Hormon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettet link til koglekirtlen og fjernet link til epifysen, da det alligevel skal være et link til koglekirtlen
No edit summary
Linje 1:
{{ingen kilder|dato=juli 2011}}
 
{{ibrug|[[Bruger:Drlectin|Drlectin]] ([[Brugerdiskussion:Drlectin|diskussion]]) 26. sep 2019, 10:20 (CEST)}}
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer hormoner]]
 
[[File:Steroid and Lipid Hormones.svg|thumb|400px|Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner.
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Hormon'': stimulerende, igangsættende) er [[signalstof]]fer fra [[Kirtel|kirtler]] i [[kroppen]]. De udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]].
Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen.
Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed [[signaltransduktion]]en, der regulerer genekspressionen.]]
 
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Hormon'': stimulerende, igangsættende) er [[signalstof]]fer som udskilles fra [[kroppen]]s [[Kirtel|kirtler]] og transporteres rundt i kroppen med [[blod]]et og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes [[sekretion]] (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Vores hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).
 
Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]].
De dannes i kroppen i [[endokrine system|endokrine celler]], i endokrine kirtler eller i [[parakrine]] celler. Hormoner sendes fra endokrine kirtler via blodbanen til cellerne over længere afstande. Derimod sendes parakrine celler over korte afstander og ikke med blodet.
 
[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofyse]]n. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.
 
Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via [[blodkar]] i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet.
 
Der findes to overordnede typer hormoner. Den måde, et hormon er bygget på, er væsentlig for, hvordan det fungerer i kroppen.
 
 
Line 25 ⟶ 22:
 
Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når [[receptor]]erne stimuleres, udsender de en [[second messenger]] [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre til fx [[cellekerne]]n.
 
 
== Et par eksempler ==
 
[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofyse]]n. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.
 
Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via [[blodkar]] i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet.
 
== Se også==