Pitcairn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m Småret
Linje 47:
Pitcairn var oprindelig beboet af polynesier som boede der i flere hundrede år, indtil omkring [[1500-tallet]]. Øen var imidlertid ubeboet indtil Pitcairn blev opdaget af den [[Portugal|portugisiske]] opdagelsesrejsende Pedro Fernandes de Queirós i [[1606]]. Den blev genopdaget af briterne i [[1767]] og opkaldt efter manden som først fik øje på øen.
[[File:Mutiny HMS Bounty.jpg|200px|thumb|De første beboere var mytteristene som tog kontrol over [[HMAV Bounty]] i [[1790]]]].
I januar [[1790]] bosatte 8 af mytteristene fra [[HMAV «Bounty]] sig på øen med deres anfører Fletcher Christian i spidsen, sammen med tahitierne som de havde med sig; 7 tahitiske mænd og 12 kvinder, og satte derefter ild på skibet. Vraget kan i dag ses under vand i [[Bounty Bay]]. Selv om de klarede sig godt ved at dyrke jorden og fiske, var den første periode præget af konflikter mellem indbyggerne, specielt mellem mytteristerne og de tahitierne, som blev behandlet som andenrangs mennesker. Nogen år efter gjorde tahitierne oprør, og 4 af mytteristene blev dræbt, deriblandt Fletcher Christian, før alle oprørerne selv blev dræbt. Alkoholisme blandt de fire tilbageværende mytterister og konflikter med kvinderne førte til fortsat tragiske tilstande på øen. Men alkoholismen førte til at to af mytteristerne døde (drab og faldulykke). Omkring år 1800 var bare [[John Adams (mytterist)|John Adams]] og Ned Young tilbage. De bestemte sig for at bruge [[Bibelen]] som rettesnor til at skabe et fredelig samfund. Allerede efter et års tid døde Ned Young af astma, og John Adams var alene igen med 10 kvinder og 20 børn. Som øens patriark ledede han samfunnet efter Bibelens love og skabte et dybt kristent samfund. Da et britisk skib igen fandt Pitcairn i [[1814]] blev mandskabet imponeret af det velfungerende samfund og Adams' lederskab, så de britiske myndigheder bestemte sig for ikke at straffe ham for [[mytteri]]. Rygtet om det idylliske "ur-kristne" samfund på Pitcairn vagte begejstring og romantiske forestillinger blandt både unge og gamle i den kristne verden.
 
John Adams døde i 1829, og lederskabet af samfundet blev overtaget af George Nobbs, som ankom til øen året før og allerede da efter Adams' ønske havde overtaget både undervisning af børnene og den religiøse vejledning. I 1830 havde kaptajnen på et besøgende britisk skib registreret at der var trange kår på øen, og anbefalede de britiske myndigheder at flytte hele befolkningen til et mere egnet sted. I 1831 ankom et skib som tilbød dem som ville at komme med til Tahiti. Hele befolkningen fulgte med, og de blev godt modtaget af deres slægtninge med mad og dans.