Engelsk (fag): Forskelle mellem versioner

Engelskfagets [[Sprogvidenskab|lingvistiske]] delmængde undersøger det engelske sprogs opbygning, [[grammatik]], [[Pragmatik (lingvistik)|sprogbrug]], udvikling og udbredelse. Fx studerer [[Sociolingvistik|sociolingvistiske]] forskere, hvordan fx nogle sorte amerikaneres sprog har særegne sproglige udtryk ift. udtale ("aks" i stedet for for "ask")<ref>See {{Harvcoltxt|Baugh|2000|pp=92–94}} on "aks" and metathesis, on the frequency with which "aks" is brought up by those who ridicule AAVE (e.g.{{Harvcoltxt|Cosby|1997}}), and on the linguistic or cognitive abilities of a speaker of another variety of English who would take "aks" to mean "axe" in a context that in another variety would probably call for "ask".</ref> og grammatik (fx "I done buy it." i stedet for "I bought it.") Sproghistorikere - som fx. danskeren [[Otto Jespersen]] - har derimod undersøgt, hvordan vokallyde ændrede sig i perioden 1350-1700. Lingvister i engelskfaget undersøger også fx hvordan man bedst gør det muligt for børn og unge mennesker at tilegne sig fremmedsprog<ref>Birgit Henriksen, Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen og Mette Grønvold (2000) ''Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og HF''. København: Undervisningsministeriet.</ref> eller hvordan det engelsk sprog har bestemte kendetegn ift. at udtrykke fænomener som køn og sex.<ref>Kim Ebensgaard Jensen (2014) "Representations of Intercourse in American Literature. Gender, Patiency, and ''Fuck'' as a Transitive Verb." ''[[Akademisk Kvarter (tidsskrift)|Akademisk Kvarter]]'', vol. 8, s. 119-130.<br /></ref>

Engelskfagets litteraturvidenskabelige del fokuserer på litteratur skrevet i alle dele af den engelsktalende verden, dog ofte med et fokus på [[Engelsk litteratur|Storbritannien]] og [[Amerikansk litteratur|USA's litteratur]]. Dette fagområde omfatter både [[Litteraturhistorie|litteraturhistoriske]] (fx [[romantikken]] og [[postmoderne litteratur]]), litteraturanalytiske (brugen af [[Metafor|metaforer]] i litteratur) og [[Litteraturteori|litteraturteoretiske]] (fx [[new historicismNyhistorisme|nyhistoristiske]]) problemstillinger. Bidrag i denne retning tæller fx oversigtsværker om litteraturens udvikling i ét land<ref>Lars Ole Sauerberg (2017) ''Amerikansk litteratur 1945-2015''. Odense: Syddansk Universitetsforlag.</ref> eller studier af enkelt forfatterskab<ref>Inger Dalsgaard, red. (2019) ''Thomas Pynchon in Context''. Cambridge : Cambridge University Press.</ref> eller en gruppe af forfattere.<ref>Claus Secher (1994) ''Den moralske Don Juan. Om det jødiske gennembrud i amerikansk litteratur''. Valby: Borgen.</ref> Denne del af faget trækker bl.a. på [[kulturstudier]].