Jernbane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jhertel (diskussion | bidrag) →Standardmål i Danmark: Rettet trykfejl og fjernet gentaget og relativt uvigtigt link i denne forbindelse. |
Jhertel (diskussion | bidrag) m →Kurver: Rettet fejlagtig brug af linjeskift, hvor det skal være afsnitsskift. |
||
Linje 4:
En '''jernbane''' er en type af [[transport]], der foregår på en specialdesignet [[skinnevej]] til transport af [[Befordre|passagerer]] og [[Gods (varer)|gods]] med [[tog]].
I modsætning til biltransport er skinnekøretøjernes retning bestemt af de baner, de kører på. Sporene består af to parallelle [[Jernbanespor|stålskinner]] monteret på [[svelle|sveller]], hvorpå det rullende materiel, normalt udstyret med metalhjul, bevæger sig på.
Den ældste jernbane er dateret til det [[6. århundrede f.Kr.]], hvor de gamle grækere anlagde en jernbane. Definitionen på de ældste jernbaner er meget mere simple, end dem vi kender i dag. De bestod ikke nødvendigvis af jernskinner, men var en metode til at retningsbestemme et køretøj og lede det af et spor, det ikke kunne afvige fra.
Fra den smalle landtange, der forbinder Korinthbugten med Den [[Saroniske Bugt]] i [[Grækenland]], kendes [[Diolkos]]<ref name="diolkos">[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf Lewis, M. J. T. (2001), "Railways in the Greek and Roman world", in Guy, A.; Rees, J. (PDF), Early Railways. A Selection of Papers from the First International Early Railways Conference, pp. 8–19 (10–15)] (Hentet 30-11-2012)</ref>-sporet, der tjente til at mindske transporttiden til søs mellem de to [[Bugt|bugter]]. Banen var placeret nogenlunde samme sted som den nuværende sejlkanal mellem bugterne. Bådene kunne transporteres over land via en 6 kilometer lang bane bestående af to smalle riller hugget ned i [[kalksten]]. Vognene blev skubbet af slaver. Banen eksisterede i 600 år <ref>[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf www.sciencenews.gr] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med [[Englændere|englændernes]] udvikling af dampmaskinen i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. [[Damplokomotiv|Damplokomotivet]] gjorde det muligt at køre over længere distancer, end hvis vogne skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.
Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den [[19. århundrede|19. århundredes]] [[Europa]]. I [[Danmark]] bruges der 1.435 mm sporvidde ''(også kaldet [[normalspor]])''. Over 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne [[sporvidde]]<ref name="sporvidde">[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/03/14/20060316111820.htm
== Historie ==
Line 25 ⟶ 27:
[[Edward Pease]] stod bag den første jernbane, der gik mellem [[Stockton-Darlington Jernbane|Stockton og Darlington]] i [[England]]. Oprindeligt var tanken, at heste skulle trække vognene, men inden banen var færdig, var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma, der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september [[1825]]. Da Jernbanen officielt blev indviet den [[27. september]] var mødt en stor folkemængde mødt op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på cirka 12 kilometer på to timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer<ref>[http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Udlandet/StocktonDarlington.htm www.toptop.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
I [[1846]] kom det første damplokomotiv til [[Danmark]] og kørte på strækningen mellem [[København]] og [[Roskilde]] (fra [[1847]]). Lokomotivet var bygget i [[England]] og fik navnet Odin. I perioden 1846-47 fik Danmark yderligere fire [[lokomotiv]]er af samme type.
Først i [[1862]] kom der damplokomotiver til [[Jylland]]. De kørte mellem [[Århus]] og [[Randers]] og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970, hvor normal kørsel med damplokomotiver ophørte<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv www.denstoredanske.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
Line 95 ⟶ 97:
==== Kurver ====
'''[[Kurver]]''' på jernbanestrækninger anlægges som [[cirkelbue]]r, med overgangskurver mellem det rette spor og kurven for at undgå pludselige ryk<ref name="overgangskurve_sporskiftet">[http://www.sporskiftet.dk/wiki/overgangskurver Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver] (Hentet 08-12-2012)</ref>, som ellers vil opstå under et retningsskift.
