Hypnose: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) exit reklame |
Jeg har ændret at hypnose kun var beskrevet som en speciel tilstand eller trance. Det er der ikke noget forskningsmæssigt, der tyder på at det der. Kilder pubMed, Donald Robertson, "Cognitive behavioral Hypnoterapi", Irving Kirsch, Theodore Barber, Spanos "Carleton Skill training program. Adam Eason, "The science of selfhypnosis". Jeg er ikke færdig med at reagerer, det var mere en overspringshandling fra min side fordi jeg synes det der stod var yderst mangelfuldt og ikke sandt. |
||
Linje 1:
[[File:Photographic Studies in Hypnosis, Abnormal Psychology (1938).ogv|thumb|thumbtime=7|''Photographic Studies in Hypnosis, Abnormal Psychology'' (1938)]]
Der er forsket virkelig meget i hypnose. Der findes over 12.000 studier af høj kvalitet der bakker brugen af terapeutisk hypnose op og som kan påvise hypnotiske fænomener. På trods af det, er der stadig ikke konsensus omkring, hvad hypnose egentligt er. Så det er derfor meget svært at give en kort præcis definition. Nogle forskere mener, det er en speciel tilstand, en tilstand der adskiller sig fra normaltilstanden f.eks. i form af trance. Andre mener at bevidsthedens kritiske sans passiviseret i en [[mental]] fokusering. De fleste prominente forskere i dag bl.a. forskeren [[:en:Irving_Kirsch|Irving Kirsch]], mener dog at hypnose ikke adskiller sig fra normaltilstanden. Hypnose består af helt normale kognitive processer også som finder sted i enhver anden social sammenhæng. Der er indtil nu ikke nogen, der har kunnet påvise at en hypnotiseret hjerne er anderledes end en ikke-hypnotiseret hjerne. Man har med andre ord ikke kunne finde en tilstandsændring i hjernen som fortæller, at nu er personen hypnotiseret. Man kan dog se at folk, der er i hypnose, reagerer en anelse mere på [[suggestioner]] (forslag fra hypnotisøren), end de normalt ville have gjort og at hjernen opfatter det de forestiller sig som om det er virkeligt.
Hypnose kan derfor også opleves på en væld af forskellige måder. Nogle vil opleve at det føles lidt lige som at [[dagdrøm]]me, at falde i staver eller at blive opslugt (af en god bog e.l.), at man lever sig ind i forestillingen, som om det er virkeligt. Andre vil opleve enorm energi, andre igen vil opleve afslapning. Nogen vil slet ikke opleve, at noget er anderledes eller at de fokuserer på en anden måde end normalt, de reagerer bare på [[Suggestion|suggestioner]] øjeblikkeligt som om det er virkeligt selvom intet føles anderledes. Der er meget der tyder på, at hypnose ikke er andet end kunsten at give [[suggestioner]] fra hypnotisørens side og evnen til leve sig ind i og tro på den suggestion fra den hypnotiseredes side. Hvis hypnotisøren betoner afslapning er det det hypnose bliver oplevet som, er det energi er det det, er det optagethed eller trance er det gerne det man får, men suggestionen kan være hvad som helst.Under hypnose er sindet mere tilbøjeligt til at opfatte det der fokuseres på som [[signifikant]]. Dog kun indenfor ens grundlæggende sikkerhedsmæssige, [[etik|etiske]] og [[moral]]ske grundopfattelser. Suggestioner kan være [[verbal]]e udsagn, kropsprog, kontekst, rummet omkring os, alt det som vi kan opfatte og som kan lede vores oplevelse. De kan også opfattes som bevægelser opfattes af underbevidstheden alene.
Det der fokuseres på kan også være en anden person, hvis udsagn bliver suggestioner og andre ting. Hypnose er tilstanden i sig selv og ikke andet. Der findes en hel [[profession]] af [[hypnotisør]]er, der [[guide]]r deres [[klient (kunde)|klient]]er frem til trance og giver dem suggestioner i overensstemmelse med de forhold der ønskes bearbejdet eller den adfærd der ønskes ændret.Her er der selvfølgelig tale om hypnosebehandling. Det giver anledning til at hypnose bliver brugt sammem med terapi.▼
Nogle hypnotisører betoner, at de taler med et ubevidst sind eller direkte med underbevidstheden. Hjerneforskere har dog svært ved at finde en ubevidst sind, der adskiller sig fra andre neurologiske processer. Der er med andre ord aldrig blevet fundet et ubevidst sind. Vi ved, at vi er bevidste, vi har bare endnu ikke fundet ud af hvad bevidsthed er. Så at dele bevidsteheden op giver ikke rigtig mening. Det giver måske mere mening at tale om nogle neurologiskeprocesser og at nogle af de processer genkender, vi som bevidste tanker. Gennem tænkning kan vil blive påvirkede gennem suggestioner fra omverdenen, og gennem vores indre oplevelser kan vi blive påvirkede og blive bevidste om det og den oplevelse kan skabe nye tanker.
Denne definition siger det meget godt. Selvom den er møntet på hypnoseterapi, er det det samme der skaber andre hypnotiske fænomener: ''”Hypnoseterapi er ... en terapi bestående af ”forestillede suggestioner” af ord der bliver brugt til at stimulere bevidste forestillinger gennemgribende nok til at bringe terapeutisk forandring.” – (Donald Robertson, 2013, s. 3)''
Det er bevidste forestillinger, der skaber fænomenet. Det er ikke den anden vej rundt. Man behøver med andre ord ikke omgå noget kritisk sind, eller være i dyb trance, eller ændre en tilstand. Det der skaber hypnose, er en bevidst forestilling, som personen kan leve sig nok ind i, og det sætter række processer igang, så hjernen oplever det som virkeligt i større eller mindre grad. Hypnotisøren kan udnytte forskellige tricks til at gøre den forestilling stærkere f.eks., ved hjælp af små chok, eller et begreb som man kalder "pacing and leading" indenfor [[Neurolingvistisk programmering|NLP]], samt visualiseringer, og andre ting som hjælper med til at bekræfte at suggestionen tager effekt. Derved styrker tankerne og den indre oplevelse/følelserne hinanden, og der bliver skabt en form for oplevelses-loop, som skaber hypnose (at det opleves som om det er sandt)
== Hypnoterapi ==
▲
=== Historie ===
Hypnosetilstanden og suggestion kontrol har været brugt i helbredende øjemed fra 1552 f.Kr., dateringen for en [[egypten|egyptisk]] [[papyrus|papyrusrulle]], som beskriver hypnotiske suggestioner – og sandsynligvis endnu før, men det vides ikke med sikkerhed.
| |||