Svebere: Forskelle mellem versioner

De fleste forskere har forsøgt at forene disse modstridende informationer. Det er blevet påstået, at Cararic og Teodemir må have været efterfølgere til Ariamir, efter som denne var den første sveberske monark, som ophævede forbuddet mod katolske kirkemøder. Isidor har derfor blandet sin [[kronologi]].<ref>Thompson, 87. Ferreiro, 199.</ref> Reinhart foreslår, at Cararic blev konverteret først via Sankt Martins relikvier, og at Teodemir blev konvertert senere ved prædikerne af Martin af Dumio.<ref name=autogeneret2 /> Dahn identificerer Cararic med Teodemir og går så langt som at sige, at den sidste var det navn, som den første tog ved dåben. Det er også blevet foreslået, at Teodemir og Ariamir var samme person og søn af Cararic.<ref name=autogeneret2 /> Enkelte historikere hævder, at navnet Cararic er ikke noget andet end en trykfejl fra Gregor af Tours og har aldrig eksisteret<ref>Thompson, 88.</ref> Endelig mener Ferreiro, at svebernes konvertering var progressiv og gradvis, og at Cararics offentlige konventering kun var en følge, da forbuddet mod katolske kirkemøder blev fjernet under regimet ved hans efterfølger, som kan have været Ariamir. Toedemir var ansvarlig for, at arianere blev forfulgte for at fjerne deres [[kætteri]].<ref>Ferreiro, 207.</ref>

 

 

I [[570]] gjorde den arianske konge af vestgoterne, [[Liuvigild]], det første militære angreb på sveberne. Mellem [[572]] og [[574]] invaderede Liuvigild og hans hær dalen ved floden Douro og pressede sveberne nord over. I [[575]] indgik den sveberske konge [[Miro]] en fredsaftale med Liuvigild, men i [[583]] støttede han oprøret ved den gotiske og katolske prins [[Hermenegild]] og blev selv afsat. Svebernes kongedømme kunne ikke overleve Liuvigilds pres. Først blev kong Andeca besejret i [[585]] og der efter kong Malarik, og det sveberske kongedømme blev udslettet. Den svebiske befolkning gik op i den øvrige lokale befolkning.