Sverige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Erstatter siden med 'hello my name sven you dumb fools. I HATE YOU yegujydfh'
Tags: Erstattet blanking
Fjerner version 10095160 af 83.241.181.4 (diskussion)
Tag: Omgjort
Linje 1:
{{Infoboks land2
hello my name sven you dumb fools. I HATE YOU
| konventionelt_lang_navn = Kongeriget Sverige
yegujydfh
| lokalt_navn = ''Konungariket Sverige''
| almindeligt_navn = Sverige
| billede_flag = Flag of Sweden.svg
| billede_våbenskjold = Great coat of arms of Sweden.svg
| billede_kort = EU-Sweden.svg
| nationalt_motto = ''För Sverige i tiden''<sup>1</sup>
| nationalmelodi = ''[[Du gamla, Du fria]]''<sup>2</sup><br><div align=center>[[Fil:United States Navy Band - Sweden.ogg]]</div>
| kongesang = ''[[Kungssången]]''
| hovedstad = [[Stockholm]]
| bredde_d=59|bredde_m=21|bredde_ns=N|længde_d=18|længde_m=4|længde_øv=E
| største_by = [[Stockholm]]
| officielle_sprog = [[Svensk (sprog)|Svensk]]<sup>3</sup>
| regeringsform = [[Parlamentarisme|Parlamentarisk demokrati]] og [[konstitutionelt monarki]]
| leder_titel1 = [[Sveriges regenter|Konge]]
| leder_navn1 = [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustav]]
| leder_titel2 = [[Sveriges statsminister|Statsminister]]
| leder_navn2 = [[Stefan Löfven]] ([[Socialdemokraterne (Sverige)|S]])
| etableret_begivenhed1 = [[Statsdannelse]]
| etableret_dato1 = 1523 (efter frigørelse fra [[Kalmarunionen]])
| areal = 450,295
| areal_placering = 57
| areal_størrelse = 1 E11
| procent_vand = 9,84
| befolkningstal_anslået =
| befolkningstal_anslået_år =
| befolkningstal_anslået_placering =
| demonym = Svensk eller [[Svenskere|svensker]]/svenskere
| befolkningstal_folketælling = 10.065.389
| befolkningstal_folketælling_år = 2017
| befolkningstal_folketælling_placering = 85
| befolkningstæthed = 23<ref name=scbtaet />
| befolkningstæthed_placering = 157
| valuta = [[Svenske kronor|Svensk krona]]
| valutakode = SEK
| tidszone = CET
| utc_forskel = +1
| tidszone_sommertid = CEST
| utc_forskel_sommertid = +2
| internetdomæne = [[.se]]
| telefonkode = 46
| kendingsbogstaver (bil) = '''S'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''SE''', '''SWE'''
| optagetEUdato = [[1. januar]] [[1995]] (15.)
| BNP_KKP_år = 2012
| BNP_KKP = 389,912 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2" />
| BNP_KKP_pr._indbygger = 41.129 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/>
| BNP_nominelt = 549,351 [[Store tal|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/>
| BNP_nominelt_år = 2012
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 57.948 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/>
| Gini = 23<ref name=ciagini />
| Gini_år = 2005
| Gini_kategori = <span style="color:#090;">lav</span>
| HDI_år = 2013
| HDI = {{stigning}} 0,916<ref name=hdi />
| HDI_placering = 8
| HDI_kategori = <span style="color:#090;">meget&nbsp;høj</span>
| kører_på = højre
| fodnote1 = ''För Sverige i tidan'' er det valgsprog, som [[Carl 16. Gustav af Sverige|kong Carl Gustav]] har antaget.
| fodnote2 = ''[[Du gamla, Du fria]]'' er kun [[de facto]] Sveriges nationalsang.
| fodnote3 = Svensk er formelt set udpeget som officielt sprog. En lov, der udpegede svensk som "hovedsprog" og officielt sprog i internationale relationer, trådte i kraft 1. juli 2009.<ref name=sprk /> Siden år 2000 har følgende været officielle [[minoritetssprog i Sverige]]: [[Samiske sprog|Samisk]], [[Finsk (sprog)|finsk]], [[tornedalsfinsk]], [[romani]] og [[Jiddisch (sprog)|jiddisch]].
|}}
'''Sverige''' (svensk: ''Sverige''), officielt '''Kongeriget Sverige''' (svensk: ''Konungariket Sverige''), er et land i [[Nordeuropa]]. Det grænser op til [[Norge]] mod vest og [[Finland]] mod øst. Sverige er forbundet med [[Danmark]] via en [[Øresundsforbindelsen|bro- og tunnelforbindelse]] over [[Øresund]] i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², [[Den Europæiske Union|EU’s]] 3. største land. Med over 10,1 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,1 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (31.12.2018). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 85 % af svenskerne lever i byområder.
 
Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de [[germanske folkeslag]] götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig [[Landbrug|landbrugsland]], mens størstedelen af [[Norrland|det nordlige Sverige]] er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region [[Skandinavien]]. Det [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarki]] Sverige er et [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[Repræsentativt demokrati|demokrati]] med en monark som [[statsoverhoved]]. [[Hovedstad|Hovedstaden]] [[Stockholm]] er også landets største by. [[Lovgivende magt|Den lovgivende magt]] udgøres af [[Riksdagen]], der består af ét kammer med 349 medlemmer. [[Regering|Regeringen]] udgør med [[Sveriges statsminister|statsministeren]] i spidsen landets [[udøvende magt]]. Sverige er en [[enhedsstat]] bestående af [[Län|21 len]] og [[Kommuner i Sverige|290 kommuner]].
 
Sverige opstod som en samlet nation i [[middelalderen]]. I det 17. århundrede nåede Sverige sin største udstrækning og blev en regulær [[Den svenske stormagtstid|stormagt]]. Landet bevarede sin stormagtsstatus indtil begyndelsen af det 18. århundrede. De svenske konger mistede gradvist deres territorier uden for Skandinavien i løbet af det 18. og 19. århundrede, og landets europæiske indflydelse nåede sin afslutning med [[Det Russiske Kejserrige|Ruslands]] annektering af Finland i 1809. Sverige har ikke deltaget i krigshandlinger siden 1814, hvor Norge med militær magt blev tvunget ind i en [[Den svensk-norske union|personalunion]] under den svenske konge. Sverige har siden da forholdt sig neutral i udenrigspolitiske anliggender. Personalunionen med Norge blev [[Unionsopløsningen|opløst i 1905]] og de svenske grænser har ikke rykket sig siden da. Selvom Sverige formelt afholdt sig fra at vælge side under verdenskrigene, engagerede de svenske myndigheder sig i humanitære projekter. Svenskerne tog bl.a. imod flygtninge fra det tyskbesatte Europa under 2. verdenskrig.
 
Sverige blev optaget i EU den 1. januar 1995. Landet har dog afvist medlemskab af både [[NATO]] og [[Eurozonen]]. Sverige er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Nordisk Råd]], [[Europarådet]], [[WTO]] og [[OECD]]. Det svenske samfund baserer sig på den [[skandinaviske velfærdsmodel]], der bl.a. yder offentlig sundhed og uddannelse til sine borgere. Sverige er et af verdens rigeste lande og rangerer højt på mange internationale målinger over [[livskvalitet]], sundhed, uddannelse, demokratiske rettigheder, økonomisk konkurrence, [[Gini-koefficient|lighed]], velstand og [[Human Development Index|udvikling]]. 
 
== Etymologi ==
Navnet ''Sverige'' er første gang dokumenteret i det episke digt, [[Beovulfkvadet]], fra 1000-tallet, under navneformen ''Swēorice''. Fra slutningen af 1200-tallet er det dokumenteret under formen ''Swerike''. Mod slutningen af 1400-tallet havde navnet ændret sig til ''Swerighe'', i 1600-tallet blev det ændret til ''Swerghe'' og ''Swirghe''. [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav II Adolf]] anvendte formen ''Swirge''. I dag anvendes formen fra den sene middelalder, ''Sverige''.
 
== Historie ==
{{uddybende|Sveriges historie}}
 
Sverige opstod som en selvstændig enhedsstat i [[middelalderen]]. I det [[17. århundrede]] ekspandere landet til et [[Den svenske stormagtstid|imperium]], som blev en af de [[Stormagt|toneangivende]] nationer i Europa i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Det meste af det erobrede land uden for den skandinaviske halvø gik tabt i løbet af det 18. og det 19. århundrede; den østlige del af landet, det nuværende [[Finland]], blev tabt til det [[Russiske Kejserrige]] i 1809. Den seneste krig, Sverige aktivt har været en del af, var i 1814, hvor landet med militære midler tvang [[Norge]] med ind i en [[Den svensk-norske union|personalunion]]. Siden har Sverige haft fred og praktiseret "[[Neutralitet|alliansfrihet i fred syftande till neutralitet i krig]]"<ref name=spse /> ("alliancefrihed i fredstid og neutralitet i krigstid"). Sverige har været medlem af [[EU]] siden 1. januar 1995 og er medlem af [[OECD]].
 
=== Forhistorie ===
Sveriges forhistorie begynder i [[Allerødtiden]], en relativt varm periode omkring 12.000 f.Kr. i slutningen af [[ældre stenalder]], hvorfra man har fundet arkæologiske vidnesbyrd om lejre for [[rensdyr]]jægere fra [[Brommekulturen]]. Disse første indbyggere i landet var fulgt med kanten af indlandsisen fra [[Weichsel-istiden]], der efterhånden som den trak sig tilbage, nåede det, der nu er det sydligste Sverige. De første indbyggere var [[Jæger og samler|jægere og samlere]], som især levede af rigdommene i Østersøen. Der er kun gjort meget sparsomme fund fra stenalderen i det meste af Sverige. Der er fundet tilvirkede [[flintesten]] i Skåne dateret omkring 9.000 f.Kr., og jægere og samlere har langsomt spredt sig nordpå. Omkring 4000 f.Kr. var der i Danmark og det sydligste Sverige indført [[landbrug]] og [[husdyr]]hold, der sandsynligvis tilsvarende har spredt sig langsomt nordpå.
 
Omkring begyndelsen af [[bronzealder]]en begunstigede et særdeles mildt klima, at befolkningen voksede i hele Sydskandinavien. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at især det sydlige Sverige var tæt befolket i bronzealderen; helt til [[Stockholm]] er der fundet spor fra denne tid.
 
Fra [[jernalder]]en er det sandsynligt, at forskellige større magtområder har udviklet sig i Sverige. [[Tacitus]] beskrev i sin ''[[Germania (bog)|Germania]]'' i 98 e.Kr. en betydende stamme i det svenske område med navnet "[[sveer]]" ("kendt ikke blot for deres våben og mænd, men for deres skibe"); disse folk havde skibe med bove i begge ender ([[langskib]]e). Hvilke konger ("kuningaz"), der regerede disse sveere, er ukendt, men den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]] kan fremvise en lang række sagnkonger, hvoraf nogle peger tilbage til de sidste par århundreder før vor tidsregning. Lokalt har man behersket skrift i form af [[runealfabet|runer]], som har været brugt af eliten i det sydlige Skandinavien så langt tilbage som [[2. århundrede]] e.Kr., men de sparsomme eksempler, man har fundet fra romertiden, er korte inskriptioner på genstande, mest af navne på mænd. Disse inskriptioner viser, at folk i Sydskandinavien på den tid talte [[urnordisk]], en forløber for [[Svensk (sprog)|svensk]] og andre [[nordiske sprog]].
 
I det [[6. århundrede]] omtalte [[Jordanes]] to stammer, som han benævnte "suehans" og "suetidi", som levede i [[Scandza]]. De to navne menes at referere til den samme stamme. Suehanserne, fortalte han, havde meget fine heste i lighed med thyringi-stammen. [[Snorri Sturluson]] skrev, at den svenske konge på samme tid, [[Adils]], havde de fineste heste på sin tid. Suehanserne kunne levere sorte ræveskind til det romerske marked. Senere nævnte Jordanes "suetidi", som menes at være en latiniseret udgave af sveer. Han skrev, at suetidierne er de højeste af stammerne sammen med [[daner]]ne, som var beslægtet med dem. Senere omtalte han også andre skandinaviske stammer, som var lige så høje.
 
Fra et udgangspunkt i det sagnomspundne Scandza, som menes at svare til nutidens [[Götaland]] i Sverige, krydsede [[Goterne|gotere]] [[Østersøen]] tidligere end 2. århundrede e.Kr. og endte i [[Skytien]] ved bredden af [[Sortehavet]] i nutidens [[Ukraine]], hvor de har afsat arkæologiske spor i [[Tjernjakhovskij-kulturen]]. I det [[5. århundrede|5.]] og [[6. århundrede]] blev dette folkeslag delt i [[visigoter]] og [[Ostrogoterne|ostrogoter]], som etablerede sig efter Romerrigets fald som stærke stater som efterfulgte romerne på den [[Iberiske Halvø]] og i [[Italien]]. [[Krimgoter|Krimgotiske]] samfund lader til at have overlevet intakt indtil slutningen af det [[18. århundrede]].<ref name=nordgren />
 
Der har sandsynligvis ikke været et sammenhængende svensk herskabsområde sent i [[jernalderen]] og i [[vikingetid]]en, men snarere forskellige rivaliserende konge/høvdinge-dømmer. Kilder nævner [[Götaland]] og [[Svealand]] som to autonome stærke regioner. Det sydlige Sverige var i jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet tættere til områder i Danmark. Omkring [[Ystad]] er der fundet spor af en større handelsplads fra cirka 600-700 e.Kr.
 
=== Vikingetiden og middelalderen ===
[[Fil:Vikings-Voyages.png|thumb|right|Oversigt over vikingernes hovedrejseruter; de svenske vikinger rejste hovedsageligt mod øst og sydøst ind i Rusland]]
[[Vikingetid]]en i Sverige varede i store træk fra det [[8. århundrede|8.]] til det [[11. århundrede]]. Det menes, at svenske vikinger og [[gotlænder]]e især rejste øst- og sydpå til Finland, [[Baltikum]], [[Rusland]], [[Hviderusland]], [[Ukraine]], [[Sortehavet]] og så langt væk som til [[Bagdad]]. Vejen gik ad [[Dnepr]] over [[Konstantinopel]], og på denne rute foretog de adskillige plyndringer. Den [[Byzantinske Rige|byzantinske kejser]] [[Theofilos (kejser)|Theofilos]] disse folks store militære evner og bad dem om at blive hans personlige vogtere, kendt som [[Væring]]garden. De svenske vikinger, kaldet [[ruser]], menes at være stamfædre til [[Kievriget|kievruserne]]. Den arabiske opdagelsesrejsende [[Ahmed Ibn Fadlan]] beskriver disse vikinger således:
{{citat|Jeg har set ruserne, da de kom på deres handelsrejser og slog lejr ved [[Volga|Itil]]. Jeg har aldrig set mere perfekte, fysiske eksemplarer, høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede; de bærer hverken tunikaer eller kaftaner, men mændene bærer et klæde, som dækker den ene side af kroppen og lader hånden i den anden side fri. Hver mand har en økse, et sværd og en kniv, og de har alle disse på sig til hver en tid. Sværdene er brede med riller, af frankisk type.<ref name=fadlan />|Ahmed Ibn Fadlan}}
 
De mange vikingetogter er i stort omfang dokumenteret i form af runesten, der er fundet over store dele af den sydlige halvdel af Sverige.
 
Det vides ikke, hvornår og hvor det svenske kongedømme opstod, men listen over [[Sveriges regenter]] begynder sædvanligvis ved konger, der regerede i både [[Svealand]] og [[Götaland]] som samlet område, begyndende med [[Erik Sejrsæl]]. De to områder havde tilbage til antikken været to selvstændige områder; i ''[[Beovulfkvadet]]'' beskrives legenden om en krig mellem de to nationer i det [[6. århundrede]].
 
;Kulturelle fremskridt
I begyndelsen af vikingetiden var der ved det nuværende [[Ystad]] i [[Skåne]] og [[Paviken]] på [[Gotland]] blomstrende handelscentre. Der er gjort fund fra, hvad der menes at være en stor markedsplads fra 7. eller 8. århundrede i Ystad.<ref name=sawyer /> I Paviken, der var et vigtigt knudepunkt for handel med Baltikum i det 9. og 10. århundrede, er der fundet rester af en stor havn fra vikingetiden med gårde, hvor man byggede skibe og lavede håndværk. Mellem 800 og 1000 bragte den livlige handel store mængder sølv til Gotland, og ifølge nogle forskere akkumulerede gotlænderne i den periode mere sølv end resten af den skandinaviske befolkning tilsammen.<ref name=sawyer />
 
[[Fil:Suecia 1-064 ; Gambla Ubsala högar.png|thumb|right|Uppsala var et vigtigt religiøst og handelsmæssigt centrum i det unge svenske rige]]
[[Ansgar]] får som regel æren for at have indført [[kristendom]]men i landet i 829, men den nye religion havde ikke for alvor held med at fortrænge den traditionelle [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]] før op i det 12. århundrede. I løbet af det 11. århundrede blev kristendommen den dominerende religion, og fra omkring 1050 blev Sverige regnet som et kristent rige. I perioden mellem 1100 og 1400 var Sverige ved at dannes og konsolideres som en enhed, og landet var præget af interne stridigheder samt af kappestrid mellem de nordiske kongeriger. De svenske konger gik i gang med at ekspandere det svenskkontrollerede område i Finland, hvilket skabte konflikter med ruserne, der ikke længere havde forbindelser med Sverige.<ref name=bagge />
 
;Feudale institutioner i Sverige
Hvis man ser bort fra Skåne, der på den tid var dansk, udviklede der sig i Sverige aldrig rigtig [[feudalisme]], som man kender det fra resten af Europa.<ref>Scott, p. 58</ref> Bondestanden forblev derfor i det store hele en fri klasse af landbrugere gennem det meste af Sveriges historie. [[Slaveri]] var ikke særlig udbredt i landet,<ref name=familje /> og det, der fandtes, blev afskaffet med blandt andet indførelsen af kristendommen, af vanskelighederne med at skaffe slaver øst for de baltiske områder samt bydannelsen i Sverige før det 16. århundrede.<ref>Scott, p. 55</ref> Faktisk blev både slaveri og [[livegenskab]] afskaffet ved et dekret af kong [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] Tidligere slaver blev herpå optaget i bondestanden eller blev arbejdere i byerne. Perioden var præget af fattigdom, og Sverige var generelt et tilbagestående land på den tid, hvor [[byttehandel]] var dominerende i landets økonomi. Det kunne for eksempel foregå på den måde, at bønder i [[Dalsland]] transporterede deres [[smør]] til mineområdet i Sverige, hvor de byttede det for [[jern]], som de efterfølgende fragtede til kysten, hvor de byttede jernet for fisk, som de havde brug for som fødemiddel, mens jernet blev sendt til udlandet med skibe.<ref>Scott, pp. 55-56</ref>
 
;Pesten i Sverige
I det 14. århundrede blev Sverige ramt af [[Pest|den sorte død]], som førte til en nedgang i befolkningstallet.<ref>Scott, pp. 56-57</ref> I den periode fik byerne efterhånden større rettigheder og var under stor indflydelse af tyske købmænd fra [[Hanseforbundet]], der særlig var aktivt i [[Visby]]. I 1319 var den kun treårige Magnus Eriksson blevet konge af Sverige og Norge. Drengens alder bidrog til monarkiets faldende indflydelse i området, og stærke adelsslægter begyndte at spille en stadig større rolle og fik tiltvunget sig stadig større rettigheder. Hans efterfølger blev hans, nevø Albrecht af Mecklenburg, men den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betød Albrechts fald, og svenskerne vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfølger.
 
;Kalmarunionen og svensk løsrivelse fra dansk styre
[[Fil:Gustav Vasa.jpg|thumb|right|[[Gustav Vasa]]]]
I [[1397]] blev Norge, Danmark og Sverige forenet under Danmarks [[Margrete 1.]] i [[Kalmarunionen]]. Det viste sig dog hurtigt, at svenskerne, i særdeleshed adelen, ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark. Der var ikke tale om en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Således etablerede man den første [[Riksdagen|Riksdag]] i 1435, en institution, der de følgende århundreder skulle få betydelig magt i landet. Omkring 1500 var det Sture-slægten, der sad på magten, og flere medlemmer af den familie var [[rigsforstander]]e i landet og søgte at rive Sverige løs af det danske styre. Stridighederne kulminerede, da [[Christian 2.]] foranstaltede [[det Stockholmske Blodbad]] i form af en massakre på 82 ledende svenskere. Dette førte til forøget modstand mod danskerne, og Sverige brød ud af Kalmarunionen i [[1523]], hvor den svenske krone blev genindført og [[Gustav Eriksson Vasa|Gustav Vasa]] blev valgt til konge.<ref>Scott, p. 121</ref> Denne begivenhed indledte [[ældre vasatid]] i Sverige, af nogle omtalt som grundlæggelsen af det moderne Sverige.
 
