Versionen fra 4. apr. 2019, 10:18 redigér Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 36.594 edits m Gendannelse til seneste version ved 2A02:E90:FC0F:FA00:989A:C496:636B:C223, fjerner ændringer fra 212.55.52.53 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. sep. 2019, 17:34 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m Robotassisteret flertydig: Norsk - Ændrede link(s) til Norsk (sprog); kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 43: == Levned == Venzel Hammershaimb fødtes 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i [[Sandavágur\|Sandavági]]) på [[Vágar]] blandt Færøerne. Forældrene var [[lagmand]] [[Jørgen Frantz Hammershaimb]] og Armgard Marie (Armgarð Maria), født Egholm. I oktober [[1831]] sendtes Hammershaimb for sin uddannelses skyld til [[København]], hvor han dog først ankom i februar [[1832]] efter at have ligget i vinterleje i [[Norge]] og immatrikuleredes i [[1839]] fra [[Borgerdydskolen på Christianshavn]] til [[Københavns Universitet\|universitetet]]. Efter [[1847]] at have underkastet sig teologisk [[embedseksamen]] rejste Hammershaimb, der allerede [[1841]] havde aflagt et kortere besøg i barndomshjemmet, samme forår til Færøerne for at indsamle viser, sagn og andre folkeminder samt studere sproget i dets forskellige dialekter; til denne rejse, der varede et år, sluttede sig i sommeren [[1853]] en ny, hvor han mest var optaget af sproglige enkeltundersøgelser angående udtale og lignende. [[1855]] ægtede han Elisabeth Christiane Augusta Gad (f. i [[Tórshavn]] 1829, datter af Provst C. Pram Gad). Samme år udnævntes han til sognepræst for Nord-[[Streymoy]], som han [[1862]] ombyttede med [[Eysturoy]]. Fra [[1866]] til sin afrejse fra Færøerne var Hammershaimb kongevalgt medlem af [[Lagtinget]] og fra [[1867]] [[provst]] for Færøerne. I [[1878]] flyttede han til [[Lyderslev]] og [[Frøslev (Stevns)\|Frøslev]] på [[Sjælland]] hvor han også blev præst. I [[1897]] flyttede han med sin kone til København, hvor de boede i Ryesgade 110. Venzel Hammershaimb døde den 8. april 1909 og efterlod det færøske folk dets skriftsprog. Han ligger begravet på kirkegården i Lyderslev. Linje 52: == Filologisk arbejde == [[Fil:Hammershaimb anthologi 1891.jpg\|thumb\|''Færøsk Anthologi'' fra 1891 er Hammershaimbs hovedværk over omkr. 1050 sider. Den 3. udgave fra 1991 kan stadig skaffes på Færøerne.]] Hammershaimb, der nedstammer fra en i [[1674]] fordreven [[Schlesien\|schlesisk]] protestant Wenceslaus Franciscus de Hammershaimb, men for, hvem det færøske sprog var modersmål, idet hans forfædre i 3 slægtled havde beklædt embeder på Færøerne og ved indgiftning i færøske slægter vare blevne helt nationaliserede, viste fra ungdommen en levende interesse for øernes sprog – en mellem [[Islandsk (sprog)\|islandsk]] og de [[~~norsk~~Norsk (sprog)\|norske]]e almuemål liggende sprogart – og åndsliv, hvilket sidste især har givet sig udslag i en rig, mundtlig forplantet [[folkevise]]digtning, der henter sine emner dels fra den nordiske oldtids heltedigtning, dels fra sagastoffet, dels fra norske eller danske folkeviser, hvorimod ingen på folkesproget skreven litteratur havde udviklet sig. Vel var allerede i slutningen af [[1700-tallet]] et anseligt antal kvæder fremdraget og i begyndelsen af [[1800-tallet]] en enkelt samling trykt, ligesom også et tilløb til at anvende det færøske sprog i trykte skrifter var gjort, men først ved Hammershaimb fastsloges en [[retskrivning]], bearbejdedes sproget [[grammatik\|grammatisk]] og begyndte en planmæssig udgivelse af kvæder, sagn m. v., hvorved en [[færøsk litteratur]] kan siges at være grundlagt. Hammershaimb havde forud for de tidligere samlere og udgivere kendskab til det islandske sprog, hvad der åbnede hans øje for færøskens nære sammenhæng med [[oldnordisk]] og etymologisk gav ham nøglen til sprogets ordforråd. For at værne om sprogets renhed og vække følelsen for dette slægtskab så vel som for at have en enhed, hvori øernes forskellige [[dialekt]]er kunde gå op, bestemte Hammershaimb sig for en ''etymologiserende retskrivning'', som endelig fastsloges under hans udarbejdelse af sproglæren (''Færøisk Sproglære'', trykt i ''Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' [[1854]], senere omarbejdet optagen i indledningen til ''Færøsk Anthologi'', [[1891]]) og siden er bleven anvendt i næsten alle arbejder vedrørende færøsk sprog. Medens denne for fremmede med noget kendskab til islandsk gør det særdeles let at finde sig til rette i en trykt færøsk text, tilslører den stærkt udtalen med dens mange ejendommeligheder. Efter tilbagekomsten