Moritz Goldschmidt: Forskelle mellem versioner

Han blev som sin yngre bror, forfatteren [[Meïr Aron Goldschmidt]], født i Vordingborg, og fik sin efter datidens forhold ringe skoleundervisning i [[Næstved]], da faderen flyttede dertil. Han røbede tidlig mekanisk talent, der gav sig praktisk udslag i, at han ivrigt fremstillede maller, hægter og andet nålemagerarbejde, og efter et ophold i udlandet fik han i en ung alder en lille fabrik for nålemager- og [[possement]]magerarbejder i [[Pinneberg]], til dels med maskiner, som han selv havde konstrueret. [[Treårskrigen|Begivenhederne i 1848]] gjorde hans stilling her uholdbar, og han flyttede nu til [[Horsens]], hvor han i små forhold fortsatte den forretning, han havde startet i Pinneberg. Da [[Horsens Statsfængsel|Horsens Tugthus]] åbnede i [[1853]], forstod han straks at drage nytte af dets arbejdskraft, men den beskedne forretning svang sig dog først rigtig op, da fængslet i [[1860]] ophørte med selv at være arbejdsgiver for sine fanger. Ved et lån fra [[statskassen]] blev Goldschmidt i stand til direkte at beskæftige tugthusets fanger, primært med [[vævning]], og samtidig associerede han sig med den senere [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsul]] [[August Crome]], der overtog den merkantile del af forretningen, og dengang stod som bestyrer af den Bønnelykkeske Tobaksfabrik i Horsens. Den nu jævnt voksende virksomhed fik snart en stor fabrik med frie arbejdere, og blev i [[1874]] omdannet til et [[aktieselskab]], Crome & Goldschmidts Fabrikker, med en kapital på 800.000 kr., der i [[1881]] fordobledes. Samme år overtog selskabet [[Ribe textile Fabrikker]]. Goldschmidt, der til sin død 11. maj 1888 var selskabets direktør, blev ved firmaet Crome & Goldschmidts jubilæum [[1885]] udnævnt til [[justitsråd]]. [[3. maj]] [[1866]] blev han gift med Jenny Jacoby (f. 30. marts 1839), datter af købmand Jacoby i [[Aalborg]].▼