Luftværn: Forskelle mellem versioner

1.648 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Jeg har tilføjet en nærmere beskrivelse af luftværnets natur og tilføjet flere konkrete eksempler på abstrakte beskrivelser
(billede til top)
(Jeg har tilføjet en nærmere beskrivelse af luftværnets natur og tilføjet flere konkrete eksempler på abstrakte beskrivelser)
'''Luftværn''' eller ''Defense Counter Air (DCA)'' er defineret af [[NATO]] som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. <ref>AJP 3.3.1. chapter 5</ref>
[[Fil:2008 Moscow Victory Day Parade - 9K22 Tunguska.jpg|thumb|Russiskbygget 9K22 Tunguska, selvkørende luftværnskanon, stadig i tjeneste i dag]]
'''Luftværn''' eller luftforsvar er defineret af [[NATO]] som "alle de foranstaltninger, der har til formål at ophæve eller reducere effektiviteten af fjendtlig flyaktivitet."
 
Luftværn omfatter jord-, sø- og luftbaserede våbensystemer, associerede sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger, hvis formål er at reducere fjendligt luftenheders effekt på egne styrker.
De omfatter jord- og luftbaserede våbensystemer, associerede sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og passive foranstaltninger. Det kan bruges til at beskytte flåde-, land-, og flystyrker i enhver beliggenhed. Men for de fleste lande har den vigtigste indsats tendens til at være 'hjemlandsforsvar'. NATO refererer til luftbårent luftforsvar som ''Counter-Air'' og luftforsvar til søs som ''anti-aircraft warfare''. Missilforsvar er en udvidelse af luftforsvar, hvis primære rolle er at nedskyde [[Ballistisk missil|ballistiske missiler]] og [[Raket|raketter]], fx [[Jernkuplen]]. Mens det samlede luftforsvar er til forsvar af hjemlandet, herunder militære anlæg, vil styrker i felten, uanset hvor de er, uvægerligt etablere deres egen luftforsvarskapacitet, hvis der er en flytrussel. En jord-baseret luftforsvarskapacitet kan også indsættes offensivt for at nægte en modstander brugen af luftrummet. Indtil 1950'erne var luftværnskanoner der skød mellem 20 mm til 150 mm-[[ammunition]] standarden. Derefter blev [[missil|missiler]] mere dominerende, bortset fra lave højder hvor luftværnskanoner stadig bruges.
 
Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[:en:3M-54_Kalibr|Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[:en:BrahMos|BrahMos]].  
== Tidligere luftværn ==
 
Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).
 
Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres også fjendens evne til efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk ''[https://www.britannica.com/topic/denial-military-strategy Air Denial]'' og har ikke en mundret dansk oversættelse. Effekten opnås ved at foretage en række modreaktioner. Modreaktioner opdeles i aktive og passive tiltag.
 
====== Aktive tiltag ======
De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.
 
Følgende er eksempler på aktive tiltag:
 
* Jagerfly ([[:en:Fighter_aircraft|Figthere]]), såsom f.eks. [[General Dynamics F-16 Fighting Falcon|F-16 Fighting Falcon]], [[Lockheed Martin F-22 Raptor|F-22 Raptor]] m.fl..
* Elektronisk krigsførelse, såsom [[:en:Radar_jamming_and_deception|jamming og spoofing]] af fjendtlige radarsystemer.
* Antiluft-våbensystemer, såsom [[:en:De_Zeven_Provinciën-class_frigate|De Zeven Provinciën-klassen]], [[:en:MIM-104_Patriot|MIM-104 Patriot]] m.fl..
* Andet
 
====== Passive tiltag ======
De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducerer sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.
 
Følgende er eksempler på passive tiltag:
 
* Optisk eller radarbedrag, såsom brug af bl.a. [[:en:Ship_camouflage|camouflage]] og [[stealth-teknologi]].
* Spredning af egne styrker.
* Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. [[Bunker|armerede bygninger]] og [[:en:Arleigh_Burke-class_destroyer#cite_note-linchpin-14|'dobbelt lags'-beskyttelse]] mod fragmenter på skibe.
* Andet
 
== TidligereMaritimt luftværn ==
(artikel mangler)
 
== Landbaseret luftværn ==
(artikel mangler)
 
== Luftbaseret luftværn ==
(artikel mangler)
 
== Historisk luftværn ==
[[Fil:Antiaircraft defence Sweden 1940.jpg|thumb|Svensk lytteudstyr 1940]]
Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har [[spærreballonSpærreballon|spærreballoner]]er skulle genere lavtflyvende bombefly.
 
 
 
 
[[Kategori:Luftkrig]]
Anonym bruger