Spolebånd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SHOJRE (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Erikhj (diskussion | bidrag) m sprogret, småret |
||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Bånd}}
[[Fil:Open reel audio tape.jpg|thumb|300px|right|7 tommer spolebånd]]
Et '''spolebånd''' er et magnetbånd til brug for optagelse og senere gengivelse af [[lyd]] ved hjælp af en [[båndoptager]].
Magnetbåndet består af magnetisk jernoxid
Ved brug af et spolebånd skal der i de allerfleste tilfælde også bruges en tom spole. Typiske maskiner har det fulde bånd til venstre for tonehovedbroen og den tomme opsamlingsspole til højre
De fleste båndoptagere kan benyttes lodrat og vandret og derimellem. De fleste har låse anordninger fra plastik og metal (eks. Akai, Otari og Teac/Tascam) eller blot plast (eks. Revox/BASF, Pioneer, Technics) og eventuelt blot en gummi prop, som eventuelt kan være lavet af blødgjort plast (eks. Sony, Aiwa og B&O).▼
▲De fleste båndoptagere kan benyttes lodrat og vandret og derimellem. De fleste har
For konsumentbrug er det udelukkende 1/4" (6,35mm) bredde som er aktuelt og på hjemmets båndoptagere udelukkende CINE tap, hvis det kræves påsat NAB adapter, som udgjorde langt hovedparten af maskinerne. Tidlige (oftest) Europæiske maskiner kunne blot klare spoler op til og me 5" og 6", men i midten af 60erne kommer 7" til at være langt det mest udbredte og i Europa. I elektronik magasinerne fra dengang findes et væld af byggesæt som gav mere eller mindre funktioelle båndoptagere, det var navnlig i England at sådant kom som kits og færdigsamlet så fingernemme amatører kunne spare lidt penge. Et af de meste prominente eller velkendte er nok Elektor magasinet som selv op i 1980erne bød på dele til båndteknik i løssalg. Mange af de kits som blev udbudt i England førtes ikke i andre lande. Tilbehør såsom netop tomme spoler til redigering og færdige lydmontager samt opbevaring af samme var stort. Efter 2000 er der meget få steder hvor det fortsat fås, en af Europas største producenter af spoler og tilbehør til mange formål, Posso, byder fortsat på spoler igennem deres hjemmeside men ikke alle forhandlere lagerfører hele sortimentet, det kan derfor anbefales at kigge på loppemarkeder, inden mand kigger på internettet. Oftest vil æsker til film spoler også kunne bruges.▼
▲For
[[Fil:Elcaset.jpg|thumb|Sammenligning mellem kassettebånd og ElCaset.]]
For forbrugere blev spolebånd mere eller mindre afløst af [[kassettebånd]], som indeholder to spoler i en kassette. Men spolebånd rummer ofte mere information. I 1976 forsøgte producenten [[Sony]] at markedsføre en mellemting
Spolebånd er et samlingsbegreb, der også dækker over de professionelle bånd, som anvendtes i pladestudier, bånd i flyenes sorte bokse og ældre
De maskiner, der blot står hos almindelige mennesker til brug i hjemmet er normalt ikke en lydmæssig perle, for her er båndhastigheden også meget langsom selvom maskinen bruges til musik og mere krævende lyde. 1 7/8" = 4,76 cm/s. Endda ofte langsommere end kassettebåndets 4,75 cm. i sekundet. Men i mange år har der normal været mulighed for hastighederne 3 3/4" samt 7,5" på samme apparat. De fleste af disse apparater kan maksimalt klare 7" (18 cm) spoler og de mindre spoler er ikke anbefalelsesværdige til en maskine med blot en motor idet trækkraften på spolerne øges til fare for båndets vel og båndet knækker ved for meget kraft.
Efter trådoptagerens tid, hvor også de store transcriptionsplader kunne holde megen information, kom de første
[[Bing Crosby]] søgte at slippe for fem shows hver aften som sendtes videre til fem tidszoner og spille mere golf i stedet og derfor blev [[Ampex]] sat til at kopiere den tyske maskine og [[Scotch]] producerede noget brugbart båndmateriale. De første Scotch bånd er acetat, de kendes ved at lys passerer igennem sidelæns når man holder en spole med båndet foran en lampe. Polyester typerne som kom efter blokerer i stedet for lyset er mørke at se på.▼
▲[[Bing Crosby]] søgte at slippe for fem shows hver aften, som sendtes videre til fem tidszoner, og spille mere golf i stedet, og derfor blev [[Ampex]] sat til at kopiere den tyske maskine og [[Scotch]] producerede noget brugbart båndmateriale. De første Scotch bånd
Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se "[[ODS]]" under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase – altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på – blot skal afspilningssiden være den samme.▼
▲Frem til midten af
[[Fil:BASF magnetband 1970.JPG|thumb|BASF bånd.]]
