Versionen fra 10. okt. 2019, 17:40 redigér Noah2139 (diskussion \| bidrag) 6 edits m →‎Eksterne henvisninger Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. okt. 2019, 13:55 redigér fjern redigering Kjeldjoh (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.330 edits Delvis tilbageført, kopieret fra www.stenhus.dk/historien-bag-stenhus-kostskole/ Tag: Erstattet Gå til næste forskel →
Linje 9: {{skolestub}} {{bygningsbilledesavnes}} == {{coord\|55\|42\|41.75\|N\|11\|40\|54\|E\|type:landmark_region:DK\|display=title}}~~Historie ==~~▼ ▲== {{coord\|55\|42\|41.75\|N\|11\|40\|54\|E\|type:landmark_region:DK\|display=title}}Historie == Skolen åbnede d. 4. september 1906 med 8 kostelever indlogeret på tangmadrasser oppe under kippen i den gamle hovedbygning. Her boede de til køkkenafdelingen, spisesalen og elevbygningen var færdigbygget. Bag initiativet stod teologen Edward Hass, som blev skolens første leder. Ønsket var at skabe en skole, der skulle dygtiggøre eleverne i både åndens og håndens arbejde. Dette fremragende pædagogiske grundprincip blev fastholdt i mere end 50 år, men det blev opgivet p.g.a. manglende tid i hverdagen. Skolens hovedbygning er en meget speciel gammel gård med en meget atypisk historie. Baggrunden skal findes i Danmarks ulykkelige situation efter statsbankerotten i 1813. Danmark var blevet ”et lidet og fattigt land”. Dyb social nød bredte sig, og holdt op gennem Guldalderen. Holbæk gik ikke fri. Kunsthøjskolen i Ladegårdsalleen fungerede dengang som Holbæks fattiggård, og der var fuldt belagt. Holbæk by havde meget svært ved at betale regninger og løn, og i 1850`ne skyldte byen så mange penge til fattiggårdens forvalter, at noget måtte gøres. I stedet for penge gav man ham jord til en halvgård d. v. s. ca. 25 tdl. udmatrikuleret af byens vestre fælled. Arealet havde aldrig været anvendt til andet end græsning og var derfor ikke blevet ryddet for Istidens sten. I aftalen med forvalteren fik denne lov til uden for så- og høsttid at anvende fattiggårdens ”lemmer” (de fattige) og hestene til indsamling af de mange store sten, som skulle bruges til at opføre en gård. Han lånte pengene til byggeriet af sin mor. En stenhugger blev entreret til at hugge naturstenene ud til anvendelige byggesten. Den gode forvalter var i sandhed en visionær mand. Han ønskede at få mest muligt ud af de til rådighed stående sten og havde derfor studeret gårdbyggeri, og havde fundet en egnet type i Schwarzwald i Tyskland. Den gård er karakteristisk ved at have en meget høj kælder, gerne bygget ind i en skråning. Her skulle staldene placeres. I det høje stueplan og under det meget store tag skulle beboelse og magasinrum indrettes. En sådan gård blev opført, og den vakte berettiget opsigt, da den stod færdig. Den lignede slet ikke en traditionel sjællandsk bondegård. Folkeviddet døbte den straks ”Stenhuset” og det navn blev hængende. Det var denne gård Edward Hass og kredsen bag ham købte for at etablere Stenhus Kostskole. Meget hurtigt inviterede man elever fra byen, og de har i næsten hele skolens virke udgjort flertallet af eleverne. Hurtigt fik skolen sin første gymnasieklasse, som i 1912 blev studenter. De blev ved translokationen og hueceremonien fotograferet på den lille trappe ved havestuen. Det blev med det samme en tradition. Alle studenter fra Stenhus har siden fået samme tilbud, og de har taget imod det. I dag kræver det bistand fra professionelle stilladsbyggere at få plads til de mere end 350 mennesker, der udgør en årgang, og fotografen må anvende speciallinser for at forevige begivenheden. Livet på kostskolen formede sig i de første ca. 50 år efter grundlæggernes princip om at dygtiggøre sig i såvel åndens som håndens arbejde. Byeleverne kom lidt før kl. 8.00 og forlod skolen lidt før kl. 13. Kostelevernes dag var fast struktureret med varierende pligter både før og efter de seks lektioner. Hele gården blev dyrket og passet med kosteleverne som arbejdskraft. Formålet var at gøre skolen så selvforsynende som muligt. Man drev svineavl og holdt et par køer. Der var et større hønsehold og et stort frilandsgartneri