Forskel mellem versioner af "Kancelli"

416 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
indsat kilder
m (Datomærker tekstkilde-skabeloner)
(indsat kilder)
{{henvisninger|dato=2019}}
'''Kancelli''' ([[latin]] ''cancelli'' gitter, skranke, regeringskontor) (''Fremmedordbogen'') er en generel betegnelse for [[middelalder]]ligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.<ref>{{cite book|author=Coredon, Christopher |title= A Dictionary of Medieval Terms & Phrases |year= 2007 |edition= genoptrykt |publisher=D. S. Brewer |location=Woodbridge |isbn= 978-1-84384-138-8 |p=66}}</ref> Titlen [[kansler]] tilfalder den person, der leder kontoret og blev ofte besat af vigtige [[Minister|ministre]] i flere lande og er stadig titlen på regeringsoverhovedet i det moderne [[Tyskland]], [[Østrig]] og [[Schweiz]].
 
Kancelliernes oprindelse fortaber sig i [[middelalderen]]. Frem til [[enevælden]]s indførelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed, der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og [[brev]]e. Der fandtes tillige et rentekammer, men [[Rentekammeret]]s sager måtte også gennem Kancelliet. I det 16. århundrede oprettedes et særskilt tysk kancelli, der skulle stå for korrespondance på tysk og på [[latin]], og som derfor fik dels med [[hertugdømmerne]], dels med udenrigske anliggender at gøre.
 
Fra 1513 begyndte man at føre kopibøger (''registre'' eller registranter) over al udgået korrespondance, i begyndelsen dog kun over de såkaldte "''åbne breve''", der indeholdt forordninger, bevillinger, bestallinger og lignende af interesse for [[almenhed]]en. Sådanne åbne breve begyndte med sætningen "Vi etc. gøre alle vitterligt".<ref name="FB 136">Fabritius og Hatt, s. 136</ref> De "lukkede breve" (eller ''[[missiv]]er'') beregnede for enkeltpersoner og med befalinger til embedsmænd, instrukser, stævninger og lignende begyndte derimod med sætningen "Vor Gunst tilforn" blev derimod først indført i kopi i de såkaldte ''tegnelser'' fra 1535.<ref name="FB 136f">Fabritius og Hatt, s. 136f</ref>
Indtil 1571 førtes kun ënen række "registre" og en række "tegnelser", idet man dog opdelte efter landskabelige forhold i:
# sjællandske
# skånske (herunder hallandske og blekingske)
# jyske
# norske (herunder islandske, færøske og grønlandske)
registre.<ref name="FB 137">Fabritius og Hatt, s. 137</ref>
registre.
 
Fra 1572 begyndte man at samle registrene i protokolrækker og at inddele tegnelser efter samme retningsmåde. Fra denne tid fandtes altså 5 rækker med registre og 5 rækker med tegnelser.<ref name="FB 137"/> Breve for hele riget indførtes i sjællandske registre og tegnelser.<ref>(disse er udgivet af Rigsarkivet i serien "''Kancelliets Brevbøger''"</ref>).
 
Indtil 1660 modtog og opbevarede Kancelliet desuden blandt andet mønstringsruller og rostjenestetakseringer[[rostjeneste]]takseringer, mønstringsruller over borgerskabet i købstæderne, [[jordebog|jordebøger]] indsendte af lensmændene, sognepræsters[[sognepræst]]ers designationer på gårde, bol og tjenesteydere i deres sognekald fra henholdsvis 1651 og 1657-58, [[mandtal]] over Københavns og Christianshavns indbyggere 1659-60.<ref name="FB 137"/> Det var således et ret bredt udvalg af oplysninger, der tilflød Kancelliet.
 
Efter statsforandringen 1660 omlagdes centralforvaltningen, idet man gik over til et kollegiestyre: man adskilte nu Danske Kancelli og Tyske Kancelli helt fra hinanden<ref name="FB 137"/>, gjorde [[Rentekammeret]] (1660-1679 kaldet [[Skatkammerkollegiet]]) selvstændigt<ref name="FB 137"/> og oprettede ydermere [[Krigskollegiet]] og [[Admiralitetskollegiet]] til overtagelse af henholdsvis hærens og flådens anliggender<ref name="FB 137f">Fabritius og Hatt, s. 137f</ref>, desuden [[Statskollegiet]] til behandling af sager af almindelig betydning; dette blev (nedlagt igen i 1676).<ref>Fabritius og Hatt, s.136- 138</ref>
 
=== Danske Kancelli ===
 
I forbindelse med administrationsreformen i 1848 blev ''Danske Kancelli'' ophævet ved kongelig resolution af [[24. marts]] [[1848]]
og opdelt i [[statsministeriet]], [[indenrigsministeriet]], [[justitsministeriet]] og [[ecclesiastikministeriet]]. Rentekammerets funktioner overgik til [[finansministeriet]]. ''[[Danmarks Riges Grundlov]]'' blev underskrevet i sin oprindelige form [[5. juni]] [[1849]] af [[Frederik 7.|Frederik VII]]. Denne dato markerede dermed [[Danmark]]s overgang fra [[enevælde]] til [[konstitutionelt monarki]].
 
=== Tyske Kancelli ===
'''Tyske Kancelli''' oprettedes i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk.<ref name="FB 144"/> Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af riget, der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<ref name="FB 144"/>
 
I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til '''[[Slesvig-Holstenske Kancelli]]''', efter [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborgs]] indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til '''[[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]]'''<ref name="FB 144">Fabritius og Hatt, s. 144</ref> (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] hhv. [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender.<ref name="FB 144"/> Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.
 
== Diplomati ==
== Noter ==
 
{{Reflist|2}}
 
== Litteratur ==
95.108

redigeringer