Boksning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
akoærologiske er rettet til arkæologiske, kombatanter til kombattaanter, efterhåndet til efterhånden etc. Sjuskefejlene skyldes sikkert en dårlig oversættelse med standardfejl.
Linje 16:
== Boksningens begyndelse ==
[[Fil:Young_boxers_fresco,_Akrotiri,_Greece.jpg|thumb|left|Boksning i antikken]]
Boksning kan spores helt tilbage til det gamle [[Egypten]] til omkring år 3.000 f.v.t. Arkæologiske fund fra den minoiske civilisation fra omkring 1.500 f.v.t viser, at der på dette tidspunkt blev afviklet nævekampe. Boksekampe i [[Antikkens Grækenland]] var også udbredte, og [[Homer]] har i ''[[Illiaden]]s'' 23. bog fra omkring år 850 f.v.t skrevet referat af en boksekamp, der skulle have fundet sted under den [[Trojansketrojanske krig]], der traditionelt dateres til omkring 1200 år f.v.t.<ref>{{cite web|url=https://www.saxo.com/dk/dansk-amatoerboksnings-historie_asbjoern-b-christensen_paperback_9788740942446|title=Dansk amatørboksnings historie|author=Asbjørn B. Christensen|work=SAXO Publish}}</ref><ref name=dbu />
 
I [[Oldtidens Grækenland|det antikke Grækenland]] blev nævekampene udviklet som en [[kampsport]], hvor det var tilladt at slå med næverne i modsætning til [[brydning]], hvor der ikke var tilladt at slå. Boksning i [[Antikken]] var dog væsentlig forskellig fra den sport, der i dag er kendt som boksning. Bokserne var [[Nøgenhed i sport|nøgne]] og næverne beklædt med læderstrimler på visse tidspunkter tilsyneladende endog beklædt med metalstykker i form af en såkaldt [[cestus]]. Kampene var ikke opdelt i omgange som i dag, men fortsatte til en bokser var slået ud eller opgav kampen.
 
Boksningen kom på programmet for de 23. antikke [[olympiske lege]] i 688 f.v.t., hvor Onomastos fra [[Smyrna]] blev den første olympiske mester i boksesportenboksning.
 
Romerne lod sig inspirere af grækerne og var begejstrede for sporten. Romerne overtog den græske variant, men udviklede også kampsporten i forbindelse med gladiatorkampe.
 
De olympiske lege blev forbudt år 393, og i år 500 blev boksesporten forbudt i [[Romerriget]], da boksningen blev anset som en hån mod [[Gud Fader|Gud]], da menneskets ansigt (som jo var skabt i Guds billede) blev beskadiget af sporten. Boksesporten sygnede herefter hen, men levede videre som en form for mere eller mindre autoriseret slagsmål.
[[Fil:Tom Johnson Isaac Perrins prizefight Banbury 1789.png|thumb|Boksekamp i 1789 mellem den engelske mester [[Tom Johnson]] og Issac Perrins.]]
Boksningen kom tilbage i mere og mere autoriseret form, og i [[1700-tallet]]s [[Europa]] og især i [[England]] blev kampboksning efterhånden en populær forlystelse. Boksningen fandt sted uden handsker (dog var bokserne tækkeligt påklædt), men uden autoriserede regler. Som en af de første boksere regnes englænderen [[James Figg]], der i [[1719]] blev engelsk mester. På det tidspunkt begyndte ordet ''boksning'' (boxing) at dukke op som betegnelsen for sporten, der hidtil hed [[pugilisme]] eller nævekamp.<ref name=dbu />
 
Først i [[1743]] blev der vedtaget et sæt generelle regler for boksesporten, The [[London Prize Ring Rules]], hvis formål var at beskytte bokserne mod unødig overlast. Indførelsen af reglerne var endvidere medvirkende til at etablere en klar skelnen mellem almindelige slagsmål og almen uorden - og på den anden side en sportslig kappestrid mellem kombattanter. The London Prize Rules blev afløst af [[Queensberryregler|Queensberry Reglementet]], der blev indført i [[1867]] i England og i 1892 i [[USA]]. Moderne boksning er baseret på Queensberry Reglementet.<ref name=dbu>[http://www.dabu.dk/historie/ Dansk Bokseunions hjemmeside]. Hentet 10-01-2018.</ref>
 
== Boksning i dag ==