Tilfældighed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Inc (diskussion | bidrag) →Generering: erstatter {{km}} med det mere passende {{Tvivlsom påstand}} Tag: 2017-kilderedigering |
Udvidelse og kilder Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
{{eftersyn|dato=oktober 2018}}
{{kilder|dato=juli 2019}}
'''Tilfældighed'''
Artiklen gennemgår historie, konkrete tilfælde og brug.
Spontant, dvs. uden ydre påvirkning, sker der mutationer i generne. Retningsløse ændringer i mikroskala, nogle fik påviselig virkninger på makroskala (evolution).[i]
Præcist hvornår det enkelte atom ændre energitilstand sker uregelmæssigt uden ydre påvirkning (kvantefysik). er fraværet af mønster eller forudsigelighed i en hændelse, eller hændelsesrække. Desuden hændelige sammentræf.
En tilfældig række af hændelser har ingen orden og følger ikke et mønster eller [[Kombinatorik|kombination]]. Individuelle tilfældige begivenheder er per definition uforudsigelige, dog kan man i mange tilfælde forudsige antallet af forekomster, af specifikke udfald, ud af et stort antal hændelser. For eksempel ved kast med almindelige, sekssidede terninger, hvor udfaldet af hvert enkelt kast er tilfældigt, men gennemsnittet er 3,5 (Store tals lov). Fra det synspunkt er tilfældighed et mål for usikkerhed, og finder anvendelse indenfor held, [[Sandsynlighedsregning]] og [[Entropi (informationsteori)|informationsentropi]].
Virkeligt store tals lov siger at med et tilstrækkeligt stort antal muligheder (og tid) vil ethvert "vildt" udfald sandsynligvis ske.
Tilstrækkeligt usandsynlige hændelser indtræffer aldrig (Borel's lov). Niveauer herfor afhænger imidlertid af på hvilken skala der er tale om; spil, menneskelig, jordisk eller kosmisk. Hændelser falder indenfor en [[Normalfordeling]] i den idealiserede verden. Er der en anden fordeling (Caucy) ændres chancen for udfal udenfor "det normale" dramatisk fra usandsynligt til sandsynligt.[ii]
De videnskabelige grene [[matematik]], [[sandsynlighedsregning]] og [[statistik]] anvender alle formelle definitioner på tilfældighed. I sandsynlighedsregning er en [[stokastisk variabel]] en "tilfældig" variabel, der antager en tilfældig værdi i et givet udfaldsrum (dvs. mængde). Man kan så muligvis beregne sandsynligheden for det enkelte udfald eller delmængder af udfaldsrummet. En tilfældig proces er en række af tilfældige variable, hvis udfald ikke følger et [[deterministisk]] mønster. Disse og andre matematiske begreber anvendes inden for bl.a. [[sandsynlighedsteori]], [[kryptografi]], [[spilteori]] og andre områder.
| |||