fra sin færøske rejse 1847-48 begyndte Hammershaimb offentliggøreisen af sine rige samlinger ved i ''[[Antikvarisk Tidsskrift]]'' 1846-48 og 1849-51 at meddele en del færøske folkesange, sagn, skikke og lege m. v.; indholdet er hovedsagelig (dog ikke alt og til dels i afvigende form) optaget i hans senere udgaver, men man vil her finde dansk oversættelse og oplysninger af forskellig art. En større samling viser fremkom i hans for Nordisk Litteratursamfund [[1851]]-[[1855]] udgivne ''Færøiske Kvæder'', I ([[Sjúrðar kvæði]]) og II, hvor digtene ledsages af en dansk indholdsgengivelse. Det betydeligste under Hammershaimbs navn foreliggende arbejde er den ved ham for ''Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur'' ([[1886]]-)1891 udgivne ''Færøsk Anthologi'', I (tekst samt historisk og grammatisk indledning) og II (ordsamling og register). Til teksten, der hovedsagelig indeholder et udvalg af kvæder og sagn, har Hammershaimb skrevet en række ''Folkelivsbilleder'' i færøsk sprog, der give en livlig og tiltalende skildring af befolkningens levevis. Ordsamlingen, der omfatter både de tidligere udgivne ''Færøiske Kvæder'' og ''Færøsk Anthologi''; og som på grundlag af håndskrevne ordsamlinger er udarbejdet af Hammershaimbs medhjælper ved ''Anthologiens'' udgivelse, Færingen dr. phil. [[Jakob Jakobsen (filolog)\|Jakob Jakobsen]], har forøget værdi ved at give hvert enkelt ord tillige i lydskrift, så at dets virkelige udtale herved anskueliggøres. Om samtlige hidtil udgivne kvæder gjælder det, at de mere må betragtes som en prøve enten på sammenarbejdede tekster eller på, hvad enkelte af de talrige opskrifter kunne byde, end som en udtømmende eller strængt kritisk udgave af det forhåndenværende rige stof. Om Hammershaimbs interesse for en folkelig ordning af det færøske skolevæsen, en sag, der senere ved hans medvirkning har fået en tilfredsstillende ordning, vidne nogle artikler af ham i ''[[Kjøbenhavnsposten]]'' 1844-45: ''Om det færøske Sprog'' og ''Om det færøske Sprog og de færøske Skoler''. Linje 87: * 1847-1848: ''Meddelelser fra en rejse på Færøerne'' * 1851: ''[[Færøske kvæder]] I'', København ([[Sjúrðar Kvæði]]) [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=8950f9b7e1e48aeb463ad2dde3c45846 læs mere...] * 1855: ''Færøske Kvæder II'', København ** 2. udgave, Tórshavn 1969 * 1884: ''[[Føroyingasøga]]''. Tórshavn – 137 s. ** yderlige udgaver 1919 og 1951 * 1891: ''Færøsk Anthologi I. Tekst samt historisk og grammatisk Indledning'', København ** 3. udgave, Tórshavn 1991 – 576 s. * 1891: ''Færøsk Anthologi II. Ordsammling og Register'' (udarbejdede af [[Jakob Jakobsen (filolog)\|Jakob Jakobsen]]), København ** 3. udgave, Tórshavn 1991 – 467 s. * 1990: ''Havfrúgv ; Nykur''. Tórshavn: Føroya skúlabókagrunnur – 22 s. (skolebog) Linje 99: == Litteratur == * C. Lindqvist: ''Hvussu føroysk stavseting varð til - gandur má hava verið uppií.'' Frøði 1, 2019. * C. Lindqvist: ''Sprachideologische Einflüsse auf die färöische Orthographie.'' (2003) NOWELE. North-Western European Language Evolution, 43(1), 77-144. * W.B. Lockwood: ''An Introduction to Modern Faroese''. Tórshavn 1977. (Standardværk på engelsk gennem årtierne) * Höskuldur Thráinsson, Hjalmar P. Petersen, Jógvan í Lon Jacobsen, Zakaris Svabo Hansen: ''Faroese. An Overview and Reference Grammar''. Tórshavn 2004 ISBN 99918-41-85-7 (ny standardværk) * V.U. Hammershaimb: "Færørsk Dagbog", 6.7.-16.8.1841; Udgivet af CHR. MATRAS – 1941 Ejnar Munksgaard, København Linje 111: === Læs Hammershaimb på internettet === * [http://books.google.ee/books?id=V3EJAAAAQAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false "Færøske Sagn" (''Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie'', 1846; s. 358-363) og "Bemærkninger ved den færøiske Udtale" s. 363-365] * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=557f25b44ad74be0f1094031b06c6d31 Børneremser] Fra indledningen af ''Anthologien'' 1891: Linje 121: * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=f0e14800308809e6da242bc31e4fa018 Risin og Kellingin (Jætten og Kællingen)] * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=6c696643be583902502f62dce5d0d130 Óli rami og Tórur rami (Stærke Ole og stærke Tor)] * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=c9e49790bd3cdbcb5527efae7e1ac77a Sælkvinden] * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=69f408dafac7cac3656a7ae616e2ffc9 Kjørbreyt (At sidde ved korsvejen)] * [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=6be01452bb9e501e7c017a5c85d601c3 Sejrsten]

Venceslaus Ulricus Hammershaimb: Forskelle mellem versioner