Romersk tempel: Forskelle mellem versioner

'''Romerske templer''' ([[latin]]: ''templum'') var vigtige bygningskomplekser i alle [[Den romerske by|romerske byer]]. De var ramme om religiøse handlinger i den [[Romersk religion|romerske statskult]], men rummede ofte verdslige institutioner, som offentlige kontorer o.lign. Selve den hellige bygning med statuen for den [[Romerske guder|gud]], som templet var indviet til, blev kaldt ''[[aedes]]'', mens den og området eller bygningen viet til religiøse handlinger blev kaldt templum. En række [[Tempel|templer]] er de bedst bevarede [[Romersk arkitektur|bygninger]] fra [[Romerriget]].

''Aedes'' var traditionelt rektangulært og placeretlå på en lille forhøjning (''podium''), hvor en trappe på forsiden førte op til indgangen. I sin mest oprindelige og simplesimpleste form indeholdt templet ét rum (''cella''),. deDe største templer havde flere rum. En søjlerække på forsiden støttede taget som var forlænget, så det dannede et halvtag over indgangen. Indgangen skulle helst vende mod vest, ([[Vitruvius]] iv.5) og foran den var etdet alter placeret, hvor [[Romersk ofring|ofringerne]] til guden fandt sted.<ref> Leonhard Schmitz</ref>

Udformningen af romerske templer var en variation over den mellemitaliske form, som især kendes fra [[etruskisk]]e fund. Da kontakten til den [[Græsk kultur|græske kultur]] blev stærkere, blev mange nye græske bygningselementer tilføjet: søjlerækken blev fx på nogle templer ført hele vejen rundt om bygningen, eller der blev tilføjet et ''[[Naos|pronaos]]'' ved indgangen, eller tempelbygningen blev rund.<ref> Ward-Perkins, 1981, pp. 9-11</ref>

Templer blev opført af hensyn til statskulten: de guder, der blev opfattet som Romerrigets [[Patron (beskytter)|patroner]], skulle have et hus, og de ritualer, der var nødvendige for statens velværd skulle udføres på indviede helligstedersteder. Før et tempel kunne kunnebruges husetil religiøse handlinger, skulle det være indviet,; hvilketdet skulle gøres af medlemmerne af [[pontifikalkollegiet]].

Et tempel var en forbindelse til den guddommelige sfære. Det gav ekstra styrke til bygherrens [[donation]] og yderligere prestige, da templerne var vigtige for det sociale liv i byen; de fungerede somvar pejlemærker og var ramme for mange sociale aktiviteter og havde derfor en prominent plads i romernes bevidsthed.

Størstedelen af Roms templer var finansieret af private sponsorer, som derved kunne øge deres prestige. Templer var offentlige bygninger, og opførelse og vedligeholdelse af dem var til det fælles bedste og havde stor social betydning, da templer var nødvendige for at opnå gudensgudernes velvilje. Alle bygninger havde derfor også stor propagandamæssig betydning,<ref> Hannestad, 1986, pp. 9-14</ref>

Den gud, templet var viet til, gav en kraftig politisk understregning. Navnet hentydede til de gerninger som bygherren ville gøre folk opmærksom på, han stod for, og samtidigt fortalte templet, at det var godkendt af guderne.<ref>Anderson, 1997. pp. 245</ref>Bygherren fik sit navn på templet og fik en stærkere forbindelse til det guddommelige, da han ved at udføre en tjeneste for guden, derved blev gudens [[Klient (romerriget)|klient]] og derfor under guddommelig beskyttelse.<ref> Darwall-Smith, 1996. pp. 65-66</ref>

* Mars Ultor på [[Augustus’Augustus' forum|Forum Augusti]] henviste til hævnen over uretten og sejren og genoprettelsen af freden