Hurtigt vandt plastiktyperne dog frem på grund af både smidighed og redigeringsvenlighed. Flere fabrikanter kom til, både [[Ampex]] i USA, [[Philips]] og [[BASF]] i Europa, [[Zonal]] og [[EMI]] Tape i England og Maxell og [[TDK]] i Asien. Ampex hedder i dag Quantegy. Medens
Philips og alle de øvrige producenter leverede også bånd til andre firmaer, som kunne sætte deres eget navn på. Eksempelvis Shamrock hos Radio Shack, God Tone hos [[Bilka]], [[Grundig]], [[Revox]], [[Telefunken]] og så videre. Eksempelvis er alle bånd som Expert har ført, som ikke var Agfa eller BASF, billige bånd, som blev produceret af de få producenter i store mængder, og lagt på næsten ens
En stor mængde arkivmateriale ligger endnu på spolebånd, og på ældre arkiv- og masterbånd anvendes ofte såkaldt lagring i formatet "tail-out", hvor båndet lagres på returspolen for at undgå en lille før-kopi på båndet. Når båndet ligger rullet sammen, vil lyden fra et stykke bånd nemlig smitte af på det indre og det ydre lag. Ved at opspole båndet omvendt, undgås denne før-kopi. Kopieffekten høres i mindre generende grad samtidigt i den lyd, der bliver afviklet. Dette princip virker kun på bånd med optagelse i en retning. Tail-out, medfører også at et bånd som er afspillet og lagres på returspolen er pakket meget pænt og kompakt og således kan lagres længere uden at behøve omspoling.
Man kan fremtvinge om pæn vikling forud for lagring ved at afspille båndet på højeste hastighed og derefter gemme det. Nogle maskiner har en såkaldt Spool knap eller lignende arkiv spolingsfunktion som giver kontrolleret spoling ved cirka 8x normal afspilningshastighed.▼
Inden man benytter et bånd i lagrings formatet tail-out spoles der over til afgivespolen, hvorefter det under afvikling lægger sig pænt på returspolen, som derefter igen kan lagres i lang tid.▼
▲Man kan fremtvinge om pæn vikling forud for lagring ved at afspille båndet på højeste hastighed og derefter gemme det. Nogle maskiner har en såkaldt Spool knap eller lignende arkiv
Størrelsen påspolen kan variere fra 3" til 14". Fra små spoler til batteridrevne transportable apparater og til forsendelse af tale mellem familie og firmaer og op til 10,5", 11,4", 12" og 14" for de professionelle brugere.▼
▲Inden man benytter et bånd i
▲Størrelsen
De billigste batteridrevne maskiner har en varierende mængde tid på en given spole idet det ikke er bånd men spolen som drives rundt, det får hastigheden til at afvige med unøjagtigheder og variationer fra yderst til inderst til følge, normalt ikke det store problem med mindre man skal afspille et bånd på en helt anden type maskine.▼
▲De billigste batteridrevne maskiner har en varierende mængde tid på en given spole, idet det ikke er
De fleste almindelige maskiner har et tælleværk som viser omdrejninger af enten venstre eller højre spole under afvikling, og denne er logaritmisk frem for lineær. Dyrere maskiner og de som findes i studier har normaltidsudlæsning, de bedste endda uanset om der spoles frem og tilbage.▼
▲De fleste almindelige maskiner har et tælleværk, som viser omdrejninger af enten venstre eller højre spole under afvikling, og denne er logaritmisk frem for lineær. Dyrere maskiner og de som findes i studier har normaltidsudlæsning, de bedste endda uanset om der spoles frem og tilbage.
