Versionen fra 18. mar. 2019, 11:36 redigér Cgt (diskussion \| bidrag) Patruljanter 17.507 edits m Gendannelse til seneste version ved Weblars, fjerner ændringer fra 85.184.161.95 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. okt. 2019, 22:56 redigér fjern redigering MarcusKorrektur (diskussion \| bidrag) 2 edits No edit summary Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 19: Selvom svampe er meget almindelige over hele verden, lægges der ikke meget mærke til dem, fordi mange er mikroskopiske og lever et skjult liv f.eks. i jorden, på dødt organisk materiale eller som del af en symbiose med planter, dyr eller andre svampe. Nogle arter af svampe bemærkes, når de for at [[formering\|formere]] sig danner frugtlegemer (fx [[paddehat]]te) eller som skimmel- og mugsvampe dækker en overflade og spreder deres sporer. Svampe er længe blevet anvendt til mange forskellige formål, f.eks. som en direkte kilde til mad ([[champignon]]er og [[trøffel\|trøfler]]), som hævemiddel til brød eller som [[gæring]]smiddel i forskellige [[fødevare]]r som [[øl]] og [[vin]]. Siden [[1940'erne]] er svampe blevet anvendt i produktionen af [[antibiotika]], og senere også som producenter af [[enzym]]er i [[Masseproduktion\|industrien]] , fx til anvendelse i [[vaskemiddel\|vaskemidler]]. Svampe anvendes også som biologiske [[pesticid]]er imod [[ukrudt]], [[plantesygdom]]me eller skadevoldende [[insekter]]. Nogle svampe kan have negativ betydning ved at nedbryde [[materiale]]r og [[bygning]]er, eller ved at være årsag til sygdomme blandt mennesker eller [[husdyr]], fx [[gærsvampesygdomme]]. Tab af afgrøder som følge af svampesygdomme eller råd kan have stor indflydelse på den lokale fødevareforsyning og økonomi. Den disciplin af [[biologi]]en, der beskæftiger sig med svampe, kaldes [[mykologi]]. Mykologi blev tidligere betragtet ~~son~~som en gren af [[botanik]], fordi svampe henregnedes til [[planteriget]]. Indenfor den nyere [[Systematik (biologi)\|biologiske taksonomi]] henregnes svampe nu til et selvstændigt [[Rige (biologi)\|rige]] (blandt 6-7 andre riger), fordi bl.a. genetiske undersøgelser har vist, at svampe er nærmere beslægtet med dyr end med planter. Og hvor man betegner et områdes planter som "flora" og dyreliv som "fauna", betegnes et områdes svampeliv som "funga". == Historie == Svampe har været kendt af mennesker som spiselige i tusinder af år, bl.a. i [[Kina]].<ref name=FAO/> I [[antikkens Rom]] kendte man ligeledes til både spiselige og giftige svampe, og man troede på den tid, at de var "udvækster" fra fugtig jord. Først i [[1710]] opdagede italieneren Pier Antonio Micheli, at svampe formerer sig ved sporer, og han beskrev en lang række arter. Det er dog hollænderen Christian Hendrik Persoon (1761–1836) og svenskeren [[Elias Fries]] (1794-1878), der regnes som mykologiens grundlæggere.<ref name=illinois/><ref name=garnweidner/> Traditionelt var svampene inddelt i fire grupper: [[sæksvampe]], [[basidiesvampe]], [[koblingssvampe]] og "imperfekte svampe".<ref name=salmonsen/> Til midten af [[1900-tallet]] blev svampene regnet til planteriget og ofte kaldt [[kryptogam]]er, men man erkendte på det tidspunkt, at svampene var så afvigende fra andre organismer, at de skulle have deres eget rige, svamperiget. Siden er dette blevet bekræftet af undersøgelser på celleniveau og senest også molekylære studier.<ref name=svamperiget/>

Svampe: Forskelle mellem versioner