Det Kongelige Teater: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Har givet den en optimeret ændring.
Fjerner version 10099995 af F4ke N3wsDk (diskussion)
Tag: Omgjort
Linje 1:
{{Infoboks teater
{{DEFAULTSORT:Kongelige Teater, Det}}
| navn =
[[Kategori:Indre By (København)]]
| billede = Royal Danish Theatre, Copenhagen.jpg
[[Kategori:Ballet]]
| billedtekst = Det Kongelige Teater i maj 2009.
[[Kategori:Operahuse]]
| type =
[[Kategori:Teatre i København]]
| sted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[København]], [[Danmark]]
[[Kategori:Fredede teatre i Danmark]]
| bygget =
[[Kategori:Etableret i 1748]]
| grundlagt =
[[Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i København]]
| indviet = {{startdato og alder|1748}}
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]]
| arkitekt =
[[Kategori:Det danske monarki]]
| kapacitet = 1.600 sæder
[[Kategori:Det Kongelige Teater| ]]
| direktør = [[Kasper Holten]]
[[Kategori:Nicolai Eigtved]]
| cvr =
[[Kategori:Vilhelm Dahlerup]]
| hjemmeside = [http://www.kglteater.dk/ www.kglteater.dk]
[[Kategori:Gammelholm]]
}}
Looking good, you the man, you the man. AYYYYYYYYYYYYYYYYYYY its the nigster.
'''Det Kongelige Teater''' er et dansk teater, der siden [[1748]] har ligget på [[Kongens Nytorv]] i København. Først som kongens og siden hele landets scene. Det var bemærkelsesværdigt at have alle fire kunstarter: [[skuespil]], [[opera]], [[ballet]] og [[orkester]] i samme hus.
 
== Historie ==
=== Forgængerne ===
I marts [[1720]] begyndte den [[Frankrig|franske]] [[teatermaler]], maskinmester og vinhandler [[Etienne Capion]] at opføre forestillinger i ''Det lille Gjethus'' (støbehus, også kaldet ''Tjærehuset'') på [[Kongens Nytorv]]. Det blev dog ikke nogen succes – ikke mindst fordi forestillingerne blev opført på [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[Tysk (sprog)|tysk]]<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/h/kko_h-15.html København. Jens Fleischer: ''Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag'']</ref> – og kongen opsagde hurtigt tilladelsen. Capion gik i stedet sammen med en anden fransk teatermand [[René Montaigu]] om at etablere ''Lille Grønnegade-teatret'', hvor der skulle opføres [[komedie]]r på [[dansk (sprog)|dansk]]. Det lå i Lille Grønnegade, nu [[Ny Adelgade]].
 
Der var åbningsforestilling den [[23. september]] [[1722]] med en oversættelse af [[Molière]]s ''Gnieren'', og der blev også fra første færd opført stykker af [[Ludvig Holberg]]. Det blev ingen success, og da Capion gik fallit i [[1727]], måtte teatret lukke. I [[1728]] [[Københavns brand 1728|brændte byen]], og da [[Christian 6.]] blev konge i [[1730]], begrænsedes udfoldelsesmulighederne meget. Den nye konge var [[Pietisme|pietistisk]] og dybt religiøs, så i hans regentperiode blev der ikke givet tilladelse til offentlige forlystelser. Lille Grønnegade-teatret blev i [[1738]] ombygget til lejligheder.
 
Under [[Frederik 5.]] begyndte teaterlivet at spire igen. Efter hans indtræden blev der snart fremsat planer om at genetablere et teater, og det kom i gang med deltagelse af enkelte skuespillere fra Capions gamle trup og med Holberg som central figur. Det begyndte i [[1747]] med et beskedent teater i [[Læderstræde]], og derefter blev der opført forestillinger forskellige steder i byen.
 
=== Komediehuset opstår ===
[[Fil:Kgl Teater 1748.jpg|thumb|Eigtveds teaterbygning, 1748]]
Den [[11. november]] [[1747]] blev der udfærdiget en kongelig resolution om at opføre et ''Komediehus'' på Kongens Nytorv efter tegninger af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]]. Byggeriet blev fuldført i en rivende fart: Grundstenen blev lagt den [[4. juli]] [[1748]], og åbningsforestillingen fandt sted den [[18. december]] samme år.
 
