Parti Communiste Français: Forskelle mellem versioner

Partiet blev grundlagt i [[1920]] af medlemmer af [[Parti Socialiste]], som havde været imod [[1. verdenskrig]], og som støttede [[oktoberrevolutionen]] i [[Rusland]]. PCF sluttede sig til den kommunistiske Tredje Internationale, også kendt som [[Komintern]]. I løbet af 1930'erne oplevede partiet stor fremgang, særligt efter at Kominterns folkefrontstrategi slog igennem. Partiet gik ind for alliancer med både andre socialistiske partier og [[liberal]]e samtog [[borgerlig]]e partier for at danne fælles front mod [[fascisme]]n. PCF var med i den franske folkefront ([[Front Populaire]]), som vandt parlamentsvalget i [[1936]]. [[Léon Blum]] blev premierminister i en socialistisk ledet regering, der dog ikke havdeuden PCF's deltagelse.

[[Sovjetunionen]]s skifte i [[udenrigspolitik]]ken blev et stort problem for partiet. Det var blevet mere populært blandt andet på grund af Sovjetunionens ihærdige forsøg på at danne en sovjetisk-fransk-britisk alliance mod [[Nazi-Tyskland]] fra midten af [[1930'erne]], hvilket. Det strandede på grund af britisk modstand. Men da [[Stalin]] pludselig indgik en ikke-angrebs-pagt med Tyskland i [[1939]] ([[Molotov-Ribbentrop-pagten]]) blev PCF forbudt af den nye borgerlige regering, der blev ledet af [[Édouard Daladier]].

Efter begivenhederne i maj [[1968]], som PCF stort set var fjendtligt indstillet overfor, samtog undertrykkelsen af [[Foråret i Prag]] senere samme år, begyndte PCF at distancere sig fra Moskva, for til sidst at blive en stærk kritiker af sovjetkommunismen. PCF blev et [[eurokommunisme|eurokommunistisk]] parti.

I [[1981]] blev PCF juniorpartner i [[François Mitterand]]s regering. Men deltagelsendeltagelse i flere koalitionsregeringer har ikke styrket PCF, fordi disse regeringers politik ikke har svaret til forventningerne fra medlemmerne og vælgernevælgernes forventninger om en reel venstrefløjspolitik. De [[Østeuropa|østeuropæiske]] kommunistiske regimers fald omkring [[1990]] har også i nogen grad bidraget til tilbagegangen for PCF, fordi partiet på trods af sindets selvstændige reformkommunistiske kurs siden 1970'erne er blevet forbundet med dissedem i medierne og i vælgernes bevidsthed. Partiet nåede den foreløbige bund ved præsidentvalget i 2007, hvor partiets kandidat og formand [[Marie-George Buffet]] opnåede mindre end 2% af stemmerne.