Åbn hovedmenuen

Ændringer

534 bytes fjernet ,  for 2 måneder siden
fjerner datolinks i referencer, og andet
{{Uddybende|Anatoliens historie}}
[[Fil:Walls of Troy (1).jpg|thumb|left|200px|Del af de legendariske mure om [[Troja]] kendt fra [[den trojanske krig]] (ca. 1200 f.Kr.)]]
Den anatolske halvø (også kaldet [[Lilleasien]]), som omfatter det meste af det moderne Tyrkiet, er et af de områder i verden, hvor der længst har været vedvarende beboelse. Det skyldes beliggenheden ved overgangen mellem Asien og Europa. De tidligste [[Yngre stenalder|neolitiske]] bosættelser som [[Çatalhöyük]] (keramisk stenalder), [[Çayönü]] (fra [[før-keramisk stenalder A]] til keramisk stenalder), [[Nevali Cori]] ([[før-keramisk stenalder B]]), [[Hacilar]] (keramisk stenalder), [[Göbekli Tepe]] (før-keramisk stenalder A) og [[Mersin]] anses for at høre til verdens tidligste bebyggelser<ref name="AnatoliaNeolithic">{{cite journal|url=http://www.canew.org/files/Thissen%20lecture.pdf|title=Time trajectories for the Neolithic of Central Anatolia (''Tidsforløb for yngre stenalder i det centrale Anatolien'')|author=Thissen, Laurens|publisher=CANeW - Central Anatolian Neolithic e-Workshop|format=[[PDF]]pdf|accessdate=2006-12-21|date=2001-11-23}}</ref> Opførelsen af Troja begyndte i yngre stenalder og fortsatte ind i [[jernalderen]]. Gennem den overleverede historie har de anatolske folk talt [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]], [[Arabisk (sprog)|semitiske]] og [[sydkaukasiske sprog]] foruden mange sprog, hvis tilhørsforhold er usikker. Med udgangspunkt i, hvor gamle de indoeuropæiske sprog [[Hittittisk (sprog)|hittittisk]] og [[Luvisk (sprog)|luvisk]] er, har nogle sprogforskere foreslået Anatolien som det hypotetiske centrum, hvorfra de indoeuropæiske sprog er udgået.<ref name="AnatoliaIndoEuropean">{{cite journal|last=Balter|first=Michael|title=Search for the Indo-Europeans: Were Kurgan horsemen or Anatolian farmers responsible for creating and spreading the world's most far-flung language family? (''Eftersøgning af indoeuropæerne: Var de kirgisiske rytter eller de anatolske jordbrugere ansvarlige for at skabe og sprede verdens mest udbredte sprogfamilie?'')|journal=[[Science (journal)|Science]]|volume=303|issue=5662|pages=1323|date=2004-02-27|doi=10.1126/science.303.5662.1323|pmid=14988549}}</ref>
[[Fil:Celsus-Bibliothek2.jpg|thumb|left|200px|[[Celsusbiblioteket]] i [[Efesus]], dateret til 135 e.Kr.]]
 
Det første store rige i området var [[Hittitterne|hittitterriget]] fra det 18. til det 13. århundrede f.Kr. Derefter fik [[frygerne]], som var et andet indoeuropæisk folk magten. Deres kongerige blev ødelagt af [[kimmererne]] i det 7. århundrede f.Kr.<ref name="TroyHittiteEmpirePhrygians">{{cite web|url=http://www.metmuseum.org/toah/ht/03/waa/ht03waa.htm|title=Anatolia and the Caucasus (Asia Minor), 2000 – 1000 B.C. in ''Timeline of Art History.'' (''Anatolien og det kaukasiske Lilleasien, 2000 - 1000 f.Kr. i'' ''Kunsthistorisk tidslinje'') |author=The [[Metropolitan Museum of Art]], [[New York City|New York]]|authorlink=Metropolitan Museum of Art|publisher=New York: The Metropolitan Museum of Art|accessdate=2006-12-21|monthdate=Oktoberoktober | year=2000}}</ref> De mægtigste af de stater, som fulgte frygerne, var [[Lydien]], [[Karien]] og [[Lykien]]. Lydierne og lykierne talte sprog, som grundlæggende var indoeuropæiske, men begge sprog havde optaget andre elementer i sig forud for de hittittiske og [[Hellenske civilisation|hellenske]] perioder.
 
