Varinere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
skabelon |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 3:
[[Plinius den Ældre]] nævner varinere 77 e.Kr. i sin bog [[Naturalis Historia]]. Tacitus beskriver varinerne i sin [[Germania (bog)|Germania]] som en de syv små [[Nerthus]]-dyrkende, ukrigerske folkestamme, sol tilhørte [[Svebere|svebernes]] og [[Hermundere|hermundernes]] folkegruppe. Ptolemæus lokaliserer folkestammen boede mellem [[Saksere|sakserne]] og [[Svebere|sveberne]] ved den [[Jylland|kimbriske halvøs]] nakke. Måske er der en sammenhæng med [[Over Jerstal-Kredsen]], som boede mellem [[Jyder|jyderne]] og [[Anglere|anglerne]] <ref>[http://www.shz.de/schleswig-holstein/region-nord/als-die-angeln-sonderjylland-eroberten-id3510731.html shz: ''Als die Angeln Sønderjylland eroberten'']</ref>.
Særlig interesse knytter der sig til Tacitus' omtale: "''...Dernæst følger Reudigner, Avioner, Anglier, Variner, Eudoser, Suariner og Nuitroner...''" Listen udmærker sig ved, at rækkefølgen ikke er alfabetisk og derfor snarest må opfattes som geografisk. Yderligere menes, at ''Anglier'' er identiske med [[anglere]] og ''Eudoser'' med [[jyder]] og at ''Variner'' derfor henviser til en folkegruppe bosat mellem disse. Hvis denne fortolkning er korrekt, må varinerne med andre ord have boet i Nordslesvig omtrent mellem [[Kongeåen]] i nord og [[Flensborg Fjord]] i syd. I dette område findes et område med en særlig kultur, der i arkæologien benævnes som "Over Jersdal-kredsen", og som kan være identisk med levn efter varinerne.<ref>Ethelberg, s. 16f</ref>
En del af varinerne udvandrede omkring 200 sammen med anglerne til det nuværende [[Thüringen]], hvor de boede i landskabet ''Werenofeld'' mellem floderne [[Saale]] og [[Elster (Elben)|Elster]] <ref>A. Erdmann: ''Über die Heimat und den Namen Angeln'', Uppsala 1880 side 66</ref>. Varinerne nævnes også i den thüringske landskabslov fra omkring 800 (''[[Lex Angliorum et Werinorum hoc est Thuringorum]]'').▼
Tacitus tilføjer om disse grupper, at de er "''beskyttede af floder og skove. Ved disse stammer taget hver for sig er der intet bemærkelsesværdigt udover, at de i fællesskab dyrker Nerthus, det vil sige Moder Jord, som de tror griber ind i menneskenesanliggender og i en vogn kører rundt til dem, der dyrker hende. På en ø i Oceanet er der en hellig lund. I den står en indviet vogn, som er dækket af et klæde. Kun én præst må berøre denne. Han kan fornemme, hvornår guddommen er tilstede i vognens indre, og han ledsager hende da fuld af ærefrygt, når hun kører afsted i vognen, som trækkes af køer. Da er der glade dage, og alle de steder, gudinden værdiger et gæstebesøg, er festsmykkede. Alle våben er da under lås og slå. Da kender de, og da elsker de kun fred og ro, indtil førnævnte præst fører gudinden, mæt og træt af samværet med dødelige, tilbage til hendes helligdom. Derpå vaskes vognen og klædet og, om man vil tro det, guddommen selv i en afsidesliggende sø. Dette har skabt en hemmelighedsfuld gysen og from uvidenhed om, hvad det mon er for et væsen, som ku de til døden dømte får at se.''"<ref>Lund, s. 270-272</ref> Denne gudinde Nerthus er blevet sammenstillet med guden Njord i senere nordisk religion, som menes at være en senere videreførelse af samme tro.
