Versionen fra 23. okt. 2019, 10:22 redigér 188.178.113.151 (diskussion) jigjeiojh Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. okt. 2019, 10:23 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.052 edits m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra 188.178.113.151 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{flertydigperson\|~~thise~~Thyge ~~brha~~Brahe}} {{Infoboks forsker \| wikidata = alle Linje 29: }} {{kilder\|dato=juni 2017}} '''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' (født [[14. december]] [[1546]] på [[Knudstrup (Skåne)\|Knudstrup borg]] i [[Skåne]], død [[24. oktober]] [[1601]] i [[Prag]] i det [[Tysk-romerske rige]]) var en [[Danmark\|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi]]. Fornavnet "Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)\|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona\|Landscrone]] og døde i [[Prag]] i [[Bøhmen]], hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)\|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)\|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)\|Mars]] er opkaldt efter ham. Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium\|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent sin søster [[Sophie Brahe]]. jjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk {{elefantridder\|År=1580}} ~~<br />{{elefantridder\|År=1580}}~~ == Universitetet == 19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på [[Københavns Universitet]] kun 12 år gammel, hvilket ikke var~~{{uddybende\|SN~~ ~~1572}}~~usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi. == Stella Nova == {{uddybende\|SN 1572}} [[Fil:Tycho Cas SN1572.jpg\|thumb\|''Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne (øverst). Fra Tycho Brahes De nova stella'']] [[Fil:Tycho-supernova-xray.jpg\|thumb\|''Skyen efter Tychos supernova [[SN 1572]], som vi "ser" den i dag. Billedet er kunstigt farvet efter energien af den modtagne [[røntgenstråling]]. Skyen, som består af gas og støv, befinder sig 7.500 [[lysår]] fra Jorden.'']] At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)\|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. Da det siden [[Menneskets oldtid\|oldtiden]] var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er herfra betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludselig opflammende stjerne. I dag ved vi, at han observerede en [[supernova]]. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen [[Hvid dværg (astronomi)\|hvid dværg]] gennemgår en kæmpemæssig [[Termonuklear fusion\|termonuklear]] eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet ''[[SN 1572]]''; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 [[lysår]] fra jorden.{{kilde mangler\|dato=september 2018}} Da selve eksplosionen blev observeret for 400 år siden og stjernen befandt sig 7.500 lysår væk, skete eksplosionen altså reelt for 7.900 år siden. Siden er der dannet en enorm sky af gas og støv efter eksplosionen. Den [[Elektromagnetisk stråling\|elektromagnetiske stråling]], som aktuelt når os fra SN 1572, viser, at gas- og støvskyen i sine første 400 år nåede en diameter på mere end 20 [[lysår]].{{kilde mangler\|dato=september 2018}} Men selve beskaffenheden{{Forklar\|\|dato=2018}} af den oprindelige eksplosion, som skabte denne rest, er ukendt.{{kilde mangler\|dato=september 2018}} Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus\|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden. På grundlag af sine målinger fastslog han, at [[Solen]] måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle [[Parallakse#Parallakse i astronomien\|Stellar parallakser]], at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart [[lysår]]. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk. Efter at det i løbet af [[1600-tallet]] blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage [[parallakse]]målinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i [[1838]] lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en [[kikkert]]teknologi samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger. === Uranienborg og Stjerneborg === [[Fil:Uraniborgskiss 90.jpg\|right´\|thumb\|''Skitse over Uranienborg, udført i [[vandfarve]]r'']] I [[august]] [[1576]] påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op. I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller. Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned. === Astronomi, digtning og bogtrykkeri === [[Fil:Tycho Brahes stora murkvadrant, Nordisk Familjebok.jpg\|thumb\|Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium]] Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han [[digt]]ede også på dette sprog. Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror [[Steen Clausen Bille]] byggede han [[Danmark]]s første [[papirmølle]] på [[Herrevad]] i Skåne og fik sit eget [[bogtryk]]keri her.<ref>Lauritz Nielsen, ''Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse'', Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.</ref> === Emigration til Prag === Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter [[Frederik 2.]]s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til [[Bøhmen]], hvor han slog sig ned i [[Prag]], hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet. == Død == [[Fil:Prague Praha 2014 Holmstad Huset til Tycho Brahe - House of Tycho Brahe on Hradcany Novy Svet.jpg\|thumb\|right\|Brahes hjem i Prag.]] Tycho Brahe døde i 1601, efter han [[13. oktober]] havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion. En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et [[kviksølv]]holdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. <ref>[[T. Morsing]], "Mysteriet om Tycho Brahes død", ''[[Ingeniøren]]'', side 16, 16. februar 2007.</ref> En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en høj koncentration af [[bly]] og en meget høj koncentration af kviksølv.<ref>[[Aase R. Jacobsen]], [[Lars Petersen (astronom)\|Lars Petersen]], [http://www.ips-planetarium.org/planetarian/articles/howTychoDied.html "How Tycho Brahe Really Died"], ''[[Planetarian]]'', Bind 30, nummer 4, december 2001.</ref> Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig. To [[England\|engelske]] [[journalist]]er har i deres bog ''Heavenly Intrigue''<ref>[[Joshua Gilder]], [[Anne-Lee Gilder]], ''Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries'', [[Doubleday]], 2004. ISBN 0-385-50844-1.</ref> fremført en teori om, at [[Johannes Kepler]] forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den [[15. november]] 2012 kom resultatet: "''Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det''". <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/15/072547.htm dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv]</ref> En udbredt [[myte]] siger, at Brahes blære skulle være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Myten siger, at han under middagen havde brug for at lade vandet, men at han af høflighed ikke ville forlade bordet. Dette er dog en myte, da en blære ifølge læger ikke kan sprænges af den grund.<ref>[http://www.nbi.ku.dk/hhh/tycho/brahe/tycho_brahes_liv/ – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Brahe efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger end Brahes, var Brahes materiale i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af [[Frederik 3.]], og her kom bl.a. [[Rasmus Bartholin]] og [[Ole Rømer]] til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i [[Paris]] og kom senere tilbage til [[København]], og først i [[1913]]-[[1929\|29]] blev det udgivet i 15 bind af astronomen [[Johan Ludvig Emil Dreyer]]. Tycho Brahe blev i en afstemning i [[1999]] af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning".<ref>[http://presspunkten.blogg.se/2013/september/hven-eller-ven-den-grona-on.html Presspunkten<!-- Bot genereret titel -->]</ref> == Tycho Brahes navn lever == I astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange: * [[SN 1572\|Tycho's Supernova]], Tycho's Nova, Tycho's supernova remnant, SN 1572 * [[Tycho (månekrater)\|Tycho]], et prominent nedslagskrater på Månen * [[Tycho Brahe (krater)\|Tycho Brahe]], et nedslagskrater på Mars * [[Brahe]], en exoplanet * [[1677 Tycho Brahe]], en asteroide * [[Tycho-2 kataloget]], et astronomisk reference-katalog * [[Tycho Brahe Planetarium]] == Tycho Brahes Dag == [[Fil:Keplerova, Tycho Brahe a Jan Kepler.jpg\|thumb\|right\|Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.]] Tycho Brahe var også [[astrolog]] og lagde den nyfødte [[Christian 4.]]'s horoskop. Ifølge observator ved [[Rundetårn]], Erling Poulsen,<ref>Rundetårn: [http://www.rundetaarn.dk/personale/epd.htm Erling Poulsen], hentet 17. januar 2018</ref> har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gøre. [[Salmonsens Konversationsleksikon]] oplyser: ''"Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord."''<ref> [[Salmonsens Konversationsleksikon]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0433.html ''Dagvælger''], hentet 17. januar 2018</ref> Ideen om at bestemte dage skulle være særlig uheldige har ingen videnskabelig basis, hverken astronomisk og astrologisk set.