De økonomiske midler til opførelsen af Komediehuset var i vid udstrækning skaffet af Københavns [[magistrat]], og derfor kom magistraten også med i husets ledelse. Men det var vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Sæsonen [[1769]]-[[1770|70]] endte med et meget stort underskud, og da [[Christian 7.]] holdt meget af teater, besluttede han at yde økonomisk støtte. Efter en overgangsperiode, hvor den [[italien]]ske kapelmester [[Giuseppe Sarti]] forsøgte at drive det, endte det med at kongen overtog teateret. Fra den [[1. november]] [[1772]]<ref name="sa">[http://oldwww.sa.dk/brug_arkivet/rasaml/foer1848/kongehus/B0220.htm "Det kgl. teater og kapel 1746-1969"] fra Rigsarkivets Samlinger</ref> blev det kongeligt i bogstavelig forstand, og [[Hofmarskal|overhofmarskallen]] blev ledende direktør. Der blev indsat en direktion, som refererede direkte til kongen, og med økonomisk rygdækning tog man nu fat på at modernisere den forfaldne bygning.
 
=== Det Kongelige Teater ombygges ===
[[Fil:Kgl-teater-efter-1837.jpg|thumb|Det kongelige teater efter ombygningen i 1837]]
Eigtsveds oprindelige teater kunne rumme ca. 600 tilskuere, og det viste sig snart at være for lille. Allerede i [[1749]] måtte der bygges til for at få plads til operaens store kulisser, og også antallet af tilskuerpladser blev forøget. Oveni pladsmanglen kom vedligeholdelsearbejder, som var forårsaget af den fugtige byggegrund<ref name="ON">[http://www.kglteater.dk/upload/om%20teatret/historie/kolossen.pdf Ole Nørlund ''Kolossen – Bygningshistorie og teaterdebat'' (PDF)]</ref> og andre gener. I [[1772]] besluttedes det at ombygge teatret.
 
Det blev arkitekten [[C.F. Harsdorff]], der kom til at stå for ombygningen. Bygningen blev større, indgangspartiet omformedes i [[Klassicisme|klassicistisk]] tempelstil, og der blev i det hele taget bedre adgang med større [[vestibule]] og bredere trapper. Også det kendte motto "Ei blot til lyst" over scenen blev indført med ombygningen. Teatret genåbnede den [[31. januar]] [[1774]].
 
Men bygningen var langt fra færdig. I [[1792]] tog teaterchefen initiativ til endnu en ombygning af indgangspartiet, som igen blev forestået af Harsdorff. Næste ombygning kom i [[1837]], hvor sidemurene blev flyttet ud og selve teatersalen gjort bredere, og i [[1855]] blev scenerummet nedrevet og erstattet af et større, som dog måtte forhøjes allerede i [[1857]] for at gøre plads til et nyt tæppetræk. [[N.S. Nebelong]] stod for denne ombygning.
 
Skuespillerinden [[Julie Sødring]] fortæller i sine erindringer om teatrets mange [[rotter]], der kravlede helt op på kanten af [[loge]]rne og hang i gardinerne, så publikum måtte slå efter dem for at få set forestillingen i fred. Københavns kanaler var udløb for [[Lokum|latriner]], hvad der tiltrak et utal rotter, så teatret måtte anskaffe [[kat]]te – deraf [[instruktør]]prisens navn "[[teaterkatten]]".<ref>Smith og Winge: ''Hen over torv og gade'' (s.87), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-25216-6</ref>
 
=== Et nyt teater opføres ===
[[Fil:Det Kgl Teater 1873.jpg|thumb|Den nye teaterbygning under opførelse ved siden af den gamle, 1873]]
Efter alle om- og tilbygningerne var bygningen både uskøn og upraktisk, og efter ombygningen i [[1857]] opblussede debatten om et helt nyt teater. Det faldt sammen med, at [[flåden]] forlod [[Gammelholm]] og efterlod et areal, der skulle lægges nye planer for. I [[1867]] blev der nedsat en kommission, og der blev i [[1871]] afholdt en konkurrence. Der indløb forslag fra bl.a. [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]], [[Theophilus Hansen]], [[Vilhelm Klein]], [[Vilhelm Friederichsen]] & [[P.C. Bønecke]], [[Ludvig Fenger]] & [[Hans J. Holm]] (2. præmie) samt [[Vilhelm Dahlerup]] & [[Ove Petersen]] som var fælles om det vindende projekt. Det blev til den bygning, som står på Kongens Nytorv.
 