;Ældre vasatid
{{uddybende|Ældre vasatid}}
Noget af det første, der skete efter Gustav Vasas kroning, var at stække den katolske kirkes magt, hvilket førte til [[reformationen]], der dog først officielt blev indført under [[Karl 9. af Sverige|Karl 9.]] På den økonomiske front brød Gustav Vasa Hanseforbundets kontrol over den svenske handel med Baltikum.<ref>Scott, p. 132</ref>
 
Hanseforbundet var officielt blevet stiftet i [[Lübeck]] i Nordtyskland i 1356. Forbundet søgte at opnå borger- og handelsrettigheder fra prinser og regenter i lande og byer langs [[Østersøen|Østersøkysten]].<ref name=hoyt /> Til gengæld tilbød det en vis beskyttelse, idet forbundet med sin egen krigsflåde var i stand til at holde østersøområdet fri for sørøvere.<ref name=wolfe /> De koncessioner, som Hanseforbundet opnåede, var blandt andet, at kun indbyggere fra forbundets byer havde lov til at drive handel fra deres havne. De stræbte efter at undgå alle former for told og skatter. Med sådanne koncessioner drog store flokke af Lübeck-købmænd til Stockholm, hvor de snart kom til at dominere byens økonomi, og de var i stort omfang skyld i, at havnen i Stockholm gjorde byen til den største og mest betydningsfulde i landet.<ref>Scott, p. 52</ref> Hansekøbmændenes handel bestod for to tredjedeles vedkommende af import af tekstil og en tredjedel af salt, mens udførslen først og fremmest bestod af jern og kobber.
 
Imidlertid blev svenskerne efterhånden trætte af hansemonopolet på handelen, der mest blev drevet af indvandrede tyskere, og som betød, at indkomsten fra handelen i stort omfang blev kanaliseret til Tyskland. Da Gustav Vasa brød hansemonopolet, blev han derfor betragtet som en stor helt af sit folk. Historien betragter nu Gustav som grundlæggeren af den moderne svenske nation. Det fundament, han lagde, tog dog tid at udvikle, men da det endelig skete, og Sverige trådte ind i sin stormagtstid, betød den svenske tradition for frie bønder, at en større del af den økonomiske gevinst gik i deres lommer end i en feudal landadels.<ref>Scott, pp. 156-157</ref>
 
=== Den svenske stormagtstid ===
[[Fil:Swedish Empire (1560-1815) en2.png|thumb|right|Det svenske riges udstrækning i stormagtstiden 1560-1815]]
{{uddybende|Den svenske stormagtstid}}
 
I det [[17. århundrede]] blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i en række konflikter, herunder [[Trediveårskrigen]].
 
[[Fil:Battle of Lutzen.jpg|thumb|right|Gustav Adolfs død i slaget ved Lützen]]
I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det [[tysk-romerske rige]]. Gustav Adolf havde planer om at blive den næste tysk-romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk-romerske rige. Han døde imidlertid i [[slaget ved Lützen (1632)]], inden han kunne realisere sin plan. Efter Sveriges eneste større nederlag i trediveårskrigen i [[slaget ved Nördlingen (1634)]] mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske småstater, som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredømme, indtil Sverige blot havde enkelte områder ud til Østersøen i form af [[Svensk Forpommern]], [[Bremen-Verden]] og [[Wismar]] tilbage. Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have ødelagt 2.000 slotte, 18.000 landsbyer og 1.500 byer i Tyskland, en tredjedel af alle de tyske byer.<ref name=population />
 
Ekspansionen gik også ud over [[Danmark-Norge]], hvorfra Sverige i flere krige, herunder [[Karl Gustav-krigene]], erobrede vigtige provinser. Mest markant var det, da Danmark ved [[Roskildefreden]] i 1658 måtte opgive [[Skånelandene]] (Skåne, Halland, Blekinge og [[Bornholm]]) til Sverige. Under [[den store nordiske krig]] måtte Sverige i 1710 efter 200 år trække sig ud af det nordlige Baltikum. Dermed sluttede Sveriges [[hegemonial]]stilling i Østersøen. I [[frihedstiden]] forsøgte [[Riksdagen]], der var den regerende magt, flere gange at genvinde den tabte stormagtsstatus, men efter [[hattenes krig]] [[1741]]-[[1743|43]] mod Rusland, måtte Sverige afstå store dele af Finland og endeligt opgive stormagtsdrømmene.
 
I midten af det 17. århundrede var Sverige Europas tredjestørste land målt på areal, kun overgået af Rusland og Spanien. Landet nåede sin største udbredelse under [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] efter Roskildefreden.<ref name=hayes /> Mod slutningen af århundredet blev Sverige og i særdeleshed Finland ramt af en voldsom hungersnød, der kostede en tredjedel af den finske befolkning livet<ref name=finfam /> og også var hård ved befolkningen i selve Sverige.<ref name=hogman />
 
Den lange periode på konstant krigsfod tærede på Sveriges økonomi, og det blev [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.]], der kom til at bruge megen af sin regeringstid på at genskabe et økonomisk fundament samt et slagkraftigt militær. Arven til hans søn, [[Karl 12. af Sverige|Karl 12.]] var en af de fineste våbenbeholdninger i verden, en stor stående hær og en fremragende flåde. Sveriges største trussel på den tid, Rusland, havde en større hær, men var langt bagefter Sverige i udstyr og træning. Karl 12. blev kendt som "Krigerkongen", og han tilbragte en stor del af sin regeringstid i felten i en periode, der var præget af [[den Store Nordiske Krig]] (1700-1721), hvor Rusland, Danmark samt andre af Sveriges naboer udfordrede den trussel, som Sverige selv udgjorde. I begyndelsen af denne havde Sverige stor succes og nedkæmpede den russiske hær så effektivt i [[slaget ved Narva]] i 1700, at Rusland lå åben for en svensk invasion. Svenskerne valgte i stedet at koncentrere sig om Polen-Litauen, hvilket gav russerne ro til at genopbygge og modernisere sin hær.
[[File:Sverige Karl XII daler 1718, nødmønter Kmm 0353.tif|thumb|Karl XII-nødmønter kaldet "Görtzens gudar" fra 1718.]]
Karl besluttede nogle år senere at invadere Rusland, men denne gang måtte han se sin hær lide et afgørende nederlag i [[slaget ved Poltava]] i 1709. Dette blev begyndelsen til enden på Sveriges stormagtstid. Medvirkende til den svenske tilbagegang var også, at hjemlandet blev ramt af pesten, der blandt andet i høj grad gik ud over Stockholm, hvor omkring en tredjedel af befolkningen omkom mellem 1710 og 1713.<ref name=hogman /> Trods dette søgte Karl 12. at invadere Norge i 1716, men erobringen fik en brat ende, da Karl døde under belejringen af [[Frederiksten]] i 1718. Kongens død nedbrød strukturen og organisationen af togtet, og de svenske tropper trak sig derpå ud af Norge uden at være blevet besejret.
 
Nogle få år senere, i 1721, sluttede den Store Nordiske Krig med [[freden i Nystad]], der kostede Sverige store landarealer og sin placering som en europæisk stormagt, en placering som arvefjenden Rusland i stedet overtog. Den Store Nordiske Krig kostede svenskerne 200.000 mand, deraf en fjerdedel fra det nuværende Finland.<ref name=hogman2 />
 
I det 18. århundrede havde Sverige ikke nok ressourcer til at opretholde sine landområder uden for Skandinavien og måtte se dem overtaget af andre nationer. Denne proces kulminerede i [[1809]], hvor Sverige efter en kort tabt krig mod Det Russiske Kejserrige måtte afgive hele kontrollen over Finland til russerne. Finland havde siden middelalderen mere eller mindre været under svensk kontrol.
 
I et forsøg på at genetablere den svenske dominans i Østersøområdet indgik Sverige alliance mod sin ellers traditionelt allierede og velgører, [[Frankrig]], i [[Napoleonskrigene]]. Frankrig og dets allierede, heriblandt Danmark-Norge, tabte det afgørende [[Slaget ved Leipzig|slag ved Leipzig]] til koalitionen, og Sverige fik som led i [[Kielerfreden]] i 1814 tildelt Norge som erstatning for landets provinser i Nordtyskland. Da Norge søgte at hævde sig som suveræn nation, invaderede [[Karl 13. af Sverige|Karl 13.]] Norge, og landet måtte acceptere at indgå med Sverige i en personalunion, der fungerede til 1905. Siden denne invasion har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger og har værnet om sin neutralitetsstatus.
 
=== Sveriges nyere historie ===
[[Fil:Farewell to home, Göteborg, 1905.jpg|thumb|right|Svenske udvandrere på vej til at forlade Göteborg i 1905]]
{{uddybende|Emigrationen fra Sverige til Nordamerika}}
I løbet af det 18. og 19. århundrede skete der i Sverige en betydelig stigning i befolkningstallet, hvilket forfatteren [[Esaias Tegnér]] i 1833 tilskrev "freden, [koppe]vaccinen og kartoflerne" ("freden, vaccinet och potaterne").<ref name=emigrant /> Mellem 1750 og 1850 fordobledes befolkningen i landet. Dette medførte en omfattende udvandring af svenskere til Amerika i de følgende årtier, og denne udvandringsbølge var med til at undgå sultkatastrofer og social oprør i landet. På højdepunktet af bevægelsen udvandrede over 1 % af den svenske befolkning årligt i løbet af 1880'erne.<ref name=einhorn /> På trods af denne enorme immigration forblev Sverige fattigt og bevarede en økonomi baseret næsten udelukkende på landbrug i en tid, hvor resten af Vesteuropa, herunder Danmark, overgik til industribaseret økonomi.<ref name=einhorn /><ref>Koblik, pp. 8-9</ref>
 
De fleste udvandrere udså sig Amerika som stedet, hvor de kunne få et bedre liv. Det anslås, at i perioden 1850-1910 udvandrede over en million svenskere til USA.<ref name=einhorn /> I begyndelsen af det 20. århundrede boede der flere svenskere i [[Chicago]] end i den næststørste by i fædrelandet, [[Göteborg]].<ref name=beijbom /> De fleste svenske immigranter flyttede til [[Midtvesten]], i særlig grad til [[Minnesota]], mens mindre grupper slog sig ned andre steder i USA og i Canada.
 
På trods af den langsommelige proces med at industrialisere Sverige til langt op i det 19. århundrede skete der en række forandringer i agrarøkonomien på grund af nyskabelser og den store befolkningstilvækst. Blandt de nye tiltag var indhegning af marker, markant forøget opdyrkning af landarealer og indførelsen af nye afgrøder som kartofler.<ref>Koblik, pp. 9-10</ref> Da de svenske bønder aldrig havde været [[livegenskab|livegne]], som det var almindeligt i stort set resten af Europa, begyndte den svenske bondekultur at påtage sig en kritisk rolle i politiske debat, noget der har fortsat op til nutiden med [[Centerpartiet]], der i lighed med det danske [[Venstre]] har rødder i bondebevægelsen.<ref>Koblik, p. 11</ref> Fra 1870 til udbruddet af [[1. verdenskrig]] kom der omsider fart i [[industrialisering]]en, som medførte, at industriproduktionen i den periode overtog pladsen som dominerende i den svenske økonomi, hvilket har været gældende næsten til nutiden.<ref>Koblik, p. 90</ref>
 
Stærke græsrodsbevægelser dukkede op i Sverige i anden halvdel af det 19. århundrede ([[fagforening]]er, [[afholdsbevægelsen]] og en række uafhængige religiøse grupper), og disse var med til at skabe de [[demokrati]]ske spilleregler, der siden har været bærende i landets kultur og politik. Denne proces var gennemført omkring tiden for 1. verdenskrig. [[Den industrielle revolution]] i det 20. århundrede skabte yderligere forandring af landet, idet en betydelig del af landbefolkningen i takt med denne rykkede ind til byerne for at arbejde i fabrikkerne, og en stor del blev involveret i [[Socialisme|socialistiske]] fagforeninger. En kommunistisk revolution blev afværget i 1917, hvorpå man igen indførte [[parlamentarisme]]n, og landet blev demokratiseret.
 
=== Sverige under verdenskrigene ===
[[Fil:Swedish soldier during ww2.JPG|thumb|right|Svensk soldat træner under anden verdenskrig]]
Sverige holdt sig officielt neutralt under både [[1. verdenskrig|første]] og [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]], selv om neutraliteten under sidstnævnte har været omstridt.<ref name=koblik303 /><ref>Nordstrom, p. 315</ref> Sverige var under en stor del af denne krig under indflydelse af [[Nazityskland]], idet forbindelserne til den øvrige verden var begrænset på grund af tyske blokader.<ref name=koblik303 /> Den svenske regering så sig ikke i stand til at gå imod tyskerne<ref name=nordstrom313 /> og indgik derfor samarbejde med den store magt mod syd på forskellige områder.<ref name=zubicky /> Sverige leverede også stål og maskindele til Tyskland under hele krigen. Men samtidig hermed ydede landet støtte til den norske modstandsbevægelse, og i 1943 tog det imod [[jødedom|jøder]] fra Danmark, der flygtede fra deportation til [[koncentrationslejr]]ene. Også Finland oplevede svensk støtte under [[Vinterkrigen]] og [[Fortsættelseskrigen]] med frivillige og materiel.
 
Mod slutningen af krigen begyndte Sverige at spille en rolle i det humanitære arbejde, og talrige flygtninge, heriblandt jøder fra mange af de nazistiskbesatte områder i Europa, blev reddet, delvist som følge af svensk deltagelse i redningsaktioner for indsatte i koncentrationslejrene med [[de hvide busser]], og delvist fordi Sverige fungerede som tilflugtssted for flygtninge, primært fra de nordiske lande og [[Baltikum]].<ref name=nordstrom313 /> Den svenske diplomat [[Raoul Wallenberg]] og hans kolleger skal have reddet op imod 100.000 ungarske jøder.<ref name=holocaust /> På trods af dette har der været rejst både intern og ekstern kritik over, at Sverige ikke gjorde mere for at bekæmpe nazismen, også selv om det kunne have betydet besættelse af landet.<ref name=nordstrom313 />
 
=== Efterkrigstiden ===
Som erklæret neutralt land holdt Sverige sig uden for de to store forsvarspagter, der opstod efter 2. verdenskrig, [[NATO]] og [[Warszawapagten]], og landet forblev neutralt under [[den kolde krig]], men på uofficiel basis havde Sverige gennem sine ledere tætte forbindelser til [[USA]] og andre vestlige stater i denne periode.
 
Efter krigen nød Sverige godt af at have et intakt produktionsapparat, social stabilitet samt mange naturressourcer til at udvide sin industri, der kom til at hjælpe med genopbygningen af Europa.<ref name=nordstrom335 /> Sverige indgik i [[Marshallplanen]] og i [[OECD]]. I størstedelen af efterkrigstiden sad socialdemokraterne, med tætte forbindelser til fagforeningerne og industrien, solidt på magten i landet. Regeringen støttede aktivt udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig produktionssektor bestående særligt af store virksomheder.<ref name=steinmo />
 
Sverige var med til at grundlægge [[EFTA]], en gruppe lande, der i 1960'erne ofte blev kaldt "De syv" i modsætning til [[Europæiske Fællesskab|EF]], hvis lande blev kaldt "De seks".<ref name=dkhistorie /> I lighed med de mange andre lande verden over oplevede Sverige økonomisk tilbagegang på grund af [[oliekrise]]rne i 1973-74 og 1978-79.<ref>Nordstrom, p. 344</ref> I løbet af 1980'erne satsede Sverige på at omstrukturere sin industri, hvorunder fx skibsbyggeri blev nedprioriteret, og træmasse kom til at indgå i en moderniseret papirfremstilling, stålindustrien blev specialiseret på færre områder, mens den mekaniske fremstilling i stort omfang gik over til it-baseret styring.<ref name=schon />
 
Mellem 1970 og 1990 steg skattebyrderne med over 10 %, en ret beskeden stigning sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Efterhånden kom det offentlige til at stå for over halvdelen af landets [[BNI]], og Sveriges placering på listen over lande rangordnet efter [[BNI pr. indbygger]] faldt i denne periode.<ref name=steinmo />
 
=== Nyeste historie ===
En bristet ejendomsboble skabt af utilstrækkelig kontrol med låntagning kombineret med international recession og en politik, der vekslede mellem at fokusere på at nedbringe arbejdsløsheden og at nedbringe inflationen, resulterede i en [[finanskrise]] i begyndelsen af 1990'erne.<ref name=englund /> Sveriges BNI faldt i den forbindelse med omkring 5 %. I 1992 fik valutaspekulation Sveriges Nationalbank til kortvarigt at hæve dag-til-dag-renten til 500 %.<ref name=highbeam /><ref name=jonung />
 
[[Fil:Tratado_de_Lisboa_13_12_2007_(081).jpg|thumb|right|Sverige har været medlem af EU siden 1995 og var medunderskriver på [[Lissabontraktaten]] i 2007]]
Regeringens svar på dette var at beskære de offentlige udgifter og sætte gang i en række reformer med henblik på at skærpe Sveriges konkurrenceevne; blandt disse midler var reduktion goderne i [[velfærdsstat]]en og [[privatisering]] af offentlige opgaver. Majoriteten af politikerne gik ind for medlemskab af [[EU]], og folkeafstemningen herom gav 52 % opbakning for dette ved valget 13. november 1994, hvorpå Sverige blev optaget i EU pr. 1. januar 1995.
 
Sverige står fortsat uden for militære samarbejdsorganisationer, men har deltaget i øvelser med NATO og andre lande samtidig med, at landet intensivt har samarbejdet med andre europæiske lande inden for forsvarsteknologi og våbenindustri. Blandt andet er nogle af de våben, USA har anvendt i Irak, fremstillet i Sverige.<ref name=local /> Endvidere har Sverige en lang tradition for at deltage i internationale fredsbevarende missioner, heriblandt i de senere år i [[Afghanistan]], hvor svenske tropper er under NATO-ledelse, samt i EU-baserede operationer i [[Kosovo]], [[Bosnien-Hercegovina]] og [[Cypern]].
 
== Politik ==
[[Fil:King Carl XVI Gustaf at National Day 2009.jpg|thumb|right|Sverige er et monarki, og den nuværende konge er Carl 16. Gustav]]
{{uddybende|Sveriges politik|Sveriges regeringer}}
 
Sverige er et [[konstitutionelt monarki]] med [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustaf]] som den siddende [[Sveriges regenter|konge]]. Monarkiets magt er hovedsageligt begrænset til repræsentative og ceremonielle funktioner.<ref name=monarkin /> Samtidig har landet [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] og [[repræsentativt demokrati]], hvorved den egentlige magt i landet ligger hos [[Riksdagen]]. Riksdagen, der har ét kammer, vælger [[Sveriges statsminister|statsministeren]], der udpeger sin regering. Riksdagen har 349 medlemmer, der findes ved frie valg, der afholdes hvert fjerde år på den tredje søndag i september.
 
