Versionen fra 19. maj 2019, 21:01 redigér Samau (diskussion \| bidrag) 18 edits m Tilføjet information vedr. den beslægtede etymologi bag betegnelsen "dollar". Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. okt. 2019, 07:43 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.763 edits Kilder Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Bohemia, Joachimsthaler 1525 Electrotype Copy. VF. Obverse..jpg\|thumb\|En Joachimsthaler fra 1525]] Ordet '''daler''' kommer af '''Joachimstaler''',<ref name=danskemønter">[https://www.danskmoent.dk/galster/galshist.htm Danske mønter]. danskmoent.dk. Hentet 22/10-2019</ref> som var navnet på en sølvmønt, der blev slået fra [[1518]] i Joachimstal eller Jáchymov i [[Böhmen]] (Čechy). Senere er navnet daler brugt til alle mulige større sølvmønter, gerne under fantasifulde navne som "kronedaler", "speciedaler" eller "rigsdaler" og med en vægt på ca. 29 g (heraf 25-26 g rent sølv). Betegnelsen "dollar" afledes ligeledes af den middelalderlige daler. == Ældste tysk-østrigske dalere == Linje 10: == Ældste danske daler == Den ældste danske daler er præget i [[1537]],<ref name=danskemønter"/> men der var flere udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør fx mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i [[1600-tallet]]. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk. Efter [[1625]] inddeltes den danske daler i 6 [[Mark (møntenhed)\|mark]] à 16 ß ([[skilling]]).<ref name=danskemønter"/> Ved speciedaler eller daler in specie forstås hele dalere i modsætning til daler kurant, dvs. i småmønt. Medens speciedaleren siden [[1671]] udmøntedes med 9 1/4 stk. af 1 [[kølnsk mark]] fint sølv, blev småmønten slået efter ringere [[møntfod]]. I slutningen af [[1600-tallet]] udmøntedes store beløb efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 10 rd. 2½ mk. i form af bl.a. Kroner (à 64 ß). I [[1700-tallet]] blev møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 11 1/3 rd. kurant den fremherskende. Medens dagliglivets små betalinger skete med den kurante mønt, kunne kontrakter indeholde bestemmelser om, at betaling skulle ske i speciedalere. Hvis debitor kun havde de kurante mønter, måtte han betale [[opgæld]]. I 1600-tallet benyttedes også '''slettedaler''' (ental: slet daler), som var mindre værd end rigsdaleren, nemlig 4 mark. Linje 19: == Efter statsbankerotten i 1813 == [[File:1868 Danish 2 rigsdaler both.png\|thumb\|Dansk rigsdaler fra 1686]] Ved reformen efter [[statsbankerotten]] i 1813 blev pengesedler lydende på ''rigsdaler kurant'' ombyttet til '''rigsbankdaler''' i forholdet 6:1. Rigsbankdaleren blev som sølvmønt defineret efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 18½ rbd. I de første år efter statsbankerotten kunne sedlerne ikke indløses til [[pari]], dvs. dens pålydende værdi. Rigsbanksedlerne var i kongeriget Danmark tvungent betalingsmiddel som ''rigsbankpenge navneværdi'' og som ''rigsbankpenge sølvværdi'' efter den af rigsbanken (fra 1818 [[Nationalbanken]]) noterede kurs. 1. august 1813 noteredes bankkursen til 375, således at 200 rbd. sølvværdi modsvaredes af 375 rbd. navneværdi. Først fra [[1845]] var Nationalbankens sedler indløselige med sølvmønt til pari-kurs. Fra [[1854]] fik rigsbankdaleren navn af ''rigsdaler rigsmønt''. Ved den skandinaviske [[Skandinaviske Møntunion\|møntreform]] i [[1873]] fastsattes rigsdalerens værdi til to [[krone (møntenhed)\|kroner]].<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/1875-1907---Fra-Rigsdaler-til-kroner.aspx 1875-1907 - FRA RIGSDALER TIL KRONER]. [[Nationalbanken]]. Hentet 22/10-2019</ref> Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler". == Se også == * [[Dollar]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat\|Daler}} {{autoritetsdata}}

Daler: Forskelle mellem versioner