Grundstenen blev lagt den [[18. oktober]] [[1872]], og indvielsen fandt sted med nogle måneders forsinkelse den [[15. oktober]] [[1874]]. Forsinkelsen var dog for intet at regne mod budgetoverskridelserne som førte til en rigsretssag mod flere ministre – sagen endte dog i frifindelse. Dahlerups dekoration af det indre var i begyndelsen ikke finansieret og måtte i vidt omfang vente til [[1883]], hvor [[Carlsbergfondet]] trådte til med økonomisk støtte.
 
Teatret rummer en enkelt [[Scene (sted)|scene]] som i dag betegnes ''Gamle scene''. Der er plads til ca. 1.400 tilskuere, og der er indrettet en speciel loge til [[monark]]en. Gamle scene var oprindelig delt i tre afsnit med teatersalen mod Kongens Nytorv, dernæst en mellembygning som førte over [[Heibergsgade]] til en administrations- og magasinbygning. I [[1982|1983]]-[[1985|86]] blev mellembygningen og magasinbygningen nedrevet, en del af Heibergsgade blev nedlagt<ref>[http://www.planogarkitektur.kk.dk/upload/pdf-lokalplaner/048.pdf Lokalplan – Det Kongelige Teater (PDF)]</ref> og et nyt magasin blev opført i stedet ved arkitekterne [[Eva og Nils Koppel]]. Selve teaterbygningen blev fredet i [[1985]].
 
== Gamle Scene ==
Gamle scene er placeret på et fundament med tre trin ([[krepis]]) - der står dog ikke nogen søjler herpå.
På første etage er der tre buede indgange og [[pilaster|pilastre]] i muren. På anden etage er der en balkon med [[joniske søjler]], og den ovenliggende mur former buer. Søjlerne, som ikke er [[kanneleret]], har baser, og selve søjleskaftet er monolitiske (lavet i ét stykke). I [[Kapitæl (arkitektur)|kapitælet]] er der [[volut]]ter, og derudover er der pilstra med kannelurer og volutter øverst. Balkonens vægge er udsmykket med vægmalerier og loftet er inddelt i udsmykkede små kuppelhvælvinger. Over balkonen er der en tredelt [[arkitrav]] og dernæst er der en udsmykket frise. Ovenover dette er der en [[geison]] med tandsnit. Bygningens øverste afsnit er udsmykket med små englefigurer og figurer. Øverst oppe står en skulptur med fire mennesker og en bevinget hest, [[Pegasus]].
 
Det er tydeligt, at Gamle scene har en del ligheder med [[Colosseum]]. Begge bygninger er en [[tholos]] (dog findes rundbygningen i Det Kongelige Teater inde i bygningen). Derudover har både Det Kongelige Teater og Colosseum joniske søjler uden kannelurer. Begge bygninger har buegange mellem søjlerne. Den store forskel mellem Det Kongelige Teater og Colosseum er, at Colosseum er en åben bygning og Det Kongelige Teater er en lukket bygning med tag.
 
== Operaen ==
{{uddybende|Operaen på Holmen}}
[[Fil:Operaen at Dusk (18310754464).jpg|thumb]]
Det Kongelige Teater får overdraget Operaen den 1. oktober 2004. Den 15. januar [[2005]] åbnede [[Operaen]] på [[Holmen]] med en gallakoncert og den 26. januar med Verdis ''[[Aida]]'' som den første forestilling med [[Roberto Alagna]] som [[Radamés]]. Huset, som er tegnet af arkitekt Henning Larsen, er en gave til den danske stat og dermed det danske folk fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond. De danske kunstnere [[Per Kirkeby]], Tal R, [[Olafur Eliasson]], [[Per Arnoldi]], Erik A. Frandsen, Sonny Tronborg, Lars Nørgaard, Pia Andersen, [[Jesper Christiansen]], Niels Erik Gjørdevik og Kasper [[Bonnén]] står for den indendørs udsmykning. Der er to scener: Store Scene med plads til ca. 1500 og en lille intimscene, Takkelloftet, med plads til ca. 200.
 
== Skuespilhuset ==
[[Fil:Skuespilhuset København.jpg|thumb]]
Et nyt [[skuespilhuset|skuespilhus]] åbnede i februar [[2008]] på [[Kvæsthusbroen]].
 
== Andre scener ==
I [[1931]] blev der bygget endnu en scene – ''Nye scene'' – i en bygning over [[Heibergsgade]]. Den fik det folkelige navn: [[Stærekassen]]. Den blev overvejende brugt til [[skuespil]] (og Radioudsendelser).
 