=== Det politiske system ===
Sverige har en [[forfatning]], der består af [[Sveriges forfatning|fire grundlove]] (''Samling av grundlagar''): [[Regeringsformen]], [[Successionsordningen]], [[Trykkefrihedsforordningen (Sverige)|Trykkefrihedsforordningen]] og [[Ytringsfrihedsgrundloven]]. Dertil kommer [[Riksdagsordningen]], der har status mellem de fire grundlove og øvrige almindelige love. Regeringsformens første paragraf lyder således:
{{citat|Al offentlig magt i Sverige udgår fra folket. Det svenske folkestyre bygger på fri meningsdannelse og på almen og lige stemmeret. Dette realiseres gennem en repræsentativ og parlamentarisk regering og gennem kommunalt selvstyre. Den offentlige magt udøves ved hjælp af lovgivningen.|Regeringsformen (oversat fra svensk)<ref name=forfatning />}}
 
[[Fil:Sveriges riksdag fr vasabron.JPG|thumb|right|Riksdagsbygningen i Stockholm]]
Den [[lovgivende magt]] i Sverige udøves af [[Sveriges riksdag|Riksdagen]], mens den [[udøvende magt]], der implementerer lovene, ligger hos [[Sveriges statsminister|statsministeren]] og [[Sveriges regering|regeringen]]. Den [[dømmende magt]], domstolene, er uafhængig af de to øvrige instanser. Sverige har ikke nogen obligatorisk [[prøvelsesret]], men et lovråd (''lagrådet'') gennemgår nye love, med mindre regeringen over for Riksdagen kan begrunde at undlade dette. Beslutninger fra Riksdagen og regeringsdekreter kan erklæres for ulovlige, hvis de er åbenbart i modstrid med grundlovene, men på grund af, at prøvelsesretten ikke er obligatorisk, har dette i praksis kun beskeden betydning.
 
Nye love kan foreslås af regeringen eller af riksdagsmedlemmer. Riksdagens medlemmer vælges ved [[Valgmetode|forholdstalsvalg]] for fire år ad gangen. Grundlovene kan ændres af Riksdagen ved simpelt, men absolut flertal; vedtagelsen skal finde sted ad to gange, hvorimellem der skal have været afholdt valg til Riksdagen.
 
[[Socialdemokraterne (Sverige)|Socialdemokraterne]] har spillet en ledende rolle i svensk politik siden 1917, efter at de mest revolutionære forlod partiet for at danne [[Vänsterpartiet]]. Siden 1932 har regeringen været domineret af Socialdemokraterne, og kun efter fem valg (1976, 1979, 1991, 2006 og 2010) har centrum-højreblokken haft tilstrækkelig støtte i Riksdagen til at kunne danne regering. Dårlig økonomisk styring siden begyndelsen af 1970'erne og særligt efter finanskrisen i begyndelsen af 1990'erne har medført, at Sverige har haft et mindre ensidigt politisk system, der i højere grad minder om de fleste øvrige europæiske landes systemer.
 
Ved [[Riksdagsvalget i Sverige 2006|riksdagsvalget 2006]] dannede [[Moderaterne]] sammen med [[Centerpartiet]], [[Folkpartiet]] og [[Kristdemokraterna]] [[Alliansen|Allians för Sverige]] og vandt flertal i Riksdagen. Sammen dannede de regering med Moderaternas leder [[Fredrik Reinfeldt]] som statsminister. Alliansen var oppe imod en samlet venstreblok ved [[riksdagsvalget i Sverige 2010]], hvor for første gang [[Sverigedemokraterna]] kom ind i Riksdagen.<ref name=valg2010 /> Alliansen vandt valget, men havde ikke selv flertal, og da ingen af de to store grupper ønskede at samarbejde med Sverigedemokraterna, blev resultatet, at Reinfeldt fortsatte som statsminister for en mindretalsregering. Efter [[Riksdagsvalget i Sverige 2014|riksdagsvalget i 2014]] blev socialdemokraten [[Stefan Löfven]] statsminister en mindretalsregering med [[Miljöpartiet de Gröna]]. [[Vänsterpartiet]] er ikke i regeringen, men er støtteparti.
 
Ved valget til [[Europa-Parlamentet]] har partier, der ikke har formået at komme over spærregrænsen til Riksdagen formået at opnå repræsentation. Det gælder [[Junilisten]] (2004–2009), [[Piratpartiet]] (2009–2014) og [[Feministiskt initiativ (Sverige)|Feministiskt initiativ]] (2014-nuværende).
 
=== Politisk historie ===
Sverige har været et [[monarki]] i omkring tusind år, en del af årene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Begrebet "riksdag" stammer fra 1540'erne, men det første møde med repræsentanter for de forskellige dele af landet og fra flere socialgrupper, som diskuterede forhold af betydning for landet som helhed, fandt sted allerede i 1435 i [[Arboga]].<ref name=arboga /> Ved møder under Gustav Vasa mellem 1527 og 1544 var der for første gang repræsentanter for alle fire [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]] (kirke, adel, borgere og bønder) til riksdagsmøde.<ref name=arboga /> Monarkiet blev arveligt fra 1544.
 
[[Den lovgivende magt]] har været delt mellem kongen og Riksdagen. [[Den udøvende magt]] var delt mellem kongen og et adelsråd indtil [[1680]], hvorpå et [[Enevælde|enevældigt]] kongedømme tog sig af denne opgave. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev [[parlamentarisme]]n introduceret i [[1719]], den såkaldte frihedstid, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]] i [[1772]], [[1789]] og [[1809]]. Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genindført i [[1917]], da kong [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.]] efter en lang kamp accepterede at udnævne regeringen ved flertalsafgørelser i parlamentet. I 1918-1921 blev den generelle og lige [[stemmeret]] indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustaf 6.]], indtil en [[Forfatning|grundlov]] i [[1975]] i praksis fjernede kongens politiske magt.
 
Oprindeligt bestod Riksdagen af to kamre, og i 1866 blev Sverige formelt set et konstitutionelt monarki med et førstekammer bestående af personer valgt indirekte via lokale råd samt et andetkammer med personer, der var valgt ved direkte valg. I 1971 blev Riksdagen ændret til at bestå af ét kammer.
 
Sverige har tradition for stor politisk deltagelse af almindelige mennesker i form af de mange folkelige bevægelser (''Folkrörelser''), hvoraf de mest markante er [[fagforening]]erne, uafhængige kristne grupper, [[afholdsbevægelsen]], kvindebevægelsen og i nyere tid [[Piratpartiet|bevægelsen for piratvirksomhed for intellektuel ejendom]]. Den stærke politiske interesse giver sig udslag i høje valgdeltagelser, som dog de seneste årtier har været for nedadgående til at ligge på omkring 80 %, men det seneste valg gav en stigning til 84,6 %. Svenske politikere har i en årrække nydt meget stor tillid hos befolkningen, men den er de senere år faldet betydeligt og ligger nu under den tillid, som de nordiske naboers politikere nyder i de respektive lande.<ref name=holmberg />
 
=== Det juridiske system ===
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile [[retssag]]er og straffesager, samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser ([[tingsrät]]ter), regionale appelretsinstanser ([[hovrät]]ter) og en [[højesteret]] ([[Högsta domstolen]]). Højesteret består af seksten dommere (''justistieråd''), som udpeges af regeringen, men er i øvrigt uafhængig af Riksdagen, og regeringen kan ikke blande sig i højesterets arbejde.
 
Retshåndhævelsen udføres af flere landsdækkende instanser. Det svenske politi (''Polisen'') er en regeringsmyndighed, der løser [[politi]]opgaver. Den nationale indsatsstyrke er en specialenhed inden for den nationale kriminalitetsopklaringsafdeling. [[Säkerhetspolisen]] står for [[kontraspionage]], [[Terrorisme|anti-terroraktiviteter]], beskyttelse af forfatningen og beskyttelse af sårbare objekter og personer.
 
I en EU-undersøgelse fra 2005 blev kriminaliteten i Sverige bedømt til at være middel i forhold til de øvrige EU-lande. På trods heraf opfatter befolkningen risikoen for at blive udsat for kriminalitet for højere end i EU i gennemsnit. Det er især faren for at blive overfaldet, for kvinder for at blive udsat for seksualforbrydelser, for at blive udsat for hadkriminalitet samt for at blive bedraget i handel, der opfattes at være højere i Sverige end i det øvrige EU. Til gengæld er svenskerne ikke så bekymrede for at opleve indbrud, biltyveri eller narkotikarelateret kriminalitet.<ref name=crime />
 
=== Udenrigsrelationer ===
Gennem hele det 20. århundrede har Sveriges udenrigspolitik været baseret på princippet om ikke at indgå i alliancer i fredstid og [[neutralitet]] i krigstid. Den svenske regering har fulgt en uafhængig kurs om alliancefrihed i fredsperioder på en måde, så neutraliteten kunne opretholdes i tilfælde af krig.<ref name=nordstrom335 />
 
Sveriges neutralitetsdoktrin bliver normalt sporet tilbage til det 19. århundrede, idet Sverige senest var i krig i 1814 (mod [[Norge]]). Under anden verdenskrig opretholdt landet sin neutralitet ved hverken at tilslutte sig [[De Allierede]] eller [[Aksemagterne]]. Dette har været omdiskuteret, idet Sverige i visse tilfælde tillod [[Nazityskland]] at benytte svenske jernbaner til at transportere tropper og forsyninger,<ref name=koblik303 /><ref name=nordstrom313 /> særligt jernmalm fra minerne i Nordsverige, idet jernet var vitalt for den tyske krigsmaskine.<ref name=nordstrom313 /><ref name=nordstrom302 /> Omvendt bidrog Sverige også indirekte til forsvaret af Finland i [[Vinterkrigen]] og tillod træningen af norske og danske tropper i landet efter 1943.
 
I [[Den kolde krig|koldkrigsperioden]] kombinerede Sverige sin politik om alliancefrihed og lav profil i internationale forhold med en [[sikkerhedspolitik]] baseret på en stærk national sikkerhed.<ref name=reischauer /> Funktionen af det svenske militær var at afskrække fra angreb på landet.<ref name=nordstrom335 /> Samtidig opretholdt landet dog relativt tætte, men uformelle forbindelser med den vestlige blok, især inden for udveksling af efterretninger. I 1952 blev en svensk [[Douglas DC-3|DC-3]] skudt ned over Østersøen af et sovjetisk [[MiG-15]]-[[jagerfly]]. Senere efterforskning påviste, at DC-3'eren faktisk indsamlede informationer til [[NATO]].<ref name=lovgren /> Et andet fly, en [[Catalina]] [[Search and rescue|SAR]], blev et par dage senere sendt ud for at eftersøge DC-3'eren, men det blev også skudt ned af det sovjetiske luftvåben. Som et eksempel på, at svenskerne forsøgte at balancere sin politik, kan nævnes, at daværende statsminister [[Olof Palme]] besøgte [[Cuba]] i [[1970'erne]] og markerede sin støtte til Cuba i taler i den forbindelse.
 
Fra slutningen af [[1960'erne]] forsøgte Sverige at spille en mere aktiv, men stadig uafhængig rolle på den internationale scene. Landet involverede sig betydeligt i internationale fredsforhandlinger, særligt via [[FN]], og ofte i forhold til [[den tredje verden]]. Efter mordet på Olof Palme i 1986 og afslutningen af den kolde krig har Sverige taget en mere traditionel udenrigspolitisk rolle, men landet er fortsat aktivt involveret i fredsbevarende missioner og opretholder et betydeligt budget til ulandsbistand.
 
I 1981 stødte en sovjetisk [[Whiskey-klasse ubåd]] "[[U137]]" på grund tæt på den svenske flådebase i [[Karlskrona]]. Efterforskningen har aldrig endegyldigt påvist, om ubåden satte sig fast på grund af navigationsfejl, eller om det var en fjendtlig [[spionage]]handling med henblik på at skaffe viden om det svenske militær. Hændelsen bevirkede en diplomatisk krise mellem Sverige og Sovjetunionen.
 
Siden 1995 har Sverige været medlem af den [[Europæiske Union]], og som konsekvens af en ny sikkerhedsmæssig situation i verden har landets udenrigspolitiske doktrin siden til dels ændret sig, således at Sverige nu spiller en mere aktiv rolle i det europæiske sikkerhedssamarbejde.
 
=== Militær ===
[[Fil:Swedish JAS-39 Gripen landing.jpg|thumb|right|[[Saab JAS 39 Gripen]] indgår i det svenske luftforsvar]]
Sverige opererer med et totalforsvar bestående af de væbnede styrker og civilforsvaret.<ref name=forsvar />
 
De svenske væbnede styrker (''Försvarsmakten'') er et regeringsstyret organ, der refererer til den svenske forsvarsminister og er ansvarlig for de svenske militære operationer i fredstid. Den vigtigste opgave for styrkerne er at oplære og udsende fredsbevarende styrker til verdens brændpunkter samtidig med, at de skal opretholde det langsigtede mål med at kunne forsvare landet i tilfælde af krig. De væbnede styrker er opdelt i [[hær]]en, [[Luftvåben|luftvåbnet]] og [[marine|flåden]]. Den overordnede for de væbnede styrker er den [[Øverstbefalende]] (''Överbefälhavaren'', forkortet ÖB), som er den officer i landet, der har højest rang. Indtil 1974 var landets overhoved, kongen, pro forma øverste militære leder, men i praksis var det en klar vedtagelse op gennem det 20. århundrede af, at monarken ikke i praksis ville fungere som militær leder.
 
Sidste gang, en svensk konge forsøgte at hævde sin ret til at bestemme og tilsidesætte regeringen i militær sammenhæng, var [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.'s]] aktion kort før første verdenskrig i den såkaldte "borggårdskrise". Kongens handling blev der opfattet som en bevidst provokation af den etablerede måde, hvorpå skulle regeres. Posten som Øverstbefalende blev oprettet i 1939; før den tid, fra slutningen af det 19. århundrede og frem, refererede de ledende officerer for henholdsvis hæren og flåden direkte til regeringen (og kongen), idet der ikke fandtes nogen øverste kommando for militæret inde for egne rækker.
 
Indtil afslutningen på den kolde krig blev næsten alle unge mænd indkaldt til almen [[værnepligt]]. I de senere år er antallet af indkaldte mandlige værnepligtige faldet markant, mens til gengæld antallet af frivillige kvindelige rekrutter er steget lidt. I rekrutteringen er man efterhånden gået over til at udvælge de mest motiverede frem for de, der på andre måder er egnede til militærtjeneste. En lov tilsiger, at alle udsendte soldater skal være frivillige. I 1975 havde man 45.000 værnepligtige, mens tallet for 2003 var faldet til 15.000. Fra 1. juli 2010 er Sverige gået helt væk fra almen værnepligt og erstattet af en tre måneder lang frivillig grundtræning, hvorfra de militære styrker fremover henter deres folk.<ref name=varnepligt />
 
Svenske enheder har deltaget i fredsbevarende aktioner i [[Demokratiske Republik Congo]], [[Cypern]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Kosovo]], [[Liberia]], [[Afghanistan]] og [[Tchad]]. I de seneste år har en af de vigtigste opgaver for de svenske væbnede styrker været at etablere en svenskledet [[EU-kampgruppe]] med bidrag fra Norge, Finland, Irland, Letland og Estland.<ref name=nordicbattle /> Denne nordiske kampgruppe kunne i 2008 være operationsklar på ti dage og havde, trods den svenske ledelse, sit hovedkvarter i Northwood ved London.
 
== Administrativ inddeling ==
{{uddybende|Län{{!}}Sveriges län|Kommuner i Sverige}}
Sverige er en [[enhedsstat]], som er inddelt i 21 [[län]] (provinser). I hver län er der en länsstyrelse, som er udnævnt af regeringen. Länsstyrelsen ledes af en [[landshøvding]], som udpeges for seks år ad gangen. Länene har rødder tilbage til 1634, hvor de blev indstiftet af [[Axel Oxenstierna]]. Länsstyrelsernes hovedansvar er at koordinere udviklingen af länene ud fra de retningslinjer, der afstikkes i landspolitikken. I hver län er der også et landsting, som vælges ved direkte valg af länets befolkning.
 
Hvert län er yderligere opdelt i en række [[Kommuner i Sverige|kommuner]], i alt 290 pr. 2005. Den politiske ledelse af kommunerne ligger hos de kommunfullmäktige, der træffer beslutninger om kommunale spørgsmål. Der kan være mellem 31 og 101 kommunfullmäktige i en kommune, afhængig af kommunens størrelse, og der afholdes valg hertil hvert fjerde år samtidig med valgene til [[Riksdagen]].
 
Kommunerne er opdelt i 2.512 församlinger ([[sogn]]e). Denne opdeling stammer oprindeligt fra [[Svenska kyrkan]], men anvendes desuden i forbindelse med valg og folketællinger.
 
Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner ([[landskap]]). De fleste svenskere føler endnu i dag en samhørighed med hjemme''landskapet'' snarere end med ''länet''.
 
{|
|-
| style="width:25%; vertical-align:top;"|
<imagemap>File:SverigesLän2007mKod.svg|240px|right|Opdelingen i [[län]]
poly 117 138 201 16 257 55 276 150 230 189 172 167 [[Norrbottens län]]
poly 93 196 115 139 235 196 198 267 [[Västerbottens län]]
poly 45 326 92 196 140 248 92 357 80 351 [[Jämtlands län]]
poly 158 334 115 336 103 359 142 422 150 391 [[Gävleborgs län]]
poly 50 384 28 465 55 477 57 458 83 469 88 436 [[Värmlands län]]
poly 30 545 50 556 92 496 27 472 27 474 [[Västra Götalands län]]
poly 91 435 90 490 116 485 112 436 [[Örebro län]]
poly 143 424 147 454 120 463 119 436 125 433 [[Västmanlands län]]
poly 158 404 156 444 200 411 200 411 [[Uppsala län]]
poly 195 275 141 269 140 328 158 330 [[Västernorrlands län]]
poly 179 524 210 521 195 579 173 576 173 574 [[Gotlands län]]
poly 131 522 112 597 143 613 165 539 [[Kalmar län]]
poly 131 465 157 458 162 492 131 489 [[Södermanlands län]]
poly 43 599 84 597 83 645 45 647 [[Skåne län]]
poly 29 558 66 569 62 593 43 594 39 588 [[Hallands län]]
poly 110 562 104 596 63 593 71 571 [[Kronobergs län]]
poly 110 541 111 559 73 561 71 539 97 527 100 527 [[Jönköpings län]]
poly 104 492 134 491 133 518 115 536 98 520 [[Östergötlands län]]
poly 44 330 132 397 124 425 87 431 [[Dalarnas län]]
poly 205 434 181 432 160 456 178 487 [[Stockholms län]]
poly 132 613 112 601 88 614 99 615 [[Blekinge län]]
</imagemap>
* AB – [[Stockholms län]]
* C – [[Uppsala län]]
* D – [[Södermanlands län]]
* E – [[Östergötlands län]]
* F – [[Jönköpings län]]
* G – [[Kronobergs län]]
* H – [[Kalmar län]]
* I – [[Gotlands län]]
* K – [[Blekinge län]]
* M – [[Skåne län]]
* N – [[Hallands län]]
* O – [[Västra Götalands län]]
* S – [[Värmlands län]]
* T – [[Örebro län]]
* U – [[Västmanlands län]]
* W – [[Dalarnas län]]
* X – [[Gävleborgs län]]
* Y – [[Västernorrlands län]]
* Z – [[Jämtlands län]]
* AC – [[Västerbottens län]]
* BD – [[Norrbottens län]]
 
| style="width:25%; vertical-align:top;"|
Opdelning i landsdele:
* [[Götaland]]
* [[Svealand]]
* [[Norrland]]
 
Opdelning i landskaber:
* [[Blekinge]]
* [[Bohuslän]]
* [[Dalarna]]
* [[Dalsland]]
* [[Gotland]]
* [[Gästrikland]]
* [[Halland]]
* [[Hälsingland]]
* [[Härjedalen]]
* [[Jämtland]]
* [[Lappland]]
* [[Medelpad]]
* [[Norrbotten]]
* [[Närke]]
* [[Skåne]]
* [[Småland]]
* [[Södermanland]]
* [[Uppland]]
* [[Värmland]]
* [[Västerbotten]]
* [[Västergötland]]
* [[Västmanland]]
* [[Ångermanland]]
* [[Öland]]
* [[Östergötland]]
|}
 
=== Byer ===
{{uddybende|Sveriges byer|Sveriges købstæder}}
 
Listen omfatter byområder i Sverige, der i 2010 havde mere end 50.000 indbyggere. Uden for Stockholm defineres et byområde som et sted, hvor der ikke er over 200 meter mellem bygningerne.
 