Fra omkring 1200 f.Kr var Anatoliens vestkyst befolket af [[Æoler|æolske]] og [[Ioner|ioniske]] [[grækere]]. Hele området erobredes i det 5. og 6. århundrede af det [[Persien|persiske]] [[Achæmenide-dynastiet|Achæmenide-dynasti]] og blev senere vundet af [[Alexander den Store]] i 334 f.Kr.<ref name="PersiansInAsiaMinor">{{cite web|url=http://www.wsu.edu/~dee/GREECE/PERSIAN.HTM|title=Ancient Greece: The Persian Wars (''Antikkens Grækenland: Perserkrigene'')|author=Hooker, Richard|publisher=Washington State University, WA, United States|accessdate=2006-12-22|date=1999-06-06}}</ref> Anatolien opdeltes derpå i et antal små kongedømmer (herunder [[Bithynien]], [[Kappadokien]], [[Pergamon]] og [[Pontus]]), som alle ved midten af første århundrede e.Kr. var blevet underlagt [[Romerriget]].<ref name="AlexanderToRome">{{cite web|url=http://www.metmuseum.org/toah/ht/04/waa/ht04waa.htm|title=Anatolia and the Caucasus (Asia Minor), 1000 B.C. - 1 A.D. in ''Timeline of Art History.'' (''Anatolien og det kaukasiske Lilleasien, 1000 f.Kr. - 1 e.Kr. i'' ''Kunsthistorisk tidslinje'')|author=The Metropolitan Museum of Art, New York|authorlink=Metropolitan Museum of Art|publisher=New York: The Metropolitan Museum of Art|accessdate=2006-12-21|monthdate=Oktoberoktober | year=2000}}</ref> I 324 valgte den [[romerske kejsere|romerske kejser]] [[Konstantin den Store]] Byzans som imperiets nye [[hovedstad]] og omdøbte den til [[Nye Rom]] (der senere blev til Konstantinopel og nutidens [[Istanbul]]). Efter det [[Vestromerske rige]]s fald blev byen hovedstad i det [[Østromerske Kejserdømme]].<ref>{{cite web|url=http://depts.washington.edu/silkroad/cities/turkey/istanbul/istanbul.html |title=Constantinople/Istanbul (''Konstantinopel/Istanbul'')|author=Daniel C. Waugh |authorlink= |publisher=University of Washington, Seattle, WA|accessdate=2006-12-26|year=2004}}</ref>
 
=== Tyrkerne og det Osmanniske Rige ===
Mustafa Kemal blev republikkens første [[Tyrkiets præsidenter|præsident]] og gennemførte som sådan mange [[Atatürks reformer|gennemgribende reformer]] med det formål at grundlægge en ny verdslig republik på resterne af den osmanniske fortid.<ref name="Ottoman_Turkey" /> I henhold til loven om efternavne gav det tyrkiske parlament i 1934 Mustafa Kemal det hædrende navn "Atatürk" (''tyrkernes fader'').<ref name="Atatürk" />
 