I [[1969]] kom ''Comedie-Huset'' til i [[Ny Østergade]]: Det kgl. Teaters Lille Scene. Nedlagt [[1991]].
 
== Ledelse ==
Den øverste chef for Det Kongelige Teater kaldes [[teaterchef]]. Stillingen bestrides af
[[Morten Hesseldahl]] og fra 2018 af [[Kasper Holten]]. Teatrets fire kunstarter har hver sin kunstneriske chef:
* [[Skuespilchef]]: Morten Kirkskov
* [[Operachef]]: John Fulljames
* [[Chefdirigent]]: [[Michael Boder]]
* [[Balletmester]]: [[Nikolaj Hübbe]]<ref>[http://www.nycballet.com/company/personnel/artistic/hubbe.html New York City Ballet ''Nikolai Hübbe'']</ref>
Siden [[1. januar]] [[2015]] har [[Lisbeth Knudsen]] været [[bestyrelse]]sformand.
 
== Teaterdirektører ==
WELL HOW BOUT NEXT TIME YOU GET A SITE THAT CAN HANDLE THE KRISTRUN STYLEEE LATER WIKIPEDIA
{{ufuldstændig liste}}
* 1747-1749 [[Jens Severin Wartberg]] (sammen med)
* 1748-1750 [[Andreas Bjørn]] (sammen med tre andre)
* 1750-1754 [[Frederik Otto von Rappe]] (overdirektør)
* 1750-1754 [[Frederik Horn]] (meddirektør)
* 1754-1756 [[Enevold de Falsen (borgmester)|Enevold de Falsen]] sammen med
* 1754-1756 [[Frederik Holmsted]] sammen med
* 1754-1770 [[Volrad August von der Lühe]] (overdirektør) sammen med
* 1757-1761 [[Johannes Valeur]] (meddirektør)
* 1757-1762 [[Christian Fædder]] (meddirektør)
* 1760-1766 [[Hans Christopher Hersleb]] (meddirektør)
* 1761-17?? Frederik Horn (igen)
* 1761-1771 [[Christian Frederik Moltke]] (meddirektør)
* 1771-1778 [[Niels Krog Bredal]] (meddirektør)
* 1772-1774 [[Georg Nielsen]] (meddirektør)
* 1772-17?? [[Christian Frederik Holstein (lensgreve)|Christian Frederik Holstein]]
* 1772-1792 [[Wilhelm Theodor Wegener]]
* 1773-1778 [[Christian Frederik Jacobi]]
* 1776-1778 [[Michael Treschow]]
* 1778-1792 [[Hans Wilhelm von Warnstedt]]
* 1780-1784 [[Engel Schack]] (overdirektør)
* 1784-1791 [[Christian Numsen]] (overdirektør)
* 1786-1792 [[Peder Wormskiold]]
* 1786-1792 [[Peder Rosenstand-Goiske (dramaturg)|Peder Rosenstand-Goiske]]
* 1786-1795 [[Eiler Hagerup (amtmand)|Eiler Hagerup]]
* 1792-1794 [[Ferdinand Ahlefeldt]] (overdirektør)
* 1794-1798 [[Adam Wilhelm Hauch]]
* 1794-1800 [[Thomas Thaarup]]
* 1796-1801 [[Ernst Frederik von Walterstorff]]
* 1798-18?? [[Jens Baggesen]] (meddirektør)
* 1798-1800 [[Jørgen Kierulf]]
* 1800-1809 [[Carl Erich Sames]]
* 1801-1811 Adam Wilhelm Hauch (igen)
* 1811-1829 [[Gottsche Hans Olsen]]
* 1812-1840 [[Frederik Conrad von Holstein (1771-1853)|Frederik Conrad von Holstein]] (sammen med)
* 1821-1829 [[Jonas Collin]]
* 1829-1831 [[Johan Daniel Timotheus Manthey]]
* 1830-1842 [[Christian Molbech]]
* 1831-1838 [[Carl Ludvig Kirstein]]
* 1839-1843 [[Joachim Godsche von Levetzau]]
* 1843-1849 Jonas Collin (igen)
* 1849-1856 [[Johan Ludvig Heiberg]]
* 1856-1857 [[N.V. Dorph (forfatter)|N.V. Dorph]] og [[H.C. Christensen]]
* 1858-1859 [[Carsten Hauch]]
* 1859-1864 [[Frederik Ferdinand Tillisch]]
* 1864-1866 [[Rudolph Kranold]]
* 1866-1876 [[A.C.P. Linde]] (intendant [[Gottlob Berner]] var i samme tidsrum daglig leder)
* 1876-1894 [[Edvard Fallesen]]
* 1894-1908 [[Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1836-1908)|Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe]] (administrativ direktør)
* 1899-1909 [[Einar Christiansen]] (kunstnerisk direktør)
* 1909-1913 [[A.P. Weis]] (konstitueret)
* 1913-1924 [[Frands Brockenhuus-Schack]] (administrativ direktør)
* 1913-1914 [[Otto Benzon]] (kunstnerisk direktør)
* 1924-1930 [[William Norrie]]
* 1930-1931 [[Adam Poulsen]]
* 1931-1938 [[Carl Andreas Møller]] (konstitueret 1931)
* 1938-1946 [[Cai Hegermann-Lindencrone (teaterdirektør)|Cai Hegermann-Lindencrone]]
* 1946-1966 [[Henning Brøndsted]] (konstitueret 1946-47)
* 1966-1975 [[Peer Gregaard]]
* 1975-1979 [[Henning Rohde]]
* 1980-1989 [[Henrik Bering Liisberg]]
* 1989-1992 [[Boel Jørgensen]]
* 1992-1992 [[Mai Buch]] (konstitueret)
* 1993-2008 [[Michael Christiansen]]
* 2008-2014 [[Erik Jacobsen (teaterdirektør)|Erik Jacobsen]]
* 2014-2018 [[Morten Hesseldahl]]
* 2018-2018 Henrik Sten Petersen (konstitueret)
* 2018- Kasper Holten
 