{|
|-
| '''Placering''' || '''By''' || '''Indbyggertal''' || '''[[Län]]''' || '''[[Landskap]]'''
|-
|align=center| 1. || [[Stockholm]] || align=right | 1.372.565 || [[Stockholms län]] || [[Södermanland]], [[Uppland]]
|-
|align=center | 2. || [[Göteborg]] || align=right | 549.839 || [[Västra Götalands län]] || [[Västergötland]], [[Bohuslän]]
|-
|align=center | 3. || [[Malmö]] || align=right | 280.415 || [[Skåne län]] || [[Skåne]]
|-
|align=center | 4. || [[Uppsala]] || align=right | 140.454 || [[Uppsala län]] || [[Uppland]]
|-
|align=center | 5. || [[Västerås]] || align=right | 110.877 || [[Västmanlands län]] || [[Västmanland]]
|-
|align=center | 6. || [[Örebro]] || align=right | 107.038 || [[Örebro län]] || [[Närke]]
|-
|align=center | 7. || [[Linköping]] || align=right | 104.232 || [[Östergötlands län]] || [[Östergötland]]
|-
|align=center | 8. || [[Helsingborg]] || align=right | 97.122 || [[Skåne län]] || [[Skåne]]
|-
|align=center | 9. || [[Jönköping]] || align=right | 89.396 || [[Jönköpings län]] || [[Småland]]
|-
|align=center | 10. || [[Norrköping]] || align=right | 87.247 || [[Östergötlands län]] || [[Östergötland]]
|-
|align=center | 11. || [[Lund (Sverige)|Lund]] || align=right | 82.800 || [[Skåne län]] || [[Skåne]]
|-
|align=center | 12. || [[Umeå]] || align=right | 79.594 || [[Västerbottens län]] || [[Västerbotten]]
|-
|align=center | 13. || [[Gävle]] || align=right | 71.033 || [[Gävleborgs län]] || [[Gästrikland]]
|-
|align=center | 14. || [[Borås]] || align=right | 66.273 || [[Västra Götalands län]] || [[Västergötland]]
|-
|align=center | 15. || [[Eskilstuna]] || align=right | 64.679 || [[Södermanlands län]] || [[Södermanland]]
|-
|align=center | 16. || [[Södertälje]] || align=right | 64.619 || [[Stockholms län]] || [[Södermanland]]
|-
|align=center | 17. || [[Karlstad]] || align=right | 61.685 || [[Värmlands län]] || [[Värmland]]
|-
|align=center | 18. || [[Täby]] || align=right | 61.272 || [[Stockholms län]] || [[Uppland]]
|-
|align=center | 19. || [[Växjö]] || align=right | 60.887 || [[Kronobergs län]] || [[Småland]]
|-
|align=center | 20. || [[Halmstad]] || align=right | 55.658 || [[Hallands län]] || [[Halland]]
|-
|align=center | 21. || [[Sundsvall]] || align=right | 50.712 || [[Västernorrlands län]] || [[Medelpad]]
|-
|}
 
{|
|-
|'''Svenske storbyområder:'''
|-
|Storstockholm:
|2.084.526
|-
|Storgøteborg:
| 937.015
|-
|Stormalmø:
| 661.695
|}
 
== Geografi ==
[[Fil:Suorvajaure in stora sjofallet park.jpg|thumb|right|[[Stora Sjöfallet Nationalpark]] ligger langt mod nord i Sverige]]
{{uddybende|Sveriges geografi}}
Sverige ligger i [[Nordeuropa]] på den østlige side af den [[skandinaviske halvø]] mellem [[55. nordlige breddekreds|55.]] og [[70. nordlige breddekreds]] og stort set mellem [[11. østlige længdekreds|11.]] og [[25. østlige længdekreds]] (en del af øen [[Store Drammen]] ligger lige vest for 11. østlige længdekreds). Med sine 450.295 km² er Sverige arealmæssigt det 56. største land i verden,<ref name=ciastor /> det fjerdestørste land i Europa og det største land i [[Norden]]. Landet grænser op til Norge mod vest og nord, til [[Finland]] mod nordøst og til Danmark via [[Øresundsforbindelsen]] mod sydvest. Der er maritime grænser til de tre nævnte lande samt til [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] ([[Kaliningrad]] og selve Rusland, [[Litauen]], [[Letland]] og [[Estland]]. De omgivende havområder er [[Bottenbugten]] og [[Bottenhavet]], der er en del af [[Østersøen]] på øst og sydsiden af landet, mens [[Skagerrak]], [[Kattegat]] og [[Øresund]] ligger mod sydvest. Sverige er en del af det geografiske område Norden.
 
Det langstrakte kystområde mod øst til [[den Botniske Bugt]] og [[Østersøen]] påvirker klimaet i landet, og det samme gør de [[skandinaviske bjerge]], den lange bjergkæde, der mod vest adskiller Norge og Sverige. Rigsgrænsen har siden det 18. århundrede ganske nøje fulgt [[vandskel]]let i denne bjergkæde. [[Elv]]ene i det nordlige Sverige løber derfor som regel mod øst fra de skandinaviske bjerge og kan undertiden blive ganske brede (de såkaldte norrlandselve).
 
Det sydlige Sverige består primært af landbrugsland, men landets mest udbredte landskabsform er skov, idet 60 % af det samlede areal (75 % af landarealet) er skovdækket. Sveriges skovareal udgør den vestligste del af den [[Eurasien|eurasiske]] [[taiga]]. Befolkningstætheden er størst i den sydlige del af landet, især i [[Mälardalen]], [[Bergslagen]], [[Øresundsregionen]] samt [[Västra Götalands län]]. I det sydlige [[Götaland]], i det såkaldte [[sydsvenske højland]], finder man en mangfoldighed af vandområder, både søer og elve, hvor de sidstnævnte løber i alle retninger på vej mod havet. Vandløbene er derfor som regel ikke nær så lange eller vandrige som elvene mod nord. I det mellemste Sverige og i Götaland finder man dog Sveriges største elv, når det gælder [[Gennemstrømning (hydrologi)|gennemstrømning]] og [[afvandingsområde]] i form af [[Klarälven]]-[[Göta älv]], som blandt andet også omfatter søen [[Vänern]]. Sverige er usædvanligt rig på søer af alle størrelser.
 
Landets laveste punkt er [[Hammarsjön]] nær [[Kristianstad]] på 2,41 m under havets overflade, mens det højeste punkt er [[Kebnekaise]] på 2.111 m over havets overflade. Landets største øer er [[Gotland]] og [[Öland]], mens [[Vänern]] og [[Vättern]] er de største søer; Vänern er den tredjestørste sø i Europa efter [[Ladoga]] og [[Onega (sø)|Onega]] i Rusland. Sverige er 1.572 km fra nord til syd med en største bredde på omkring 500 km.
 
[[Træ (materiale)|Træ]], [[vandkraft]] og [[jern]] er tre af landets vigtigste naturresourcer; derudover udvindes der også [[mangan]] (i Østersøen), [[kobber]], [[bly]], [[zink]], [[guld]], [[sølv]], [[uran]], [[arsenik]], [[wolfram]] og [[feldspat]].<ref name=ciasve />
 
== Natur ==
[[Fil:Sweden Vegetation Regions.JPG|thumb|right|Sveriges vegetationsområder]]
Som følge af Sveriges store udstrækning i nord-sydlig retning er der store forskelle i vegetationen i landet. Man kan skelne på [[hårdførhedszone]]r (for plantede træer og afgrøder) samt på vegetationsregioner med den naturlige udbredelse af en lang række planter. Ud fra sidstnævnte perspektiv opdeler man Sverige i fem hovedregioner:
# Den sydlige løvskovsregion
# Den sydlige nåleskovsregion
# Den nordlige nåleskovsregion
# Fjeldbirkregionen
# Den træløse fjeldregion
 
Karakteristisk for den [[Løvskov|sydlige løvskovsregion]] er, at den er en udløber af Nordvesteuropas løvskovsområde, men den mest markante faktor er dog fraværet af naturligt udbredte graner. Der findes områder tilplantet med gran, men på grund af de store afstande mellem [[årring]]ene kan disse graner kun anvendes til papirproduktion. Fra 1980'erne har man i stigende grad igen plantet løvtræer på arealer, hvor der tidligere har været dyrket graner, bortset fra de steder, hvor granerne bruges til [[juletræ]]er. Regionen omfatter vestkysten, store dele af Skåne og det sydlige Blekinge, og den præges af især af [[bøg]] samt ædle løvtræssorter. [[Elm]]en er dog næsten forsvundet på grund af [[elmesyge]]. På sandede arealer vokser der [[birk]] og [[skovfyr]]. Af mere eksotiske træsorter længst mod syd kan nævnes [[Almindelig Avnbøg|avnbøg]] og [[Almindelig Valnød|valnød]]. Syddelen af [[Öland]] tilhører den sydlige løvskovsregion, men udgør en undtagelse fra resten af regionen, idet granen her er naturligt udbredt.
 
Den [[Nåleskov|sydlige nåleskovsregion]] præges – som navnet siger – af [[Nåletræ-rækken|nåletræer]] med indslag af blandt andet bøg og eg. Bøgens nordgrænse giver en opdeling af denne region i to underregioner. Bøg forekommer naturligt, blandet med nåletræer, indtil omtrent en linje fra midten af [[Bohuslän]] til [[Oskarshamn]]området med en [[eksklave]] på [[Västergötland|Västgötasletten]]. Den sydlige nåleskovsregions nordlige grænse bestemmes af grænsen for egens naturlige udbredelse.
 
Den [[Nåleskov|nordlige nåleskovsregion]] er præget af gran og skovfyr med indslag af birk, el, asp og lignende småtræer. Når der forekommer ædle løvtræer, er de i princippet altid plantet af mennesker. Den nordlige nåleskovsregion er en direkte udløber af den russisk-finske [[taiga]]. Jo længere man kommer nordpå, jo mere spredt bliver træbevoksningen. I [[Norrbottens län]] står træerne så spredt, at man knap kan tale om skov.
 
I lavområderne op mod de store fjelde mod nord finder man fjeldbirkregionen, hvor [[fjeld-birk]]en udgør den eneste større vegetation. Der forekommer desuden lavere bevoksning som blomster, lav og blåbærris.
 
Kommer man over en vis højde i fjeldene finder man den træløse fjeldregion. Trægrænsens højde afhænger af breddekredsen og er for eksempel højere i bjergene i [[Dalarne]] end ved [[Riksgränsen]]. Denne landskabstype kan udgøres af [[gletsjer]] eller frilagt klippe, men også områder med lave sommervegetation hører til herunder.
 
== Klima ==
Det meste af Sverige har [[tempereret klima]] med fire tydelige årstider og relativt milde temperaturer gennem hele året trods sin nordlige beliggenhed. Landet kan klimatisk set opdeles i tre områder: Den sydlige del har [[kystklima]], den mellemste del har regnfuldt [[fastlandsklima]], og den nordligste del har [[subpolarklima]]. Sammenlignet med andre lande på samme [[breddekreds]] er Sverige varmere og tørrere, hvilket skyldes påvirkningen fra [[Golfstrømmen]].<ref name=gulf /><ref name=gulfmyth /> For eksempel har det centrale og sydlige Sverige meget varmere vintre end mange områder i Rusland, Canada og det nordlige USA. Som følge af landets nordlige beliggenhed varierer dagenes længde betydeligt. Nord for [[Nordlige polarcirkel|polarcirklen]] har man [[midnatssol]] i en del af sommeren samt [[polarnat]] i en periode om vinteren. I Stockholm er der dagslys omkring atten timer i slutningen af juni, mens der i slutningen af december blot er cirka seks timers dagslys. Der er mellem 1100 og 1900 timer med solskin om året i Sverige.<ref name=sol />
 
Temperaturerne varierer meget mellem nord og syd. Den sydlige del af landet har varme somre og kolde vintre, mens den nordlige del har kortere, køligere somre samt længere, koldere og mere snefyldte vintre. Den højeste temperatur, der nogensinde er registreret i Sverige, er 38&nbsp;°C, der blev målt i [[Målilla]] i 1947,<ref name=varme /> mens den laveste temperatur er -52,6&nbsp;°C målt i Vuoggatjålme i 1966.<ref name=kulde />
 
I gennemsnit falder der mellem 500 og 800 mm nedbør om året i Sverige, hvilket er noget under det [[Nedbør|globale gennemsnit]]. I den sydvestlige del af landet falder der mellem 1000 og 1200 mm, og i visse bjergområder mod nord op mod 1900 mm årligt.<ref name=nedbor /> Mod syd falder blot omkring 10 % af nedbøren som sne, mens denne andel stiger mod nord, og særligt i den vestligste del af det allernordligste Sverige i bjergene mod Norge falder omkring halvdelen af nedbøren som sne.<ref name=sne />
 
Herunder ses fire eksempler på klimaet i Sverige.
{{klimaoversigt
| [[Kiruna]]
|-19|-10|30
|-18|-8|25
|-14|-4|26
|-8|1|27
|-1|7|34
|5|14|49
|7|17|86
|6|14|74
|1|8|49
|-5|2|47
|-12|-5|42
|-17|-8|34
|float=left
|clear=none
|source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01045.htm | title = Weather Information for Kiruna | publisher = worldweather.org | accessdate = 2013-05-15 }}
}}
{{klimaoversigt
| [[Stockholm]]
|-5|-1|39
|-5|-1|27
|-3|3|26
|1|9|30
|6|16|30
|11|21|45
|13|22|72
|13|20|66
|9|15|55
|5|10|50
|1|5|53
|-3|1|46
|float=left
|clear=none
|source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c00187.htm | title = Weather Information for Stockholm | publisher = worldweather.org | accessdate = 2013-05-15 }}
}}
{{-}}
{{klimaoversigt
| [[Göteborg]]
|-3|1|61
|-4|1|40
|-1|5|49
|2|10|41
|7|16|49
|11|20|59
|13|21|68
|12|21|75
|9|16|80
|6|12|83
|2|6|82
|-2|3|72
|float=left
|clear=none
|source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01042.htm | title = Weather Information for Gothenburg | publisher = worldweather.org | accessdate = 2013-05-15 }}
}}
{{klimaoversigt
| [[Malmö]]
|-3|1|49
|-3|1|30
|-1|5|40
|2|10|48
|7|16|41
|11|20|52
|13|21|61
|12|21|58
|9|17|59
|6|12|57
|2|7|61
|-2|4|58
|float=left
|clear=none
|source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01041.htm | title = Weather Information for Malmo | publisher = worldweather.org | accessdate = 2013-05-15 }}
}}
{{-}}
 
== Økonomi ==
{{uddybende|Sveriges økonomi}}
 
=== Økonomisk historie ===
Sverige har siden jernalderen haft en omfattende udenrigshandel, som ofte har været baseret på ret få vigtige [[import]]- og [[eksport]]varer. Eksporten har mest haft basis i landets råvarer, først og fremmest [[jernmalm]] og [[tømmer]].
 
I perioden, hvor Sverige blev samlet, fra omkring 1250 til slutningen af det 14. århundrede, blev handelen i Sverige domineret af tyske købmænd (det var først i det 17. århundrede, at Sverige selv blev en handelsnation), der især brugte [[Visby]] som basis.<ref name=lagerqvist /> I det 16. århundrede var over 90 % af befolkningen beskæftiget i landbruget, og deres økonomi byggede på selvforsyning. De vigtigste importvarer var salt til konservering af levnedsmidler samt tekstiler for især at tilgodese de højere stænders behov.<ref name=brolin127 /> Eksporten var domineret af jernmalm og [[kobber]]. På den tid var Sverige et stærkt specialiseret råstofeksporterende land.<ref name=brolin127 /> I løbet af det 18. århundrede blev det svenske landbrug revolutioneret, hvilket medførte en yderligere ekspansion af den svenske økonomi. Revolution gav øget udbytte per person, højere grad af [[arbejdsdeling]], øget markedsproduktion samt skabelse af kapital.
 
Fra det 16. århundrede begyndte Sverige efterhånden at føre en [[Merkantilisme|merkantilistisk]] politik, noget der blev forstærket i det følgende århundrede.<ref name=magnusson163 /> Den økonomiske ekspansion i stormagtstiden i et 17. århundrede indebar, at Sverige søgte at udvide sin handel mod [[Østeuropa|Øst-]] og [[Centraleuropa]]. Dette mislykkedes dog, idet den russiske og polske eksport gik i andre retninger end mod Sverige. Derimod havde Sverige stort held med at afsætte sit kobber og jern i betragteligt større omfang på verdensmarkedet.<ref name=brolin171 /> Denne øgede ekspansion, der til dels byggede på [[subsidier]], medførte fra midten af århundredet en forøget [[pengemængde]] og [[inflation]] (omkostnings- og prisstigninger) samt underskud på statens finanser. Det var handlen og industrien, der især havde statens bevågenhed i det 18. århundrede.
 
I det 19. århundrede investerede staten betragtelige summer i [[infrastruktur]]en på den måde, at der blev dannet flere finansielle institutioner som [[bank]]er.<ref name=lundh /> Omkring 1850'erne nærmede Sverige sig også [[liberalisme]]ns ideal, hvad angår [[frihandel]]sprincippet. Tolden på levnedsmidler blev sænket, alle eksport- og importforbud, bortset fra et forbud mod eksport af jernmalm (1809–1857), blev afskaffet. Fra midten af århundredet skete der gradvis en overgang til en endnu mere ureguleret [[markedsøkonomi]] i takt med [[industrialisering]]ens gennembrud. Store økonomiske forandringer fører til nye institutionelle ordninger, hvilket man ser fra slutningen af det 19. århundrede, hvor forøgelsen af industriarbejdet førte til dannelse af [[fagforening]]er, [[sygekasse]]r og [[arbejdsgiverforening]]er.<ref name=magnusson383 />
 
Det 20. århundrede var industriens århundrede, hvor industriproduktionen voksede voldsomt, modnedes og samtidig kontinuerligt forandrede sig. I 1960'erne var Sverige blevet et af de rigeste lande i verden, hvis man ser på [[BNI per indbygger]].<ref name=skog /> I dette årti oplevede Sverige med resten af Europa et økonomisk opsving, hvilket fandt sted på baggrund af en periode med øget frihandel. I 1970'erne steg det offentlige forbrug i Sverige, hvilket var med til at stabilisere økonomien i en periode med store konjunkturudsving. Der skete efterhånden en afmatning af værdistigningen, inflationen steg, og man fik en voksende arbejdsløshed, idet økonomien gik i [[stagflation]].<ref name=lybeck /> Mellem 1970 og 1990 faldt den økonomiske vækst kraftigt, hvilket skabte problemer i de offentlige finanser. Statens dereguleringspolitik i kombination med en stærkt ekspansiv finansiel politik i 1980'erne skabte en økonomisk krise i 1990'erne. Finanskrisen 1990–1994 blev skabt af en stærk lavkonjunktur med store underskud på de offentlige budgetter. [[Monetarisme]]n kan siges at have fået større indflydelse på den økonomiske politik efter krisen i 1990'erne med dens prioritering af at stabilisere pengemængden for at dæmpe inflationen.
 
En lavkonjunktur i kølvandet på den såkaldte [[dot com-boblen|dot com-boble]] fandt sted i perioden 2000–2002 og ramte den overvurderede it-sektor hårdt.
 
=== Den svenske økonomi ===
Sveriges [[valuta]] er [[svensk krone]] (SEK). Landets [[Købekraftsparitet|købekraftsjusterede]] [[BNI per indbygger|bruttonationalprodukt]] var i 2011 på 384,6 milliarder [[Geary-Khamis dollar|internationale dollar]].<ref name=imf /> BNI per capita var samme år på 40.705 dollar.<ref name=imf /> Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var i 2010 på 28.400 SEK.<ref name=svd /> I april 2013 var arbejdsløsheden i Sverige på 8,4 %,<ref name=ekonomifakta /> et stykke under EU-gennemsnittet på 11 %.<ref name=ekonomifakta1 /> Ungdomsarbejdsløsheden (alderen 15-24 år) var i samme måned på 24,7 %,<ref name=ekonomifakta2 /> hvilket er en smule over EU-gennemsnittet på 23,5 %.<ref name=ekonomifakta3 /> Arbejdsløsheden i Sverige var i den nævnte måned den højeste i Norden, både samlet, og hvis man betragter ungdomsgruppen alene. Sverige havde i 2011 den laveste lønspredning inden for OECD-landene.<ref name=ekonomifakta4 /> Sveriges økonomiske vækst er stor sammenlignet med de øvrige europæiske lande; i fjerde kvartal 2010 var væksten i BNI på hele 7,3 %.<ref name=tiger />
 
De vigtigste erhvervssektorer i Sverige er [[Tertiære erhverv|service]], [[skovbrug]], [[industri]] samt [[minedrift]]. Andre sektorer af betydning er [[jordbrug]] (de vigtigste jordbrugsprodukter er [[hvede]], [[kartoffel|kartofler]], [[sukkerroe]]r og [[Tamkvæg|kvæg]]) og [[fiskeri]]. Sveriges vigtigste eksportprodukter omfatter [[maskine]]r, [[papir]], [[Træ (materiale)|træprodukter]], [[jern]], [[stål]], [[køretøj]]er sammen med elektronik og telekommunikationsprodukter.<ref name=utrikeshandel /> Sveriges økonomi er stærkt rettet mod eksport og handel med udlandet; eksporten har de senere år udgjort omkring 50 % af landets BNI.<ref name=export /> Sveriges industristruktur består i usædvanlig høj grad af store, internationalt orienterede koncerner. [[Wallenberg-familien|Wallenberg-koncernen]] har haft en, sammenlignet med andre industrialiserede lande, usædvanlig stor indflydelse på den svenske børs og har på et tidspunkt kontrolleret over 30 % af børsværdien.
 
