Aleksandriner: Forskelle mellem versioner

24 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Tilføjede link til artiklen om den bog som der bliver referet til.
(Ved det danske eksempel, manglede der en trykstærk stavelse i den første halvdel inden cæsuren i anden verslinje)
(Tilføjede link til artiklen om den bog som der bliver referet til.)
 
'''Aleksandriner''' er betegnelsen for et [[versemål]], der første blev anvendt i [[Frankrig]] omkring 1180 i en [[Alexandre de Bernay|roman]] om [[Aleksander den Store]], deraf fik versemålet sit navn. Aleksandrineren er senere blevet udbredt til mange andre landes digtning, især fra det 17. århundrede den tyske. En Aleksandriner er [[jambe|jambisk]] (dvs. starter med en sænkning) består af seks hævninger i hvert vers med en cæsur (pause) efter den tredje hævning. Aleksandrineren veksler nogle gange mellem mandlig og kvindelig udgang, og skifter ofte mellem 12 og 13 stavelser i versene.
 
Et eksempel på en klassisk tysk aleksandriner fra det 17. århundrede af [[Andreas Gryphius]]. Hævninger og cæsur fremhævet med henholdsvis '''fed skrift''' og |:
9

redigeringer