== Chefer for de forskellige kunstarter ==
[[Fil:Royal Danish Theatre - Red lanterns 02.JPG|thumb|Når de røde lygter er tændt ved Gamle Scene, er alt udsolgt til aftenens forestilling.]]
{{ufuldstændig liste}}
 
Skuespilchefer
* 1991-1993 [[Litten Hansen]]
* 1996-2004 [[Klaus Hoffmeyer]]
* 2004-2008 [[Mikkel Harder Munck-Hansen]]
* 2008-2015 [[Emmet Feigenberg]]
* 2015-nu [[Morten Kirkskov]]
 
=== Operachefer ===
* 1922-1924 [[Vilhelm Herold]]
* 1930-1932 [[Victor Schiøler]]
* 1975-1977 [[Ulrik Cold]]
* 1977-1983 [[Niels Møller (operasanger)|Niels Møller]]
* 1983-1992 [[Poul Jørgensen (dirigent)|Poul Jørgensen]]
* 1993-1999 [[Elaine Padmore]]
* 2000-2011 [[Kasper Bech Holten]]
* 2011-2012 [[Keith Warner]]
* 2012-2017 [[Sven Müller]]
* 2017- John Fulljames
 
=== Chefdirigenter ===
* 2000-2011 [[Michael Schønwandt]]
* 2012- [[Michael Boder]]
 
=== Balletmestre ===
* 1748-1753 Des Larches
* 1755-1756 Neudin
* 1756-1763 [[Antonio Como]]
* 1763-1767 [[Antonio Sacco]]
* 1767-1768 [[Jean Baptiste Martin]]
* 1768-1770 [[Innocente Gambuzzi]]
* 1770-1771 Martini
* 1771-1772 [[Vincenzo Piatolli]]
* 1772-1773 [[Domenico Andriani]]
* 1773-1775 Vincenzo Piatolli
* 1775-1816 [[Vincenzo Galeotti]]
* 1816-1823 [[Antoine Bournonville]]
* 1823-1830 [[Pierre Larcher]]
* 1836-1862 [[August Bournonville]]
* 1862-1863 [[Gustave Carey]]
* 1863-1877 August Bournonville (igen)
* 1877-1890 [[Ludvig Gade]]
* 1890-1894 [[Emil Hansen]]
* 1894-1915 [[Hans Beck (balletmester)|Hans Beck]]
* 1915-1928 [[Gustav Uhlendorff]]
* 1928-1930 [[Kaj Smith]]
* 1930-1932 [[Victor Schiøler]]
* 1932-1951 [[Harald Lander]]
* 1951-1956 [[Niels Bjørn Larsen]] (konstitueret 1951-53)
* 1956-1958 [[Frank Schaufuss]]
* 1958–1960 Henning Rohde
* 1961-1965 Niels Bjørn Larsen (igen)
* 1966-1978 [[Flemming Flindt]]
* 1978-1985 [[Henning Kronstam]]
* 1985-1994 [[Frank Andersen (balletmester)|Frank Andersen]]
* 1994-1995 [[Peter Schaufuss]]
* 1995-1997 [[Johnny Eliasen]]
* 1997-1999 [[Mariana Gielgud]]
* 1999-2002 [[Aage Thordal-Christensen]]
* 2002-2008 Frank Andersen (igen)
* 2008- [[Nikolaj Hübbe]]
 