Sverige har [[markedsøkonomi]] med en omfattende skattefinansieret [[offentlig sektor]] og derigennem udligning af indkomsterne. Private virksomheder står for cirka 90 % af landets industrielle produktion. Servicesektoren udgør cirka 70 % af BNI. Landbruget står for omkring 1 % af BNI og beskæftiger samtidig omkring 1 % af arbejdsstyrken.<ref name=lrf /> Landet har et moderne distributionssystem, fine interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Handel med andre europæiske lande udgør en betydelig del af Sveriges udenrigshandel; Tyskland er samlet set den vigtigste handelspartner, fulgt af Norge.<ref name=import /><ref name=eksport /> Maskiner og køretøjer stod for 41,9 % af eksportartiklerne i 2013.<ref name=utrikeshandel /> Sverige har været medlem af EUs [[indre marked]] siden 1995, men efter et nej ved folkeafstemningen i 2003 er landet ikke fuldgyldigt medlem af [[eurozonen]]. Sverige har været medlem af [[OECD]] siden dannelsen i 1961.
 
=== Offentlige finanser ===
Sveriges udbud af offentlige ydelser og socialforsikringer er omfattende. [[Skat]]tetrykkets andel af BNI er blandt de højeste i verden. [[Offentlig sektor|Den offentlige sektor]] har gennem de seneste år gennemgået en bevægelse mod etablering af offentlige selskaber samt [[privatisering]]. I nyere historie har de offentlige finanser ikke altid balanceret. Sverige har, særligt siden midten af 1970'erne, akkumuleret en [[statsgæld]], der per 31. maj 2013 er på 1.211 milliarder svenske kroner.<ref name=statsgald /> Dette giver en bruttogæld på cirka 32 % af BNI,<ref name=statsgald /> svarende til 122.000 kroner per indbygger.<ref name=faktagald /> BNI-andeler har dog været større, på omkring 80 %, men er siden slutningen af 1990'erne på vej nedad. Staten har samtidig store aktiver, og da aktiverne overstiger gælden, har Sverige ingen nettogæld, men har tværtimod reelt et overskud. Sverige havde i 2008 et nettokrav på 24 % af BNI over for omverdenen. Overskuddet er en følge af, at den offentlige sektor i det seneste tiår har opnået store budgetoverskud, i gennemsnit på cirka 2 % af BNI per år. I 2008 var overskuddet på 135 milliarder kroner, hvilket først og fremmest skyldtes salg af offentlige foretagender. Som en følge af det finansielle overskud, der ikke blev modsvaret af en øgning af indenlandske investeringer, har Sverige brugt 7 % af landets samlede ressourcer til kapitaleksport i de seneste ti år. En så stor kapitaleksport er usædvanlig blandt industrilandene.<ref name=lindbeck />
 
Den svenske centralbank – [[Sveriges Riksbank]] – fører en inflationsstabiliserende politik med et eksplicit [[inflationsmålsætning|inflationsmål]] på 2 % årligt.<ref name=riksbank /> Nationalbankens beslutning må ikke påvirkes af de valgte politikere og er stærkt afhængig af renteudviklingen i euro- og dollarområderne.
 
=== Sociale forhold ===
Sverige ligger ifølge [[Human Development Index]] på syvendepladsen i verden målt på [[levestandard]] med indeksværdien 0,916 (af 1,0).<ref name=hdi2 /><ref name=hdi /> Også på andre målinger ligger Sveriges velfærd højt. Ligheden i indkomst er blandt de højeste i verden med en [[Gini-koefficient]] på 23 per 2005,<ref name=ciagini /> og fattigdomsniveauet i landet er et af de allerlaveste i verden, uanset om man ser på absolutte eller relative tal. Der har dog siden omkring år 2000 været tendenser til både øget indkomstulighed og fattigdom, og en opgørelse fra 2008 fra [[Tjänstemännens centralorganisation]] viste, at hver tredje arbejdsløs ikke var medlem af en [[arbejdsløshedskasse]] og var dermed blot garanteret en indkomst svarende til [[eksistensminimum]].<ref name=tco /> År 2015 var 71 procent af arbejdsstyrken medlem af en arbejdsløshedskasse.<ref>Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen [https://lup.lub.lu.se/search/ws/files/21682547/Kjellberg_og_Ibsen_2016_ur_Due_og_Madsen.pdf "Attacks on union organizing: Reversible and irreversible changes to the Ghent-systems in Sweden and Denmark"], i Trine Pernille Larsen och Anna Ilsøe (eds.)(2016) ''Den Danske Model set udefra - komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering'', Københann: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 287</ref>
 
=== Social kapital og korruption ===
Sverige er et af de lande i verden, der har den højeste [[Social kapital|sociale kapital]], dvs. at tilliden borger til borger og borger til myndigheder er meget høj. En effekt af en høj social kapital er en lav [[korruption]].
 
Korruptionen i Sverige er i lighed med de fleste øvrige vesteuropæiske lande lav. På Transparency Internationals årlige liste ligger landet som nummer fire over, hvordan befolkningens opfattelse af korruptionen er, mens korruptionskontrollen er opgjort til 99 %.<ref name=korruption /> På listen over samle korruptionsindeks lå Sverige i 2011 på en fjerdeplads efter [[New Zealand]], [[Danmark]] og [[Finland]].<ref name=cpi />
 
=== Videnskab og teknologi ===
[[Fil:AlfredNobel adjusted.jpg|thumb|right|Alfred Nobel, opfinder af dynamit og grundlægger af Nobelprisen]]
Sverige har fostret en række markante navne inden for naturvidenskaben og teknologien. I [[1739]] blev [[Kungliga Vetenskapsakademien]] oprettet, og nogle af de første medlemmer heraf var [[Carl von Linné]], fader til [[Systematik (biologi)|systematikken]] inden for [[biologi]]en, og [[Anders Celsius]], der har lagt navn til [[celsius]]-temperaturskalaen.
 
En række store industrivirksomheder blev grundlagt af pionerer som [[Gustaf Dalén]] ([[AGA]]), der modtog [[Nobelprisen i fysik]], [[Alfred Nobel]], der opfandt [[dynamit]]ten og grundlagde [[Nobelprisen]], [[Lars Magnus Ericsson]], grundlægger af [[Ericsson]]-telekommunikationsselskabet, mens [[Erik Wallenberg]] er ophavsmand til [[Tetra Pak]], opbevaring af fødevarer.
 
I nutiden er der fortsat fokus på videnskab og udvikling i Sverige. Samlet set gik i 2007 3,68 % af BNI (offentlige og private midler) til dette formål, den næststørste andel i verden.<ref name=udvikling /> Statens udgifter til dette formål udgør 0,93 % af BNI, størst i verden.<ref name=pubudvikling /> Blandt de europæiske lande topper Sverige, når det gælder offentliggørelsen af videnskabeligt arbejde, målt pr. indbygger.<ref name=vidarb />
 
== Uddannelse ==
Børn i alderen 1-5 år er garanteret plads i [[børnehave]] (svensk: ''förskola'', daglig tale: ''dagis''). Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, og en altovervejende del af børnene går i skole, enten kommunale eller private. I [[PISA (elevvurdering)|PISA-undersøgelser]] opnår de svenske 15-årige resultater, der er tæt på OECD-gennemsnittet.<ref name=pisa /> Efter afslutningen af 9. klasse fortsætter omkring 90 % af eleverne i [[gymnasium|gymnasiet]], der i Sverige omfatter både bogligt orienterede og erhvervsorienterede retninger (svarende til de danske gymnasiale uddannelser og erhvervsgrunduddannelser). Skolesystemet i Sverige er overvejende skattefinansieret.
 
Den svenske regering har behandlet offentlige og private skoler ens,<ref name=economist /> efter at man i 1992 indførte begrebet ''skolpeng'', et beløb til dækning af undervisning, der følger den enkelte elev. Dette princip var Sverige først efter [[Holland]] til at indføre, og det medfører, at private kan oprette en skole, som modtager et fast basisbeløb fra kommunen for de børn, der går i skolen. Skolefrokost er gratis for alle elever i Sverige, og skolerne tilskyndes til også at tilbyde morgenmad.<ref name=skolemad />
 
Der er en række [[universitet]]er og andre højere læreanstalter i Sverige. De ældste er [[Uppsala Universitet]], [[Lunds Universitet]], [[Göteborgs Universitet]] og [[Stockholms Universitet]]. I 2003 havde 32 % af svenskerne en højere uddannelse, hvilket rakte til en femteplads blandt OECD-landene.<ref name=tertiary /> I lighed med flere andre europæiske lande støtter den svenske regering internationale studerendes uddannelse i landet ved at betale for uddannelsen; dog har Riksdagen for nylig besluttet, at dette ikke længere gælder for studerende, der kommer fra lande uden for [[EU]]/[[EØS]] samt Schweiz.<ref name=tuition />
 
== Infrastruktur ==
 
=== Kollektiv trafik ===
Siden 1983 har den kollektive trafik i Sverige været organiseret på län-niveau. I hvert län findes en trafikansvarlig, der har ansvaret for den kollektive trafik i länet. Den mest almindelige måde at organisere trafikken på er via et länstrafikselskab, som i mange tilfælde ejes ligeligt af [[Landsting (Sverige)|landstinget]] og kommunerne i länet. Der findes dog også andre konstruktioner. Trafikselskabets opgave er at sikre lokal bustransport i større byer samt regional bustransport i länet. Nogle trafikselskaber driver også nogle jernbanebanestrækninger samt andre trafikformer.
 
[[Rikstrafiken]] er en statslig myndighed, der har ansvaret for at sikre kollektiv fjerntrafik, dvs. trafik på tværs af länene, samt mere lokal kollektiv trafik i områder, hvor länene ikke selv ser sig i stand til at finansiere dette – først og fremmest i Norrland. Det statslige jernbaneselskab [[SJ]], der tidligere har drevet de fleste strækninger i landet, fungerer på markedsvilkår og opererer i dag primært fjernruterne i landet, mens lokale strækninger i flere tilfælde er afgivet til private selskaber eller länstrafikselskaberne.
 
Den kollektive trafik ud af landet er som hovedregel ikke offentlig støttet med trafikken til [[Narvik]] som en undtagelse.
 
=== Energi ===
[[Fil:Älvkarleby June 2013 (2).jpg|thumb|[[Vandkraftværk]] i [[Älvkarleby]] i [[Uppsala]] taget i brug i 1915.]]
Sveriges elproduktion er baseret på [[atomkraft]] og [[vandkraft]]. I 2011 stod vandkraften for 45,2 % af elproduktionen svarende til 67 [[Joule|TWh]], mens atomkraften stod for 39,3 % svarende til 58 TWh.<ref name=elprod /> Landet har ti atomkraftværker fordelt på anlæggene i [[Forsmark atomkraftværk|Forsmark]], [[Oskarshamn kernekraftværk|Oskarshamn]] og [[Ringhals atomkraftværk|Ringhals]]. Vandkraften er koncentreret til opdæmninger af elvene i det nordlige af landet. Sverige har ingen udvinding af [[råolie]] og er dermed afhængig af import af dette. I 2012 importerede man 24 millioner m³ råolie.<ref name=petrol />
 
=== Veje ===
Sverige har et vejnet på anslået 212.000 kilometer (pr. [[2001]]). De sydlige dele af landet har det mest udbyggede vejnet. Det gælder frem for alt tætbefolkede områder som Skåne, Göteborg, den svenske vestkyst samt Östergötland og Stockholmsregionen, som har et omfattende vejnet. Mindre veje i tyndtbefolkede egne kan være [[grusvej]]e. Det gælder især for [[Norrland]], den nordligste halvdel af Sverige. Fra Skåne går der [[motorvej]]e til Danmark over [[Øresundsbroen]] og til Göteborg, Stockholm og [[Uppsala]]. [[E4]] på strækningen fra [[Helsingborg]] til Axmartavlan lige nord for [[Gävle]] holder to køreretninger fuldstændig adskilt, mens denne vej længere mod nord er i en noget mangelfuld stand. Der arbejdes med planer om at føre E4 uden om centrum i [[Sundsvall]] og [[Umeå]]. Desuden arbejdes der på at udbygge [[Europavej E6|E6]] fra [[Uddevalla]] til den norske grænse.
 
=== Jernbaner ===
[[Fil:X2000, Lund C.JPG|thumb|right|[[SJ 2000|X 2000]] er hovedmateriellet i langdistancetogtrafikken i Sverige]]
{{uddybende|Sveriges jernbaner}}
Sveriges jernbanenet er blevet udbygget fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede, hvorefter en del strækninger, frem for alt i mindre befolkede områder, er blevet nedlagt. Den samlede jernbanestrækning omfattede i 2001 omkring 11.106 kilometer, hvoraf 9.400 kilometer er elektrificeret.
 
Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de tættest befolkede egne. Stockholm er et knudepunkt, hvorfra der er forbindelser til de fleste områder i landet samt til Danmark, Norge og – via jernbanefærge – til Tyskland. Strækningen via [[Haparanda]] til Finland bruges for tiden kun til godstransport. De områder, hvor togtrafikken er mest udbygget og afgangene hyppigst, er Stockholm og omegn, Göteborg og omegn samt Skåne. Blandt de områder, hvor jernbanenettet er mindst udbygget, findes de fleste i Norrland, og nogle områder har bare en eller to baner.
 
=== Flytrafik ===
[[Fil:Sas2.jpg|thumb|right|[[Scandinavian Airlines|SAS]] er det største internationale luftfartselskab i Sverige]]
I Sverige findes der et antal internationale [[lufthavn]]e, hvoraf [[Stockholm-Arlanda Lufthavn|Arlanda]] ved Stockholm er den største med omkring 20 millioner passagerer årligt. Derefter kommer [[Göteborg-Landvetter flygplats|Landvetter]] ved Göteborg, [[Stockholm-Skavsta Lufthavn|Skavsta]] ved Stockholm, [[Malmø Lufthavn|Sturup]] ved Malmø og [[Luleå Airport|Kallax]] ved [[Luleå]] i Nordsverige. Fra disse lufthavne opererer et antal internationale flyselskaber. [[Scandinavian Airlines|SAS]] er fortsat det største selskab, men andre selskaber som [[Lufthansa]] og [[Ryanair]] har også markante andele af trafikken. Af andre internationale selskaber findes [[Finnair]], [[Air France]], [[British Airways]], [[Continental Airlines]] og [[Aeroflot]]. Indenrigs er der sammen med SAS et antal selskaber, der flyver på de mest trafikerede strækninger, heriblandt [[Malmö Aviation]] og lavprisselskabet [[Norwegian]]. På de mindre strækninger opererer især [[Skyways]] og [[Nextjet]], der også tilbyder videretransport med SAS.
 
=== Søfart ===
Søfarten har haft stor betydning for Sverige op gennem historien, ikke mindst fordi landet med sin geografiske beliggenhed i praksis kan betragtes som et ørige. Landet har en af Europas længste kyststrækninger og mange havne med gode dybdeforhold, og størstedelen – over 70 %<ref name=sjofart /> – af udenrigshandelen foregår derfor via skib. Der var i 2008 registreret 262 lastfartøjer og samlet set 2141 fartøjer i Sverige,<ref name=fartyg /> hvortil kommer en række fartøjer registreret i udlandet. De vigtigste havne er [[Göteborg]], [[Stockholm]], [[Helsingborg]] og [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]].
 
=== Telefoni ===
I 2011 var der i Sverige 49 fastnettelefonabonnementer og 119 [[mobiltelefon]]abonnementer per 100 indbyggere.<ref name=fastnet /><ref name=mobil /> Fastnettelefonien er for nedadgående (58 abonnementer per 100 indbyggere i 2008),<ref name=fastnet /> mens mobiltelefonien er stigende (108 abonnementer per 100 indbyggere i 2008).<ref name=mobil />
 
== Demografi ==
{{uddybende|Sveriges demografi}}
 
Sverige havde 9.580.424 per 30. april 2013.<ref name=indbyggere /> Befolkningstallet stiger med 60-80.000 om året, hvilket for tre fjerdedeles vedkommende skyldes overskud i migration (omkring 50.000 flere indvandrere end udvandrere i 2012).<ref name=migration /> Befolkningstætheden er på 21,9 per km², og landet ligger som nummer 84 i verden efter befolkningstal og nummer 157 efter befolkningstæthed. Befolkningstætheden er overordnet set størst i det sydlige af landet.
 
Den gennemsnitlige levealder for kvinder var i 2011 83,7 år og for mænd 79,8 år; disse tal er steget gennem en række år, hvilket skyldes en betragtelig formindskelse af dødeligheden som følge af hjerte/karsygdomme.<ref name=folkhalsa /> Alderssammensætningen i 2012 var nogenlunde jævn for aldersgrupperne op til omkring 65 år, hvorefter andelene falder markant. Dog er andelen af børn omkring 10-15 år markant lavere end aldrene før og efter, hvor især aldersgruppen 20-25 til gengæld er lidt over gennemsnittet.<ref name=alder /> Spædbarnsdødeligheden er en af de laveste i verden og var under 3 per 1000 indbyggere i 2010.<ref name=spadbarn /><ref name=globalis /> Fertiliteten var i 2009 på 1,94 børn per kvinde.<ref name=fertilitet />
 
De første forfædre til nutidens svenskere ankom til Sverige for 12-13.000 år siden og bosatte sig først i Skåne-området. Den nyeste forskning tyder på flere forskellige veje til landet: Jæger-samlere fra Mellemøsten over Balkan, fra Centralasien via Sydeuropa, fra Centralasien lige vestpå, fra Sydøstasien via Sibirien samt stenalderagerdyrkere, som må være ankommet engang efter 4200 f.Kr.<ref name=humjour /> Yderligere forskning tyder på, at etniske svenskere for størstedelens vedkommende (cirka 80 %) stammer fra jæger-samlerfolkene og i mindre grad (cirka 20 %) fra de senere tilkommende agerdyrkere.<ref name=bergman />
 
[[Samer]]ne har status som [[Oprindelige folk|oprindeligt folk]] og indvandrede østfra for mellem 8000 og 5000 år siden.<ref name=bergman /> Der findes nu om stunder omkring 17.000 samer i Sverige. Mod nord indvandrede tidligt [[finner]] til Sverige, og efterkommerne af disse er især en gruppe, der taler [[tornedalsfinsk]]. En tilsvarende senere gruppe er [[Svensk-finsk|sverigefinnerne]], der blandt andet findes omkring [[Rattvik]] og omkring [[Orsa]]. Derudover er der indvandret [[romaer]] og [[Jødedom|jøder]]; begge disse befolkningsgrupper kendes tilbage til det 16. og 17. århundrede, men især fra det 19. århundrede. I det 17. århundrede indvandrede flere tusinder [[vallonere]] til Sverige.<ref name=valloner /> Efter anden verdenskrig er indvandringsmønsteret ændret, så det især har været folk fra de nordiske lande (Finland, Norge og Danmark), mellemeuropæere (tyskere, polakker, kroatere, albanere, serbere og bosniere), folk fra Lilleasien (tyrkere, irakere, iranere, kurdere, assyrere, syrere, libanesere) samt folk fra enkelte andre lande ([[Grækenland]], [[Chile]], [[Somalia]]), der er kommet til Sverige. Samlet set levede der i 2012 667.232 personer, svarende til 7 %, af udenlandsk herkomst i Sverige. Samme år var 1.473.256 personer i Sverige født i udlandet, deraf 875.227 med svensk statsborgerskab.<ref name=indvandrere />
 
=== Sprog ===
1. juli 2009 blev der vedtaget en lov, der officielt gjorde [[Svensk (sprog)|svensk]] til hovedsproget i Sverige, og som samtidig angiver, at svensk er det officielle sprog for Sverige i internationale sammenhænge.<ref name=sprog /> De anerkendte minoritetssprog i landet er [[Samiske sprog|samisk]], [[tornedalsfinsk|meänkieli (tornedalsfinsk)]], [[Finsk (sprog)|finsk]], [[romani]] og [[jiddisch (sprog)|jiddisch]].<ref name=minoritetssprog /> De to sidstnævnte sprog er såkaldte ekstraterritoriale, hvilket vil sige, at de ikke er bundet til bestemte områder eller regioner. De øvrige minoritetssprog har en stærkere stilling end de ekstraterritoriale, idet de personer, der taler de berørte sprog i visse kommuner har ret til at kontakte myndigheder og til ældrepleje på deres eget sprog. Ifølge lovgivningen skal der findes akademisk forskning og undervisning på hvert af de fem minoritetssprog ved mindst ét universitet i landet. [[Tegnsprog|Svensk tegnsprog]] har en stilling, der ligner de nationale minoritetssprog.<ref name=minoritetssprog /> [[Älvdalsk]] er i de senere år begyndt at blive betragtet som et selvstændigt sprog, men ikke endnu officiel status som minoritetssprog.
 
