Hermeneutik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
Tag: 2017-kilderedigering
komma mm.
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[File:Hermes Logios Altemps Inv8624 n2bb.jpg|thumb|[[Græske guder|Gudernes]] budbringer [[Hermes]] har lagt navn til Hermeneutikken.]]
Ordet '''hermeneutik''' stammer fra [[græsk]] og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse. Hermeneutik er både læren om at fortolke teksters mening samtog en filosofisk retning grundlagt af [[Hans-Georg Gadamer]].
 
== Hermeneutik i filosofien ==
 
[[Friedrich Schleiermacher]] undersøgte forståelsens problem ikke kun i forhold til Bibelen men som et generelt fænomen. [[Wilhelm Dilthey]] videreudviklede Schleiermachers[[Schleiermacher]]s ideer. Begrebet den hermeneutiske cirkel stammer fra Dilthey. [[Martin Heidegger]] generaliserede Diltheys ideer og forbandt dem med mange andre ideer. [[Hans-Georg Gadamer]] udviklede en systematisk teori for forståelsen. Hans teori er den mest udbredte og den mest gennemarbejdede. En anden elev af Heidegger er [[Paul Ricoeur]]. [[Otto Friedrich Bollnow]] har også videreudviklet Diltheys ideer.
 
Den filosofiske hermeneutik har fundet bred udbredelse og bruges således f.eks.fx i [[musikteori]] [http://www.danishmusicologyonline.dk/arkiv/arkiv_caecilia_pdf/cc_1995-1997/cc_1995-1997_03_HermeneutikBM_ocr.pdf Hermeneutik som musikvidenskabelig kategori].
 
== Hermeneutikken i samfundsvidenskaben ==
Inden for [[samfundsvidenskab]]en debatteres det, hvorvidt sociale forhold skal forklares eller forstås. Forklaringstilgangen lægger vægt på [[naturvidenskab]]elige principper og vil for så vidt muligt opstille [[Kausalitet|kausale]] love for sociale fænomener. Den forståelsesorienterede tilgang lægger derimod vægt på tolkning. Denne sidste tilgang kaldes for hermeneutik. Ifølge den hermeneutiske tilgang giver det ikke mening at forsøge at bruge naturvidenskabens metoder i samfundsvidenskaben, da [[objekt]]et, der undersøges, i sidste instans altid er tænkende individer med en egen [[fri vilje]]. [[Kausalitet|Kausale]] love vil således ikke kunne opstilles, da et individ, modsat eksempelvis et atom, altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger, som de gør. Metodisk er tilgangen derfor oftest mere kvalitativt orienteret end den kvantitative naturvidenskabelige metode.
 
Hermeneutikken har det til fælles med naturvidenskaben, at man søger at opstille [[hypotese]]r om det foreliggende materiale og derefter sammenlignesammenligner de [[logik|logiske]] konsekvenser af hypotesen[[hypotese]]n på materialet. Hermeneutikken er således forstået ''[[den hypotetisk-deduktive metode]] anvendt på meningsfuldt materiale''<ref>Dagfinn Føllesdal, Lars Walløe og Jon Elster, 1992: ''Politikens Introduktion til Moderne Filosofi''. Politikens Forlag, København</ref>. Dette postulat kan der dog sås tvivl om. Da hermeneutikken ikke opererer med et begreb om, hvad der er sandt eller falsk, er det ikke muligt at anvende den hypotetisk-deduktive metode, da denneden kræver, at udsagnene enten er sande eller falske. Ligeledes er fordomme inden for den filosofiske hermeneutik en del af selve det at være. Derfor lader disse sig ikke erstatte af hverken gisninger eller hypoteser.
 
== Hermeneutikken i psykologi ==
Hermeneutik er en af de to grundholdninger i [[psykologi]]. Det centrale i hermeneutikken inden for psykologien er at se på det hele menneske. En grundbetragtning her er, at menneskets sind ikke kan beskrives ud fra statistik og tal som i [[positivisme]]n. Dataindsamlingen kan her ikke foregå med spørgeskema, men ved [[Interview (researchteknik)|interview]] og observation. En patients [[neurose]] er forårsaget af vedkommendespatientens egen fortolkning af verden, og behandlingens mål indenforinden for hermeneutisk psykologi er derfor at omlægge eller ændre denne fortolkning. Hermeneutikkens modstykke inde i psykologien er [[positivisme]].
 
== Den dobbelte hermeneutik ==