Tyrkiet trådte ind i [[anden verdenskrig]] på [[de allierede]]s side den 23. februar 1945 som en ceremoniel gestus og blev medlem af de [[Forenede Nationer]] i 1945.<ref name="Turkey_UN">{{cite web|url=http://www.un.org/Overview/growth.htm |title=Growth in United Nations membership (1945–2005) (''Vækst i medlemskab af FN (1945-2005)'')|publisher=United Nations|accessdate=2006-10-30|date=[[2006-07-03]]}}</ref> [[Grækenland]]s vanskeligheder med at nedkæmpe en [[Græske borgerkrig|kommunistisk opstand]] førte sammen med krav fra [[Sovjetunionen]] om militærbaser i de [[tyrkiske stræder]] til, at USA fremsatte [[Truman-doktrinen]] i 1947. Den fremlagde Amerikas hensigt om at garantere Tyrkiet og Grækenlands sikkerhed og resulterede i omfattende militær og økonomisk hjælp fra USA.<ref name="Truman Doctrine">{{cite book|title=Outposts and Allies: U.S. Army Logistics in the Cold War, 1945–1953 (''Udposter og allierede: US Armys støtte under den [[kolde krig]], 1945-1953'')|first=James A.|last=Huston|publisher=Susquehanna University Press|location= |year=1988|isbn=0-9416-6484-8|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0941664848&id=ID4E3Lm8TsgC&pg=PA198&lpg=PA198&ots=Yg9KqG871J&dq=turkey+cold+war&sig=d5Xry3n-9lmlUZTnM6tpFBBtxOQ#PPA177,M1}}</ref>
 
Efter at have deltaget i [[Koreakrigen]] som en del af FN-styrken trådte Tyrkiet ind i [[NATO]] i 1952 og blev et bolværk mod sovjetisk fremtrængen i [[Middelhavsområdet]]. På [[Cypern]] førte et tiår med [[Cypriotiske borgerkrig|omfattende voldshandlinger]] og det [[græske militærkup i juli 1974]], som væltede præsidenten, [[ærkebiskop Makarios]], og indsatte [[Nikos Sampson]] som [[diktator]], til en [[Tyrkiets invasion af Cypern|tyrkisk militær indgriben]] i 1974. Ni år senere oprettedes [[Den Tyrkiske Republik Nordcypern]] (TRNC), som imidlertid kun er anerkendt af Tyrkiet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1021835.stm |title=Timeline: Cyprus (''Tidslinje: Cypern'')|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=2006-12-25|date=2006-12-12}}</ref>
 
<!--Kilden i slutningen af dette afsnit er for hele afsnittet-->
[[Statsoverhoved]]et er [[Tyrkiets præsidenter|Præsidenten for Republikken]], hvis rolle stort set kun er ceremoniel. Desuden skal præsidenten ifølge forfatningen være upartisk dvs. uafhængig og ikke-medlem af et politisk parti, da præsidenten skal repræsentere selve staten og dens essens, og ikke være et udtryk for et bestemt ideologisk ståsted eller en bestem politisk retning. Præsidenten vælges for fem år eller syv år (dette er stadig til dels uklart, men diskuteres og behandles p.t. i Tyrkiet), præsidenten vælges af [[Tyrkiets parlament|parlamentet]] ved direkte valg og kandidaten kan i princippet være hvilken som helst person. Den forrige præsident, [[Ahmet Necdet Sezer]], blev valgt [[16. maj]] [[2000]] efter at have været præsident for [[forfatningsdomstolen i Tyrkiet]]. Han blev fulgt [[28. august]] [[2007]] af [[Abdullah Gül]], som er tidligere udenrigsminister og medlem af regeringspartiet AKP, som han var med til at stifte.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6966216.stm |title=Turks elect ex-Islamist president |first= |last= |work=BBC|accessdate=2007-08-28|date=[[2007-11-02]]}}</ref> [[Udøvende (regering)|Den udøvende magt]] varetages af [[Tyrkiets premierministre|premierministeren]] og [[Tyrkiets ministerråd]], der udgør regeringen, mens den [[lovgivende magt]] ligger hos det et-kamrede parlament, [[Tyrkiets nationalforsamling]]. Den [[dømmende magt]] er uafhængig af den udøvende og den lovgivende, og forfatningsdomstolen har ansvaret for at sørge for, at landets [[Tyrkiets retssystem|love og dekreter]] er i overensstemmelse med forfatningen. [[Tyrkiets statsråd]] er den sidste udvej for administrative sager, mens [[Tyrkiets højesteret]] er sidste instans i alle andre tilfælde.<ref name="TR_Constit">{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/mevzuat/anayasa/anayasa-ing.htm|title=Turkish Constitution|author=Turkish Directorate General of Press and Information|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-12-16|date=[[2001-10-17]]}}</ref>
 