==Litteratur==▼
*Matthias Springer: ''Warnen'', I: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'', bind 33, Walter de Gruyter, Berlin/New York 2006, ISBN 978-3-11-018388-7, sider 274–281.▼
Over Jersdal-kulturen havde deres egne karakteristiske lerkar med egne dekorationer bestående af "vandret omløbende furer på overdelen og kamornamenteret underdel".<ref>Ethelberg, s. 17</ref> Også husypen adskiller sig fra naboområderne:<ref>Ethelberg, s. 18</ref> husene bestod af typisk 6 sæt af tagbærende stolper med vægge på fodremme eller som plankevægge i en væggrøft. Der er spor af stalde i bygningernes ønstlige ende.<ref name="Et 20"/> Desuden ser det ud til, at varinerne havde deres særegne sociale struktur: decentral, bestående af mindst syv omtrent lige store område med hver sin høvding eller fyrste og formodentlig med hver sit følge af stormænd og krigere fra omgivende bebyggelser. Måske har hver landsby udgjort en selvforsvarende enhed. Disse fyrster synes at have boet på storgårde, og deres mandsgrave udmærker sig ved romersk import blandt gravgaverne, idet brandgrave dominerer men også jordfæstegrave forekommer.<ref>Ethelberg, s. 19f</ref> Foruden landsbyer forekommer også enkeltgårde, åbenbart for folk med højere status.<ref name="Et 20">Ethelberg, s. 20</ref> Karakteristisk er også territoriale markeringer i form af indhegning af landsbyer og gårde, hvilket bidrager til indtrykket af et decentralt samfund.<ref name="Et 20"/>
Som yderligere træk, der markerer Over Jersdal-kulturens områdes afgrænsning, kan nævnes [[Olgerdiget]]. Dette har omfattet tre faser, daterede til henholdsvis år 31 e.Kr., 51 e.Kr. og 89/90 e.Kr. og med vedligeholdelse frem til ca. 120 e.Kr., hvorefter det forfalder og åbenbart har mistet sin tidligere betydning.<ref name="Et 23">Ethelberg, s. 23</ref> Olgerdiget synes at have markeret Over Jersdal-kulturens grænse mod sydøst. I sin ældste fase bestod Olgerdiget af et jorddige, en voldgrav og en palisade, i næste fase bliver palisaden fornyet i lidt større afstand fra voldgraven, og i yngste fase er kommet en ny palisaderække til med jævne afbrydelser.<ref name="Et 23"/> Olgerdiget er imidlertid ikke bygget af varinerne men snarest af anglerne mod syd.<ref name="Nm 106">Neumann, s. 106</ref><ref name="Et 24">Ethelberg, s. 24</ref>
I perioden op til omkring år 200 synes anglerne at være ekspanderet mod nord op til egnen omkring Kolding. Varinerne må på dette tidspunkt være tvunget til at fortrække mod vest, men omtrent samtidig begynder jyderne i nord at ekspandere mod syd og vest, og i denne fase må forsvinder den kultur, som tillægges varinerne, det vil sige, at de er enten blevet udslettet eller snarest opslugt af jyder og angler. Husene af Over Jersdal-type erstattes af huse af Osterrönfeld-type, det vil sige huse karakteristiske for anglerne.<ref name="Et 26">Ethelberg, s. 26</ref> Men fra midten af 3. århundrede bliver anglerne øjensynligt presset længere og længere mod syd, og omkring år 300 går deres nordgrænse atter ved Vidåen og Flensborg Fjord.<ref name="Et 26"/>
▲En del af varinerne udvandrede formodentlig omkring år 200 sammen med
==Noter==
{{Reflist}}
▲==Litteratur==
* Allan A. Lund: ''De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie''; Aarhus University Press 1993; ISBN 87-89531-08-6.
* Hans Neumann: "Olgerdiget - et bidrag til Danmarks tidligste historie" (''Skrifter fra Museumsrådet for Sønderjyllands Amt'', nr. 1; Haderslev 1982)
▲* Matthias Springer: ''Warnen'', I: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'', bind 33, Walter de Gruyter, Berlin/New York 2006, ISBN 978-3-11-018388-7, sider 274–281.
{{Germanien|state=collapsed}}
| |||