Thérèse af Lisieux: Forskelle mellem versioner

Hun blev nonne 15 år gammel. På opfordring af sin [[priorinde]] i [[Kloster|klostret]] skrev hun en [[selvbiografi]], der blev publiceret lokalt. Den blev dog hurtig kendt og solgte i store oplag også uden for Frankrig. På dansk er selvbiografien udgivet på Karmels forlag under titlen ''Mit kald er at elske''.

 

 

Therese følte allerede som stort barn et stærkt kald til [[Karmeliterordenen]], og efter en ihærdig indsats blev hun optaget i karmeliterklosteret i [[Lisieux]], da hun var 15 år. To af hendes storesøstre var på det tidspunkt i klosteret. Efter ni år i klosteret døde hun efter længere tids sygdom af [[tuberkulose]]. I 1925 blev hun [[helgenkåret]], og i 1997 blev hun udnævnt til [[kirkelærer]]. [[Basilika]]en i Lisieux, som blev bygget umiddelbart efter hendes helgenkåring, er det næstmest besøgte [[pilgrimssted]] i Frankrig efter [[Lourdes]].

Thérèse sagde inden sin død, at hendes mission var at lære sin lille vej til andre og det var denne lære, som dannede grundlaget for hendes helgenkåring i 1925. Men allerede i 1907 kaldte [[pave]] [[Pius X]] hende for ”vor tids største helgen”.

 

 

Lille Thérèse blev saligkåret af pave [[Pius XI]] den [[29. april]] [[1923]]. Blot to år efter – hvilket er et usædvanligt kort tidsrum – blev hun helgenkåret. Over 60.000 [[troende]], 34 [[kardinal]]er og 250 [[biskop]]per deltog i helgenkåringsmessen i [[Peterskirken]] den [[27. maj]] [[1925]], og på [[Peterspladsen]] var forsamlet mere end en halv million mennesker.