Gyldendal: Forskelle mellem versioner

 

Nansens første succes var at overtale ejeren af Gyldendal til at opkøbe [[C.A. Reitzels Forlag]], som på daværende tidspunkt gik dårligt. Herved sikredes rettighederne til de fleste af [[Guldalderen]]s forfattere, og de blev derefter lanceret i serien ''Gyldendals Bibliothek'', der lanceredes som en skønlitterær efterligning af populærvidenskabelige DNFs tidsskrift ''[[Frem (tidsskrift)|Frem]]''. DNF havde desuden lanceret en serie ordbøger, Nansen oprettede derfor serien ''[[Gyldendals Røde Ordbøger|Gyldendals røde Ordbøger]]'', som hurtig udkonkurrerede DNFs mere uhåndterlige serie og i dag stadig er den mest solgte ordbogsserie på det danske marked. Gyldendals omsætning steg, og i starten af 1900-tallet havde den overhalet DNFs. Det endte med at de to forlag i 1903, under Jacob Hegel, søn af Frederik V. Hegel, fusioneredes under et nyt forlag kaldet ''Gyldendalske Boghandel og det Nordiske Forlag'' (forkortet G.B.N.F.) og omdannet til et [[aktieselskab]]. Det norske forlagshus blev grundlagt i [[1906]] og blev frasolgt i [[1925]] efter at norske interesser havde klaret at fremskaffe norsk aktiekapital til at købe norske rettigheder (især "[[de fire store]]") fra det danske forlag. Det norske forlag bærer i dag [[Gyldendal (Norge)|samme navn]]. Danske Gyldendal blev i [[1947]] frasolgt til ostegrosserer [[Knud W. Jensen]], der senere grundlagde kunstmuseet [[Louisiana (kunstmuseum)|Louisiana]].

 

==Udgivelser==

Gyldendal-koncernen er indehaver af samtlige danske bogklubber, der fungerer som en selvstændig virksomhed i Gyldendal-koncernen, [https://www.gyldendals-bogklub.dk/shop/gbk Gyldendals bogklubber].

 

 

== Ejerforhold ==