[[Fil:Forrige Grev Iohan Frid. Struensee og Grev Enevold Brandt forreffillet og afbildet po hiul og Steyler d. 28 Aprill 1772.jpg|thumb|[[Håndkoloreret]] tryk som viser greverne [[Johann Friedrich Struensee]] og [[Enevold Brandt]], som blev henrettet ved [[halshugning]], og derefter parteret og lagt på hjul og stejle den 28. april [[1772]] som straf for [[majestætsfornærmelse]]. De parterede lig hang i nogle år efter,lå til bare knoglerne var tilbage.]]
'''Hjul og stejle''' var en vanærende straf, der blev brugt iefter forbindelsehenrettelser medisær henrettelser[[halshugning]]. IndtilTil 1866 kunne danske [[dødsdom]]me suppleres med krav om at sætte hovedet på en stejle (pæl) og lægge kroppen på et hjul. [[Bøddel]]en parterede kroppen i forskellige dele,og anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdelekropsdelene på vognhjul, der lå vandret på høje pæle. Brugtes mest efter [[halshugning]]. Hovedet sattes evt. på stejle sammen med en afhugget højrehånd, som det skete efter henrettelsen af [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]].
Grove forbrydere blev ofte straffet med [[kagstrygning]], [[knibning]] eller [[afhugning af hænder]] forud for selvefør henrettelsen. [[Radbrækning]] var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt fulgtes af stejling.
At lægge forbrydere på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel. Hjul og stejle varstod som [[galge]]n, placeret uden for byens porte eller på herredets tingsted.
Blev [[pirat]]er henrettet i en havneby, blev deres hovedhoveder ofte sat på stejler ud mod vandet for at signalere, at byen så alvorligt på sørøveri.
