Gerhard Peter Brammer: Forskelle mellem versioner

'''Gerhard Peter Brammer''' ([[5. maj]] [[1801]] – [[12. januar]] [[1884]]) var biskop over først [[Lolland-Falsters Stift]] og siden over [[Århus Stift]]. Han mistede sin far allerede 1801. Moderen giftede sig hurtighurtigt igen, og familien rejste til [[Stavanger]], men. iI 1805 døde også stedfaderen. Derefter rejste mor og søn til [[Hillerød]], hvor Brammer derefter voksede op hos sin morfar, der var præst ved [[Frederiksborg Slotskirke]]. Siden gik han [[Frederiksborg Gymnasium og HF|Hillerøds latinskole]] og begyndte i 1818 at studere [[teologi]] i København.

* 1842 kaldet til sognepræst for [[Vemmelev Sogn|Vemmelev]] og [[HemmmmmmmPrhå Sogn|Hemmershøj]], men inden han endnu havde tiltrådt dette embede, blev han

Det er i dag svært at forstå, hvordan spidsfindige teologiske stridigheder kunne optage den borgerlige og specielt den akademiske verden gennem mange år med udsendelsen af adskillige polemiske skrifter for eller imod en bestemt holdning eller gruppering. Men kirken eller præsterne havde i 1800-tallet meget større indflydelse i samfundet. En stor del af den akademiske verdenverdens mænd var teologisk uddannet, selv om de tit beskæftigede sig med ganske andre ting i deres arbejdsliv.

Brammer var i sin ungdom en stærk tilhænger af [[Grundtvig]], men i løbet af få år skiftede han standpunkt og blev tættere forbundet med Grundtvigs modstander, [[Jacob Peter Mynster]]. Man kan ikke bruge vore dages parametre til at måle forskellene på de forskellige fraktioner, men Brammer viste sig efterhånden at være en traditionens mand, en konservativ natur, der f.eks. kæmpede imodmod [[Valgmenighed|valgmenigheder]] og for præstens fortrinsret til at fortolke den kristne lære. Men omvendt talte han på baggrund af sine erfaringer som seminarieforstander og tilsynsførende for skolerne i sit stift for at man burde uddanne kvinder som undervisere for de mindste børn.

I en prædiken fra tiden som sognepræst i Snedsted-Nørå, trykt 1841, udtalte han til gengæld, at selv om man opdagede at øvrigheden udstedte ukloge og ukristelige befalinger, måtte man rette sig efter dem. Modsat gjorde han sig i sit skrift, ”Indlæg i Kirkeforfatningssagen», til talsmand for oprettelsen af [[menighedsråd]] i stedet for at bygge styringen af kirken ovenfra gennem et kirkeråd.