Børnefilm: Forskelle mellem versioner

Der er også en del børnefilm, hvor [[hovedrolle]]n spilles af en voksen person, som dog er central for børnene i filmen, såsom ''[[Mary Poppins]]'', alle de voksne roller i ''[[Hook]]'' eller museumsvagten i ''[[NightNat atpå the Museummuseet]]''. Omvendt er ikke alle film med børn som hovedpersoner børnefilm, ej heller egnede for børn, såsom gysere i stil med ''[[The Shining]]'', ''[[Det Onde|It]]'', ''[[The Ring]]'' og ''[[Children of the Corn]]'', eller krigsfilm med en trist ende, som ''[[Anne Franks dagbog]]'' (der også henvender sig mere til [[ungdomsfilm|teenagere]]).

Børnefilm omhandler typisk barnets forhold til forældrene eller søskende, barnets behov for leg og underholdning, magi og fantasiens frie løb, barnets første venskaber og første møder med omverdenen, eller "vejen mod modenhed", hvor børn kan først vises som utilpassede, uvidende og grænsesøgende for derefter gennem oplevelserne opnå modenhed, accept af samfundet og visdom, enten derhjemme eller i et skolemiljø som [[Harry Potter]]. Et meget stort og yndet tema i forholdet til forældrene i børnefilm er den største trussel mod det uselvstændige barns tarv og overlevelse - nemlig forældrenes død eller mangel og ensomhed. I denne type film bunder handlingen i at det forældreløse barn skal pludseligt leve uden mor eller far, finde en ny familie eller på ny gøre sig fortjent og accepteret af den enlige, fjerne forælder. Denne slags børnefilm viser i kontrollede rammer, hvordan den for barnet mest uhyggelige situation skal håndteres og trygheden genskabes. Temaet blev fortalt utallige gange siden Oliver Twist frem til ''[[Alene Hjemme]]'' og hvis det ikke er nervepirrende nok, kan der altid krydres med fantasi og magi som i ''[[Den uendelige historie (film)|Den Uendelige Historie]]'', eller ''[[Labyrinten]]'' (med [[David Bowie]] som Goblinkongen). Hvis magien ikke rækker, kan der også tages sci-fi og tekniske forspring i brug for at få det ensomme barn til at flyve med aliens, som i ''[[E.T.]]''. Hvis man alligevel ikke er til troldspejle eller UFO, kan naturvidenskabens magi også bruges til at bringe de kvikke børn på sommerferie i knibe med Jordens egne monstre fra fortiden - dinosaurerne, der går igen i ''[[Jurassic Park]]''. Bliver det alligevel for kedeligt med altid samme, ensomme hittebørn, kan teamet sagtens genfortælles i dyrenes antropomorficerede verden som i ''[[Bambi]]'', ''[[Junglebogen (film fra 1967)|Junglebogen]]'', ''[[Løvernes Konge]]'' eller ''[[Find Nemo]]''. Temaet kendes skam også i andre kulturer, som i de japanske børneklassikere fra [[Studio Gibhli]] - med ''[[Chihiro og heksene]]'', hvor den lille piges forældre forvilder sig til et magisk land og forvandles til grise pga. deres grådighed, eller ''[[Min Nabo Totoro]]'', hvor de to små søstre rykkes op med rode fra deres forrige tilværelse og flyttes af deres ensomme far ude på landet - men finder her trygheden og magien med skovens ånd Totoro, der udover at flyve med søstrene om natten eller suse over land og skov i en fortryllet Kattebus, også hjælper dem til sidst at genforenes med deres syge mor.<ref>Brown, Noel, and Babington, Bruce (eds.) (2015). Family Films in Global Cinema: The World Beyond Disney. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. ISBN 978-1784530082.</ref>