Premierministeren vælges af parlamentet ved afstemning om tillid til hans regering, og han er normalt leder af det [[politiske partier i Tyrkiet|parti]], der har flest stemmer i parlamentet. Den nuværende premierminister er den tidligere borgmester for İstanbul, [[Recep Tayyip Erdoğan]], hvis konservative [[AKP]]-parti vandt absolut flertal af parlamentssæderne ved [[Valg i Tyrkiet, 2002|valget i 2002]], der blev udskrevet i efterdønningerne af den økonomiske krise i 2001, og hvor 79 % af de stemmeberettigede stemte.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2392717.stm |title=Turkey's old guard routed in elections|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-11-04]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/1833730.stm |title=Analysis: Turkey's year of crisis|first=James|last=Arnold|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-02-21]]}}</ref> Ved [[valg i Tyrkiet, 2007|valget i 2007]] vandt AKP 46,6 % af stemmer og kunne forsvare sin majoritet i parlamentet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6910444.stm |title=Turkey re-elects governing party |first= |last= |work=BBC|accessdate=2007-11-02|date=[[2007-07-22]]}}</ref> Hverken premierministeren eller ministrene behøver at være medlemmer af parlamentet, men i de fleste tilfælde er de (en notabel undtagelse var [[Kemal Derviş]], viceminister med ansvar for økonomi, efter den finansielle krise i 2001;<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/2184663.stm |title=Profile: Kemal Derviş|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-08-12]]}}</ref> han er nu præsident for [[FNs Udviklingsprogram]]).<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4489627.stm |title=UN post for Turkish ex-minister|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2005-04-27]]}}</ref>
 
Der har været [[almindelig stemmeret]] for begge køn i Tyrkiet siden 1933, og alle tyrkiske statsborgere der er fyldt 18 år har stemmeret. Pr. 2004 var der 50 registrerede [[politiske partier i Tyrkiet|politiske partier i landet]], hvis ideologier strækker sig fra det [[yderste venstre]] til det [[yderste højre]].<ref name="BYEGM_TrPolSys">{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/REFERENCES/Structure.htm |title=Political Structure of Turkey|author=Turkish Directorate General of Press and Information|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-12-14|date=[[2004-08-24]]}}</ref> Forfatningsdomstolen kan fratage statstilskuddet til politiske partier, der dømmes anti-sekulære eller [[separatisme|separatistiske]] – eller den kan forbyde partiet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1466160.stm|title=Euro court backs Turkey Islamist ban|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2001-07-31]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2850601.stm |title=Turkey's Kurd party ban criticised|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2003-03-14]]}}</ref>
<!--Den første kilde i afsnittet er for alle sætningerne før den-->
Der er 550 medlemmer af parlamentet, og de er valgt for en firårig periode ved et [[forholdstalsvalg med partilister]] fra 85 valgdistrikter, der repræsenterer de 81 administrative [[Tyrkiets provinser|provinser]] (İstanbul er delt i tre valgdistrikter, mens Ankara og [[İzmir]] er delt i to på grund af deres store befolkninger). For at undgå et ikke-beslutningsdygtigt parlament og en overdreven politisk fragmentering, er det kun partier, der vinder over 10 % af stemmer ved et valg, der kan komme i parlamentet.<ref name="BYEGM_TrPolSys" /> Som et resultat af denne regel, kom der i 2007 tre partier ind i parlamentet (to i 2002).<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2399665.stm |title=Turkey leaps into the unknown|first=Roger|last=Hardy|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-11-04]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6912052.stm |title=Turkey awaits AKP's next step |first=Sarah|last=Rainsford|work=BBC|accessdate=2007-07-23|date=[[2007-11-02]]}}</ref> På grund af et system af alliancer og uafhængige kandidaturer er der dog reelt repræsenteret syv partier i parlamentet. Uafhængige kandidater kan godt stille op, de skal dog vinde 10 % af stemmerne i deres valgkreds for at opnå indvalg.<ref name="BYEGM_TrPolSys" />
 