med tilhørende frugtplantage. Overskudsproduktionen blev solgt for at skaffe penge til de varer man ikke kunne lave selv. Opvarmningen skete v. h. a. brændefyrede ovne. Træ blev indkøbt i skoven, og på skolen oparbejdede kosteleverne det til brænde. Oprydning, tømning af latriner, rengøring, vask, madlavning, borddækning, afrydning, opvask og fyring var daglige pligter for kosteleverne. Skolen rådede også over værksteder, hvor man udførte de snedker- og tømrerarbejder, man selv kunne klare, og hvor eleverne producerede børster, koste og kurve til husbehov. Alt blev dirigeret og overvåget af rektorparret og et personale bestående af et par kostskolemedarbejdere, en pedel, en køkkenleder, en tømrer og et par tjenestepiger. Kosteleverne havde faste tider til lektielæsning, og for at holde humøret oppe var der forskellige sportstilbud. Søndag formiddag var der fast kirkegang. Skolens grundlægger Edward Hass ejede personligt skolen. Denne driftsform kan anvendes endnu i dag, men næsten alle privatskoler har forladt den. Op mod 1930 ønskede rektor Hass at afhænde skolen. En af skolens yngre lærere, teologen Svend Larsen ønskede at købe den, og da han kunne rejse pengene, erhvervede han skolen som personlig ejendom, og drev den til 1966. I 1964 afhændede Svend Larsen Skolen til den selvejende institution Stenhus Kostskole. En del af salgssummen blev hensat i en fond, som siden har støttet skolen. I Larsens tid som ejer og leder af Stenhus, blev driften yderligere konsolideret. Meget hurtigt blev Festsalsbygningen opført med et teater i stuen og seks undervisningslokaler på 1. og 2. sal. Byggestilen fra byggeriet i 1906 blev fastholdt med hvide mure, store vinduer og mansardetage, men dog uden sorte glaserede teglsten. Næsten samtidig blev gymnastiksalsbygningen opført med tre klasseværelser øverst i bygningen. Dette hus fremstår med sin funktionelle og ukunstlede indretning som et flot eksempel på funkisstilen. Den 9. april blev Danmark besat af tyskerne. De havde i forvejen udset sig Stenhus Kostskole som hovedkvarter for de tyske tropper i det gamle Holbæk Amt. Værnemagten mødte derfor op, for at beslaglægge skolen og rydde den for civilister. Planen blev dog hurtigt opgivet, da Det 3. Riges repræsentanter ved nærmere eftersyn fandt bygningernes labyrintiske indretning uden gennemgående gange uegnet og den strategiske placering problematisk. Naturligvis havde de nazistiske spioner også udfærdiget en plan B. Stenhus slap, og de tyske besættelsestropper beslaglagde i stedet Holbæk Arbejdsanstalt ved sygehuset. Forbløffende mange gamle stenhuselever valgte at kæmpe aktivt i kampen mod de tyske overgreb i Danmark. Mange betalte for deres overbevisning med livet. Den mest kendte blev Kim Malte Bruun, der med sine afskedsbreve, særlig det til kæresten, skrev sig ind i de danske hjerter. Kampen for ligestilling mellem kønnene nåede også Stenhus, og ønsket om at øge kvinders adgang til de videregående uddannelser fik skolen til at etablere en afdeling for piger, dog uden mulighed for kostskoleophold. Stenhus kunne ikke selv huse pigeafdelingen, der blev drevet i Vester Skole, som man lejede af Holbæk Kommune. I 1966 fratrådte rektor svend Larsen og den menneskevarme historiker Kjeld Kolding overtog funktionen, som han varetog til 1988. I 1967 kom loven om HF og det lykkedes Stenhus at få det eneste HF-kursus i det gamle Holbæk Amt. Det medførte sammen med den stadig stigende gymnasiefrekvens, at Stenhus Kostskole blev voldsomt trængt på grund af manglende plads i bygningerne, og deraf følgende behov for meget store investeringer. Ved kommunalreformen i 1970 blev de gamle Holbæk Amt og Sorø Amt slået sammen til Vestsjællands Amt, og drift af gymnasier var en amtsopgave. Stenhus Kostskole forestod alene al gymnasie- og HF-undervisning i det gamle Holbæk Amt, som altså blev drevet i privat regi. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i det gamle Sorø Amt, hvor Sorø Akademi med sine særlige aftaler med staten forestod gymnasiedriften. I den situation følte Vestsjællands Amtsråd sig helt uden indflydelse på et af sine væsentligste driftsområder, og det fandt rådet uacceptabelt. Det meddelte derfor Stenhus Kostskole, at amtet ønskede at overtage driften af gymnasium og H.F. Hvis ikke Stenhus Kostskole ønskede at afgive driften, ville Vestsjællands Amt bygge et stort gymnasium i Holbæk eller eventuelt i Svinninge. Stillet dette ultimatum valgte bestyrelsen for Stenhus Kostskole at forhandle med amtets repræsentanter med henblik på at finde en løsning, der kunne tilfredsstille flest mulige. Resultatet blev, at amtet købte den sydlige halvdel af Stenhus Kostskoles areal, og på den grund opførte amtet et meget stort og moderne gymnasium, som i 1976 overtog driften af gymnasium og H.F. Stenhus Kostskole fortsatte som privatskole med drift af kostskoleafdelingen samt en mellem- og realskole. Amtet overtog hele personalet fra gymnasieafdelingen, og det blev aftalt, at kostelever, der havde kvalificeret sig til optagelse på gymnasium eller H.F. kunne optages på Stenhus Gymnasium. Økonomisk og administrativt blev skolerne adskilt med Kjeld Kolding som fortsættende rektor for gymnasium og H. F. Børge Pedersen blev indsat som leder af Stenhus Kostskole. I det gamle Sorø Amt var Sorø Akademi urørligt, og amtet valgte derfor at opføre et gymnasium i Slagelse. ~~I 1976 kom de moderne tider endelig til Stenhus Kostskole. Bestyrelsen åbnede kostskoleafdelingen for piger, og man vovede at indføre klasser med både piger og drenge.~~ Efter den sidste kommunalreform i 2007 blev alle landets amtsgymnasier selvejende institutioner. Samarbejdet mellem Stenhus Gymnasium og Stenhus Kostskole er stigende. De ledes nu af rektor Per Farbøl og skoleleder Knud Madsen. Blandt andet arbejdes der tæt sammen om pionerprojektet med, som de første skoler i Danmark, at indføre kinesisk sprog og kultur, som et fast undervisningstilbud fra 5. klasse til 3G. Dette fremsynede initiativ skal ses som et forsøg på at skabe indsigt, samarbejde og muligheder i den globaliserede verden. En del gamle stenhuselever er blevet kendte personer i den danske offentlighed. Modstandsmanden Kim Malte Bruun er allerede omtalt. Fra den politiske verden kan nævnes forhenværende medlem af Folketinget for D.K.P. greve Kai Moltke, forhenværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen og EU-kommissær Connie Hedegård. Nogle har gjort sig bemærket i kunstens og underholdningens verden. Her finder vi entertaineren og sangeren Eddie Skoller, den musiske revymand Aage Stentoft samt journalisten og forfatteren Poul Hammerich. Sidstnævnte skrev sammen med Lise Nørgaard tv-serien ”Matador” og indføjede en ikke helt kærlig hilsen til sin gamle skole i afsnittet, hvor bankdirektør Varnæs sender sin søn, Ulrik på Stenhus Kostskole som straf for, at han havde hængt Jernbane Cafeens kondomautomat op i hjemmets badeværelse, mens mor Maude holdt teselskab. Sport har altid fyldt meget i stenhusfolkets bevidsthed, så naturligvis finder vi også folk fra den verden. Badmintonspilleren Morten Frost er gammel stenhuselev, og det er fodboldspillerne Nicolai Stokholm og Jørgen Jørgensen også. Sidstnævnte søgte efter en flot karriere tilbage til skolen og arbejdede som lærer. Den alpine skiløber og golfspilleren Pernille Carlson Pedersen fandt også efter endt karriere tilbage til Stenhus og er ansat som lærer. ~~Desværre er det ikke alle de i offentligheden kendte gamle elever, der er kendt for noget godt. Eksempelvis var et af Blekingebandens medlemmer en af skolens gamle elever.~~ Gennem de sidste 40 år er Stenhus Kostskole blevet udbygget og fornyet, så den i sin smukke park fremstår som en harmonisk moderne institution, der ikke har glemt sin historie. Pædagogisk lægger skolen vægt på et ansvarligt og positivt samvær om hovedopgaverne at formidle gode faglige kundskaber, samt at fremme god og hensynsfuld menneskelig adfærd. Personalet på Stenhus Kostskole både kender og forstår Kresten Kolds vise ord: ”I skolen skal man træde varsomt, thi her dannes mennesker”. ~~Skrevet af Niels Larsen~~ [[Kategori:Privatskoler i Danmark]] [[Kategori:Uddannelse i Holbæk]]

Stenhus Kostskole: Forskelle mellem versioner