Ud over dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå [[centrifugalkraft]]ens virke på passagererne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/centrifugalkraft Den store danske - Centrifugalkraft] (Hentet 07-12-2012)</ref><ref>[http://www.favrskov.dk/dokumenter/trinbraet_i_laurbjerg_01_01_pdf.pdf COWI-rapport for etablering af Trinbræt i] [[Laurbjerg
==== Sporskifter ====
[[File:Sporskifte 2.png|thumb|Eksempel på højre afvigende spor.]]
[[Sporskifte]]r<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref> gør det muligt for [[Tog|jernbanekøretøjer]] at følge forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede typer af [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/>: Krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør, at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.
Sporskiftet kan sættes, så toget følger stamsporet, eller så det følger en afvigende gren. Dette benyttes på vigespor på enkeltsporede jernbaner.<br />▼
▲Sporskiftet kan sættes, så toget følger stamsporet, eller så det følger en afvigende gren. Dette benyttes på vigespor på enkeltsporede jernbaner.
Et [[sporskifte]] kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. Et centralbetjent sporskifte styres fra eksempelvis stationens [[sikringsanlæg]], mens [[fjernstyring]] sker fra et centralt sted, hvorfra banen overvåges, og [[Tog|jernbanekøretøjerne]] guides.<ref name="bane-14-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/4943/BN1-14-2_010308.pdf Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer] (Hentet 08-12-2012)</ref><br />
Line 110 ⟶ 116:
=== Signalering ===
{{uddybende|Jernbanesignal}}
'''Jernbanesignalering''' benyttes til at kontrollere [[tog|togtrafikken]] og hindre sammenstød. Uden [[signal]]ering er tog meget udsatte for kollisioner på grund af de højre kørehastigheder. Lokomotivførerens reaktionshastighed er for lang til, at han i mange situationer kan nå at standse toget.
Den mest almindelige form for signalering er [[lys|lyssignaler]]. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. ''[[Rød]]'' betyder stop. ''[[Gul]]'' betyder kør forsigtigt. ''[[Grøn]]'' betyder kør.
Desuden er der langs banen placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser og afstande. Skiltene kan eksempelvis være placeret nær en station eller [[jernbaneoverskæring]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbane_generelt/jernbane/Jernbaneteknik/Jernbaneteknik_-_signaler Jernbaneteknik - Signaler (Den Store Danske)] (Hentet 09-12-2012)</ref>
=== Elektrificering ===
[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|thumbnail|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]].]]{{uddybende| Elektrificering}}
Et elektrisk system leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]]. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[anlæg (konstruktion)|anlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog|S-togs]]-net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]], der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.
Elektrificering kan enten bestå af [[luftledning]]er, som er det mest almindelige, eller som en tredje skinne. Ulempen en tredje skinne er, faren for ulykker, hvis mennesker kommer i berøring med skinnen med den høje [[spænding]].
Det danske net er etableret med 25.000 [[Volt|V]], 50 [[Hz]] [[vekselstrøm]].
Line 141 ⟶ 151:
De mulige ulykker omfatter afsporing, kollision med et andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Sidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)<ref>[http://www.hcl.dk/da/jernbane/statistik/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202011/Rapporter/Statistik/Jernbanestatistik%202009.ashx HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009] (Hentet 09-12-2012)</ref> af alle danske ulykker i 2009.
De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer bilister og fodgængere om fare. Hvis lokomotivføreren observerer en fare, bruges togets meget høje horn. [[Banedanmark]] er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet. Blandt andet nedlægges farlige overkørsler.<ref>[http://timetravel.mementoweb.org/memento/2017/http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=15903 Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref
På højhastighedsbaner (eksempelvis det japanske magnettog [[Shinkansen]] og det tyske [[InterCityExpress|ICE]]) findes ingen overkørsler, hvorved risikoen for kollisioner begrænses.
| |||