[[Fil:Schleiden-meduse.jpg|thumb|left|200px|Vandmandens udvikling fra larve til voksen.]]
følg matiboiii på insta
Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille planula-[[larve]], der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten eller et andet fast underlag og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd (kaldet ephyra), som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp, er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet.
Vandmanden lever over det meste af verden i oceaner og langs kystlinier, på steder hvor der ikke er for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden langs radiale fødekanaler med aktiv transport ved hjælp af cilier (små "hår") til munden og ind i et hulrum med fordøjelsesenzymer.
Vandmanden er en [[gople]], og består af 98% vand.<ref>{{cite web | url = http://www.kattegatcentret.dk/livet-i-havet/gopler/vandmaend/ | title = Vi lukker faktisk lort ud af munden! | publisher = Kattegatcentret.dk | accessdate = 2016-07-24 }}</ref> Vandmænd har flere naturlige fjender, heriblandt havskildpadder som læderskildpadden, og klumpfisk. I danske farvande kan fisk godt finde på at spise vandmandens midterstok "manubrium", da den kan have et større indhold af næring end resten af vandmanden.
