Solsystemet: Forskelle mellem versioner

:[[Ceres (dværgplanet)|Ceres]] (2,77 au) er det største himmellegeme i asteroidebæltet. Den har en diameter på lige under 1000 km, hvilket anses som tilstrækkelig stor til at dens egen gravitation kan give den kugleform, hvilket gør den til en dværgplanet. Da Ceres blev opdaget i 1800-tallet betragtedes den først som en almindelig planet. Den blev omklassificeret til asteroide i 1850 da flere nye asteroider blev opdaget.<ref>{{ Cite web |url=http://aa.usno.navy.mil/faq/docs/minorplanets.php|title=When did the asteroids become minor planets?|författareauthor=James L. Hilton| accessdate =5. maj 2009}}</ref> I 2006 blev den klassificeret som dværgplanet.

Kortperiodiske kometer har omløbstider på mindre en 200 år og menes at stamme fra Kuiperbæltet. Langperiodiske kometer har omløbstider på tusinder af år, som eksempel [[Hale-Bopp]], menes at stamme fra Oorts kometsky. Mange grupper af kometer såsom [[Kreutz Sungrazers]]-gruppen er blevet dannet af et større objekt.<ref>{{Cite journal|author=Sekanina, Zdenek |år=2001 |title=Kreutz sungrazers: the ultimate case of cometary fragmentation and disintegration? |tidsskrift=Publications of the Astronomical Institute of the Academy of Sciences of the Czech Republic |volume=89 p.78–93}}</ref> Visse kometer med [[hyperbel]]ske, ikke-periodiske, omløbsbaner kan være blevet dannet udenfor Solsystemet, men det er svært at bestemme deres eksakte omløbsbaner.<ref name="hyperbolic">{{Cite webjournal |author=M. Królikowska |år=2001 |title=A study of the original orbits of ''hyperbolic'' comets |verkwork=Astronomy & Astrophysics |sidvolume='''376''' (|issue=1) |page=316–324 |doi=10.1051/0004-6361:20010945 |url=http://www.aanda.org/index.php?option=com_base_ora&url=articles/aa/full/2001/34/aa1250/aa1250.right.html&access=standard&Itemid=81 |accessdate=6. maj 2009}}</ref> Ældre kometer som har mistet det meste af deres flygtige materiale, på grund af at Solen har varmet dem op, bliver ofte kategoriseret som asteroider.<ref>{{Cite web |url=http://www.springerlink.com/content/x0358l71h463w246/ |title=The activities of comets related to their aging and origin |author=Fred L. Whipple |accessdate=6 maj 2009|år=1992-04}}</ref>

[[Kentaur-asteroider|Kentauerne]] er isrige, kometlignende himmellegemer med en [[Halve storakse|halv storakse]] som er større en Jupiters (5,5 au) og mindre en Neptuns (30 au). Den største kendte centaur, [[10199 Chariklo]], har en diameter på omkring 250 [[km]].<ref name=spitzer>{{Cite web |title=Physical Properties of Kuiper Belt and Centaur Objects: Constraints from [[Spitzer Space Telescope]] |author=John Stansberry, Will Grundy, Mike Brown, Dale Cruikshank, John Spencer, Dafid Trilling, Jean-Luc Margot |url=http://arxiv.org/abs/astro-ph/0702538v2 |år=2007 |accessdate=5. maj 2009}}</ref> Den første kentaur som blev opdaget, [[2060 Chiron]], har været klassificeret som en komet ([[95P/Chiron]]) eftersom den har en [[Komet#En komets 'anatomi'|koma]] ligesom kometer når de er tættere på Solen.<ref> {{Cite web |år=1995 |author=Patrick Vanouplines |title=Chiron biography |publisher=Vrije Universitiet Brussel |url=http://www.vub.ac.be/STER/www.astro/chibio.htm |accessdate=5. maj 2009}}</ref> Deres omløbsbaner tager dem ofte tæt på de store planeter hvilket på længere sigt gør at deres omløbsbaner bliver ustabile og rykker sig nærmere Solen eller kastes ud af Solsystemet.<ref name="Horner">{{Cite web |title=Simulations of the Population of Centaurs I: The Bulk Statistics |author=J. Horner |medauthorauthor2=N.W. Evans og| author3=M.E. Bailey |format=PDF |verkwork=Astrophysics |url=http://arxiv.org/abs/astro-ph?papernum=0407400 |år=2004}}</ref>