=== Udenrigspolitik ===
Tyrkiet er en stiftende medlem af [[FN]] (1945), [[OECD]] (1961), [[Organization of the Islamic Conference|OIC]] (1969), [[OSCE]] (1973), [[Economic Cooperation Organization|ECO]] (1985), [[BSEC]] (1992) og [[G20]] (1999). [[17. oktober]] [[2008]] modtog Tyrkiet stemmer fra 151 lande og blev valgt ind som et ikke-permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd]] på vegne af [[WEOG]]-gruppen, sammen med [[Østrig]], der modtog 132 stemmer.<ref name="Hürriyet UN Security">[http://hurarsiv.hurriyet.com.tr/goster/haber.aspx?id=10149253&tarih=2008-10-17 Hürriyet: Türkiye'nin üyeliği kabul edildi (2008-10-17)]</ref> Tyrkiets medlemskab af rådet begyndte 1. januar 2009.<ref name="Hürriyet UN Security"/> Tyrkiet har tidligere været medlem af FN's sikkerhedsråd i 1951-1952, 1954-1955 og 1961.<ref name="Hürriyet UN Security"/>
 
På linje med sin traditionelle vestlige orientering har forbindelsen med [[Europa]] altid været en central del af Tyrkiets udenrigspolitik. Tyrkiet blev et stiftende medlem af [[Europarådet]] i 1949, anmodede om associeret medlemskab af [[EEC]] (forgænger for [[EU]]) i 1959 og blev et [[Ankaraaftalen|associeret medlem]] i 1963. Efter årtiers politiske forhandlinger anmodede Tyrkiet om fuldt medlemskab i EEC i 1987, blev associeret medlem af [[Vestunionen]] i 1992, opnåede en [[Toldunionen mellem EU og Tyrkiet|toldunion]] med EU i 1995 og har officielt påbegyndt [[Indlemmelse af Tyrkiet i EU|formelle forhandlinger om fuldt medlemskab]] i EU 3. oktober 2005.<ref name="TR_EUChrono">{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20070515022203/http://www.abgs.gov.tr/en/tur-eu_relations_dosyalar/chronology.htm|title=Chronology of Turkey-EU relations|publisher=Turkish Secretariat of European Union Affairs|accessdate=2006-10-30}}</ref> Den generelle opfattelse er, at indlemmelsesprocessen vil tage mindst 15 år på grund af Tyrkiets størrelse og stor uenighed på visse områder.<ref>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/interview_20061015_en.pdf|title=Interview with European Commission President Jose Manuel Barroso on BBC Sunday AM|publisher=[[European Commission]]|format=PDF|accessdate=2006-12-17|date=[[2006-10-15]]}}</ref> Blandt disse uenigheder kan nævnes tvisten med EU-medlemmet [[Republikken Cypern]] omkring Tyrkiets militære intervention i 1974 for at forhindre øens [[Enosis|annektering til Grækenland]]. Siden da har Tyrkiet ikke anerkendt den essentielt græsk-cypriotiske Republikken Cypern som den eneste autoritet på landet, men støtter i stedet det tyrkisk-cypriotiske samfund i form af de facto-republikken ''[[Den Tyrkiske Republik Nordcypern]].<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6170749.stm |title=Turkey's EU membership bid stalls|first=Mark|last=Mardell|authorlink=Mark Mardell|work=BBC|accessdate=2006-12-17|date=[[2006-12-11]]}}</ref>
 
