Ittoqqortoormiit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
Hapla (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 51:
Ittoqqortoormiit-området har været kendt i hundrede år. Ruiner, teltringe, fælder og kødgrave vidner om en tidligere tæt, eskimoisk befolkning. Scoresbysund er opkaldt efter den engelske hvalfanger [[William Scoresby]], der som den første kortlagde området i [[1822]].
 
[[Ejnar Mikkelsen]] (1880-1971) kom til Scoresbysund som leder af [[Alabama-ekspeditionen]] i 1909-1912 sammen med maskinisten på ''Alabama'' Iver Iversen. Formålet med ekspeditionen var at finde [[Mylius-Erichsen]]s og [[Peter Høeg Hagen]]s dagbøger. De fandt ikke dagbøgerne, men en kort beretning fra Mylius-Erichsen i en [[Varde (stenstruktur)|varde]]. Da de kom tilbage var besætningen rejst væk, da skibet var blevet skruet ned af isen. De måtte derfor blive der i 2½ år, den tid der gik, før der igen kom mennesker til området. I deres ensomhed begyndte de at drømme om, at der stadig boede mennesker i de forladte ruiner efter de for længst forladte bosættelser. I samme årrække fremlagde [[Alfred Bertelsen]], distriktslæge i [[Ummanaq]], sin idé om, at overbefolkningsproblemet kunne løses ved at sprede befolkningen til områder med bedre fangstmuligheder. Samtidig udarbejdede den fhv. assistent i [[Grønlands Styrelse]], [[Harald Olrik]], i 1911 en detaljeret plan for spredning af befolkningen, med Scoresbysund som mål for udflytningen. Planerne blev fremlagt i Grønlands Styrelse, idet man så muligheder indenfor fiskeriet.
 
I 1916 blev Olriks plan trykt af det [[Grønlandske Selskab]] med et forord af foreningens bestyrelse, der anbefalede en gennemførelse af planen, idet man nævnte, at en grønlandsk/dansk bosættelse ville gøre det mere sandsynligt, at Danmark kunne opretholde suverænitet i området. Området havde i mange år haft en livlig trafik af norske fangstmænd, der også overvintrede i Nordøstgrønland. Denne fangst kunne i stedet gå til den danske koloni, og besøget af nordmænd ville så muligvis kunne mindskes.