<ref name=EP-rundetårn/> Ideen kan føres tilbage til [[Romerske republik\|Den Romerske Republiks]] dage, hvorfra de første lister over uheldige dage kendes ("dies atri", ''grufulde dage'' eller "dies nefasti" ''uheldsvangre dage''), det kan hænge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte [[Månen#Månefaser og betragtning fra Jorden\|faser]] af [[Månen]], og da man på den tid brugte en [[månekalender]] ville Månens forskellige faser falde på den samme dag i måneden. Senere slog ideen rod i Ægypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt "ægyptiske dage" i Danmark.<ref name=EP-rundetårn/> De angiveligt uheldige dage skulle være<ref name=EP-rundetårn>[[Rundetårn\|rundetaarn.dk]]: [http://www.rundetaarn.dk/observatoriet/artikler/historisk/tycho-brahe/brahedage/ Erling Poulsen: ''Tycho Brahe dage''], hentet 17. januar 2018</ref>: {\|width="60%" \|width="30%\| * Januar: [[1. januar\|1.]], [[2. januar\|2.]], [[4. januar\|4.]], [[6. januar\|6.]], [[11. januar\|11.]], [[12. januar\|12.]] og [[20. januar\|20.]] * Februar: [[11. februar\|11.]], [[17. februar\|17.]] og [[18. februar\|18.]] * Marts: [[1. marts\|1.]],[[4. marts\|4.]], [[14. marts\|14.]] og [[15. marts\|15.]] * April: [[10. april\|10.]], [[17. april\|17.]] og [[18. april\|18.]] * Maj: [[7. maj\|7.]] og [[18. maj\|18.]] * Juni: [[6. juni\|6.]] \|width="30%"\| * Juli: [[17. juli\|17.]] og [[21. juli\|21.]] * August: [[20. august\|20.]] og [[21. august\|21.]] * September: [[10. september\|10.]] og [[18. september\|18.]] * Oktober: [[6. oktober\|6.]] * November: [[6. november\|6.]] og [[18. november\|18.]] * December: [[6. december\|6.]], [[11. december\|11.]] og [[18. december\|18.]] \|} [[Leonora Christine]] mærkede sig, at 1. [[nytårsdag]] var en ulykkesdag, og skrev i ''[[Jammersminde]]'' fra sit næstsidste nytår indespærret i [[Blåtårn (Københavns Slot)\|Blåtårn]]: ''Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner''<br> ''at være første Tal af de, han onde tegner,''<br> ''og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,''<br> ''ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.''<br> ''O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes''<br> ''idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,''<br> ''at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,''<br> ''helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.''<br> "''Saa endtes denne Tychobrahes-dag,''" lader [[Frederik Paludan-Müller]] Adam Homo udbryde.<ref>[[Ordbog over det danske Sprog]]: [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tycho%20brahes%20dag Tycho Brahes Dag], hentet 17. januar 2018</ref> == Referencer == {{reflist\|2}} == Henvisninger == {{Commonscat\|Tycho Brahe}} * [http://humaniora.au.dk/tychobrahe Åbningen af Tycho Brahes grav]. Om åbningen af Tycho Brahes grav, november 2010. Desuden henvisning til flere artikler om Tycho Brahe. * [http://www.texts.dnlb.dk/DeNovaStella/Index.html De stella Nova]. Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne... * ''Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slægt'', samlet og udgivet af F.R. Friis (1875), digitalt tilgængelige via [http://www.archive.org/details/breveogaktstykk00friigoog Internet Archive]. * Peter Zeeberg: "Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer." [http://www.renaessanceforum.dk/oversigt.htm ''Renæssanceforum'' 3, 2007.] * [http://runeberg.org/dbl/2/0608.html Tyge Brahe] i ''[[Dansk biografisk leksikon\|Dansk biografisk Lexikon]]'', 1888 * Nogle af Tycho Brahes videnskabelige værker er digitalt tilgængelige via [http://www.archive.org/search.php?query=creator%3A%22Brahe%2C%20Tycho%2C%201546-1601%22 Internet Archive]. * Wittendorff, Alex: ''Tyge Brahe'' (Gad 1994), ISBN 87-12-02272-1. * [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Tycho Brahes digte på] [[Kalliope]]. * [http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/tycho3.html Tycho Brahe i musikken og på teatret]. * [http://www.space.com/24712-tycho-supernova-mach-1000-shock-wave.html Famous Star Explosion Lit by Ultrafast Mach 1,000 Shock Wave. Space.com] {{en sprog}} * NASA's Chandra X-ray Observatory: [http://chandra.harvard.edu/photo/2005/tycho/ Tycho's Supernova Remnant: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence for Cosmic Rays]. Om SN 1572. {{en sprog}} {{autoritetsdata}} {{FD\|1546\|1601\|Brahe, Tycho}} [[Kategori:Astronomer fra Danmark]]

Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner