. Både [[Saxo Grammaticus]] og den tyske præst [[Helmold af Bosau]] mente, at Svantevit havde sin oprindelse i kristen helgenkult, da der skal have været [[relikvie]]r efter Skt. Vitus i en [[Kirke (bygning)|kirke]] på [[Rygen]] allerede i 900-tallet, og flere af de lokale [[obotritter|obotritobotritiske]]iske fyrster i regionen i 1000-tallet støttede [[missionær]]er og kirkebygning. Svantevit kan have været en lokal, forvansket version af Skt. Vitus. I [[1124]] mødte den tyske missionær Otto af [[Bamberg]] en hedensk præst i [[Szczecin]], der ifølge [[krønike]]skriveren Ebo af Bamberg ikke ville høre om de kristnes gud, som han forbandt med tyske stammefolk, og ikke særlig anderledes end andre guder. Sådan set kan Svantevit-kulten have været en synkretistisk religion, som nogle typer helgenkult i [[latinamerika]]nske lande i dag, eller Svantevit-templet kan have været en kristen kirke, der blev taget for at være hedensk, fordi den ikke var tilsluttet den tyske kirke. <ref>Bjørn Bandlien: "Svantevit", ''Sagaspor'' (s. 306)</ref>

Omvendt har det også været hævdet, at Skt. Vitus var den slaviske Svantevit importeret til [[kristendom]]men. Venderne blev i det 10.-13. årh. [[kristne]]t i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. [[Sakser]]ne fra [[Det Tysk-romerske Rige]] endte med næsten at udrydde deres [[kultur]], godt hjulpet af [[daner]]ne.

I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række [[hævn]]togter mod venderne. De kulminerede med indtagelsen af Rygen i [[1168]]. Her indtog de [[borg]]en ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rygen var Nordeuropas største hedenske helligdom, en [[Træ (materiale)|træbygning]] smykket med udskæringer, og det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. I det inderste rum hvor kun ypperstepræsten måtte gå ind, stod statuen, som var gud for [[ungdom]], frugtbarhed og krig. Ifølge Saxo Grammaticus havde statuen fire [[hoved]]er, kort [[hår]], studset [[skæg]] og en snehvid [[hest]], som han red på i krig. Selv om hesten stod i sin stald hele natten, skete det, at den kunne være [[sved]]ig om morgenen, hvis Svantevit havde været i kamp. Offergaverne var [[kvæg]], [[vin]] og [[honningkager]]. Nogle mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men alternative teorier har været, bl.a. at vendernes gud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. [[Keltere|Keltiske]] guder havde ofte tre ansigter, eller optrådte som [[treenighed]]er.