Det andet definerende aspekt af Tyrkiets udenrigsforhold har været landets bånd med USA. Baseret på den fælles trussel fra [[Sovjetunionen]] gik Tyrkiet ind i [[NATO]] i 1952 for at sikre tætte bilaterale relationer med Washington under Den [[Kolde Krig]]. I tiden efter Den Kolde Krig er Tyrkiets geostrategiske vigtighed skiftet til nærheden til [[Mellemøsten]], [[Kaukasus]] og [[Balkanhalvøen|Balkan]]. Ud over at have en vigtig [[Incirlik Air Base|NATO-luftbase]] nær Syrien og Irak, som USA bruger til operationer i området, har Tyrkiets status som et sekulært demokrati og positive relationer med [[Israel]] gjort Ankara til en vigtig allieret for Washington. Til gengæld har Tyrkiet nydt godt af USA's politiske, økonomiske og diplomatiske støtte, blandt andet i nøglesituationer som landets bud for medlemskab i EU.
Siden de sene 1980'ere er Tyrkiet i stigende grad begyndt at samarbejde med de førende økonomier i [[Østasien]], specielt [[Japan]] og [[Sydkorea]], om en lang række industrisektorer; lige fra samarbejdet om produktionen af biler og andet transportudstyr, som højhastighedstogsæt, til elektroniske varer, husholdsapparater, byggematerialer og militærudstyr.
 
De tyrkiske staters uafhængighed fra Sovjetunionen, med hvilke Tyrkiet deler en fælles kulturel og lingvistisk arv, tillod Tyrkiet at udvide sine økonomiske og politiske relationer dybt ind i [[Centralasien]].<ref>{{cite book|title=Turkish Foreign Policy In Post Cold War Era|first=Idris|last=Bal|publisher=Universal Publishers|location= |year=2004|isbn=1-5811-2423-6|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1581124236&id=vDzjkrTDKjYC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=5PdqmRoyEn&dq=turkey+cold+war&sig=XoCrRT0pN70sZn6zvtnpdBF0HWw#PRA1-PA291,M1 }}</ref> Det mest iøjnefaldende af disse forhold førte til opførelsen af en flere milliarder dollars dyr olie- og gasrørledning fra Baku i [[Aserbajdsjan]] til Ceyhans havn i Tyrkiet. [[Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen]], som den kaldes, har været en del af Tyrkiets udenrigsstrategi, der går ud på at blive energileverandør til Vesten. Dog er Tyrkiets grænse mod Armenien, en stat i Kaukasus, lukket som følge af landets besættelse af Azeri-territoriet under [[Nagorno-Karabakh-krigen]].<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2006/78799.htm U.S. Department of State: Country Report on Human Rights Practices in Armenia: Respect for Human Rights. Section 1, a.]</ref> Relationerne med Armenien er blevet yderligere anstrengt af kontroversen omkring af tvangsdeportationerne og de følgende dødsfald af hundredetusinder af armenere i det Osmanniske Riges sidste dage – en begivenhed der af flere lande og historikere kaldes det [[armenske folkemord]]. Tyrkiet afviser begrebet [[folkemord]] og argumenterer i stedet for, at dødsfaldene var resultater af sygdom, sult og stammekonflikter.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/nolpda/ukfs_news/hi/newsid_6045000/6045182.stm |title=Q&A Armenian 'genocide'|work=BBC|accessdate=2006-12-29|date=[[2006-10-12]]}}</ref>
 
=== Militær ===
[[Tyrkiets militær]] består af [[Tyrkiets hær|hæren]], [[Tyrkiets flåde|flåden]] og [[Tyrkiets luftvåben|luftvåbenet]]. [[Tyrkiets gendarmeri|Gendarmeriet]] og [[Tyrkiets kystvagt|kystvagten]] opererer som dele af indenrigsministeriet i fredstid, selvom de er underordnet henholdsvis hær- og flådekommandoen i krigstid, i hvilken de både har politi- og militærfunktioner.<ref name="TSK_Organisation">{{cite web|url=http://www.tsk.mil.tr/eng/genel_konular/savunmaorganizasyonu.htm |title=Turkish Armed Forces Defense Organization|author=Turkish General Staff|authorlink=Turkish Armed Forces|publisher=Turkish Armed Forces|accessdate=2006-12-15|year=2006}}</ref>
 