== Vedligeholdelse ==
Spolebånd er særdeles driftsikre (især når der er tale om kraftige redigeringsbånd), men ud over slid på båndet, magnetisme m.v., så går limen mellem plastikbase og emulsion med tiden i opløsning på nogle båndtyper, hvilket betyder, at nogle af båndets flager med emulsion ryger af; med hørbart dårligere lyd til følge. Endnu værre er det såkaldte "sticky tape-syndrom", der ofte er et problem på gamle studie-masterbånd, som ikke er udviklet til samme brug som almindelige bånd og dem, der bruges til radiofoni. Hvis båndet bindemateriale (lim) er
Der findes forskellige måder at redde
Den hurtige baserer sig på en varmluftsovn, hvor båndet på laveste grader opvarmes og afgiver fugt. Samme kan også gøres i en af de moderne frugtsnack-maskiner, hvor man fylder en hullet bakke med frugt for at tørre dem, dvs. dehydrering af frugtens overflade. Bånd placeres i en sådan maskine, som kører indtil båndet er dehydreret. I begge tilfælde kan det tage mange timer.
Den langsomme metode er den, hvor Spolebåndoptagere kræver, ligesom alle andre magnetbånd-medier, en defluxning i ny og næ. Herved 'trækker' man magnetismen ud af maskinen. En magnetisme, der er opsamlet ved at båndet kører over båndmaskinen (båndstyret). Det vil sige, at alle de metalflader på båndmaskinen, der er i direkte berøring med båndet, skal afmagnetiseres.
Bemærk her, at defluxning skal læres, for forkert brug af en defluxer kan fuldkommen ødelægge
Man sørger for at defluxeren tændes et par meter fra maskinen. Så flyttes defluxeren over mod båndoptageren, hvor man langsomt kører langs båndruten (altså langs alle båndstyr, ruller, arme og tone hoveder). Når alle delene er defluxet, skal du roligt fjerne defluxeren fra maskinen imens du drejer defluxeren rundt om sin egen længdeakse. Når du har fjernet defluxeren cirka to meter væk, slukker du den. Det kan være, du skal have en hjælpende hånd til at tage stikket ud af kontakten. Populært sagt, kan man sige, at du trækker magnetismen ud af maskinen.▼
Defluxeren skal meget tæt på alle de steder, båndet kører på maskinen. Men defluxeren må ALDRIG komme i direkte kontakt med maskindelene! Man kan med fordel placere en dup af plastik på spidsen hvis der ikke allerede er monteret en sådan.▼
▲Man sørger for at defluxeren tændes et par meter fra maskinen. Så flyttes defluxeren over mod båndoptageren, hvor man langsomt kører langs båndruten (altså langs alle båndstyr, ruller, arme og tone hoveder). Når alle delene er defluxet, skal
Inden man starter, er det vigtigt at fjerne alle bånd (samt MiniDisc's og rewriteable cd'er) i nærheden. Andre båndmaskiner bør også stå nogle meter væk fra stedet. Den båndmaskine du defluxer, skal være slukket. Øv dig på en billig (møg)båndoptager, overvåget af en erfaren defluxer.▼
▲Defluxeren skal meget tæt på alle de steder, båndet kører på maskinen. Men defluxeren må ALDRIG komme i direkte kontakt med maskindelene! Man kan med fordel placere en dup af plastik på spidsen, hvis der ikke allerede er monteret en sådan.
▲Inden man starter, er det vigtigt at fjerne alle bånd (samt MiniDisc's og rewriteable cd'er) i nærheden. Andre båndmaskiner bør også stå nogle meter væk fra stedet. Den båndmaskine
== Redigering og splejsning ==
Manuel redigering af bånd har normalt to former.
*Overspilning af udvalgte
*Fraklipning af de dele, som skal udelades i en optagelse, på et bånd og splejsninger af båndet ved de ender, som udgør slut på forrige og start på næste del, som skal bruges.
Der er fordele og ulemper ved begge metoder.
Den første metode er nænsom ved båndende, som kan genbruges rigtigt mange gange.
Den anden metode bevarer kvaliteten imellem hver redigering, men grundet at båndene splittes op og samles med et lille stykke tape
Overspilninger kræver to båndmaskiner, en til afspilning og en til optagelse
Splejsning bruges ikke bare ved redigering, men også ved reparation af bånd. Knækker et bånd er det bedst at klippe det til i en 45 graders vinkel på smalle bånd op til 1/2", og placere dem tæt imod hinanden, normalt i en lille skinne, og placere et 4-6 cm langt stykke tape henover på langs, disse kan fås i længder på 10-25 meter, og klippes efter behov, eller som afskårne bidder, som altid har samme længde. Den tape som bruges er lidt smallere end selve båndet, og det er så meningen at denne tape ikke skal komme i nærheden af kanten på båndet, da det kan gribe fat i båndstyr og tonehoveder.▼
Bredere båndtyper klippes til i en knap så brat vinkel og får normalt et
Grunden til omsorgen for båndet er, at det kører forbi tonehoveder og båndstyr, trykruller og den slags i en meget høj hastighed, og det er meningen at båndet helst skulle være lige så smidigt som før, og ikke lede til mislyde når splejsninger på båndet kommer forbi tonehovedet.▼
▲Overspilninger kræver to båndmaskiner, en til afspilning og en til optagelse, den maskine som afspiller kan med fordel være en maskine dedikeret til formålet, men det er kun til større projekter eller tilbagevendende arbejde at det kan betale sig at have en klar arbejdsplads til dette arbejde.