=== Indvandring og udvandring ===
Indvandringen i Sverige i middelalderen var beskeden set i forhold til den samlede befolkning, og den skete især i form af tyske købmænd og håndværkere i byerne. Fra det 17. til begyndelsen af det 19. århundrede var der restriktioner mod indvandring af personer, der ikke var protestanter, hvilket i den periode i praksis først og fremmest var katolikker og jøder.
 
Efter anden verdenskrig steg indvandringen i Sverige kraftigt. I 1950'erne og 1960'erne kom der efterhånden et stigende antal indvandrere fra Sydeuropa til landet for at arbejde. I perioden 1941–2010 har Sverige taget imod 3.018.381 indvandrere, mens der i samme periode er udvandret 1.668.894.<ref name=invandring /> I perioden 1980–2011 i alt 395.929 asylansøgere fået bevilget permanent opholdstilladelse i landet,<ref name=ophold /> og af disse stammer størstedelen fra det tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]].<ref name=opholdland /> I efterkrigstiden op til 1980 kom de fleste indvandrere fra Finland, Tyskland, Polen, Iran, det tidligere [[Jugoslavien]], [[Vietnam]], Chile, [[Argentina]] og [[Uruguay]]. Senere er mange indvandrere kurdere, assyrere, syrere, arabere, palæstinensere, marokkanere og andre folkeslag fra Mellemøsten og [[Nordafrika]]. I 2011 fik 12.726 asylansøgere bevilget opholdstilladelse i landet.<ref name=ophold /> I 2009 indvandrede 102.280 personer til Sverige, hvilket er rekord for et år; til denne gruppe hører dog også 13.985 oprindelige svenskere, der vendte tilbage til landet.<ref name=invandring /> Folkeslag med de største andele af indvandrere til Sverige i 2011 kan ses af tabellen herunder (gruppen af svenskere er folk, der har været udvandret, men er vendt tilbage igen):
 
{| class="wikitable"
|-
! National baggrund
! Antal indvandrere<ref name=inud />
! Procent af samtlige indvandrere
|-
| [[Svenskere]]
| 20.615
| 21,4 %
|-
| [[Irak]]ere
| 4.469
| 4,6 %
|-
| [[Polakker]]
| 4.403
| 4.6 %
|-
| [[Afghanistan|Afghanere]]
| 3.415
| 3,5 %
|-
| [[Danskere]]
| 3.196
| 3,3 %
|-
| [[Somalia|Somaliere]]
| 3.082
| 3,2 %
|-
| '''I alt'''
| 96.467
| 100 %
|}
 
I 2011 udvandrede 51.179 svenskere til andre lande. Landene med flest modtagere af svenske udvandrere var:
 
{| class="wikitable"
|-
! Modtagerland
! Antal udvandrere<ref name=inud />
! Procent af samtlige udvandrere
|-
| [[Norge]]
| 9.753
| 19,1 %
|-
| [[Danmark]]
| 4.856
| 9,5 %
|-
| [[Storbritannien]]
| 3.617
| 7,1 %
|-
| [[USA]]
| 3.078
| 6,0 %
|-
| [[Finland]]
| 2.758
| 5,4 %
|-
| [[Tyskland]]
| 2.203
| 4,3 %
|-
| '''I alt'''
| 51.179
| 100 %
|}
 
=== Religion ===
[[Fil:Uppsala domkyrka view01sml.jpg|thumb|right|[[Uppsala Domkirke]] er hovedsædet for [[Svenska kyrkan]]]]
Sverige er et af verdens mindst religiøse lande. Religionssociologiske undersøgelser viser, at et sted mellem 46 og 85 % af befolkningen kan kategoriseres som [[Ateisme|ateistisk]], [[Agnosticisme|agnostisk]] eller ikke-troende (på Gud).<ref name=zuckerman /> Trods dette var 57,7 % af den svenske befolkning per 31. december 2018 medlemmer af [[Svenska kyrkan]], en [[Lutheranisme|luthersk]] gren af [[kristendom]]men,<ref name="svenska kyrkan"/> men medlemstallet er for nedadgående, og det ventes, at medlemsandelen er faldet til omkring 60 % i 2020.<ref name=lamnakyrka /> Svenska kyrkan var tidligere statskirke i Sverige, og dens vilkår og eksistens foreskrives fortsat i en lov fra 1998.<ref name=lagkyrka /> Loven trådte i kraft i 2000, da forholdet mellem kirke og stat blev ændret. Trods det relativt høje medlemstal af Svenska kyrkan er den religiøse aktivitet i form af deltagelse i [[gudstjeneste]]r ikke ikke særlig omfattende. Andelen af børn, der døbes, var i 2017 på 42,4 % af samtlige nyfødte og 67,1 % af de nyfødte med tilknytning til en kirke.<ref name="svenska kyrkan"/> Andelen af vielser, der blev foretaget i en kirke, var samme år 31,6 %, mens 72,9 % af begravelserne fandt sted i kirkeligt regi.<ref name="svenska kyrkan"/>
 
En lang række andre [[religion]]er er repræsenteret i Sverige, blandt andet som følge af indvandringen fra mange forskellige dele af verden. [[Romerskkatolske kirke|Katolicisme]], den [[græsk-ortodokse kirke]], [[islam]] og [[frikirke]]lige menigheder er forholdsvis almindelige. Gruppen af muslimer var ud fra en løs definition på omkring 400.000 i 2006.<ref name=muslim /> Af denne gruppe anslås omkring 5 % (cirka 25.000) at være aktivt praktiserende religionen forstået på den måde, at de deltager i fredagsbønnen og beder fem gange om dagen).<ref name=prakislam />
 
Andre religioner med mindre tilhængerantal er [[buddhisme]], [[jødedom]], [[hinduisme]] og [[bahai]]. Desuden er der små grupper, der bekender sig til moderne [[asetro]] samt den traditionelle [[Samisk religion|samiske religion]].
 
== Kultur ==
{{uddybende|Sveriges kultur}}
Svensk kultur er en del af de [[Norden|nordiske]], [[Germanske sprog|germanske]] og [[Vesten|vestlige]] kulturområder. Den svenske kultur inden for [[musik]], [[litteratur]] og [[musik]] kommer derfor primært til udtryk gennem disse traditioner. Den offentlige støtte til kulturen er omfattende i Sverige, og den folkelige opbakning til en række kulturelle aktiviteter er stor, blandt andet inden for [[kor]]sang.
 
Kønsforskellene er små i Sverige, der ligger på en fjerdeplads på globalt plan inden for dette område.<ref name=gdi /> Der er en ret liberal holdning til [[seksualitet]],<ref name=marklund /> herunder [[homoseksualitet]], i landet, og en lov fra 2009 har givet fuld ligestilling for homoseksuelle til ægteskab, både kirkelig og borgerlig.<ref name=homo />
 
=== Helligdage ===
{{uddybende|Sveriges helligdage}}
[[Fil:Midsommardans av Anders Zorn 1897.jpg|thumb|"Midsommar", [[Anders Zorn]], 1897.]]
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af bredt udbredte protestantiske helligdage som [[jul]] og [[påske]]. Der fejres desuden en række årlige begivenheder, hvoraf nogle stammer tilbage fra førkristen tid.
 
Blandt disse er [[Solhverv|midsommer]], der afholdes den fredag og lørdag, der ligger nærmest den [[21. juni]]. Om fredagen fejres ''midsommarafton'' med dans omkring [[majstang]]en (midsommarstången), hvilket oftest sker hen på eftermiddagen. Lørdagen er ''midsommardagen'', der regnes som [[helligdag]].
 
Af andre fejringer kan nævnes [[valborgsaften]] [[30. april]], hvor der er tradition for at afbrænde bål. [[Sankta Lucia]]-dagen, [[13. december]], fejres med optog af børn, der bærer lys; dagen markerer også julens snarlige komme og vintersolhverv.
 
Med en stærk [[arbejderbevægelse]] er [[1. maj]] national fridag og her som i en række andre lande genstand for demonstrationer og taler, mens [[Sveriges nationaldag]], [[6. juni]], siden 1995 ligeledes er fridag.
 
=== Musik ===
[[Fil:Abba 28011977 15 200.jpg|thumb|right|[[Abba]] er fortsat et af de mest kendte svenske musiknavne i verden]]
Sverige har en rig musikalsk tradition, der spænder fra middelalderlige [[folkevise]]r til moderne [[hiphop]]. Musikken hos de førkristne nordboer er gået tabt i historien, selv om man har forsøgt at genskabe den baseret på fund af instrumenter fra vikingebosteder. De instrumenter, man har fundet, omfatter [[lur]]en, simple strengeinstrumenter, træfløjter og trommer. Det er muligt, at dele af vikingernes musiktraditioner har overlevet i den ældste svenske folkemusik. I nutiden er der en betydelig folkemusikscene i Sverige, hvor man dels dyrker musikken i dens oprindelige tradition, dels fortolker den i en nutidig kontekst, hvor folkemusikken for eksempel kan kombineres med moderne musikformer som [[jazz]] eller [[rock]]. I folkemusikken finder man undertiden det unikt svenske instrument [[nøgleharpe]]n, der fx anvendes af den traditionelt orienterede gruppe [[Väsen]]; grupper, der kobler folkemusik med moderne elementer, omfatter blandt andet Kebnekajse, [[Hedningarna]], [[Garmarna]] og [[Nordman]]. Samerne bidrager til musikken med den traditionelle [[joik]], en sangform knyttet til den samiske, animalistiske åndelighed.
 
Blandt de kendte komponister i den svenske musikhistorie finder man [[Carl Michael Bellman]], der betragtes som noget af en nationalskjald, der har inspireret en række nyere visesangere. Inden for den klassiske musik finder man [[Johan Helmich Roman]], der undertiden omtales som fader til den svenske musik. Han blev efterfulgt af komponister som [[Franz Berwald]], [[Romantikken|romantikerne]] [[Hugo Alfvén]], [[Wilhelm Peterson-Berger]] og [[Wilhelm Stenhammar]]. [[Modernisme]]n repræsenteredes i Sverige af blandt andet [[Hilding Rosenberg]], mens der inden for [[nyklassicisme]]n kan nævnes [[Lars-Erik Larsson]].
 
Blandt de klassiske musikalske udøvere kendes internationalt en række svenskere. [[Jenny Lind]], der i midten af det 19. århundrede turnerede verden over, blev kaldt den "svenske nattergal", og i det 20. århundrede opnåede [[Jussi Björling]] og [[Birgit Nilsson]] stor international succes. Endvidere kan nævnes dirigenten og korlederen [[Eric Ericson]], der regnes som en af hovedmændene bag det svenske "kormirakel".<ref name=sparks />
 
I det 20. århundrede har den rytmiske musik fået stor gennemslagskraft i Sverige, og svenske musikere har inden for dette område haft betydelig international succes. Jazzen er repræsenteret af blandt andre [[Arne Domnerus]] og [[Lars Gullin]], mens [[Björn Skifs]] og [[Abba]] var de første pop-rock musikere, der slog deres navne fast internationalt. Skifs nåede toppen på den amerikanske hitliste i 1974 med "Hooked on a Feeling", mens Abbas store succes indledtes med sejren i [[Eurovision Song Contest 1974]] med sangen "[[Waterloo (sang)|Waterloo]]", som blev fulgt op af knap ti år med en succes, der er uden sidestykke i svensk musik. Flere andre navne har dog også opnået international succes siden, heriblandt [[Roxette]], [[Ace of Base]] og [[The Cardigans]]. En række sangskrivere har ligeledes gjort sig bemærket på den internationale scene, blandt andet [[Denniz Pop]], [[Max Martin]] og [[Thomas G:son]]. Inden for [[house]]/[[techno]]/[[eurodance]] kendes navne som [[Swedish House Mafia]], [[Avicii]], [[Basshunter]] og [[Eric Prydz]] uden for landets grænser.
 
Inden for Sveriges grænser har [[danseband]]musikken haft stor succes siden [[1970'erne]] med navne som [[Vikingarna]], [[Thorleifs]], [[Wizex]] og [[Lasse Stefanz]].
 
=== Litteratur ===
[[Fil:Portrait of August Strindberg by Richard Bergh 1905.jpg|thumb|right|August Strindberg]]
Den første litterære tekst, man kender fra Sverige, er [[Rökstenen]], en runesten fra omkring år 800. Med kristningen af landet omkring 1100 blev [[latin (sprog)|latin]] det gængse sprog for de skrivende munke, og der findes kun ganske få tekster på oldsvensk bevaret fra middelalderen. Det var først i det 16. århundrede, da det svenske sprog efterhånden blev standardiseret, at svensk litteratur begyndte at blomstre op. Standardiseringen af sproget skyldtes i stort omfang den fulde oversættelse af [[Bibelen]] til svensk i 1541, den såkaldte ''[[Gustav Vasa-bibelen|Gustav Vasa-bibel]]''.
 
Efterhånden som uddannelsesniveauet steg, og samfundet blev mere verdsligt, dukkede de første betydelige svenske forfattere op fra det 17. århundrede. [[Georg Stiernhielm]] var den første, der skrev egentlig svensksproget, klassisk poesi, mens [[Johan Henric Kellgren]] var den første, der skrev prosa i større sammenhænge. Af andre skribenter fra det 18. og 19. århundrede kan nævnes [[Carl Michael Bellman]] og [[August Strindberg]], hvor sidstnævntes socialrealistiske teaterstykker fortsat spilles verden over. Fra det 20. århundrede kendes blandt andet de to [[Nobelprisen i litteratur|Nobelprisvindere]] [[Selma Lagerlöf]] og [[Pär Lagerkvist]].
 
I nyere tid opnåede [[Astrid Lindgren]] kolossal succes over hele verden med sine børnebøger, og inden for den genre kender man også [[Gunilla Bergström]]s ''[[Alfons Åberg]]''-bøger og [[Sven Nordqvist]]s serie om Peddersen og Findus. Sverige har ligeledes opnået stor udbredelse inden for krimigenren med forfattere som [[Jan Guillou]], [[Henning Mankell]], [[Liza Marklund]] og [[Stieg Larsson]].
 
=== Billedkunst ===
Svensk billedkunst har historisk set især været præget af strømninger fra det kontinentale Europa. De tidligste værker, man kender, er [[helleristning]]er i form af symboler, figurer og andre afbildninger, der kan dateres så langt tilbage som til 7000 f.Kr. En af de første, kendte billedkunstnere var [[Balle den Røde]] fra omkring år 1000.
 
Med kristendommens indførelse fulgte også en ny form for [[Ikon (billede)|ikonografi]], og [[Kirke (bygning)|kirkerne]] i særligt det mellemste Sverige blev i stort omfang dekoreret med [[kalkmaleri]]er, blandt andet af [[Albertus Pictor]] i det 15. århundrede. Fra Sveriges stormagtstid kendes billedkunstnere som [[David Klöcker Ehrenstrahl]] og [[Erik Dahlbergh]], og i [[frihedstiden]] i det 18. århundrede fik kulturen et opsving, der blandt andet gav sig udslag i den specielle [[Gustaviansk stil|gustavianske stil]] med billedhuggeren [[Johan Tobias Sergel]] som en af eksponenterne. Den følgende periode med økonomisk stagnation gik ud over den etablerede billedkunst, men til gengæld blomstrede [[almue]]maleriet i begyndelsen af det 19. århundrede. Denne folkelige kunstform er fastholdt op til nutiden. Mod slutningen af århundredet virkede to navne, der også var kendte uden for landet, nemlig [[Carl Larsson]] og [[Anders Zorn]].
 
I det 20. århundrede dukkede mange nye stilarter op, heriblandt [[modernisme]]n repræsenteret ved blandt andre [[Gösta Adrian-Nilsson]] og [[ekspressionisme]]n ved [[Sven Erixson|Sven "X-et" Erixson]]. Siden 1960'erne har der været et bredt spektrum af billedkunstformer og kunstnere, hvoriblandt kan nævnes [[Lars Vilks]].
 
=== Teater og scenekunst ===
Den svenske scenekunsts centrum er [[Dramaten]] i [[Stockholm]]. Her har instruktører som [[Ingmar Bergman]] og [[Lars Norén]] sat flere forestillinger op. I den lettere genre kender man blandt andet [[Povel Ramel]] samt parret [[Hans Alfredson]] og [[Tage Danielsson]] kendt som HasseåTage. [[Abba]]-musikerne [[Benny Andersson]] og [[Björn Ulvaeus]] har siden gruppens opløsning blandt andet skabt flere [[musical]]s, der også har haft succes internationalt.
 
=== Film ===
Sverige var tidligt en filmmæssig stormagt med instruktører som [[Victor Sjöström]] og [[Mauritz Stiller]], der skabte betydelige [[stumfilm]], inden de sammen med stjerneskuespilleren [[Greta Garbo]] drog til [[Hollywood]], et eventyr, der for Stillers vedkommende dog ikke blev forløst. Efter en periode i 1930'erne med fokus på folkekomedier var folk som [[Alf Sjöberg]] og [[Gustaf Molander]] under anden verdenskrig med til at hæve det kunstneriske niveau og derved bane vejen for svensk films mest kendte instruktør, [[Ingmar Bergman]], der fik sit gennembrud i 1950'erne med film som ''[[Det syvende segl]]'' og ''[[Ved vejs ende]]'', der gav ham et navn over hele verden. Hans film ''[[Jomfrukilden]]'' og ''[[Som i et spejl]]'' blev belønnet med [[Oscar for bedste fremmedsprogede film]] to år i træk, og film som ''[[Persona (film)|Persona]]'', ''[[Hvisken og råb]]'', ''[[Høstsonaten]]'' samt ''[[Fanny og Alexander]]'' (sidstnævnte også lavet som tv-serie) var med til at cementere hans ry. Bergmans mangeårige filmfotograf [[Sven Nykvist]] blev også bemærket og arbejdede desuden sammen med internationale instruktører som [[Woody Allen]], [[Roman Polanski]], [[Andrej Tarkovskij]] og [[Nora Ephron]].
 
Blandt de øvrige instruktører, der markerede sig i anden halvdel af det 20. århundrede, var [[Vilgot Sjöman]], der især blev kendt for sine seksuelt frigjorte ''[[Jeg er nysgerrig]]''-film, samt [[Bo Widerberg]], der blev Oscar-nomineret tre gange for blandt andet filmene ''[[Oprøret i Ådalen]]'' og ''[[Lærerinden]]''. Senere fulgte [[Lasse Hallström]], der fik et stort gennembrud med ''[[Mit liv som hund]]'', og som har fået en stor Hollywood-karriere med film som ''[[Æblemostreglementet (film)|Æblemostreglementet]]'' og ''[[Chocolat]]''. Andre nyere navne er [[Roy Andersson]] med film som ''[[Sange fra anden sal]]'' og [[Lukas Moodysson]] med ''[[Fucking Åmål]]'' og ''[[Lilja 4-ever]]''.
 