== Bestyrelser ==
=== 1992-1999 ===
{{ufuldstændig liste}}
* [[Niels-Jørgen Kaiser]] (formand)
 
=== 2000-2007 ===
* [[Mads Øvlisen]], fhv. adm. direktør (formand)
* [[Karl Aage Rasmussen]], professor og komponist (næstformand)
* Sorella Englund, balletmester
* [[Litten Hansen]], direktør
* Laurits Lauritsen, statsaut. revisor
* [[Torben Rechendorff]], fhv. minister
* [[Christine Marstrand]], operasanger (medarbejderrepræsentant)
* Uffe Fromberg, tilsynsførende (medarbejderrepræsentant)
 
=== 2008-2010 ===
* [[Lars Pallesen]], rektor for [[Danmarks Tekniske Universitet]] (formand)
* [[Uffe Ellemann-Jensen]], fhv. udenrigsminister
* [[Claes Kastholm Hansen]], forfatter
* [[Ellen Horn]], teaterchef for [[Riksteatret]] i [[Oslo]], fhv. norsk kulturminister
* Jens Otto Paludan, fhv. direktør
* Christina Wilson, galleriejer
* [[Gert Henning-Jensen]], operasanger (medarbejderrepræsentant)
* Per Thorstein Lindberg Mortensen, rekvisitør (medarbejderrepræsentant)
 
=== 2011-2015 ===
* [[Stine Bosse]] (formand)
* [[Lars Seeberg]], direktør for see@art
* [[Michael Lunn (departementschef)|Michael Lunn]], fhv. departementschef i [[Justitsministeriet]]
* [[Christian Have]], kreativ direktør i Have Kommunikation
* [[Ulla Tofte]], direktør for [[Golden Days]]
* [[Pernille Erenbjerg]], koncernfinansdirektør i [[TDC A/S]]
* Grit Dirckinck-Holmfeld Westi, violinist (medarbejderrepræsentant)
* David Andreas Drachmann Laureng, teatermaler (medarbejderrepræsentant)
 
=== Siden 2015 ===
* [[Lisbeth Knudsen]] (formand), direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark  
* [[Anders Hjulmand]], advokat og bestyrelsesformand for Aalborg
* [[Henriette Schütze]], CFO, Nordic Tankers A/S
* [[Anette Abildgaard]], kunstnerisk leder og bestyrelsesformand for Dansk Danseteater
* [[Waage Sandø]], skuespiller 
* [[Mette Klingsten]], advokat og bestyrelsesformand for Copenhagen Phil 
* [[Christian Hammeken]], balletdanser (medarbejderrepræsentant)
* [[Martin Korshagen]], forestillingsleder (medarbejderrepræsentant)
 
== Henvisninger ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Jens Engberg, ''Det Kongelige Teater i 250 år : til hver mands nytte'', 2 bind, Frydenlund, 1998. ISBN 87-7887-019-4.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Royal Danish Theatre}}
* [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/det-kongelige-teater 1001 Fortællinger – Det Kongelige Teater]
* [http://www.kglteater.dk/ Det Kgl. Teater]
* [http://www.operaen.dk/ Operaen på Holmen]
* [http://www.skuespilhus.dk/ Skuespilhuset på Skt. Annæ Plads]
* [http://www.hcandersen-homepage.dk/kgl-teater-hca.htm Det Kongelige Teater i København og H.C. Andersen]
 
{{coord|55|40|45.72|N|12|35|10.86|E|type:landmark_region:DK|display=title}}
 
{{DEFAULTSORT:Kongelige Teater, Det}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Indre By (København)]]
[[Kategori:Ballet]]
[[Kategori:Operahuse]]
[[Kategori:Teatre i København]]
[[Kategori:Fredede teatre i Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1748]]
[[Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i København]]
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]]
[[Kategori:Det danske monarki]]
[[Kategori:Det Kongelige Teater| ]]
[[Kategori:Nicolai Eigtved]]
[[Kategori:Vilhelm Dahlerup]]
[[Kategori:Gammelholm]]