Adresseavisen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot:fjern {{kursiveret titel}} - sættes nu af infoboks
Denne artikel har et alvorligt problem med fodnoter. Jeg har tilføjet en fodnote og rettet en tidligere fodnote således, at titlen på bogen nu er korrekt citeret.
Linje 39:
Først efter at agent [[Hans Holck]] [[1759]] havde fået ledelsen af bladet i sin hånd, begyndte dets opsving så at det siden efter er blevet fortsat uden afbrydelse op til [[1908]] hvor det gik ind.
 
Holck forstod at indprente publikum betaling af at avertere, og for at skaffe ''Adressecomptoirets Efterretninger'' den videst mulige udbredelse gav han på bladets forside en udsigt over de vigtigste inden- og udenlandske nyheder. I begyndelsen udkom det kun 2 gange om ugen, men fra 1763 udkom det 3 gange om ugen, og dermed oftere end de konkurrende aviser [[Berlingske Tidende]] og [[Kiøbenhavns Postrytter]], som kun udkom 2 gange om ugen. Fra 1766 blev udgivelsesfrekvensen hævet til 4 gange om ugen og fra 1800 6 gange om ugen, og derved blev Adresseavisen Danmarks første dagblad.<ref>Søllinge, Jette D. & Niels Thomsen,: Danmarks''De Danske Aviser, 1634-1689''. bind 1,. Odense: Odense Universitetsforlag. 1987. s. 110. Den næste avis der blev et dagblad var avisen ''[[Dagen (1803-1843)|Dagen]]'', som fra 1811 udkom 7 dage om ugen i en kort periode og derefter skiftede til 6 dage om ugen. Berlingske Tidende blev først et dagblad i 1833.</ref>
 
I begyndelsen af det [[19. århundrede]] tiltog avertissementernes antal imidlertid så stærkt, at den journalistiske side ved bladet lodes ude af betragtning. I de følgende årtier vedblev rammen at være den samme, mens formatet stadig voksede,<ref>Søllinge & Thomsen: ''De Danske Aviser.'' Bd. 1. s. 108</ref> indtil en ny redaktion [[1888]] besluttede at give avisens hovednummer læsestof og delvis indrykke avertissementerne
i et medfølgende tillæg.