Ud over Garbo har en række andre svenske skuespillere markeret sig internationalt. Der kan nævnes [[Ingrid Bergman]], [[Max von Sydow]], [[Stellan Skarsgård]], [[Lena Olin]] og [[Noomi Rapace]], der alle har optrådt i store Hollywood-produktioner samt i andre internationale sammenhænge.
 
=== Arkitektur ===
Inden det 14. århundrede var de fleste bygninger opført i [[tegl]] eller af træ, men efterhånden forskød dette sig imod sten som byggemateriale. Blandt de tidligste svenske stenbygninger var romanske [[Kirke (bygning)|kirker]] på landet. Mange af kirkerne i Skåne er i realiteten danske, da området på det tidspunkt var dansk. Således er [[Lund Domkirke]] fra det 12. århundrede i dansk tradition lige som den noget ældre kirke i Dalby, mens en række andre kirker er opført i [[Hanseforbundet|hanseatisk]] tradition, som kirkerne i [[Ystad]], [[Malmø]] og [[Helsingborg]].
 
Katedralerne i de øvrige dele af Sverige blev opført, så de også var boliger for biskopperne. [[Skara Domkirke]] blev bygget i tegl i det 15. århundrede, og [[Uppsala Domkirke]] blev opført i det 16. århundrede. Fundamentet til [[Linköping Domkirke]] blev lagt i 1230, det anvendte materiale var kalksten, og opførelsen tog 250 år.
 
Blandt de øvrige ældre bygningsværker finder man vigtige fæstningsværker som [[Borgholm Slot]] og [[Visby-ringmuren]].
 
Omkring 1520 i [[Gustav Vasa]]s regeringstid begyndte opførelsen af store herregårde, fæstningsværker og slotte. Nogle af de mest imponerende af disse er [[Kalmar Slot]], [[Gripsholm Slot]] og [[Vadstena Slot]]. De følgende par århundreder var domineret af [[barok]] efterfulgt af [[rokoko]]. Kendte projekter fra den tid omfatter [[Karlskrona]], hvis centrale del er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]], samt [[Drottningholm Slot]]. I forbindelse med Stockholmudstillingen i 1930 fik [[funkis]]-stilen sit gennembrud og kom til at dominere arkitekturen de følgende årtier. Et vigtigt projekt i denne stil var [[millionprogrammet]] fra 1960'erne og 1970'erne.
 
[[Fil:The Turning Torso, Malmo.JPG|thumb|right|[[Turning Torso]] i [[Malmø]] er et eksempel på den nyeste arkitektur]]
Den nyeste tendens i svensk arkitektur er [[skyskraber]]e, som ellers ikke er udbredte i Norden. Især Malmø og Stockholm har eksempler på skyskrabere på 80 m og højere, men de forekommer typisk enkeltstående i modsætning til i nogle forretningskvarterer i store byer i resten af verden. [[Turning Torso]] i Malmø er den højeste skyskraber i Norden og den næsthøjeste beboelsesbygning i Europa.
 
=== Medier ===
Svenskerne er et af de mest avislæsende folk i verden, og næsten alle byer har en lokal avis. De største morgenaviser er ''[[Dagens Nyheter]]'' ([[Liberalisme|liberal]]), ''[[Göteborgs-Posten]]'' (liberal), ''[[Svenska Dagbladet]]'' (liberal/[[Konservatisme|konservativ]]) og ''[[Sydsvenska Dagbladet]]'' (liberal). De største aftenblade er ''[[Aftonbladet]]'' ([[Socialdemokratisme|socialdemokratisk]]) og ''[[Expressen]]'' (liberal). Den reklamefinansierede gratisavis ''[[Metro International]]'' opstod i Stockholm.
 
Sveriges radio- og tv-udsendelser var i mange år statsmonopoliseret, og licensfinansieret radioudsendelse begyndet i 1925. En ny kanal åbnede i 1954, og en tredje kanal i 1962 som modsvar til piratradioudsendelser. I 1979 blev der åbnet for ikke-kommercielle nærradiostationer og i 1993 for kommercielle stationer. Licensbaseret tv-transmission blev indledt i 1956, og den blev suppleret af en ekstra ekstra kanal i 1969. De to kanaler, som siden slutningen af 1970'erne har været drevet af [[Sveriges Television]], havde monopol indtil 1980'erne, hvor kabel- og satellit-tv blev mulig. Den første svenske satellit-station var [[TV3 (Sverige)|TV3]], som indledte sine udsendelser fra London i 1987. Den blev fulgt op af [[Kanal 5 (Sverige)|Kanal 5]] i 1989 og [[TV4]] i 1990.
 
I 1991 vedtog Riksdagen at tillade kommercielle kanaler at bruge det jordbaserede udsendelsesnet, og TV4 blev den første station, der fik tilladelse hertil og begyndte transmissioner ad den kanal i 1992. Omkring halvdelen af befolkningen er forbundet til kabelnet. Digitale transmissioner blev indledt i 1999, og den sidste analoge udsendelse fandt sted i 2007.
 
=== Det svenske køkken ===
[[Fil:Knaeckebroed.jpg|thumb|right|Knækbrød er populært i Sverige]]
Det svenske køkken er i lighed med de øvrige nordiske køkkener traditionelt nøjsomt. Fisk (særligt [[sild]]), kød, kartofler og mælkeprodukter spillede fra tidens morgen centrale roller i føden.
 
Brugen af krydderier var begrænset. Blandt de kendte svenske retter er [[köttbullar]] (traditionelt serveret med sovs, kartofler og [[tyttebær]]syltetøj), pandekager, [[ludfisk]] samt [[Det kolde bord|smörgåsbord]]. [[Akvavit]] er en populær destilleret spiritus, der har en stor kulturel betydning. [[Knækbrød]]et har en lang tradition, der er bevaret og tilpasset nutidens behov, mens [[surströmming]] (fermenteret sild) er en særlig nordsvensk specialitet, hvis rygte (måske i højere grad end selve retten) kendes over store dele af verden.
 
Maden har en vigtig placering i en række svenske traditioner. Til julen hører blandt andet juleskinke, [[sylte]] og forskellige fiskeretter som sild og laks, ved midsommer spises der ofte marinerede sild med nye kartofler og [[rømme]] efterfulgt af jordbær med fløde, i sensommeren er der tradition for [[Krebsdyr|krebsegilde]] og [[Mortensdag|mortensaften]] spises [[gås]].
 
=== Sport ===
[[Fil:Zlatan Ibrahimović Euro 2012 vs England.JPG|thumb|right|Fodboldspilleren [[Zlatan Ibrahimović]] er en af Sveriges mest kendte og populære sportsudøvere i disse år]]
Svenskerne er meget sportsglade, og mere end halvdelen af befolkningen er aktive i organiseret sport. De to mest populære sportsgrene tilskuermæssigt er [[ishockey]] og [[fodbold]]. Fodbold er endvidere den idræt, som har flest organiserede medlemmer, fulgt af forskellige former for [[hestesport]]. Derefter følger [[golf]], [[atletik]], [[håndbold]], [[floorball]], [[basketball]] og [[bandy]].
 
Svensk idræt har fostret mange store resultater i tidens løb. [[Tre Kronor (ishockey)|Tre Kronor]], det svenske ishockeylandshold, er et af det allerbedste i verden med adskillige VM- og OL-titler, heriblandt VM-titlen for 2013. [[Sveriges fodboldlandshold]] har flotte [[VM i fodbold|VM-resultater]] at se tilbage på, idet det blev til VM-sølv på hjemmebane i 1958 samt bronze i 1950 og 1994. En af nutidens helt store fodboldstjerner, [[Zlatan Ibrahimovic]], er omdrejningspunktet på landsholdet i disse år. [[Sveriges håndboldlandshold (herrer)|Herrehåndboldlandsholdet]] var i en årrække i 1990'erne og først i 2000'erne et af verdens allerbedste hold og vandt i den periode to VM-, fire EM- og tre OL-guldmedaljer.
 
Blandt de individuelle sportsgrene har flere svenskere gjort sig bemærket i blandt andet atletik, heriblandt [[Carolina Klüft]] og [[Stefan Holm]], og en gylden generation af svenske [[tennis]]spillere vandt talrige [[Grand Slam]]-titler fra 1970'erne op til [[1990'erne]] med [[Björn Borg]], [[Mats Wilander]] og [[Stefan Edberg]] i spidsen. I en periode var svenske [[bordtennis]]spillere nogle af de få, der kunne matche de ellers så suveræne kinesiske spillere; [[Jan-Ove Waldner]] var en af svenskernes spydspidser med adskillige VM-, EM- og OL-medaljer. Af andre svenske stjerner kan nævnes bokseren [[Ingemar Johansson|Ingemar "Ingo" Johansson]], skiløberen [[Ingemar Stenmark]] og golfspilleren [[Annika Sörenstam]].
 
[[Olympiske lege|Sommer-OL]] blev afholdt i Sverige i [[Sommer-OL 1912|1912]],<ref name=ol/> og slutrunden om [[VM i fodbold]] fandt sted i landet i [[VM i fodbold 1958|1958]].<ref>{{cite web|url=http://www.fifa.com/worldcup/archive/edition=15/statistics/index.html |title=1958 FIFA World Cup Sweden ™ |publisher=FIFA.com |date= |accessdate=9. marts, 2014}} {{en sprog}}</ref> Også andre store mesterskaber har fundet sted i Sverige, heriblandt [[EM i fodbold]], samt inden for [[ishockey]], [[curling]], [[skisport]], [[svømning]] og [[atletik]].
 