Udover at et bånd kan knække, kan det også strækkes
▲Splejsning bruges ikke bare ved redigering men også ved reparation af bånd. Knækker et bånd er det bedst at klippe til i en 45 graders vinkel på smalle bånd op til 1/2", og placere dem tæt imod hinanden, normalt i en lille skinne, og placere et 4-6 cm langt tape henover på langs, disse kan fås i længder på 10-25 meter og klippes efter behov eller som afskårne bidder som altid har samme længde. Den tape som bruges er lidt smallere end selve båndet, og det er så meningen at denne tape ikke skal komme i nærheden af kanten på båndet da det kan gribe fat båndstyr og tonehoveder.
▲Bredere båndtyper klippes til i en knap så brat vinkel og får normalt et tape stykke på tværs langs med klippet. Spolebånd fås i bredder fra 1/4" op til 2".
Når båndet strækkes for langt forbliver det længere på det forstrakte stykke, og smallere ikke bare i tykkelse men også i bredden, derved er det ikke længere muligt for båndstyr at guide det korrekt henover tonehovedet. Man reparerer båndet ved at klippe det til som ved splejsning, således at
▲Grunden til omsorgen for båndet er, at det kører forbi tonehoveder og båndstyr, trykruller og den slags i en meget høj hastighed, og det er meningen at båndet helst skulle være lige så smidigt som før og ikke lede til mislyde når splejsninger på båndet kommer forbi tonehovedet.
Ved splejsning er det vigtigt at have for øje at bånd, som kun har optagelse i en retning er nemme at splejse, idet det oftest gøres for at fjerne en stump, som derved udebliver, og eventuelt fjernede brudstykker af materiale høres blot som udeladelser i denne retning, hvor senere nye indspilninger i anden retning vil være komplette. For bånd med optagelse i begge retninger er det ikke muligt at tilgodese begge retningers optagelse.▼
▲Udover at et bånd kan knække kan det også strækkes, det er muligt at strække et spolebånd et par procent ved normal anvendelse. Dette forekommer oftest i ikke professionelle sammenhæng hvor trækket på retur spole kan være meget kraftigt på mere simpelt opbyggede maskiner med blot en motor. Ikke professionelle båndtyper er gerne tyndere, hvilket giver længere bånd og derfor en bedre båndøkonomi.
▲Når båndet strækkes for langt forbliver det længere på det forstrakte stykke, og smallere ikke bare i tykkelse men også i bredden, derved er det ikke længere muligt for båndstyr at guide det korrekt henover tonehovedet. Man reparerer båndet ved at klippe det til som ved splejsning således at det ikke længere er et forstrakt stykke.
Bånd med værdifuldt indhold bør undersøges for materiale i modsat retning, inden redigering vha splejsning, eventuelt vælges den mindst nyttige optagelsesretning, og en kopi af hele den retning oprettes på andet bånd, hvorefter begge bånd lader sig redigere som bånd med optagelse i en retning.▼
▲Ved splejsning er det vigtigt at have for øje at bånd som kun har optagelse i en retning er nemme at splejse, idet det oftest gøres for at fjerne en stump som derved udebliver, og eventuelt fjernede brudstykker af materiale høres blot som udeladelser i denne retning, hvor senere nye indspilninger i anden retning vil være komplette. For bånd med optagelse i begge retninger er det ikke muligt at tilgodese begge retningers optagelse.
▲Bånd med værdifuldt indhold bør undersøges for materiale i modsat retning, inden redigering vha splejsning, eventuelt vælges den mindst nyttige optagelsesretning og en kopi af hele den retning oprettes på andet bånd hvorefter begge bånd lader sig redigere som bånd med optagelse i en retning.
{{commonskat|Magnetic audio tape}}
|