Wikipedia

Cheyenne (indfødte amerikanere): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Der behøver ikke at stå to gange, at de migrerede fra Minnesota til Dakota.
No edit summary
Linje 23:
'''Cheyenne'''-folket er [[prærieindianere]], i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner ('''só'taeo'o''') i [[Montana]], og i [[Oklahoma]] syd-cheyenner, som kalder sig '''tsétsêhéstâhese''', dvs. "mennesker".<ref>https://cheyenneandarapaho-nsn.gov/project/tribal-history/</ref> De taler sproget [[Cheyenne (sprog)|cheyenne]], som tilhører gruppen [[algonkinsprog]].
 
Navnet "cheyenne" kom fra [[sioux]]-sprog, hvor sioux-indianerne kaldte folk, hvis sprog de forstod, "hvide snakkere", mens folk, de ikke forstod, blev kaldt "røde snakkere". ''Sha-hi-ela'' betød "rød tale", dvs "uforståeligt snak". Betegnelsen "cheyenne" er så en forvanskning for et sioux-ord for folk, hvis sprog er uforståeligt for sioux'er.<ref>[https://books.google.no/books?id=D_52DQAAQBAJ&pg=PA2&lpg=PA2&dq=cheyenne+name+from+ffrench+chien&source=bl&ots=S3Ay76sA22&sig=ACfU3U2yDM9xZ4gYRNbYiusblhnjEUozeQ&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiV07eRp5blAhWKw4sKHY72BQwQ6AEwEHoECAoQAQ#v=onepage&q=cheyenne%20name%20from%20ffrench%20chien&f=false] George Bird Grinnell: ''The fighting Cheyennes'' (s. 2)</ref>
 
Cheyennerne levede oprindeligt i dagens [[Minnesota]] i nærheden af Mississippi-floden, hvor de levede af [[Tre Søstre afgrøder|Tre Søstre agerbrug]], indsamling af vild ris og jagt til fods. Tidligt i 1700-tallet vandrede cheyennerne ved at krydse Mississippi over til [[North Dakota|Nord-]] og [[South Dakota|Syd-Dakota]], hvor de lærte hestehold. Cheyennerne gik hermed over til hestekultur og blev hesteridende jægere af [[bison]]er, ligesom andre prærieindianere. De etablerede sig især omkring Black Hills i South Dakota og i Montana, hvor de introducerede hestebrug til [[lakota]]-stammerne omkring [[1730]]. De drev [[kiowa]]-folket til de sydlige præriesletter, men blev selv drevet mod de vestlige præriesletter af lakota-stammerne.<ref name=ohs>{{cite web | url = http://digital.library.okstate.edu/encyclopedia/entries/C/CH030.html | title = Cheyenne, Southern | work = Oklahoma History Center's Encyclopedia of Oklahoma History and Culture | accessdate = {{dato|3-7-2013}} }}</ref>
 
Som andre prærieindianere blev cheyennerne nedkæmpet blodigt af USA's hær i 1800-tallet, og de blev især kendt for deltagelse i [[slaget ved Little Bighorn]] sammen med deres allierede [[lakota]]-, dakota- og arapaho-folk. Ved slaget udmærkede især cheyennehøvdingen Morning Star (Dull Knife) sig, og han blev senere taget til fange sammen med en anden cheyennehøvding, Little Coyote (Little Wolf). En af deres vigtigste ledere under krigen med USA var høvding Black Kettle, som arbejdede for fred med de europæiskehvide amerikanere, inden han blevog slåethans ihjelkone vedblev skudt i massakren ved Sand Creek.<ref>https://www.historynet.com/cheyenne-chief-black-kettle.htm</ref>
 
[[George Armstrong Custer|General Custer]] blev betaget af cheyenne-høvdingen Little Rocks datter, der blev taget til fange under slaget ved Washita i november [[1868]]. Pigen hed Monahsetah (Spirende Forårsgræs) og beskrives av general Custer som meget køn, med leende øjne, perlehvide tænder og ravnsort hår. Hun tjente som spejder for Custer og skar arme og ben til blods, da hun hørte om hans død syv år senere.<ref>https://www.historynet.com/squaring-custers-triangle.htm</ref>
Cheyenne-nationen, som de selv kaldte '''Tsêhéstáno''', var en sammenslutning af ti cheyenneforbund, der beboede et stort område fra det sydlige [[Colorado]] til [[Black Hills]] i Syd-Dakota. De kæmpede mod deres fjender, [[crow]]-folket, og senere imod [[USA]]'s hær fra [[1856]] til [[1879]]. I midten af 1800-tallet blev cheyenneforbundene splittet og fordrevet fra prærierne, hvor nogle stammer forblev i nærheden af Black Hills og nogle i Colorado. Den amerikanske hær og de hvide erobrere fordrev de overlevende cheyenne-stammer til dagens reservater i Montana (nord-cheyenne)<ref name="Cheyenne Tribe website">[http://www.cheyennenation.com Northern Cheyenne Tribe website]</ref> og Oklahoma (syd-cheyenne).<ref name=ohs/> ▼
 
▲Cheyenne-nationen, som de selv kaldte '''Tsêhéstáno''', var en sammenslutning af ti cheyenneforbund, der beboede et stort område fra det sydlige [[Colorado]] til [[Black Hills]] i Syd-Dakota. De kæmpede mod deres fjender, [[crow]]-folket, og senere imod [[USA]]'s hær fra [[1856]] til [[1879]]. I midten af 1800-tallet blev cheyenneforbundene splittet og fordrevet fra prærierne, hvor nogle stammer forblev i nærheden af Black Hills og nogle i Colorado. Den amerikanske hær og de hvide erobrere fordrev de overlevende cheyenne-stammer til dagens reservater[[indianerreservat]]er i Montana (nord-cheyenne)<ref name="Cheyenne Tribe website">[http://www.cheyennenation.com Northern Cheyenne Tribe website]</ref> og Oklahoma (syd-cheyenne).<ref name=ohs/>
 
{{wide image|Cheyenne dance4.jpg|985px|align-cap=center|[[Soldans]]-samling af [[cheyenne]]r, [[1909]].}}
Line 38 ⟶ 40:
<gallery mode="packed" heights="220px" caption="Cheyenne-folket">
Fil:Edward S. Curtis Collection People 084.jpg|Cheyenne-kvinde, [[1930]].
Fil:Little Coyote and Morning Star.jpg|CheyennehøvdingerneCheyennehøvdingene Little Coyote og Morning Star.
Fil:Red Earth Parade Cheyenne Chiefs Becky Meyer.jpg|Syd-cheyenne-[[De 44 høvdingers råd|høvdingene]] Lawrence Hart, Darryl Flyingman og Harvey Pratt i [[Oklahoma City]], [[2008]].
</gallery>
|}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Cheyenne_(indfødte_amerikanere)"