== Noter og referencer ==
{{Reflist|3|refs =
<ref name=scbtaet>{{cite web | url = http://www.scb.se/statistik/_publikationer/LE0001_2009K01_TI_14_A05TI0901.pdf | title = Stora skillnader mellan länens befolkningstäthet | publisher = www.scb.se | format = PDF | language = svensk | accessdate = 2013-04-06 }}</ref>
<ref name="imf2">{{cite web| url = http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2012/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=92&pr.y=3&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=144&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a= | title = Report for Selected Countries and Subjects | publisher = International Monetary Fund | accessdate = 2013-04-06 }}</ref>
<ref name=hdi>{{cite web | url = http://hdr.undp.org/en/countries/profiles/SWE | title = Sweden | publisher = [[UNDP]] | accessdate = 2013-04-06 }}</ref>
<ref name=sprk>{{cite web | url = http://www.xn--sprkfrsvaret-vcb4v.se/sf/fileadmin/PDF/spraklagen_200509.pdf | title = Språklagen | publisher = www.xn--sprkfrsvaret-vcb4v.se | accessdate = 2013-04-06 | format = PDF | language = svensk }}</ref>
<ref name=spse>{{cite web | url = http://www.sakerhetspolitik.se/Sakerhetspolitik/Svensk-sakerhet/Alliansfrihet-och-neutralitet-/ | title = Alliansfrihet och neutralitet | publisher = säkerhetspolitik.se | date = 2006-03-17 | accessdate = 2013-04-10 }}</ref>
<ref name=nordgren>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=-wZYqf3G45cC&pg=PA520&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false | title = The Well Spring of the Goths: About the Gothic Peoples in the Nordic Countries and on the Continent | author = Nordgren, Ingemar | publisher = iUniverse | year = 2004 | page = 520 | isbn = 0-595-33648-5 }}</ref>
<ref name=fadlan>Citatet oversat fra engelsk efter: {{cite book | title = A History of the Vikings | author = Jones, Gwyn | publisher = Oxford University Press | year = 2001 | page = 164 | isbn = 0-19-280134-1 }}</ref>
<ref name=sawyer>{{cite book | title = Medieval Scandinavia: from Conversion to Reformation, Circa 800–1500 | author = Sawyer, Birgit og Peter | publisher = University of Minnesota Press | year = 1993 | isbn = 0-8166-1739-2 | pages = 150-153 }}</ref>
<ref name=bagge>{{cite book | title = The Scandinavian Kingdoms | author = Bagge, Sverre | year = 2005 | work = The New Cambridge Medieval History | editor = Rosamond McKitterick et al. | publisher = Cambridge University Press | isbn = 0-521-36289-X | page = 724 }}</ref>
<ref name=familje>{{cite book | title = Träldom | series = Nordisk Familjebok | year = 1920 | section = Träldom | volume = 30 | edition = 2 | page = 159 | url = http://runeberg.org/nfcj/0106.html | language = svensk }}</ref>
<ref name=hoyt>{{cite book | title = Europe in the Middle Ages | author = Hoyt, Robert S. og Chodow, Stanley | publisher = Harcourt, Brace & Jovanovich, Inc. | year = 1976 | page = 628 }}</ref>
<ref name=wolfe>{{cite book | author = Wolfe, John B. | title = The Emergence of European Civilization | publisher = Harper & Row Pub. | year = 1962 | page = 50-51 }}</ref>
<ref name=population>{{cite web | url = http://www.historylearningsite.co.uk/population_thirty_years_war.htm | title = Population and the Thirty Years War | publisher = www.historylearningsite.co.uk | accessdate = 2013-04-15 }}</ref>
<ref name=hayes>{{cite book | title = A Political and Social History of Modern Europe | author = Hayes, C.J.H. | volume = 1 | url = http://infomotions.com/etexts/gutenberg/dirs/etext04/7hsr110.htm | accessdate = 2013-04-15 }}</ref>
<ref name=finfam>{{cite web | url = http://countrystudies.us/finland/9.htm | title = Finland and the Swedish Empire | series = Country Studies | publisher = Federal Research Division of the Library of Congress | accessdate = 2013-04-15 }}</ref>
<ref name=hogman>{{cite web | url = http://www.algonet.se/~hogman/jordbruk_eng.htm | title = Agricultural Yields and Years of Famine - Sweden | publisher = algonet.se | author = Högman, Hans | accessdate = 2013-04-15 }}</ref>
<ref name=hogman2>{{cite web | url = http://www.algonet.se/~hogman/indelningsverket.htm | title = Indelningsverket och den indelte soldaten | publisher = algonet.se | author = Högman, Hans | accessdate = 2013-04-15 | language = svensk }}</ref>
<ref name=emigrant>{{cite web | url = http://www.utvandrarnashus.se/kunskapsbanken-13048.asp | title = Kunskapsbanken | publisher = www.utvandrarnashus.se | accessdate = 2013-05-03 }}</ref>
<ref name=einhorn>{{cite book | title = Modern Welfare States: Politics and Policies in Social Democratic Scandinavia | author = Einhorn, Eric og John Logue | publisher = Praeger Publishers | year = 1989 | page = 9 }}</ref>
<ref name=beijbom>Beijbom, Ulf: "European Emigration", Utvandrarnas Hus</ref>
<ref name=koblik303>Koblik, pp. 303-313</ref>
<ref name=nordstrom313>Nordstrom, pp. 313-319</ref>
<ref name=zubicky>{{cite book | author = Zubicky, Sioma | title = Med förintelsen i bagaget | year = 1997 | publisher = Bonnier Carlsen | isbn = 91-638-3436-7 | page = 122 }}</ref>
<ref name=holocaust>{{cite web | url = http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/wallenberg.html | title = Raoul Wallenberg | publisher = Jewish Virtual Library | accessdate = 2013-05-03 }}</ref>
<ref name=nordstrom335>Nordstrom, pp. 335-339</ref>
<ref name=steinmo>{{cite journal | url = http://stripe.colorado.edu/~steinmo/cpsfinal.pdf | author = Steinmo, Sven | journal = Comparative Political Studies | date = september 2002 | volume = 35 | issue = 7 | title = Globalization and Taxation: Challenges to the Swedish Welfare State | doi = 10.1177/0010414002035007004 | pages = 839-862 | accessdate = 2013-05-06 }}</ref>
<ref name=dkhistorie>{{cite web | url = http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-europaeisk-integration-foer-1973/ | title = Danmark og europæisk integration før 1973 | publisher = danmarkshistorien.dk | accessdate = 2013-05-06 }}</ref>
<ref name=schon>{{cite web | url = http://eh.net/encyclopedia/article/schon.sweden | title = Sweden – Economic Growth and Structural Change, 1800-2000 | publisher = Economic History Association | accessdate = 2013-05-06 | date = 2010-02-05 | author = Schön, Lasse }}</ref>
<ref name=englund>{{cite journal | title = Financial deregulation in Sweden | author = Englund, Peter | journal = European Economic Review | volume = 34 | issue = 2 | year = 1990 | pages = 383-393 }}</ref>
<ref name=highbeam>{{kilde nyheder | url = http://www.highbeam.com/doc/1P2-1025624.html | publisher = Highbeam Research | title = Sweden's `Crazy' 500% Interest Rate; Fails to Faze Most Citizens, Businesses; Hike Seen as Short-Term Move to Protect Krona From Devaluation | source = The Washington Post | date = 1992-09-18 | author = Swisher, Kara | accessdate = 2013-05-06 }}</ref>
<ref name=jonung>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=NxFh9qk0wBYC&pg=PA44&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false | title = The Great Financial Crisis in Finland and Sweden: The Nordic Experience of Financial Liberalization | author = Jonung, Lars; Kiander, Jaakko og Vartia, Pentti | year = 2009 | publisher = Edward Elgar Publishing | page = 44 }}</ref>
<ref name=local>{{cite web | url = http://www.thelocal.se/article.php?ID=3013&date=20060207#.UYgELLW7OAl | title = New Swedish weapon in Iraq | date = 2006-02-07 | publisher = The Local | accessdate = 2013-05-06 }}</ref>
<ref name=ciastor>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2147rank.html?countryName=Sweden&countryCode=sw&regionCode=eu&rank=55#sw | title = Country comparison: Area | publisher = cia.gov | work = The World Factbook | accessdate = 2013-05-11 }}</ref>
<ref name=ciasve>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sw.html | title = Europe: Sweden | publisher = cia.gov | work = The World Factbook | accessdate = 2013-05-11 }}</ref>
<ref name=gulf>{{cite web | url = http://www.bbc.co.uk/climate/impact/gulf_stream.shtml | title = The Gulf Stream | publisher = BBC | accessdate = 2013-05-20 }}</ref>
<ref name=gulfmyth>{{cite web | url = http://www.ldeo.columbia.edu/res/div/ocp/gs/ | title = Climate mythology: The Gulf Stream, European climate and Abrupt Change | author = Seager, Richard | publisher = Columbia University | accessdate = 2013-05-20 }}</ref>
<ref name=sol>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/stralning/1.3052 | title = Normal solskenstid för ett år | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-05-28 | accessdate = 2013-05-20 | language = svensk }}</ref>
<ref name=varme>{{cite web | http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-temperaturrekord-1.5792 | title = Svenska temperaturrekord | | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2011-11-14 | accessdate = 2013-05-20 | language = svensk }}</ref>
<ref name=kulde>{{cite web | url = http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-koldrekord-1.5114 | title = Svenska köldrekord | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2011-11-14 | accessdate = 2013-05-20 | language = svensk }}</ref>
<ref name=nedbor>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4160 | title = Normal uppmätt årsnederbörd, medelvärde 1961-1990 | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-07-13 | accessdate = 2013-05-20 | language = svensk }}</ref>
<ref name=sne>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4172 | title = Normal andel snö av årsnedbörden, medelvärde 1961-1990 | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-07-13 | accessdate = 2013-05-20 | language = svensk }}</ref>
<ref name=monarkin>{{cite web | url = http://www.kungahuset.se/monarkin/monarkinisverige.4.7c4768101a4e888378000268.html | title = Monarkin i Sverige | publisher = www.kungahuset.se | accessdate = 2013-05-23 }}</ref>
<ref name=forfatning>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Kungorelse-1974152-om-beslu_sfs-1974-152/#K1 | title = 1 kap. Statsskickets grunder | publisher = Riksdagen | accessdate = 2013-05-23 }}</ref>
<ref name=valg2010>{{cite web | url = http://www.sweden.se/eng/Home/Society/Government-politics/Reading/Center-right-wins-Swedish-election--but-short-of-majority/ | title = Center–right wins Swedish election — but short of majority | publisher = sweden.se | date = 2010-09-20 | accessdate = 2013-05-23 }}</ref>
<ref name=arboga>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Forslag/Motioner/Antalet-ledamoter-i-Sveriges-r_GZ02K266/?text=true | title = Antalet ledamöter i Sveriges riksdag | publisher = Sveriges Riksdag | date = 2011-09-27 | author = Petersson, Jenny | accessdate = 2013-05-28 | language = svensk }}</ref>
<ref name=holmberg>{{cite book | author = Holmberg, Sören | year = 1999 | editor = Harris, Pippa | title = Critical Citizens: Global Support for Democratic Government | publisher = Oxford University Press | isbn = 0-19-829568-5 | pages = 103-123 }}</ref>
<ref name=crime>{{cite web | url = http://www.gallup-europe.be/downloads/EUICS%20-%20The%20Burden%20of%20Crime%20in%20the%20EU.pdf | title = The Burden of Crime in the EU | publisher = gallup-europe.be | year = 2005 | accessdate = 2013-05-28 | format = PDF }}</ref>
<ref name=nordstrom302>Nordstrom, p. 302</ref>
<ref name=reischauer>Som diplomaten og historikeren [[Edwin O. Reischauer|Reischauer]] sagde: "For at være neutral skal man være forberedt på at være stærkt militariseret, som Schweiz eller Sverige" - {{kilde nyheder | url = http://www.nytimes.com/1990/09/02/obituaries/edwin-reischauer-diplomat-and-scholar-dies-at-79.html | title = Edwin Reischauer, Diplomat and Scholar, Dies at 79 | author = Chapin, Emerson | publisher = The New York Times | date = 1990-09-02 | accessdate = 2013-06-01 }}</ref>
<ref name=lovgren>{{cite web | url = http://news.nationalgeographic.com/news/2003/10/1010_031010_swedishspyplane.html | title = Cold War Spy Plane Found in Baltic Sea | publisher = National Geographic | date = 2003-10-10 | accessdate = 2013-06-01 | author = Lovgren, Stefan }}</ref>
<ref name=forsvar>{{cite web | url = http://www.regeringen.se/sb/d/17497/a/215515 | title = MSB-uppdrag om civilt försvar vid höjd beredskap | publisher = regeringen.se | accessdate = 2013-06-03 | date = 2013-04-25 | language = svensk }}</ref>
<ref name=varnepligt>{{cite web | url = http://www.svt.se/nyheter/sverige/allmanna-varnplikten-skrotas | title = Allmänna värnplikten skrotas | publisher = SVT | date = 2009-06-16 | author = Bering, Sofia | accessdate = 2013-06-03 | language = svensk }}</ref>
<ref name=nordicbattle>{{cite web | url = http://www.government.se/sb/d/9133/a/82276 | title = The EU Battlegroup Concept and the Nordic Battlegroup | publisher = Sveriges regering | date = 2008-01-08 | accessdate = 2013-06-03 }}</ref>
<ref name=lagerqvist>{{cite book | author = Lagerqvist, Lars O. | title = Sverige och dess regenter under 1000 år | year = 1979 | publisher = Bonniers | page = 101 | language = svensk }}</ref>
<ref name=brolin127>Brolin, p. 127</ref>
<ref name=magnusson163>Magnusson, p. 163</ref>
<ref name=brolin171>Brolin, pp. 171-178</ref>
<ref name=lundh>{{cite book | author = Lundh, Christer | title = Levnadsstandarden, indikatorer och mått | subtitle = engelsk och svensk debatt om lönearbetarnas villkor 1750-1850 | year = 1983 | publisher = Ekonomisk-historiska institutionen, Lunds universitet | page = 24 | language = svensk }}</ref>
<ref name=magnusson383>Magnusson, pp. 383-385</ref>
<ref name=skog>{{cite book | editor = Andersson-Skog, Lena & Olle Krantz | title = Omvandlingens sekel | year = 2002 | publisher = Studentlitteratur | pages = 12-15 | language = svensk }}</ref>
<ref name=lybeck>{{cite book | title = Svensk samhällsekonomi | author = Lybeck, Johan A. | year = 1981 | publisher = Rabén & Sjögren | isbn = 9129547105 | pages = 20-26 }}</ref>
<ref name=imf>{{cite web | url = http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2012/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=46&pr.y=6&sy=2010&ey=2017&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=144&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= | title = Report for Selected Countries and Subjects | publisher = International Monetary Fund | accessdate = 2013-06-16 }}</ref>
<ref name=svd>{{kilde nyheder | url = http://www.svd.se/naringsliv/borsmaklaren-tjanar-bast_6446056.svd | title = Börsmäklaren tjänar bäst | publisher = Svenska Dagbladet Näringsliv | date = 2011-09-06 | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=ekonomifakta>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet/ | title = Arbetslöshet | publisher = Ekonomifakta | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=ekonomifakta1>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet---internationell-jamforelse/ | title = Arbetslöshet - internationellt | publisher = Ekonomifakta | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=ekonomifakta2>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-per-manad/ | title = Ungdomsarbetslöshet | publisher = Ekonomifakta | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=ekonomifakta3>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-internationellt/ | title = Ungdomsarbetslöshet - internationellt | publisher = Ekonomifakta | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=ekonomifakta4>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Loner/Loneskillnader-i-olika-lander/ | title = Lönespridning - internationellt | publisher = Ekonomifakta | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=tiger>{{cite web | url = http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=4376225 | title = Svensk ekonomi en fortsatt tiger | date = 2011-03-01 | accessdate = 2013-06-16 | publisher = Sveriges Radio | language = svensk | author = Fredriksson, Tommy }}</ref>
<ref name=utrikeshandel>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26625.aspx | title = Utrikeshandel med varor | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=export>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____219327.aspx | title = Export och import av varor och tjänster (1993- ) | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-29 | accessdate = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref>
<ref name=lrf>{{cite web | url = http://www.lrf.se/PageFiles/54/Uppsala_SLUTGILTIG.pdf | format = PDF | title = Jord- och skogsbrukens betydelse i samhälle och miljö. Uppsala län | page = 3 | accessdate = 2013-06-18 | year = 2012 }}</ref>
<ref name=import>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26643.aspx | title = Import från våra 30 största handelspartner | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | accessdate = 2013-06-18 }}</ref>
<ref name=eksport>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26637.aspx | title = Export till våra 30 största handelspartner | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | accessdate = 2013-06-18 }}</ref>
<ref name=statsgald>{{cite web | url = https://www.riksgalden.se/ | title = Statsskulden och andra siffror | publisher = www.riksgalden.se | accessdate = 2013-06-18 }}</ref>
<ref name=faktagald>{{cite web | url = https://www.riksgalden.se/sv/omriksgalden/statsskulden/Fakta_om_statsskulden/ | title = Fakta om statsskulden | publisher = www.riksgalden.se | accessdate = 2013-06-18 }}</ref>
<ref name=lindbeck>{{cite web | url = http://people.su.se/~alind/Links/OverskottWadensjo.pdf | title = Ett samhällsekonomiskt perspektiv på överskottsmålet | author = Lindbeck, Assar | date = 2008-11-20 | accessdate = 2103-06-18 | format = PDF | publisher = IIES, Stockholms Universitet }}</ref>
<ref name=riksbank>{{cite web | url = http://www.riksbank.se/sv/Press-och-publicerat/Pressrum/Debattartiklar/Riksbanken-jagar-inga-inflationsspoken/ | title = Riksbanken jagar inga inflationsspöken | date = 2011-09-30 | publisher = Sveriges Riksbank | accessdate = 2013-06-18 }}</ref>
<ref name=hdi2>{{cite web | url = http://issuu.com/undp/docs/hdr_2013_en?e=3183072/1754153 | title = 2013 Human Development Report | publisher = United Nations Development Programme | pages = 143-144 | accessdate = 2013-06-20 }}</ref>
<ref name=ciagini>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2172rank.html | title = Country Comparison: Distribution of Family Income - Gini Index | work = The World Factbook | publisher = CIA | accessdate = 2013-06-20 }}</ref>
<ref name=tco>{{cite web | title = Många arbetslösa utanför a-kassan | publisher = SVT | url = http://www.svt.se/nyheter/sverige/manga-arbetslosa-utanfor-a-kassan | date = 2008-12-17 | accessdate = 2013-06-20 }}</ref>
<ref name=korruption>{{cite web | url = http://www.transparency.org/country#SWE | title = Corruption by Country / Territory: Sweden | publisher = www.transparency.org | accessdate = 2013-06-20 }}</ref>
<ref name=cpi>{{cite web | url = http://www.transparency.org/cpi2011/results | title = Corruption Perceptions Index 2011 | publisher = www.transparency.org | accessdate = 2013-06-20 }}</ref>
<ref name=udvikling>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/eco_res_and_dev_exp_of_gdp-economy-research-development-expenditure-gdp | title = Research and development expenditure > % of GDP (most recent) by country | publisher = www.nationmaster.com | accessdate = 2013-09-18 }}</ref>
<ref name=pubudvikling>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/eco_gov_spe_in_res_and_dev-economy-government-spending-research-development | title = Government spending in research and development (most recent) by country | publisher = www.nationmaster.com | accessdate = 2013-09-18 }}</ref>
<ref name=vidarb>{{cite web | url = http://www.swedenabroad.com/en-GB/Embassies/New-Delhi/Business/Science-and-Technology/ | title = Science and Technology | publisher = www.swedenabroad.com | accessdate = 2013-09-18 }}</ref>
<ref name=pisa>{{cite web | url = http://www.oecd.org/newsroom/39700724.pdf | title = Range of rank on the PISA 2006 science scale | publisher = OECD | accessdate = 2013-06-26 | format=PDF }}</ref>
<ref name=economist>{{cite web | url = http://www.economist.com/node/11535645 | publisher = The Economist | title = Private education: The Swedish model | date = 2008-06-11 | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=skolemad>{{cite web | url = http://www.childrensfoodtrust.org.uk/assets/research-reports/school_food_in18countries.pdf | title = The provision of school food in 18 countries | publisher = Children's Food Trust | format = PDF | date = juli 2008 | author = Harper, C.; Wood, L. og Mitchell, C. | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=tertiary>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/edu_edu_att_ter-education-educational-attainment-tertiary | title = Education statistics → Educational attainment → Tertiary (most recent) by country | publisher = NationMaster.com | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=tuition>{{cite web | url = http://www.studyinsweden.se/Home/News-archive/2010/Tuition-fees-from-2011/ | publisher = studyinsweden.se | title = Sweden introduces tuition fees and offers scholarships for students from outside EU/EEA | date = 2010-04-21 | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=elprod>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____24270.aspx | title = Tillförsel och användning av el 2000–2011 (GWh) | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-02-28 | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=petrol>{{cite web | url = http://spbi.se/?s=import | title = Import & export | publisher = Svenska Petroleum & Biodrivmedel Institutet | accessdate = 2013-06-26 }}</ref>
<ref name=sjofart>{{cite web | url = http://hj.se/download/18.206e7b2312bcf53739f80007364/1288084546766/ina_rapport06.pdf | title = Den svenska sjöfartsnäringens ekonomiska och geografiska nätverk och kluster | publisher = Internationella Handelshögskolan i Jönköping | author = Palmberg, J.; Johansson, B. & C. Karlsson | date = maj 2006 | format = PDF | accessdate = 2013-07-01 | page = 81 }}</ref>
<ref name=fartyg>{{cite web | url = http://www.maritimeforum.se/uploads/files/Antal%20fartyg.pdf | title = Antal svenska fartyg under sjöfartinspektionens tillsyn | publisher = Sjöfartsforum | accessdate = 2013-07-01 | format = PDF |archiveurl=http://web.archive.org/web/20100812173343/http://www.maritimeforum.se/uploads/files/Antal%20fartyg.pdf|archivedate=2010-08-12}}</ref>
<ref name=fastnet>{{cite web | url = http://data.worldbank.org/indicator/IT.MLT.MAIN.P2 | title = Telephone lines (per 100 people) | publisher = The World Bank | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=mobil>{{cite web | url = http://data.worldbank.org/indicator/IT.CEL.SETS.P2 | title = Mobile cellular subscriptions (per 100 people) | publisher = The World Bank | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=indbyggere>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/Product____25785.aspx | title = Befolkningsstatistik | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-04-30 | accessdate = 2013-07-01 }}
</ref>
<ref name=migration>{{cite web | url =http://www.scb.se/Pages/SSD/SSD_SelectVariables.aspx?id=340487&px_tableid=ssd_extern%3aImmiEmiFlytt&rxid=50fcf0c8-8428-4654-b526-ab54940321a9 | title = Invandringar och utvandringar efter ut-/inflyttningsland och kön. År 2000 - 2012 | publisher = Statistiska centralbyrån | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=folkhalsa>{{cite web | url = http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2013/2013-3-26 | title = Folkhälsan i Sverige - Årsrapport 2013 | publisher = Socialstyrelsen | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=alder>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____273430.aspx | title = Befolkningens åldersstruktur | publisher = Statistiska centralbyrån | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=spadbarn>{{cite web | url =http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____322048.aspx | title = Spädbarnsdödlighet 1900–2010 | publisher = Statistiska centralbyrån | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=globalis>{{cite web | url = http://www.globalis.se/Statistik/Spaedbarnsdoedlighet | title = Spädbarnsdödlighet | publisher = globalis.se | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=fertilitet>{{cite web | url = http://www.migrationsinfo.se/demografi/befolkningstillvaxt/ | title = Befolkningstillväxt | publisher = migrationsinfo.se | date = 2013-05-11 | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=humjour>{{cite web | url = https://genographic.nationalgeographic.com/human-journey/ | title = The human journey: Migration routes | publisher = National Geographics | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=bergman>{{cite journal | author = Bergman et al. | title = Deglaciation and Colonization: Pioneer Settlements in Northern Fennoscandia | journal = Journal of World Prehistory | volume = 18 | issue = 2 | date = juni 2004 }}</ref>
<ref name=valloner>{{cite web | url = http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=2068&artikel=795633 | title = Valloner och resande | publisher = Sveriges Radio | date = 2006-02-06 | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=indvandrere>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26041.aspx | title = Summary of Population Statistics 1960-2012 | publisher = Statistiska centralbyrån | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=sprog>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Spraklag-2009600_sfs-2009-600/ | title = Språklag (2009:600) | publisher = Riksdagen | date = 2009-05-28 | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=minoritetssprog>{{cite web | url = http://www.sprakradet.se/minoritetslagen | title = Minoritetslagen | publisher = Språkrådet | date = 2012-03-13 | accessdate = 2013-07-01 }}</ref>
<ref name=invandring>{{cite web | url = http://www.immi.se/migration/statistik/inochut.htm | title = Statistik om invandring och utvandring till och från Sverige | publisher = Immigrantinstitutet | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name=ophold>{{cite web | url = http://www.migrationsverket.se/download/18.478d06a31358f98884580007980/tabs1.pdf | title = Beviljade uppehållstillstånd 1980-2011 | publisher = mirationsverket.se | accessdate = 2013-07-02 | format = PDF |archiveurl=http://web.archive.org/web/20121023142517/http://www.migrationsverket.se/download/18.478d06a31358f98884580007980/tabs1.pdf|archivedate=2012-10-23}}</ref>
<ref name=opholdland>{{cite web | url = http://www.migrationsverket.se/download/18.6b1545eb13e806e85c1ec2/tab3.pdf | title = Beviljade uppehållstillstånd 1980-2012 enligt Genèvekonventionen | publisher = mirationsverket.se | accessdate = 2013-07-02 | format = PDF }}</ref>
<ref name=inud>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/Article____333969.aspx | title = Var femte invandrare är svensk medborgare | publisher = Statistiska centralbyrån | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name=zuckerman>{{cite book | url = http://www.pitzer.edu/academics/faculty/zuckerman/Ath-Chap-under-7000.pdf | title = Cambridge Companion to Atheism | editor1-first = Michael | editor1-last = Martin | last1 = Zuckerman | first1 = Phil | chapter = Atheism: Contemporary Rates and Patterns | year = 2007 | publisher = University of Cambridge Press | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name="svenska kyrkan">[https://www.svenskakyrkan.se/statistik Svenska kyrkan i siffror] Svenska Kyrkan</ref>
<ref name=lamnakyrka>{{kilde nyheder | url = http://www.svd.se/nyheter/inrikes/en-miljon-vantas-lamna-kyrkan_4061241.svd | title = En miljon väntas lämna kyrkan | publisher = Svenska Dagbladet | date = 2010-01-09 | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name=lagkyrka>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Lag-19981591-om-Svenska-kyr_sfs-1998-1591/ | title = Lag (1998:1591) om Svenska kyrkan | date = 1998-11-26 | publisher = Riksdagen | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name=muslim>{{cite web | title = Muslims in the European Union | url = http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/156-Manifestations_EN.pdf | publisher = European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia | year = 2006 | accessdate = 2013-07-02 | format = PDF }}</ref>
<ref name=prakislam>{{kilde nyheder |url = http://www.sydsvenskan.se/sverige/djup-splittring-bland-malmos-muslimer/ | title = Djup splittning bland Malmös muslimer | publisher = Sydsvenska Dagbladet | author = Magnusson, E.; Lönnaeus, O. og N. Orrenius | date = 2006-02-09 | accessdate = 2013-07-02 }}</ref>
<ref name=gdi>{{cite web | url = http://www3.weforum.org/docs/GGGR12/MainChapter_GGGR12.pdf | title = Table 3a: The Global Gender Gap Index 2012 rankings | publisher = World Economic Forum | year = 2012 | format = PDF | accessdate = 2013-07-08 }}</ref>
<ref name=marklund>{{cite journal | url = http://edoc.hu-berlin.de/nordeuropaforum/2009-1/marklund-carl-83/XML/ | title = Sexual Liberalism as Political Escapism in Radical Sweden | author = Marklund, Carl | journal = NORDEUROPAforum | volume = 19 | issue = 1 | year = 2009 | pages = 83-101 | accessdate = 2013-07-08 }}</ref>
<ref name=homo>{{cite web | url = http://www.thelocal.se/18608/20090402/ | title = Sweden passes new gay marriage law |publisher = The Local | date = 2009-04-02 | accessdate = 2013-07-08 }}</ref>
<ref name=sparks>{{cite book | author = Sparks, Richard | title = The Swedish Choral Miracle: A Cappella Choral Music | publisher = Blue Fire Productions | year = 2000 | isbn = 9780970313409 }}</ref>
<ref name=ol>[http://www.maihaugen.no/no/Norges-Olympiske-Museum/Sommerleker1/Stockholm-1912/ Stockholm 1912] maihaugen.no/, hentet 9. marts 2014</ref>
}}
 
== Litteratur ==
* {{cite book | author = Brolin, Per-Erik | title = Historiens huvudlinjer 1 | year = 1975 }}
* [[Anders Kjellberg (sociolog)|Kjellberg, Anders]] (2000) [http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=541352&fileOId=626090 "Facklig organisering och partsrelationer i Sverige och Danmark" ], i Flemming Ibsen & Steen Scheuer (red.) ''Septemberforliget og det 21. århundrede. Historiske perspektiver og fremtidens dilemmaer'', Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2000, sid 53-68. ISBN 87-574-0259-0
* {{cite book | title = Sweden's Development from Poverty to Affluence 1750–1970 | author = Koblik, Steven | year = 1975 | publisher = University of Minnesota Press}}
* {{cite book | title = Sveriges ekonomiska historia | author = Magnusson, Lars | publisher = Norstedts | year = 2009 }}
* {{cite book | author = Nordstrom, B.J. | title = Scandinavia since 1500 | publisher = University of Minnesota Press | year = 2000 | isbn = 0-8166-2098-9 }}
* {{cite book | author = Scott, Franklin D. | title = Sweden: The Nation's History | publisher = University of Minnesota Press | year = 1977 }}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Sverige
| commonskat = Sweden
| quote = Sverige
}}
* [http://www.visitsweden.com/ VisitSweden.com – Den officielle svenske hjemmeside for rejse- og turistinformation]
* [http://skiferie.visitsweden.com Skiferie – Turistinformation & oplevelser för Skiferie i Sverige]
* [http://www.sydsverige.dk/ Sydsverige.dk – dansk portal med rejse- og turistinformation]
* [http://www.danska-svenska.se/kulturskillnader_mellan_danmark2.htm Kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige] – Dansk-svensk referencemateriale med citater og links til primær/sekundærkilder på nettet.
 
{{EU}}
{{europa}}
{{OECD}}
{{Nordisk Råd}}
{{Sverige}}
{{god}}
 
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Sverige| ]]
[[Kategori:Konstitutionelle monarkier]]
[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]
[[Kategori:Kongeriger]]
[[Kategori:Monarkier i Europa]]