Luftværn: Forskelle mellem versioner

588 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
Stavefejl og tilført henvisninger
m (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
m (Stavefejl og tilført henvisninger)
== Luftværn generelt ==
'''Luftværn''' eller ''Defense Counter Air (DCACA)'' er defineret af [[NATO]] som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. <ref>AJPAllied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. chaptered (B) JUL 2010 para 50202</ref>
 
Konventionelt luftværn udføres fra både land, sø og luft og omfatter specialdesignede våben- og sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger. Formålet med luftværn er at tilsikre at venlige enheder i videst mulige omfang kan bevæge sig frit og sikkert på kamppladsen uden at fjendens luftenheder kan forhindre det, herunder beskytte essentielle militære og civile installationer/enheder fra luftangreb<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202</ref>.
Luftværn omfatter jord-, sø- og luftbaserede våbensystemer, associerede sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger, hvis formål er at reducere fjendligt luftenheders effekt på egne styrker.
 
Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[BrahMos]].  
 
Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).
 
Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres også fjendens evne til påvirke egne styrker samt gennemføre efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk ''a favourable Air DenialSituation''<ref>[https://www.britannica.com/topic/denialAllied Joint Doctrine for Counter -military-strategy Air Denial]3.3.1. ed britannica.com(B) JUL 2010 para 0201</ref> og har ikke en mundret dansk oversættelse. EffektenFor opnåsat vedopnå atden foretageønskede effekt benytter den defensive part sig af en række modreaktioner.tiltag, Modreaktionersom opdeles i aktive og passive tiltag<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201 sec b.</ref>.
==== Aktive tiltag ====
De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.
 
* Antiluft-våbensystemer, såsom [[De Zeven Provinciën-klassen]], [[MIM-104 Patriot]] m.fl.
* Andet
 
==== Passive tiltag ====
De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducererreducere sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.
 
Følgende er eksempler på passive tiltag:
* Optisk eller radarbedrag, såsom brug af bl.a. [[:en:Ship_camouflage|camouflage]] og [[stealth-teknologi]].
* Spredning af egne styrker.
* Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. [[Bunker|armerede bygninger]], ogminimering af interference mellem egne systemer, ''dobbelt lags''-beskyttelse mod fragmenter på skibe, m.fl.
*Andet
 
== Maritimt luftværn ==
(artikel mangler)
[[Fil:Antiaircraft defence Sweden 1940.jpg|thumb|Svensk lytteudstyr 1940]]
Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har [[Spærreballon|spærreballoner]] skulle genere lavtflyvende bombefly.
 
 
 
 
 
<br />
==Kilder og henvisninger==
{{Reflist}}
5

redigeringer