Det Norske Selskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Miljøet: Afsværgen af jyden og alt jysk. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Miljøet: Verbet "at tyske". |
||
Linje 3:
== Miljøet ==
Det var en herreklub med livlige møder med taler, sang og diskussioner, digtrecitationer, improvisationer og relativt regelmæssige indtag af punch. Klubben var på det mest aktive oppe på over 100 medlemmer, der regnede sig som kulturkonservative, [[klassicisme|klassicister]] og [[Ludvig Holberg|Holberg]]-dyrkere. De holdt den romerske digter [[Horats]] højt som et [[symbol]] på de uforgængelige klassiske værdier i modsætning til [[romantikken]]s flygtige følelser,<ref>Horats: ''Brevet om diktekunsten''. Tanum. Kommenteret af Svein Østerud. Forordet, s. 7</ref> og foretrak fransk og engelsk litterær tradition, særlig fransk klassicisme, mens de tog afstand fra den tyske indflydelse på dansk-norsk åndsliv ([[Friedrich Gottlieb Klopstock|Klopstock]] og hans elev [[Johannes Ewald]]).<ref>https://snl.no/Norske_Selskab</ref> I selskabet opfandt de et nyt [[verb]], ''at tyske'', som et [[synonym]] for følelsesladet overdrivelse.<ref>Øystein Rottem: ''Vårt København'' (s. 68), forlaget Press, 2000, ISBN 82-7547-069-2</ref>
Medlemmerne af ''Norske Selskab'' kom til at stå centralt i den voksende norsk-patriotiske bevægelsen mod slutningen af [[1700-tallet]], og flere af digterne forfattede [[Patriotisme|patriotiske]] digte og [[skuespil]]. Digterne stod i en [[Klassicisme|klassicistisk]] tradition, og deres hyldest til norske bønder kan knyttes til den franske hyrdedigtning tidligere i århundredet. De fleste af medlemmerne var [[teologi]]studenter. Som i Wessels tilfælde fulgte deres opførsel med fest og drikkeri dem ofte resten af livet, hvis de - som han - i det hele taget bestod eksamen.
Linje 11:
:skønt mange vil finde, det underligt er.
:Men nordmænd det gode bør hædre, og kan
:endog, når det findes i jydernes land.<ref>
Klubben blev opløst i [[1813]], efter at kampen for [[Universitetet i Oslo|et eget norsk universitet]] var vundet. I [[1818]] blev der etableret en klub i [[Oslo|Christiania]], som overtog navnet.<ref>http://www.norskeselskab.no/</ref> I [[1885]] fik den opført et monument over Wessel på Wessels plass i Oslo.
| |||