Tyrkiets militær er den næststørste stående [[væbnet styrke|væbnede styrke]] i [[NATO]], næst efter [[USA's militær]], med sammenlagt 1.043.550 personer i uniform i sine fem grene.<ref name="Economist">Economist Intelligence Unit:Turkey, p.23 (2005)</ref> Enhver egnet mandlig tyrkisk statsborger, der ikke på andre måder er forhindret, skal tjene i militæret i perioder varierende fra tre uger til femten måneder, afhængig af uddannelse og jobplacering.<ref>{{cite web|url=http://www.unhcr.org/home/RSDCOI/3c1622484.pdf |title=Turkey/Military service|author=United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), Directorate for Movements of Persons, Migration and Consular Affairs - Asylum and Migration Division|authorlink=United Nations High Commissioner for Refugees|publisher=UNHCR|format=PDF|accessdate=2006-12-27|monthdate=Julyjuli | year=2001}}</ref> Tyrkiet accepterer ikke modstand af samvittighedsmæssige årsager, og tilbyder ikke et civilt alternativ til militærtjeneste.<ref>[http://www.ebco-beoc.eu/ EBCO – European Bureau for Conscientious Objection<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I 1998 annoncerede Tyrkiet et moderniseringsprogram til en værdi af 160 milliarder dollars over en tyveårig periode fordelt over forskellige projekter som [[kampvogn]]e, [[jagerfly]], [[helikopter]]e, [[ubåd]]e, [[krigsskib]]e og [[stormgevær]]er.<ref>Economist Intelligence Unit:Turkey, p.22 (2005)</ref> Tyrkiet er også en niveau 3-bidragsyder til [[F-35 Lightning II|Joint Strike Fighter]] (JSF)-programmet, hvormed de har mulighed for at udvikle og udøve indflydelse på skabelsen af den næste generation af jagerfly.<ref>{{cite web|url=http://www.defenselink.mil/Releases/Release.aspx?ReleaseID=3417 |title=DoD, Turkey sign Joint Strike Fighter Agreement|author=US Department of Defense|authorlink=US Department of Defense|publisher=US Department of Defense|accessdate=2006-12-27|date=2002-07-11}}</ref>
 
== Referencer ==
{{reflist|230em}}
 
== Kildeliste ==
<!-- Brug venligst følgende skabeloner når du tilføjer kilder:
*{{cite book
|first= |last=
|coauthors=
|authorlink=
|title =
|edition =
|publisher=
|location=
|year=
|isbn=
|url=
}}
 
*{{cite journal
|first= |last=
|authorlink=
|coauthors=
|year=
|month=
|title = '''REQUIRED'''
|journal=
|volume=
|issue=
|pages=
|doi=
|issn =
|url=
|accessdate=
}}
-->
<div class="references-small">
{{col-begin}}
{{col-break|width=50%}}
|format=PDF
|accessdate=2006-12-17
|date=[[2006-06-15]]
|url=http://www.cfr.org/content/publications/attachments/TurkeyCSR.pdf
}}
|format=PDF
|accessdate=2006-12-27
|date=[[2006-05-01]]
|url=http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2006/05/03/000016406_20060503112446/Rendered/PDF/wps3908.pdf
}}
}}
{{col-end}}
</div>
 
== Videre læsning ==
<div class="references-small">
* {{cite book
|title = The Turks Today
* Roxburgh, David J. (ed.) (2005). ''Turks: A Journey of a Thousand Years, 600-1600.'' Royal Academy of Arts. ISBN 1-903973-56-2.
* ''Turkey: A Country Study'' (1996). Federal Research Division, Library of Congress. ISBN 0-8444-0864-6.
</div>
 
== Eksterne henvisninger ==