Peipus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
m Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer |
||
Linje 18:
| Område =
}}
'''Peipus''' ([[estisk]]: ''Peipsi-Pihkva järv'', [[Russisk (sprog)|russisk]]: ''Псковско-Чудское озеро, Чудско-Псковское озеро'') er en stor sø
Søen er det som er tilbage af en større sø som lå i området under en [[istid]].
Peipus er en lavvandet sø, med største dybde på 15 meter og gennemsnitsdybde på 7 meter. Omkring 30 floder og bække løber ud i Peipus. De fleste er ganske små. Størst er floden [[Emajõgi]], som løber ind i Peipus fra [[Võrtsjärv]] i vest. I nord løber floden
Peipussøen består af tre dele:
[[Fil:Lake Peipus, LandSat-8, 2016-10-20.jpg|thumb|Satellitbillede af Peipus]]
* Den store sø – estisk ''Peipsi järv'' eller ''Suurjärv'', [[Russisk (sprog)|russisk]] ''Tsjudskoje ozero'' (Чудское озеро) – på 2.610 km² i nord, og i nogle kortværk fremstillet den som den egentlige Peipussøen,
* Den varme sø – estisk ''Lämmijärv'', russisk ''Tjoploje ozero'' (Тёплое озеро) – på 235 km² i midten,
* Pskovsjøen – estisk ''Pihkva järv'', russisk ''Pskovskoe ozero'' (Псковское озеро) – på 710 km² i syd, den del som udelukkende er i russisk farvand. Før [[Freden i Tartu (Sovjetunionen-Estland)|Fredsaftalen i Tartu]] af [[1920]] var hele vestbredden del af Estland (som da var en del af Rusland).
Fordi søen er så lavvandet kan den nå op på
Om vinteren fryser søen normat til. Den maksimale istykkelse har den som regel i marts, hvor den når op på mellem
Snesmeltningen om foråret kan hæve vandspejlet med op til én meter, hvilket indebærer en forbigående arealudvidelse på 780 km² med oversvømmelser af den for det meste tynd befolkede strandzone.
Fiskeriet
De største byer ved søen er [[Mustvee]] og [[Kallaste]] mod vest, på estiske side, og [[Gdov]] mod syd, på russisk side. Den sidstnævnte ligger imidlertid ikke helt nede ved søen, men ved floden [[Gdovka]] to kilometer før dens udløb i søen.
Linje 46:
Korsridderne havde gjort et fremstød mod Rusland, men den ca. 2.000 mand store styrke blev slået tilbage af ca. 6.000 russerne. Slaget stod på den østlige del af "Den store sø", Peipus. Den danske kontingent tog muligvis opstilling som nordlig flanke, overfor de kiptjak-[[Tyrkiet|tyrkiske]] [[bueskytte]]r. Da deres pile begyndte at regne ned over den danske styrke, blev tabene så store, at danskerne trak sig ud. Dermed var de tyske ridderes flanke blottet. Da også [[biskop]] Buxhövdens styrke på den modsatte fløj måtte give tabt for regnen af pile, var de tyske riddere helt omringet. Videre fremstød fra korsridderne udeblev; så datidens grænse mellem korsfarernes territorier og det russisk-ortodokse Novgorod udgør i stor grad den nuværende grænse mellem Estland/Letland og Rusland.<ref>https://milhist.dk/slaget-paa-isen-1242/</ref>
Slaget er senere indgået i russisk og [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[patriot]]isk historieskrivning, da det var det sidste tyske angreb på Rusland i flere hundrede år. Slaget skildres i [[Sergej Eisenstein]]s storfilm ''[[Alexandr Nevskij (film)|Aleksander Nevskij]]'' fra [[1938]], men i filmen ender slaget fejlagtigt med, at isen brister under korsfarerne. De tyske riddere bærer i filmen [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelme]], som minder om datidens tyske militærhjelme, og [[Stalin]]s filmregissører havde også dekoreret ridderne med [[hagekors]].
Da filmen var færdigproduceret lige før [[Molotov-Ribbentrop-pagten|fredspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen]] blev indgået i august [[1939]], blev den ikke vist før i [[1941]] - efter [[Operation Barbarossa|det tyske angreb på Sovjetunionen]].
| |||